« Chefredaktørens blog

Det Fogh mener er……..

10 kommentarer

De sidder aften efter aften i de elektroniske mediers nyhedsudsendelser og tolker det politiske liv i Danmark. De skriver i avisernes spalter og udlægger teksten for os, så vi kan forstå, hvad der foregår på Christiansborg. De sidder i særlige tv-programmer, hvor politik er blevet gjort til en fascinerende ekstremsport og et taktisk show som i »Jersild og spin« på DR2  eller i magasinet »Mogensen og Kristiansen« på TV2 News. I disse programmer ledes der helt ud i det latterlige efter skjulte spin-agtige dansetrin bag enhver politiske tåspidsøvelse.

De er enten dygtige og erfarne politiske reportere eller de er forhenværende spindoktorer eller ansatte i partiernes presseafdelinger disse såkaldt politiske eksperter. Alle sammen har de som politiske kommentatorer og analytikere travlt med at kloge sig i det Fogh, Bendtsen, Kjærsgaard, Vestager, Thorning, Søvndal og alle de andre politikere mener. De uddeler karakterer for både det faglige og det kunstneriske indtryk, for kampformen og for koreografien, for vinderchancer og taberrisiko.

De er med til at profilere hver deres medie på bedste vis. Der er dem, hvis seriøse og grundige analyse bygger på en daglig kontakt med politikerne på Christiansborg, og der er de mere overfladiske meningsmagerne, der skaber politik om til en underholdende personlig infight og demokratiet om til en plat boksekamp. Vi har som seere, lyttere og læsere brug for en varedeklaration, der adskiller den politiske analyse og den politiske kommentar.

 De politiske kommentatorer er blevet et mediemodefænomen. Genren med den politiske analyse er derimod blevet en nødvendig oprustning på seriøse aviser som Berlingske Tidende, men det er en disciplin, som i den grad kræver stor omhu og balance. Når mere og mere af den politiske kommunikation fra partierne og fra regeringen bliver styret og professionaliseret, når den ofte og helt legitimt i denne medialiserede verden indgår i en nøje strategi  med bevidste placeringer af politiske historier i bestemte afsenderkanaler, når forskellene i den politiske substans er svære at lytte sig frem til, så må vi ruste os til at gennemskue strategien, afsløre spillet og fortælle om taktikken. Problemet er, at analysen og den politiske kommentar blandes sammen.

Faren ved hele denne udvikling er, hvis kommentatorfænomenet tager så absurd overhånd, at vi kommer til at høre mere til fortolkerne end til de politikere, der gerne skulle sende os budskaberne. De mange nyhedsmedier og en 24 timers tv-kanal kalder på professionelle meningsmagere døgnet rundt. Er der en i flokken, som skiller sig ud med et alternativt synspunkt eller med et sprogligt slag i bolledejen, så kaster de elektroniske medier sig over vedkommende for at kunne mobilisere konflikt og debat i studiet. De politiske kommentatorer og analytikere har utvivlsomt stor indflydelse på meningsdannelsen. Thomas Larsen fra denne avis er et godt eksempel på sådan en troværdig analytiker, fordi mange både inden for og uden for Christiansborg stoler på hans indsigt og næse for situationen. 

Hvis politikerne er trætte af hæren af forhenværende spindoktorer og ”kloge-Åge’r” uden for Christiansborg, så var det måske på tide at overveje, om politik er blevet for meget markedsføring, fokusgruppe-tilpasning, designerpolitik og kopipræparater. Så skal der måske mere til af den ægthed, den ærlighed og det mod, der skaber forskellen på politikere og rigtige statsmænd og kvinder. Og så burde DR Og TV2 måske overveje, om deres eneste bidrag til deciderede politik-udsendelser skal handle om politik som show og spin.

10 kommentarer RSS feed

TV- demokrati er elitært, ufolkeligt – det er et skråplan
Politik er blevet til underholdning. Vi har just oplevet en mindre og noget klumsig skattejustering og i den anledning været vidne til det sædvanlige iscenesatte mediecirkus. Kommentatorer og vismænd bliver taget i ed. Nogle får lov til at brede sig, andre bliver hugget af efter tre sætninger. Vi skal også vide, hvad mener fru Jensen og familien Hansen, hvad synes skolelæreren om de nedslidte skoler, og hvad har sygehuspersonalet af ønsker. Alt sammen dag 1 inden nogen i virkeligheden er klar over, hvad det hele drejer sig om. Først når aviserne dumper ind af brevsprækken de følgende dage, når vi til klarhed. Og det er desværre Danmarks Radio der fører an. Den licensbetalte institution stjæler demokratiet ved at gå ind som aktiv deltager i stedet for at oplyse og understøtte borgerne. Alle mister vi bid for bid ejerskabet til vore omgivelser, til samfundet og ansvaret for vor egen tilværelse.
Nu har vi fået Lisbeth Knudsen udenfor. Hun har taget hul på en vigtig debat. Må den fortsætte længe. Den er vigtig.

Lad TV holde sig til ren underholdning, og lad det hovedsageligt være op til den trykte presse at formidle regeringspolitisk stof, for under avislæsning kan man i modsætning til TV få tid til at reflektere over det læste, hvilket fremmer forståelsen og betydningen af budskabet.
Orla

Det mest latterlige hen over sommeren var de daglige ytringer fra disse selvpromoverede “eksperter” om på hvilken dato her i efteråret valget ville finde sted! Det siger vist alt om deres seriøsitet eller mangel på samme. Jersild lavede førhen nogle glimrende forbrugerudsendelser men laver nu et ufrivilligt komisk program “Jersild og spin”. Sæt dog manden til at lave noget fornuftigt.

Regeringspolitik? Ja, tak det er Berlingske jo allerede garant for. Og JP, og diverse Stifttidender og gratisaviser – så jo den trykte presse burde kunne få regeringspolitikken ud til folket – om det er demokratiske betingelser…?

Jeg er for så vidt enig med LK om at fx Jersild og Spin læner sig langt ud over hvad der kan betegnes som oplysende indsigtsfuldt og debatterende – i stedet bliver det fabulerende og i sagens natur polemisk og løgnagtigt, da det hævdes at være objektivt, men er yderst subjektivt.
Om det skader demokratiet – om det er for meget kommentator og for lidt politiker? Hvis det skaber / fastholder lidt mere interesse for politik og politiskmateriale så tjener det vel til demokratiets vel.
Løgn og sandhed er flygtige begreber – alt efter politisk ståsted – hvad er sandheden om Irak? Skat? Velfærd?
Jeg vil med udgangspunktet i at demokrati handler om deltagelse og valgmuligheder blive nødt til at støtte op om selv ‘dumme’ eksperter og selvpromoverende politiske kommentatorer i tv – og holde retten til at vælge til eller fra blandt de udsendelser jeg vil se (og tro på). Det er knapt så let at finde forskellige meninger blandt aviserne.

Selv hvis jeg ikke kommer tættere på at forstå, men alene forledes til at tro jeg forstår den politiske dagsorden og signaler, men dog griber dybere i interessen for det politiske stof, mener jeg det er en gevinst.

Ja, selvindsigt er næppe chefredaktørens største evne.

Hvordan kan man skrive en blog, der skamroser sig selv og sin egen kommentator Thomas Larsen, alt imens man rynker på næsen på alle øvrige mediers kommentatorer? Peter Mogensen på Politiken? Akademisk uddannet økonom og glimrende analytiker og især en glimrende mundtlig formidler Hvad er der i vejen med ham? Michael Kristiansen? Slår næsten alle med flere længder både i indsigt og forståelse for politik uanset hvordan man måler det. Hans Engell? Come on. Tidligere kollega på Borgen med Lisbeth Knudsen og den eneste af kommentatorerne, der rent faktisk har siddet i en regering. Så er der TV2s egne folk – nogle af dem blændende dygtige især Anders Krab-Johansen. Weekendavisens folk, som Arne Hardis og Hans Mortensen? Begge d´herrer leverer som bekendt noget gedigen journalistik. Så, hvem er det egentlig som Lisbeth Knudsen sigter til? Mig bekendt er der nemlig ikke andre, der fylder op på TV2 News eller hvor det er. Så er der Niels Krause-Kjær. Men det er vel ikke ham Knudsen mener, for ham har hun lige antaget til at skrive blogs på Berlingske.

Er det ikke bare en gang snak, der har det let gennemskuelige formål, nemlig at promovere Thomas Larsen, som formentlig er den mest kedsommeligste kommentator af dem alle? Han er så kedsommelig at fire andre spindoktorer som Henrik Qvortrup er inviteret til at udlægge teksten. Men Spin-Off rubrikken er måske også nedlagt efter nyomlægningen?

Men jeg kan forstå efter at have set Go morgen Danmark på TV2, at Thomas Larsen har lært sig jeres nye mantra om, at I på Berlingske er de åh så seriøse, mens stort set alle andre åbenbart er nogle fidusmagere uden kilder eller netværk.

Kære Lisbeth Knudsen, der er kun EN grund til, at Thomas Larsen er interesant at læse, og det er at landets statsminister tilsyneladende kan være helt sikker på, at hans forslag og tanker altid bliver præsenteret på en for regeringen fordelagtig måde i Larsens hænder. For eksempel kunne Larsen jo skrive om Foghs skatteplaner to dage før Fogh åbenbart opfandt dem under Venstres Sommertræf.

Fogh er en unik kilde for Thomas Larsen, det må man lade ham. Det er på ingen måde på grund af mandens litterære kvaliteter.

Men hvis Berlingskes abonnenter gerne vil betale for en gang selvros, så må de jo om det. Vi andre kan jo kun grine af det.

[...] Her er et uddrag fra Lisbeth Knudsens blog om” Det Fogh Mener, at” [...]

Jesper

De fleste journalister er ræve røde :-)

“Regeringspolitik? Ja, tak det er Berlingske jo allerede garant for. Og JP, og diverse Stifttidender og gratisaviser ”

De fleste gratis aviser er også ræverøde. JP og Berlingske. Ja der vil jeg give dig ret. Men de har vel også deres modspil i Politiken og EB og sikkert i flere aviser.

Problemet med tv nyhederne er at som en skriver før. ikke giver os muligheden for lige at læse samme linie 2 gange. Så vi når ikke at tænke over om det de siger er rigtigt.

Min største frygt er, at DR´s analyseende og dybteborende udsedelser bliver helt fjernet eller fuldstændigt udvandet.
Fx har Orientering – P1´s flagskib – fået sparekbiven med 2 ud af 12 faste journalisters fying.
Hvad skal vi med DR, hvis DR ikke må bringe analysrende og dybteborende udsendelser samt mere smalle og undersøgende udsenelser?
Det var jo netop det, der gjorde en forskel fra de andre eletroniske medier.
Har Danmark råd til at tabe den elktoniske rugekasse på gulvet bare fordi regringen og DF ikke vil give DR en hjælpende hånd.

Der er jo meget rigtigt i de kommentarer Lisbeth Knudsen giver udtryk for.
Endnu mere tæt på problemerne er Peter Bundgaard i hans beskrivelse af forløbet af en dag eller dage, som lytter og især Medie kigger.
Peter Bundgaard er så tæt på den daglige beskrivelse af, at se TV og andre medier, – at det næsten er pinligt, hvorledes man opnår “spids” konfrontation, for at kunne bruge dagen mest muligt effektfuld.
Venligst
Ernst.
Tager man f.eks. den nordsjællandske kommune, der var med norges båden, for at få de løse ender til at hænge sammen. Der er sikkert meget at rede ud for en del kommuner, og det var et initiativ, som ikke fuldt fortjener de bank, den fik af pressen. Et siminar er ikke nyt, og har aldrig været gratis, – det er det så heller ikke nu. Men Lokalpolitikkere som Folketingspolitikkere, fortjener ikke allesammen de bank der er kø for at give dem.
Giv dem også lov at passe det politiske arbejde, som ikke lige er i pressen.
Alternativt er muligheden, at færre vil gå ind i dette for vort land så vigtige arbejde, – nogen skal jo forsømme andet for at landet kan regeres. Fat det dog, og ret lidt ind efter, at befolkningen nok ikke er så ukloge som der ligges op til.
Men debatten herom er vigtig for demokratiet.

Jeg mener, at Lisbeth Knudsen i al væsentlighed har ret. Hendes pointe er jo, at man bør skelne mellem politiske kommentarer og politiske analyser. Kæden hopper nok lige af, hvor Thomas Larsen får sin chefs blåstempling af altid at være analytisk, og det er også svært at definere, hvor skellet går mellem kommentar og analyse.

Men vi er nok også derhenne, hvor vi hverken kan stole politikerne og deres spin eller såkaldte analytikere. Hvor mediernes jagt efter overskrifterne har taget pippet fra alt og alle. Og hvor man snart kan frygte, at valget i sidste ende afgøres af frisuren på et parties frontfigur, fordi ingen alligevel tror på, hvad de siger. Eller på at nogen vil efterleve, hvad de siger. Og faktisk er det ikke politikernes skyld, men mediernes. Så hvad med en ganske gevaldig selvransagelse i de korridorer?

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites