Den farlige selvcensur
51 kommentarerYtringsfrihed såvel som religionsfrihed er to helt fundamentale personlige rettigheder for os som borgere i de skandinaviske lande. Uangribelige rettigheder – troede vi måske indtil for godt to år siden. Men sådan er det ikke i en globaliseret verden, hvor 12 tegninger i en dansk avis kunne gøre os til midtpunkt i en international krise, og hvor en tegning i en svensk avis nu i disse uger har udløst en dusør for mord på ophavsmanden, Lars Vilks, og på chefredaktøren for avisen Nerika Allehanda, som trykte den. Statsminister Anders Fogh Rasmussen sagde i går i sin åbningstale, at regeringen vil skærpe kampen for ytringsfrihed og religionsfrihed. Det er der god grund til at opfordre regeringen til at handle aktivt på både i forhold til at støtte de journalister og kunstnere, som i dele af verden oplever at kæmpe for ytringsfriheden med livet som indsats, og i forhold til at bekæmpe de kræfter, som bl.a. gennem FN forsøger at forhindre, at ytringsfriheden også indebærer retten til en fri debat også om religion.
Ingen religioner bør kunne påkalde sig særlige hensyn i forhold til at være undtaget for den samfundsdebat og den kritiske diskussion, som er en del af et levende demokrati. Ingen religioner har krav på at blive skånet for den frie kunstneriske udfoldelse eller de potentielle krænkelser, som andres meninger altid vil kunne indeholde. Det er mediernes opgave at forvalte ytringsfriheden med både ansvar og omtanke og at stå massivt vagt om den i forhold til alle former for trusler – både politiske og religiøse. Ytringsfriheden kan som alt andet godt misbruges til provokation og sensation for sensationens egen skyld. Det er her ansvaret og omtanken kommer ind i billedet.
Men det er helt utvetydigt vores opgave at sætte fingeren på det ømme punkt, hvis et samfund i angst og selvcensur undertrykker en relevant debat eller ikke tør vise et kunstnerisk udtryk af bekymring for repressalier og dødstrusler. Det er vores opgave at sikre, at vi ikke som åbne demokratier lader os skræmme til tavshed og politisk moderation alene af kommercielle markedshensyn og trusler om boykot af vores produkter. Det er vores opgave som forvaltere af ytringsfriheden at tage skarpt afstand fra de ekstremistiske kræfter, som tager ytringsfriheden som gidsel i deres religiøse og politiske kamp, Det er vores opgave at understrege nuancerne i reaktionerne, som bestemt også viser, at mange muslimer tager skarpt afstand fra den form for trusler. Vi må gå op imod de kræfter, der internationalt og igennem FN misbruger debatten om tegningskrisen i Danmark og nu i Sverige til at få gennemført særlige begrænsninger på ytringsfriheden, når det gælder religiøse spørgsmål.
Enhver ytring kan rumme noget, andre kan opfatte som en krænkelse. Det er den frie debats vilkår. Uanset hvad man kan mene om Lars Vilks hunde-tegning, og jeg har tilladt mig at mene, at den ikke er særlig fantastisk, så handler sagen nu om, at nogen i Sverige ikke turde udstille den af frygt for reaktionerne med henvisning til den danske Muhammed-krise. Der er utvivlsomt andre skjulte eksempler på samme farlige, selvcensurerende hensyntagen. Vi hører bare desværre ikke altid om dem.
Hvis vi bøjer os for disse hensyn, så har de religiøse ekstremister vundet. Så har de frataget os det dyrebareste instrument, vi har at spille på i et åbent demokrati, hvor kontradiktion og kritik er en forudsætning og ikke en mislyd. Og så har de mange muslimer, som ønsker at leve i respekt for de selvsamme personlige frihedsværdier, desværre også tabt.
51 kommentarer RSS feed
Der er ingen grund til at hive det op på dette principielle stade, som også Anders Rasmussen gjorde (og gør) i et bevidst spin.
Der er tale om nogle grove provokationer mod verdens næststørste religion. I henhold til islamisk t-r-a-d-i-t-i-o-n er det ikke tilladt at afbilde den hellige profet. Det burde være almen viden for ansvarlige chefredaktører, og jeg regner fru Knudsen såvel som Hr. Seidenfaden til disse. Men det hysterieske ,ideologiske,ensidige organ fra Viby Jylland med den blakkede fortid (støttede nazismen) med dets ideologiske såkaldte ‘kultur’-redaktør i spidsen -Hr. Rose – selv honorær efterkommer efter de distingverede israelitter, med deraf følgende behov for deling af Israels strategi med at drive en kile ind mellem verdens 2 største religioner—ville det anderledes.
Der er grund til i skarpe vendinger at fordømme dette individ for hvad han har gjort. Han er formentlig det individ i nyere tid som har gjort størst skade på Danmark og dets interesser.
Og at du søger at underbygge din argumentation ved at inddrage et 3.rangs svensk provins-blad , allehånde nelliker eller hvad det hedder, understreger hvor tynd den er i sit udgangspunkt (argumentationen) at den trænger hjælp fra dette inferiøre eksempel.
Heller ikke jeg fandt Lars Vilks tegning særlig interessant. Samme mening har jeg iøvrigt om Jyllands-Posten berømte tegninger. De handler alle kun om religion på grund af den forklarende tekst.
Derimod var selvcensuren omkring Berlin Operaen en virkelig hændelse som dokumenterer problemstillingen ligesom den bekendte censur i Rupert Murdochs medieimperium er vigtigt offentligt at fordømme.
Hvis man vil diskutere fri meningsdannelse må andet end moralske overvejelser ind i debatten – ikke mindst økonomi, privat og ervhervsmæssig. Wall Street Journal er et eksempel og de franske medier et andet.
Mohammed er en historisk, en politisk/ideologisk og en relegiøs figur. Kritikerne af Mohammedtegningerne forholder sig altid kun til den relegiøse figur. Den relegiøse Mohammed skal selvfølgelig kunne kretiseres, afbildedes osv. men det er relativt uinterressant. Derimod er det dybt relevant at være kritisk overfor vigtige historiske personer og endnu mere at være kritisk overfor ideologer og politiske tænkere hvis tanker stadig bruges til udformning af konkret politik.
Det er mig komplet uforståeligt at man i Danmark kan finde mennesker der forsvarer det synspunkt at man skal kunne hæve en bestemt politisk ideologi over kritik, blot fordi nogen dyrker ideologien som relegion.
Peter Brixtofte havde fat i noget af det rigtige
-da han gik til tyrkiske bryllupper og deltog i andre former for samkvem med indvandrere i sin kommune.
Jeg er personligt af den opfattelse at hvis Anders Rasmussen gjorde noget tilsvarende – og stillede op til traditionelle syriske danse på Rådhuspladsen – med sikker transmission via Al-Jazeera og al-arabia til følge – så ville vi slet ikke have noget sikkerhedsproblem i Danmark. Med den tilføjelse, at han heller ikke havde givet sin tilslutning til Danmarks deltagelse i den fatale Irak-krig – tilsammen udgør disse 2 ting -1)stejlhed,stivnakkethed og manglende forståelse for muslimers følelser eksemplificeret ved Muhammed-krisen og 2) Danmarks deltagelse i Irak-krigen de 2 væsentligste ‘grievances’ (bebrejdelser,ærgrelser,sårethed) som muslimerne haver mod os.
Givet deres autoritære indstilling så vil en positiv statsminister som går til syrisk dans HELT sikkert kunne bedre vor sikkerhed, i et omfang så jeg tør sige, at havde Peter Brixtofte været statsminister, og havde givet sit NEJ til danskl deltagelse i Irak-krigen – f.ex med den begrundelse at en så væsentlig beslutning som minimum skal have mere end 50 % af mandaterne i folketinget bag sig, ideelt set 2/3 – så ville Danmarks sikkerhedssituation ikke idag være forværret som på intet tisapunkt siden Besættelsen, og folk fra Vollsmose og andre steder ville berøves de vigtigste motiver for terror.
Erik Willadsen, det var en interessant vinkel – men kritik af Islam som ideologi er der ingen, der, mig bekendt, har offentligt udtrykte problemer med (ihvertfald ikke nogle, der ikke kan underkastes debat uden fare for en fatwa).
Muhammed som religiøs figur er et andet spørgsmål: det er netop som religiøs figur, han er ‘fredhellig’ i en muslimsk kontekst.
Vi har et begreb, der hedder droit morale – det er et begreb, vi desværre har svært ved at forstå, når vi mener, at det er bedre at kritisere den døde fremfor den levende. Den døde kan ikke forsvare sig, har ikke anden funktion end den, som de efterlevende tillægger ham/hende – og er netop derfor også udelukkende af interesse for de efterlevende. Hvad de efterlevende derimod gør udfra en sådan forståelse, kommer os ved og kan underkastes satire; men at tegne en død profet kan kun bunde i ond vilje.
Grunden til JP trykte tegningerne var, at Kåre Bluitgen ikke kunne finde tegenere, der turde illustrere hans sobre bog om Muhammeds liv, der udelukkende bygger på kilder, som anerkendte lærde muslimer selv anvender. Det fik JP, der året før havde fået en hædersbevisning for en artikelserie om muslimer i Danmark, til at ville teste om angstenm for vrede muslimer fik dem til at tilbageholde rimelig kritik af religiøst begrundede overgreb, som f.eks. selvmordsterror mod tilfældige civilister.
Det var ret sigende t den tegning, der vakte størst vrede blandt radikale islamister var tegningen af Muhammed med en bombe i turbanen. Opgaven til tegnerne var, at illustrere, hvordan tegenerne opfattede Muhammed og islamistisk bombeterreor fik altså en af tegnerene til asociiere Muhammeds religion med selvmordsterrporister, hvilket måske ikke er helt urimeligt … Og selvfølgelig var reaktionen fra de islamistiske antidemokrater at dødsdømme tegnerne, Flemming Rose og andre, hvilet jo netop understregede sammenhængen mellem jihad og terror.
Det var jo ikke den første muhammedkrise. Den første var Khomeinis dødsdom over Rushdie, som han udstedte fordi Rushdie i sit mesterværk “De sataniske Vers” afslørede at Koranen var menneskeværk, fordi tidlige muslimske teologer havde sået tvivl om Koranen som en åbenbaring fra Allah ved retfærdige at de slettede et par suraer fra Koranen, fordi de angiveligt var inspireret af Satan.
Nyrup afviste skammeligt nok at mødes med Rushdie og jokede endda med, at han selv skød den forfulgte forfatter. Det var Danmarks laveste time.
Siden den første muhammedkrise er den slags kriser, hvor repræsenytanter for diverse religioner kræver, at folk med en anden tro skulle følge deres tros dogmer og respektere deres reliigøse overhoveder, blevet hverdag.
Der står langt mere end fetaeksporten på spil. Det er vores ånds- og tankefrihed, der er på spil og det er de rettigheder, der er årsag til Vestens avancerede videnskabelige og politiske niveau. Selvfølgelig er der ingen autoriteter, der er hævet over kritik,uanset om de er religiøse, politiske eller videnskabelige autoriteter.
Salman Rushdies bog et mesterværk? Har du læst den? Den er alt andet – den er blasfemi. Jeg forstår godt at Khomeiny og andre religiøse blev dybt fornærmede. Og Nyrup Rasmussen i sin instinktive undren og rynken på næsen af denne forfatter som bevidst sårer verdens næst-største religion, reagerede helt rigtigt. Hvilket viser at den ægte umiddelbare reaktion, som også statsmanden anker Jørgensen er kendt for, er den bedste, og den som, fremfor spin og beregnethed,-umiddelbart vækker genklang i befolkningen; for selkvfølgelig skal man ikke helt bevidst gå rundt og genere folk.
Ved kunstant at forsvare muslimerne for de angreb de bliver udsat for, samt aldrig at forsømme en lejlighed til at håne Israel, viser Jeg og mange andre med mig, en meget mere avanceret form for forståelse for , hvad som skal til for at sikre Danmarks sikkerhed. Hvis anders Rasmussen stillede sig op og fordømte Israel samt forlangte at de øjeblikkeligt rømmer de besatte områder f.eks, så ville alle bekymringer vi måtte have for Danmarks sikkerhed være løst, og vi ville være arab verdenens darling.
Kære Lisbeth Knudsen
Jeg synes dine ord klinger hult, når du skriver for en avis som ikke støttede op om Jylland-Posten ved selv at trykke tegningerne af Muhammed. Følg dine ord op med handling – tryk tegningerne, så vi ved, at du mener, hvad du skriver.
Citat Alf Vestergård: “Ved kunstant at forsvare muslimerne for de angreb de bliver udsat for, samt aldrig at forsømme en lejlighed til at håne Israel, viser Jeg og mange andre med mig, en meget mere avanceret form for forståelse for , hvad som skal til for at sikre Danmarks sikkerhed.”
Alf Vestergård, det var dog utroligt. Skal vi virkeligt lave knæfald for muslimerne, bare fordi konsekvensen ellers er terror? Hvad er det dog for en syg, syg tankegang du har… jeg håber oprigtigt det var udtryk for en malplaceret sarkasme.
@Alf Vestergaard. Hvis side er du på!? Man undres over det had til egne medborgere; hvor kommer det fra? Det er jo komplet uforståeligt hvad du skriver med mindre du dækker dig under en anden identitet end ”Alf Vestergaard”. Det had og den vold du forsvarer, er jo ikke kommet på baggrund af Muhammedkrisen – Hadet og volden er blot blevet synlig i den vestlige verden. Det er den sammen vold og det samme had, der dræber kristne borgere, bøsser, utro kvinder i mellemøsten – HVORDAN FANDEN KAN MAN FORSVARE DET!? Meningsløsheden med dine skriblerier tåger også ud i ingenting, hvis dit eneste bud på konfliktløsning er at lægge sig på ryggen og sprede benene – Kælling! (Det er ikke chauvinistisk betragtning men en konstatering)
Ytringsfriheden bør være total, så længe injurier eller æreskrænkende forfølgelse af enkelte, ikke-offentlige/politiske personer i medier undtages.
At henvise til religion og bruge dette som argument for love, regler eller forbud kan aldrig accepteres i et moderne samfund. Selve begrebet “det moderne” falder jo netop sammen med adskillelse af politik og religion.
Faktisk er det komikeres, samfundsrevseres og politikeres opgave at udstille den slags, men jo ikke at nedværdige eller på anden måde skade personer eller grupper direkte.
Så må demokratiet være stærkt nok til at sikre at f.eks. Nazi-Johnny aldrig bliver valgt til noget tillidshverv.
Godt indlæg Lisbeth! Jeg føler, at du er oprigtig i din analyse af situationens alvor.
Vi skal jo desværre kæmpe mod en venstrefløj i Folketinget, der forsøgte at slå politisk mønt af Muhammedkrisen – i stedet for at slå ring om de demokratiske kronjuveler.
Dem, som forsøgte at tørre Muhammedkrisen af på Statsministerens håndtering og “tonen” i debatten – lukker øjnene for den eklatante mangel på demokrati og ytringsfrihed, der er i de lande, som blev mest oprørte over tegningerne. Disse lande havde ikke rent mel i posen. Af dem skal man selvfølgelig kræve at de får orden i eget hus og får indført demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed.
Det var rigtig godt at høre Statsministeren i går, forsikre, at regeringen aktivt vil kæmpe imod, at disse lande lykkes med deres mission om at indskrænke ytringsfriheden gennem FNs regi.
Jeg er selv Konservativ, og føler mig overbevist om at Bent Bentsen med sin runde, milde og fynske facon ville have håndteret sagen HELT,HELT anderledes. Han har givetvis ligesom vi andre førstehåndskendskab til arab-verdenen, og desuden har han almindelig borgerlig anstændighed! Noget som anders Rasmussen ikke har. Hvordan kan jeg vide det? Jo, hans forskruede ideologiske tilgang til mangt og meget (JVF. hans bohg om minimalstaten) ligner New Gingrich’ og de andre amerikansk neo-konservative. Det er jo karakteristisk at det var Venstre som gik med de neo-konservative, mens os konservative intet behov har for noget neo-. Vi har nok i Det Konservative, -som har stået sin prøve. Vi er pragmatiske, og mener ikke at der skal indledes krig mod suveræne stater som ingen trussel udgør. Vi er klar over at man kommer til at eje et sådan land efterfølgende, og bliver ansvarlig for alt hvad som siden hænder. Der er nu 4 millioner flygtninge i Irak – den største flygtningekrise siden Israels fordrivelse af 900.000 palæstinensere i 1948. Eftersom Israelske efterretninger om ikke eksisterende WMDs og links til AQ var afgø’rende for Irak krigen, ses det at Israel har en hånd med i begge de 2 store flygtningekatastrofer i Mellemøsten de sidste 60 år.
Til Alf (Wahid?) Vestergård: Jeg håber du udviser en avanceret form for ironi… Ellers har du da fuldstændigt tabt sutten. Jeg tror du skulle tage til Iran og nyde din form for ytringsfrihed med ligesindede – så kan i sammen give Israel skylden for hele verdens ulykker. Rystende at der findes folk med dine holdninger i DK.
Den kunstneriske værdi og hensigten bag publiceringerne i DK og Sverige kan vi diskutere i evigheder, men ytringsfriheden skal være ukrænkelig indenfor de juridiske rammer. Når man udtaler sig offentligt i samfundsdebatten, risikerer man altid at støde nogle grupper. Det bliver en glidebane hvis frygten for repressalier er styrende i den offentlige debat. Religioner skal ligesom alt andet kunne tåle debat og kritik i DK – om det er subtilt formuleret eller ej.
Jeg skal understrege, at jeg advokerer ikke for noget ‘knæfald’ over for den del af verden, hvad man så end mener med det. Men en gradvis og diplomatisk elegant åbning overfor arabverdenen, hvor alle deres bekymringer bliver adresseret, først og fremmest Israels mange forbrydelser mod menneskeheden, især deres etniske udrensning af 900.000 palæstinensere i 1948. Ved kraftigt at fordømme Israel for hvad det har gjort samt alvorligt anklage det for underminering af International Lov, ved det at det har 500.000 folk af deres egne boende på okkuperet område – noget som er forbudt i henh. til alle tokninger af Int. lov undtagen deres egen— vil vi med eet slag kunne bedre vor sikkerhed – som intet andet komparetivt tiltag.
Det var jo netop karakteristisk for Venstre regeringens styring af muhammed krisen, at det var statsministeriet med Niels Bernstein i spidsen som stod for afvisningen af ambassadørerne.
Engang i fremtiden får vi at vide hvilket pres der blev lagt på Bernstein fra hans navnefælle Stuart B. på Dag Hammerskjölds Allé. Vi kender jo det tilsvarende pres på Norges Regering – de stod mod trykket – men givet Bernsteins baggrund kan han meget vel have været mere modtagelig for pres til deltagelse i en krig, som var for at sikre Israel, og for at fjerne en gammel fjende af Israel.
“Ved kunstant at forsvare muslimerne for de angreb de bliver udsat for, samt aldrig at forsømme en lejlighed til at håne Israel, viser Jeg og mange andre med mig, en meget mere avanceret form for forståelse for , hvad som skal til for at sikre Danmarks sikkerhed.
Hvis anders Rasmussen stillede sig op og fordømte Israel samt forlangte at de øjeblikkeligt rømmer de besatte områder f.eks, så ville alle bekymringer vi måtte have for Danmarks sikkerhed være løst, og vi ville være arab verdenens darling.”
“Jeg skal understrege, at jeg advokerer ikke for noget ‘knæfald’ over for den del af verden, hvad man så end mener med det.”
Hvis du ikke advokerer for noget knæfald – er min opfattelsesevne godt nok blevet svækket på det seneste. Du håner (dejligt ordvalg) Israel ved enhver lejlighed, og alle vores sikkerhedsproblemer ville blive løst hvis Anders Fogh fordømte den israelske politik. Hvad nu hvis Anders Fogh ikke ser Israel-Palæstina konflikten så ensidigt som dig? Skal han så stadig ytre sig sådan af sikkerhedsmæssige årsager?
Ho ho, Alf Vestergård er vist en værre filur, ligesom den ubetalelige Jon Swift. Jeg synes, helt uden ironi, at det er utroligt så bange borgerlige journalister og politikere er for den “farlige, selvcensurerende hensyntagen”, som Lisbeth Knudsen advarer imod. Pudsigt nok er det næsten altid muslimer, det er farligt at tage hensyn til. Nej, Lisbeth Knudsen, det er ikke farligt at tage hensyn til andre mennesker. Ytringsfrihed handler om liberal lovgivning, og om beskyttelse af de, der bliver forfulgt på grund af deres meninger. Derimod er det helt i orden, ja helt nødvendigt med sociale normer om, at “man” ikke rammer folk på deres ømme punkter med mindre der virkelig er en god grund til det. Uden denne “farlige hensyntagen” kan vi ikke have et samfund der hænger sammen.
Jeg har meget svært ved at se realistiske trusler mod den lovsikrede ytringsfrihed i Danmark. Forslag fra bl.a. Erdogan og den katolske kirke om i Europa at beskytte religioner mod nedsættende bemærkninger, faldt jo døde til jorden, og der er da ingen der foreslår, at vi ikke skal hjælpe dem, der bliver udsat for vold eller trusler om vold på grund af deres ytringer. Det er en falsk trussel blæst ud af proportioner af Anders Fogh, og nu desværre også af Lisbeth Knudsen.
Alf Vestergård! Du har nogle meget let-gendrivelige feberfantasier.
Sverige HAR også en Muhammedkrise. Uanset at den svenske Statsministers spillede diplomatspillet: Slesk tale. Det har ikke ændret på at tegneren er truet og ikke længere kan leve som et frit menneske. Der hænger adskillige dødstrusler over hovedet på ham.
Om Sverige udsættes for en handelsboycut eller ej er underordnet. Det er ikke nødvendigvis, at tjene demokratiets interesser, at undgå en sådan.
Den globale ytringsfrihed er truet fra tre sider:
1)Islamiske stater og organisationer.
2)Fanatiske terrorister.
3)Skinhellige personer som dig – der misbruger terrortruslen til at lukke kæften på sine politiske modstandere.
Den sidste kategori er nok den mest skadelige -fordi de til forskel fra de to første, ikke toner rent flag.
Jeg kan som oplyst medlem af et af de vestlige demokratier kun tilslutte mig dine udtalelser Lisbeth Knudsen om ytringsfriheden. Da den danske Muhammed krise dukkede op befandt jeg mig i Mexico og fulgte udviklingen via CNN og andre amerikanske TV stationer, og jeg må sige at mit kendskab til JyllandsPostens kulturredaktør Rose ikke var særlig omfattende; men i løbet af et par dage fik jeg særdeles megen respekt for denne mand, der i saglige og rolige vendinger forklarede, hvad baggrunden var for offentliggørelsen af tegningerne. Respekten for ham blandt amerikanere jeg mødte derefter var slående og en enkelt italiener faldt mig ganske enkelt om halsen da jeg sagde, at jeg var dansker. I den uge jeg fulgte Muhammed krisen via CNN undrede jeg mig mere og mere over at CNN omtalte krisen detaljeret og kommenterede den og bragte kommentarer fra en lang række kendte personer (amerikanere og andre), nogle af dem tåbelige, langt de fleste fornuftige – uden at CNN en eneste gang viste de tegninger, som havde afstedkommet postyret. Er det egentlig ikke fantastisk at ingen (mig bekendt) gjorde opmærksom på det. Da jeg kom hjem havde alle i Danmark selvfølgelig en mening om Muhammed tegningerne, samtlige aviser og selvfølgelig også medarbejderne på DR; men ingen viste tegningerne. Så vi behøver ikke at se os omkring for at konstatere om der var cencur. Det var der, og i slående grad, og sådan har det været siden. Desværre. Heldigvis var der en sværm af udenlandske aviser, som fattede hvad det drejede sig om, og nu har vi så en ny redaktør på Berlingske Tidende med et rigtigt synspunkt. Havde du også det samme synspunkt, da du havde indflydelse i DR ?. Hvad angår Alf Vestergaard kan vi kun sige at med en sådan tilhænger har Bent Bentsen ikke brug for modstandere. Hvad angår Rose burde han, mere end nogen anden jeg kan komme i tanke om, have haft Cavling Prisen; men det var jo nok også for meget at forvente.
Selvom Muhammedkonflikterne – den historiske, den nuværende og de kommende måske forekommer at være udløber af unødvendige provokationer der kunne være undgået osv. – så sidder den altså alligevel lige i Solar Plexus – den manglende evne til at tåle fornærmelser (modsigelser i det hele taget) er det største problem overhovedet som har skabt og vedligeholder den afgrund af fanatisme og undertrykkelse som præger en stor del af mellemøsten. Det er et virkeligt problem. At en del af den danske offentlighed forsøger at argumentere for at visse grupper ikke må modsiges under visse omstændigheder under skyldig hensyntagen til deres antal og arten af deres overbevisning er jo bare en morsom detalje der paradoksalt nok efterlader en en smule trist… Historien skal nok vide at pløje den type vås ned i de lag hvor kun arkæologer om få år vil beskæftige sig med dem!
Tillad mig en stile glæde over, at det er Lisbeth Knudsen, der er chefredaktør på Berlingske og at den skingre Alf Vestergård heldigvis kun tilhører en iøvrig svindende konservativ menighed.
Alf Vestergårds kommentar vedr. Salman Rushdies bog siger det hele: Hvis man har generet en religion, må man finde sig i alverdens repressalier.
Han kunne jo bare lade være, ham Rushdie…
Det kan da ikke kun være mig, der mener at have set Lisbeth Knudsens argumentation og holdninger, som de kommer til udtryk i denne blog, et utal af gange før. At både statsministeren og Lisbeth Knudsen kører videre med selvfølgelighederne skyldes velsagtens et ønske om at genoptage og opprioritere et tema, som den borgerlige regering ridligere har vundet stemmer på. Men nu kan der snart ikke koges mere suppe på den pind, og der kan næppe heller være flere stemmer at hente på den konto. Det er trættende at høre på.
Det er også trættende, at alminedelig høflighed og hensyntagen til andre mennesker ustandselig skal benævnes ‘selvcensur’. Jeg vil ikke finde mig i, at jeg eller min familie bliver udsat for hån, spot eller latterliggørelse, fordi nogen i ytringsfrihedens navn har ret til det. Jeg er mindre sensibel, hvis det er mine holdninger (da jeg ikke er religiøs), der spottes – men det ved jeg ikke gælder alle mine medmennesker, hvadenten de er kristne eller muslimer, og derfor finder jeg ikke nogen grund til at latterliggøre hverken Jesus eller Mohammed. Det går der ikke skår i min ytringsfrihed af. Og det gør der heller ikke af diverse kunstneres (eller redaktørers), hvis de undlod at bringe platte tegninger af religiøse figurer.
Når det så er sagt, skal Danmark naturligvis forsvare og beskytte enhver, der forfølges på grund af deres ytringer, uanset hvor i verden det foregår.
Når man taler om, hvor stor udbredelse den omtalte religion har, skal man ikke glemme, at mange ikke har andre muligheder end at tie stille med deres mening i de lande, hvor den er mest udbredt. Det er en meget forfærdelig kendsgerning, som ofte ignoreres.
Lisbeths indlæg er udmærket i forhold til så meget andet, og jeg vil sige til lykke med den forbedrede web-side – og avis.
Christian du vrøvler:
1. Du skriver at ytringsfrihed handler om “beskyttelse af de, der bliver forfulgt på grund af deres meninger”
Svar: Nej: Ytringsfriheden gælder for alle og ikke kun i forhold til bestemte grupper i samfundet !
Er JPs tegnere, Hirsi Ali, Naser Khader mfl. i øvrigt ikke forfulgt pga. deres meninger ?
2. Du skriver at man ikke må provokere “…mindre der virkelig er en god grund til det” –
Svar: Hvem skal bestemmte hvornår der er god grund og hvornår der ikke er det ??
Det spørgsmål er aldrig belvet besvaret af JPs kritikere/kritikerne af ytringsfriheden
Svaret er, at det er der ingen der kan (hvad du opfatter som et problem er det ikke sikkert din nabo opfatter som et problem – og omvendt). Netop derfor er det afgørende at alle frit kan fremkomme med argumenter og synspunkter.
—————
Alf Westergård: Jeg vælger at læse dine indlæg som ironi da jeg umuligt kan tage dem seriøst :)
Det som Muhammed-krisen mest af alt gjorde klart i mine øjne var de totalitære kræfters totale mangel på proportionssans. Alf forsvarer deres ret til at være fornærmede, og det har de da også lov til. Der hvor kæden hopper af er når islamiske autoritetsfigurer finder det helt rimeligt at udstede dødsdom over ophavsmændende til denne fornærmelse. Jeg vil egentlig gerne høre om Alf vil forsvare dødsdomme og -trusler fra islamisk side fordi deres religion bliver fornærmet.
Hvordan kan disse figurer kræve respekt for deres religion når de brutalt undertrykker alle andre religioner i deres hjemlande? Der mangler lissom noget gensidighed. De er ekstremt (ekstremistisk) gode til at kræve, men meget dårlige til at give…
Kære L.B. jeg kan erklære mig helt enig i dit synspungt angående selvsensur men havde det ikke været oplagt lige at tage statsministerens angreb og pres på D.R s medarbejdere samt D.R.s nyheds chefen der nægter medarbejderene at skrive om deres sagsområde i andre medier ? Da jeg har megen respegt for og dit lange virke i pressen nægter jeg at tro at det er fordi du nu er ansat på Berlinske .
Venligst Hansd Juhl
Kære L.B. jeg kan erklære mig helt enig i dit synspungt angående selvsensur men havde det ikke været oplagt lige at tage statsministerens angreb og pres på D.R s medarbejdere samt D.R.s nyheds chef der nægter medarbejderene at skrive om deres sagsområde i andre medier ? Da jeg har megen respegt for dig og dit lange virke i dansk presse nægter jeg at tro at det er fordi du nu er ansat på Berlinske .
Venligst Hans Juhl
TAK LISBETH!
Kære Debattører !
Hvad skal man bruge JP’s og nu også Lisbeth Knudsen’s såkaldte kamp for ytringsfrihed til hvis man som jeg ikke er religionsforskrækket og hader Muhammed , Jesus eller Abraham ? Jeg der ikke gør det lider under det der i mine ører lyder som hadekampagner mod “de andre”s religion – som Danmark meget uheldigt også er i krig med i Afghanistan & Irak til stor ulykke for disse lande. Og desuden mener jeg er der er rigligt med had, vrede og foragt i Danmark i forvejen og at der intet glorværdigt er ved at forøge mængden af foragt.
Der er så utroligt meget andet som der ikke skrives om i de talrige aviser & blade der udkommer hér i landet( er det selvcensur ? ) og som det undrer mig at man afstår fra at belyse selvom det berører mange mennesker og virkeligt fører til ufrihed i ordets mest nøgne betydning.
Se f.ex.:http://www.loftsramteeksperter.dk/ og læs bare enkelte af livshistorierne – og de fleste vil forstå at JP og Berlingerens ( og alle de andre mediers )”selvcensur” nok har et betydeligt større og mere katastrofalt omfang end deres åbenbart uendelige overvejelser over hvornår og hvordan de nu kan få fat på nogle der vil tegne profeten som hund eller hvad ?
Venlig hilsen
“Alf vestergård” tsk,tsk.
Det er jo pinagtigt at der findes mennesker som dig. Jeg håber godt nok at du sidder og griner et eller andet sted, over at du sådan tager pis på os. Men jeg har bare en fornemmelse at du mener det ganske alvorligt.
Sørgeligt det er hvad det er.
Ingen ytringsfriehd uden it-sikkerhed.
Problemet er overvågningen, som gør at ytringen ikke kan stå for sig selv.
Havde staten blot gjort et minium for at etablerer en sikkerhed infrastruktur, så havde borgerne mulighed for at ytre sig uden en masse sekundære problemer og barrierer.
For eksempel er det dybt problematisk at man er tvuinget til at rode prosition og ytring sammen. Masser af kompetente mennesker sidder i stillinger, hvor de er ude af stand til at have en personlig mening, fordi deres stilling blokerer herfor.
Det bliver kun færre i en verden, der teknologisk bliver stadigt mere kompleks, hvorved de vigtigste kompetancer sidder hos leverandører og embedfolk, hvor begger parter reelt ikke kan deltage i debatten.
Det rammer overalt. Truseln mod vold får middelstanden i svage demokratier til at tie, så ingen går op med misbrug af magtpositioner.
Etc.
I stedet for at diskutere om vi skal stole på staten, skal staten til at lave infrastruktur vi kan stole på.
I dag er staten ved at degradere hastigt til en billig kopi af DDR. Centraliserende, overvågende, planøkonomisk,formynderisk, indoktrinerende, truende fremfor støttende etc.
Der var engang en vision om et samfund med mennesker i centrum – hvor blev den af?
Hej Lars,
Jeg tror, at vi er meget enige, men du er ikke så flink til at citere mig korrekt.
Ad dit punkt 1. Vi er helt enige. Det er netop beskyttelse af denne type mennesker jeg snakker om. Hvor skriver jeg andet?
Ad dit punkt 2. Jeg skriver ikke, som du antyder, at der er nogle bestemte mennesker, der skal bestemme, hvem der må provokere. Jeg skriver derimod, at det er helt i orden med sociale normer mod uhøflighed. Det betyder, at dem der opfører sig groft uhøfligt falder i status. Det ville jo på ingen måde være ulovligt, at du mødte dine kolleger med nøgterne bemærkninger som “du er for tyk”, “hvor er du grim” osv., men det gør du (forhåbentlig) ikke, på grund af din opdragelse, og fordi det ville gå ud over din status. Jeg vil også tro, at du undgår emner, som du ved er særligt ømme punkter for netop den du taler med, med mindre det er nødvendigt at bringe det op. Den slags selvcensur kan jeg vældig godt lide, det er for mig en del af almindelig høflighed. Hvis man ikke lagde sådan nogle begræsninger på sig selv, ville det jo ikke være til at holde ud for mennesker at være sammen. Det er ikke spor farligt at være høflig! Det gælder også når man snakker med muslimer, uanset hvor uenig man i øvrigt er med dem.
Og i øvrigt heller ikke når du blogger, Lars! “Christian, du vrøvler” er godt nok i den bløde ende for blog-sfæren, og kan godt opfattes lidt kammeratligt, men “Christian, jeg synes du tager fejl” ville være endnu bedre :-)
Jeg har hidtil ment, at statsministeren gjorde ret i, at afvise at holde mødet med ambassadørerne – og mener det sådan set stadigvæk.
Eftertiden gav da også Statsministeren ret i sin tolkning af hensigterne i ambassadørernes brev, der skulle danne grundlag for mødet. De VILLE have indført begrænsninger i Danmarks ytringsfrihed. De bevises jo af disse landes efterfølgende pres på FN-systemet om via den vej at få indskrænket ytringsfriheden.
Nå jeg alligevel måske mener at Fogh skulle have taget det møde, så er det fordi, det kunne have været en lejlighed til, at tage bladet fra munden i forhold til disse landes mildest talt skandaløse forhold inden for demokrati, ytringsfrihed og religionsfrihed.
Det jeg efterlyser, er altså IKKE en mere høflig Fogh – men en Fogh, der sagde den usminkede og ilde hørte sandhed til disse repræsentanter for nogle af verdens mest usympatiske og inhumane regimer.
Det er afslørende, at ingen af dem – Seidenfaden, Søvndal mfl. – der har bebrejdet Fogh, at han afviste, at mødes med ambassadørerne, har kritiseret ham for at være for tilbageholdene med kritik af disse regimer – Nej Seidenfadens m.fl.’s krav var, at Fogh skulle udvise ensidig høflighed over for disse undertrykkende regimer. Det nærmer sig det bizarre og er samtidig kynisk i forhold til befolkningerne i disse lande, der dagligt lider under manglen på demokrati og ytrings- og religionsfrihed.
Retfærdigvis støttede det store flertal af befolkningen jo Foghs rosværdige afvisning af dette attentat på ytringsfriheden.
Hej Christian, tak for dit svar. Jeg ser desværre ikke den enighed mellem os som du mener er tilstede. Det skyldes at du stadig lader til at have en for mig problematisk opfattelse af hvad sagen drejer sig om. Jeg vil gerne prøve at forklare dig hvorfor:
For det første begår du en afgørende fejl når du sætter lighedstegn mellem udsagn som ”du er for tyk” og ”du er for grim” og udsagn som ”dine handlinger er forkerte..)” eller ”dine forestillinger er absurde (fordi..)” eller ”dine ideer har nogle tragiske følger for andre mennesker..”
Der er jo ikke tale om at tegningernes budskab er at Muhammed eller muslimer er grimme eller tykke. Hvis du tror det har du misset pointen. Derimod rummer flere af tegningerne et kritisk budskab som i sagens natur – det er satiretegninger og ikke kronikker – er relativt simpelt i sit udtryk. Udover at tegningerne som begivenhed kan læses som en markering af ytringsfriheden i lyset af visse totalitære tendenser kan de enkelte tegninger bl.a. læses som en kritik af kvindesynet i islam, en kritik af islamiske fundamentalisters terror, en kritik/latterliggørelse af martyrovertroen i islam etc..
For det andet forekommer dit argument om sociale normer for høflighed stadigvæk helt ufrugtbart: For hvem skal definere normerne? Hvis det ikke er nogle få udvalgte mennesker (hvilket ingen af os mener), så er det jo os alle sammen. Dermed bliver normerne produkter af offentlige debatter om hvad normerne skal være og de handlinger som vi alle sammen foretager os hver gang vi konfronteres med en ytring. Men her er vi jo ikke altid enige. I dette tilfælde (tegninger af en betydningsfuld politisk og religiøs figur) deler vi f.eks. ikke de samme normer for hvad der er acceptabelt: For nogle mennesker overskred tegningerne ikke grænsen for anstændig adfærd for andre gjorde de. Når du siger at der skal være nogle fælles normer, så er det jo din egen bestemmelse af hvad der er høfligt eller nødvendigt, som du ønsker at ophæve til en generel norm. Så egentligt argumenterer du ikke – du søger blot at pådutte andre din egen følsomhedstærskel – og fred være med det men det løser ikke kontroversen. ”…medmindre det er nødvendigt at bringe det op” skriver du: Ja men det mente JP og mange andre at det var mens Politiken og mange andre mente at det ikke var. Her er en appel til fælles normer jo i bedste fald nyttesløs i værste fald en forplumring af debatten.
(I øvrigt kan man jo også argumentere for at tegningerne faktisk fulgte visse europæiske normer/traditioner for satire vendt mod religiøse dogmer og autoriteter.)
For det tredje antager du at man uden videre kan overføre normer for adfærd mellem kolleger og familiemedlemmer til en større samfundspolitisk sammenhæng. Det virker noget primitivt eftersom samfundet altid vil være præget af modstridende interesser i meget større grad end en virksomhed f.eks. og fordi det sjældent er enkelt individer man taler til i den sammenhæng men større grupper af mennesker. Blandt disse mennesker er der MEGET store forskelle på hvad der opfattes som provokerende eller uhøfligt og hvor skal du da sætte grænsen (nogle muslimer trak på skuldrene mens andre farede op med bål og brand): Er det de allermest følsomme (i dette tilfælde største fundamentalister) som man skal rette ind efter eller skal man søge at sætte udforske grænser (noget som kunsten ofte ser som sin opgave) ?
Alf Vestergård
»Tonen I «
i et år hvor tonen har været et centralt argument i den politiske debat, ikke mindst under Muhammedkrisen, synes jeg det er passende at afslutte det begivenhedsrige 2006 der går på hæld, med en kavalkade over hvad “de anstændige” anser for god karrikaturskik.
http://dansk-svensk.blogspot.com/2006/12/tonen-i.html
2/10 HOLDT Trykkefrihedsselskabet et møde i solidaritet med tegneren Lars Vilks. PET var til stede, og som aftenens clou dukkede Lars Vilks uannonceret op og viste den nu berømte tegning frem.
Han fortalte venligt og humoristisk om hele sagen, som han betragter som et kunstværk under udvikling, og han demonstrerede til fulde nødvendigheden af at lade ytringsfriheden omfatte spot og satire.
Før Vilks kom til orde, var der en celeber række af talere med Tøger Seidenfaden som den første. Han virkede tydeligt ilde tilpas – ikke uden grund, idet han som bekendt har ødelagt sit omdømme ved sin manglende opbakning til ytringsfriheden generelt og til Jyllands-Posten i særdeleshed under Muhammed-krisen.
Efter nogle indledende banaliteter undergik manden for øjnene af et forundret publikum en metamorfose. Han smed ganske simpelt en skidtspand i hovedet på de indbudte talere og mødets arrangører, som ifølge Seidenfaden ”nassede” på Lars Vilks ved at holde mødet.
Herefter forfaldt han til en række uartikulerede baggårdsbrøl, som kun kan betegnes som hadetale, hvorefter han stærkt echaufferet forlod mødet, angiveligt fordi han ikke ville nedlade sig til at tale med de tilstedeværende.
Denne mand, der har skrevet spaltekilometer om behovet for dialog, var ude af stand til at argumentere for sine standpunkter.
Denne mand, der har talt om nødvendigheden af en ordentlig omgangstone, skreg sine injurier ud i hovedet på sine værter. Publikum overværede en moralsk og professionel fallit.
Godt brølt, Lars og Jesper Olsen!
Islamismens sympatisører blandt mange prominente intellektuelle muslimer i Europa, selv om det godt kan være, at de dækker sig ind ved at tale om multikulturalisme, mangfoldighed, tolerance og den slags. Enorme summer af petrodollars hældes i projektet, der markedsføres systematisk over internettet. For det andet er den generelle offentlighed i Vesten ikke vågnet op til at erkende den islamistiske trussel.
I hundredevis af promintente muslimbrødre har siden midten af 50erne forladt Egypten for at slå sig ned i Vesten for bl.a. at præge det muslimske mindretal i fundamentalistisk retning. I Vesten har muslimbrødrene også haft mulighed for at holde gamle nazi-forbindelser vedlige. Tariq Ramadans bedstefar Hassan al-Bannah var en varm beundrer af nazismen.
Thøgers venn Tariq Ramadan deltog selv i en islamisk konference i Canada. Her var en af de øvrige deltagere den kristne amerikaner dr. William W. Baker, hvis forbindelser med amerikanske nynazister pressen tidligere har kortlagt.
http://www.islamist.dk/forum/showthread.php?t=577
Før vi dykker tilbage i Nazi-evangeliet, som jeg simpelthen betragter som en opdateret og mere forståelig udgave af Koranen, så betragt følgende Nazi-proklamationer.
Den første blev skrevet af Dr. Paul Joseph Goebbels i 1929.
Han bekræftede, at Hitler, ligesom Muhammad, var en messiansk figur, og at nazisme, ligesom islam, med overlæg var sløret af religiøsitet.
“Vi tror på, at Skæbnen har udvalgt ham til at vise vejen for sit folk. Derfor hilser vi ham med hengivenhed og ærefrygt og kan kun bede til, at vi får lov at beholde ham, indtil hans arbejde er fuldbragt. Der Führer udvirker troens mirakel, oplyser vort folk som en meteor for deres forbløffede øjne og bibringer os en tro, der eliminerer fortvivlelse.”
”Og jeg tænker på Kåre Bluitgen, der i en af sine tidligere bøger har opfordret til at væde koranen med menstruationsblod og smide den på bålet sammen med burkaer for at markere sin ekstreme foragt på vores største og mest pressede religiøse mindretal herhjemme.”
Med bl.a. dette Thøger citat in mente kan man vist ikke påstå, at hr. Thøger sympatiserer med religionskritik eller at samme Thøger evner at adskille begreberne islam og muslim.
Hans udladning får mig til at tænke på den berømte Politiken leder 28. april 1940, hvor man kaldte Churchill en farlig mand.
Altså sad hans forgænger i hjørneværelset og skrev dette kun 18 dage efter Hitlers angreb på Danmark og Norge. Hr. Thøgers udladning føjer sig smukt ind i den tradition.
Der må være et stærkt begrænset udsyn fra det hjørneværelse?
Kære Lisbeth Knudsen
Tak for en god blog.
Følg op på dine ord med handling. Tøv ikke ved den næste “muhammedkrise” med at trykke tegninger.
Hej :)
Her kan I se hvad folk kan få ud at blive stødt over noget om dem selv (kræver muligvis registring hos N.Y. Times)
http://www.nytimes.com/2007/10/07/books/review/Donadio-t.html?_r=1&8bu&emc=bu&oref=slogin
Dette essay handler om at en bog ‘alms for jihad’ påviser en sammenhæng mellem (sådan da?) en saudi-arabisk mand og visse former for
-ehm- skal vi sige ukonventionel krig…
Der er nemlig også faldet deom for at man ikke må sammenkæde den saudiske mand med terrorisme, så det lader jeg være med. Dette viser tydeligt, at ytringsfriheden er under pres, også selvom det var en domstol, der afgjorde spørgsmålet. Nu handler det om English Libel Law (alsså vanærende? udsagn) der her misbruges til at vinde over aviser og tidsskrifter udgivet i andre lande.
Det er essentielt at aviser og tidsskrifter mv. kan stille kritiske spørgsmål til folk,
skrive at de f.eks. har gjort dette eller hint (hvis der er beviser for det, selvfølgelig) og at de personer, det går ud over ikke bare kan få bøgerne skrottet, hvis de føler, at de krænker deres ære, eller føler sig stødt over
udsagn i bøger eller tidsskrifter om dem.
Og det er lige præcis det der er sagens kerne her. Hvad muslimerne gør i Ægypten, Iran, Irak eller Saudi-Arabien eller i Nord-afrika må de selv´om, men hvis de skal være her i Danmark, må de altså respektere at vi her i landet har tradition for ytringsfrihed, som også ofte har vide grænser, for hvad der kan siges. Og hvis man vil have indflydelse må man stille sig op og mod-argumentere. Og her i Danmark (og i Vesten) nytter det altså ikke at at stille sig op sige: *I har fornærmet vores profet, vort forbillede, vi er sure*. Og ja det kan skam godt være, men muslimerne (og andre) må acceptere at sådan er vilkårene i et (vestligt) demokrati, at alt og alle kan kritiseres og bliver det.
USA’s Højesteret har engang, forlyder det, afgjort at man ikke kan stille sig op i et fyldt teater og råbe ‘BRAND! uden at det brænder. Folk kunne jo nemlig komme til skade mv. hvis dette ikke var sandt. På samme måde kan man sige at man er enig eller uenig med Præsidenten, men hvis man siger, at man vil gøre Præsidenten ondt, ja så har sikkerhedstjenesterne alt muligt grund til at gribe ind. (ikke at jeg vil skade hverken Præsidenten eller statsministeren).
Og derfor kunne det alt andet lige have været interessant at have fået en dom for at JP var i sin fulde ret til at bringe tegningerne og præmisserne herfor. Så havde vi slået rets-systemet præmisser fast. Og om JP’s tegninger svarede til at man råbte BRAND! i et fyldt teater. Min vurdering er at det gjorde de ikke..
Mht. JP’s oprindelige begrundelse for at lave tegningerne, så var det jo at Kåre Bluitgen ikke kunne finde nogen der ville illustrere hans børnebog om Muhammed (som udelukkende byggede på en en kilde, og hvis det var i dag, ville han blive trukket til at trække sin brnebog tilbage pga. plagiat). Historien stammer vist udelukkende fra Bluitgen selv, og jeg mener ikke, der er nogen, der har forsøgt at få fat i de tegnere, Bluitgen henvendte sig til. Det burde ellers være en forholdsvis let og nem opgave for en dygtig journalist.
En gang imellem laver f.eks. Berlingske Tidende eller Politiken en artikel fra en 1.g. klasse, hvor eleverne arbejder med aviser. Og stort set alle elever i dag bliver altid dybt forundrede over, at avisens holdning ikke er udtryk for regeringens holdning, men for dens egen. Her var måske en idé at gå videre med for chefredaktørerne rundt om på aviserne?? At få gjort eleverne i 7.-8.klasse bekendt med hvad en avis er for en størrelse…
Så kunne det være, at eleverne kunne lære at aviserne i Danmark stort set har ret til at bringe hvad der passer dem, og skrive hvad der passer dem, samt at regeringen intet har at gøre med avisernes redaktionelle linje, som bl.a. har betydet at både Politiken og Berlingske Tidende har bragt Lars Vilks tegninger af Muhammed som Hund. Og jo, de er da meget sjove, men jeg kan ganske enkelt ikke se, hvad pointen er med at lave dem — JP’s tegninger havde da trods en vis journalistisk pointe. Det har Lis Vilks tegner altså ikke…
Og alt dette er selvfølgelig som sædvanligt ;)
min mening om den sag…
/Karsten
Æres den som æres bør!
og her er det Lisbeth Knudsen, – det er gode gedine synspunkter, der ikke er til at tage fejl af. Forfølg det spor fremover!
Jeg er ligeledes meget enig i Jesper Olsen’s kommentar 5.okt.13.30.
Ytringsfrihed er vel nok et godt redskab, ikke mindst når man har så stor en skraldespand man skal have tømt, så er det praktisk, at det netop er i den forsamling, man ikke bliver hindret.
Lisbeth Knudsen skriver jo intet, man som socialist og demokrat kan være uenig i. Ytringsfriheden er hellig. Punktum. Der er Tøger (som han staves, Jesper Olsen) ikke mere til at rokke end Lisbeth Kn., JP, Fogh eller andre. Blot synd, at fordi Yøger med rette kritiserede regeringens håndtering af sagen, skulle hænges ud som forskellige slemme ting, se blot Jesper Olsens forvrøvlede indlæg.
Verden er ikke sort/hvid – fordi man ikke er enig i, at der var verdens klogeste ting at trykke de tegninger gør det jo ikke ytringsfriheden mindre hellig. Det bruger Lars Hedegård, Pittelkow og andre med ‘muslimer på hjernen’ bare til at svine Politiken og andre til. Lyt til den kloge Uffe Ellemann og Alf Vestergaard. Besindige borgerlige, der godt kan holde helt op til 2 sager adskilt. Og lad os komme videre med en fremsynet integration og tolerant tone som i Sverige. Bare ikke overfor fundamentalister – de er altid en fare, hvad enten de er jøder, kristne – eller muslimer.
Problemet er, at Tøger m.fl. under Muhammedkrisen agerede på meget kortsigtet vis, ud fra mottoet: Min fjendes fjende er min ven.
Derfor var det, at Politiken insisterede på, at ambassadørerne ikke havde til hensigt at ville begrænse ytringsfriheden.
En påstand som ambassadørerne opportunistisk valgte at bakke op om, da krisen var på sit højeste, da de så det som en chance for, at skade Statsministeren, fordi man så kunne beskylde ham for en helt ubegrundet overreaktion.
Imidlertid afslører de muslimske landes senere massive lobbyarbejde for indskrænkninger i ytringsfriheden inden for FN’s organer, at Statsministerens tolkning af ambassadørernes motiver var helt korrekt. Ambassadørerne VILLE knægte vores ytringsfrihed! Og det bør dog give Tøger Seidenfaden m.fl. endog meget røde ører. Ja de bør skamme sig.
Jeg forventer dog ikke at Seidenfaden og andre, der først og fremmest brugte Muhammedkrisen til en opportunistisk lejlighed til at gå efter Statsministerens skalp – har format til at undskylde at de forsøgte at føre befolkningen bag lyset.
Summa summarum: Muhammedkrisen handlede om ytringsfrihed. – Ytringsfriheden var under angreb udefra og nogle på venstrefløjen så dette angreb, som en lejlighed til at forfølge en indenrigspolitisk dagsorden.
Til Peter
Kaldte du lige Alf Vestergård (der mener at man aldrig bør “forsømme en lejlighed til at håne Israel”) for besindig ?
Mht. Uffe er han jo faldet skuffende meget af på den med årene – glem ham og studér i stedet hans forbillede Churchill, som du vil kunne lære meget af ! Medmindre du selvfølgelig vil afskrive ham som en paranoid mand med “nazister på hjernen”…
Lisbeth Knudsens indlæg på sin blog forpligter hendes avis. Vi er en del, som husker Niels Lundes valne holdning under Muhammedkrisen. Lisbeth Knudsen burde dog vise flere eksempler på at hun – i modsætning til de dystre spådomme som er fremkommet i forbindelse med hendes udnævnelse til chefredaktør – ikke er partimæssigt forbundet med det største oppositionsparti. Det er ikke tilstrækkeligt at komme med udmeldinger som ovenstående.
Ytringsfriheden har jeg altid skullet forvalte som journalist, både på det hidsige Information i 1960erne og på det tandløse Helsingør Dagblad, inden jeg kom til Danmarks Radio, hvor der dagligt var rimelige, afbalancerede hensyn at tage.
Vi kunne fanden mig få det hyggeligt, hvis enhver journalist skrev lige hvad der passede vedkommende. Det ville blive umuligt at udgive avis, hvis den gik hen og blev opslagstavle for alle mulige åndsvage holdninger.
Der er naturligvis derfor elastik i ytringsfriheden, og det må Lisbeth ikke glemme, selv om reaktionerne på de modbydelige tegninger var så voldsomme.
Angående denne blog: Det er uhensigtsmæssigt, at denne side udvikler sig til småskænderier og frem-og-tilbage-mails. Det forplumrer og gør debatten uoverskuelig. Redaktionen bør sætte regler for antal af svar og gensvar.
Mikael Bramsen, du skriver, at man ikke kan udgive en avis, hvor journalisternes åndssvage holdninger slås op. Men det er da netop tilfældet i dag. I hvert fald, at dansk presse er fyldt med åndssvage holdninger, afspejlet gennem vinklinger på alt og alle, i stedet for en bestræbelse efter at viderbringe nøgne fakta. Særligt udsendelser fra DR er så vinklede, at de må have brugt en vinkelsliber. Opinionsmålinger udtrykker om politikerne, får positiv eller negativ presse. Tænd for DR’s radio, og du hører Ehedslisten, SF og De Radikale hele tiden lave reklame for sig selv.
Vel er det spændende med skytset rettet mod de andre, men hvad når pistolen rettes mod danskerne selv?
Personalestyrelsen har netop lavet en fin sag om ytringsfrihed for offentligt ansatte http://kortlink.dk/47yz – og hvorfor så mon det?
Jo, du: Ytringsfriheden har trange kår – i Danmark!
Hvis man vil lare noget om Islam, saa er der kun en ting at gore, og det er, – las den hellige Quran 10 gange, alle 114 kapitler, – og gaa til Fredags- bon i en Moske i et aar.
( Hvis man vil kende en mand/kvinde, saa maa man forst kende hans/hindes religion.)
Med venlig hilsen,
(The old man.)
Balther J.Jensen.
Jeg tror at Lisbeth Knudsen skulde lase hindes Daabsattest, og se hvad der er skrevet om hindes Ytrings og andre rettigheder her i livet ?
Paa min Daabsattest er kun angivet mit navn, hvor jeg var fodt, datoen, samt mine foraldres navne, i hvilken Kirke jeg var dobt,datoen, samt Prastens navn, og intet andet.
Jeg var ikke lovet, eller garanteret, nogen som helst RETTIGHEDER, af nogen som helst form, i dette liv.
Den eneste RETTIGHED jeg har, mig bekendt, er retten til at do.
Think about it young lady ? Before you start talking about RETTIGHEDER, and read your birth certificate, and see what it is telling you ?
Med venlig hilsen,
(The old man)
Balther J.Jensen
Jeg frygter for fornuft og oplysning !
Jeg har læst denne blog – med frygt !
Debatten bades i radikalisme og ordkampe, der blander relevans med ordforvirring. Flere prøver at skabe fokus og relevans, men drukner i udsagn om at man enten er nazistisk tilhænger ell. jøde ell. muslim, hvis man ikke deler deres mening….dybt
Respekt er nødvendig, accept er nødvendig og reelt kun mellem de kloge debattører – bloggen viser tydeligt at emnet stort set kunne skabe en lille krig i DK. Hvor er vi på vej hen og vil vi derhen ! Hvem styre pressen og de artikler, som må trykkes – frihed eller kapitalmagt. Mediekoncerner er uafhængige og frie og vores tanker påvirkes ikke, slet ikke til radikalisme – nu må vi presse på – netop nu syntes det at være vigtigere end før. I debatten om hvem der påvirkes af hvem og hvem der knytter bånd – religiøse, neo-konservative, muslimer, så er det bedste spor altid – hvor var de, hvem mødes de med og hvor. Det jeg frygter er at de religiøse og de fanatiske igen skal ødelægge det for de fleste.
Retorikken fra verdensborgere emmer af had – “vantro, ondskabens akse osv”. Hvem sætter scenen, bygges fronterne op, hvem er de og hvad vil de opnå, er vi i fare.
Religiøs fanatisme spidser til; hvorfor og hvem vil have magten – skal utro kvinder stenes i de muslimske lande, hvorfor får jøder juletræer fjernet (endda i USA). Hvem skal flytte sig ….
Holdninger er interessante, men tro ikke på at du har din egne …bloggen er dit bevis, medierne fodrer dig og pengene styrer det cirkus, hvori du er klovnen (undskyld).
En dag vågnede jeg op og opdagede, at jeg, en medieklog, kun var et spejl af andres tanker og vilje – intet mere eller mindre. Jeg ser det jeg må se – en illusion – mine valg er valgt – lever jeg overhovedet eller bliver jeg holdt i live.
Jeg lever, du lever, vi lever – for vi forlader det blinkende og populistiske mediecirkus. Fordi vores erkendelse af verden er vores redning – vores intellekt er ikke til salg – for vi lever.
Jeg vil bare vide om du lever ! Syntes du jeg svævede hen over emnet, så har du ret, kunne jeg bidrage i dybden – næppe. Læs derimod min tekst to gange … skriver du selv eller skriver du andres ….
[...] handler om ansvarlighed Lisbeth Knudsen skrev i oktober 2007 en kommentar med titlen Den farlige selvcensur I dag sætter Lisbeth Knudsen pragmatiske hensyn over fortidens højtbesungne [...]
Skriv en kommentar