Finale om ungdomshuset

Af Lisbeth Knudsen 16

Hvilken befriende og lovende udsigt til afveksling og nye spændende emner på mediernes daglige tidstapet om livet i den hjemlige andedam. Vi er ved at slippe af med et af de store, principielle og samfundsomvæltende emner, som har krævet en så vældig stor opmærksomhed og plads i de seneste mange måneder.

Jeg taler ikke om afslutningen på forhandlingerne om den nye reformtraktat, som regulerer vores samarbejde med resten af Europa. Jeg taler naturligvis om sagen vedrørende Ungdomshuset i København, der nu på mirakuløs vis ser ud til at nærme sig en afslutning. Det Ungdomshus, som har skabt basis for tusindvis af avisspalter og tusindvis af radio- og TV-indslag. Læg dertil et forbrug af hele 72 mio. gode danske skattekroner til overarbejde i politiet, kriminalforsorgen og domstolene, 5 mio. kr. til afbrændte biler, masser af omkostninger og frustrationer for lokale handlende på Nørrebro og alle de timer, som er blevet brugt til demonstrationer for og imod huset.

Meldingen fra Københavns Rådhus er nu, at overborgmesteren og de unge er i positiv dialog, og at der måske kan findes den politiske løsning, som Københavns chefkriminalinspektør Per Larsen lidt åbenmundet men temmelig velplaceret kom til at efterlyse forleden. Ritt Bjerregaard ser ud til at have fundet en løsning, der medfører et kommunalt tilskud til huslejen til, at de unge – eller en fond på vegne af de unge – kan drive et Ungdomshus til lovlige ungdomskulturelle aktiviteter, der skal være åbent for alle og være underlagt almindeligt myndighedstilsyn. Forudsætningen for tilskuddet er, at driften af Ungdomshuset skal ske uden gener for beboerne og de erhvervsdrivende i kvarteret, og der skal aflægges beretning om anvendelsen af huset i overensstemmelse med formålet for det kommunale tilskud.

Politik er timing. Overborgmesteren har en god sans for timing. Det var blevet for betændt at skabe en politisk løsning om det gamle Ungdomshus på Jagtvej 69. Alt for mange politiske konflikter og fortidige løfter var muret inde i det hus, der for øvrigt slet ikke længere var i kommunens besiddelse. Derefter var det politisk selvmord at indgå aftaler med de unge, så længe vold og hærværk prægede de københavnske gader og enhver form for imødekommelse af de unges krav kunne ligne en blåstempling af den form for uacceptabel gadekrig. Nu har støvet lagt sig. Ungdomshuset er revet ned. Gadekampene på passende afstand og afløst af mere fredelige demonstrationer. Den politiske timing er helt rigtig til at finde en løsning.
Det er også god timing at evaluere på den mediemæssige dækning af Ungdomshuset. Optakten til konfliktens hidtidige crescendo gik faktisk i slutningen af sidste år, hvor den nyåbnede 24 timers nyhedskanal på TV2 havde satset hårdt på at have rydningen af Ungdomshuset som bærende »breaking news« historie fra kanalens start. Det blev anderledes. Rydningen blev udskudt til marts i år. Inden rydningen blev der i de elektroniske medier bygget forventninger op til vold og gadekrig, som handlede det om Balkan eller Bagdad. Situationen på Nørrebro i de dage i marts var alt andet end sædvanlig og krævede naturligvis en intensiv nyhedsopmærksomhed, men dækningen røg ud af proportion, og en forholdsvis lille gruppe unge fik skabt sig en kæmpe udendørs teaterscene, som vi alle – medier, politikere, eksperter og politifolk – løb rundt på. Jeg under gerne de unge, som ikke gider jetset-diskoteker og mainstream-kultur, et sted at være med et kommunalt tilskud til fornuftige aktiviteter, som ikke generer andre. Der skal være plads til alsidighed i kulturudfoldelsen i København. Men hvor bliver det herligt at tale om noget andet.

16 kommentarer RSS

  1. Af Anders Sparre

    -

    Så skete det igen! Endnu en gang refereres udtalelser fra denne anonyme – men tilsyneladende meget medievante – person “Ditte”.

    Se blot artiklen “Afgørelse om ungdomshus udsat til efter valget”
    http://www.berlingske.dk/article/20071106/koebenhavn/111061269/
    (Sidst opdateret Tirsdag den 6. november 2007, 22:08)

    Hvilke forhold begrunder denne gang, at kilden nyder denne særlige beskyttelse ikke at få sit navn nævnt?

  2. Af Erik

    -

    Svært at deltage i glæden over, at de unge voldspsykopater -efter flere gange at have brændt store dele af byen af- nu igen får gaver af deres medborgere. Jeg havde hellere set, at de unge voldelige blev stillet til rengskab for deres voldelige ugerninger.
    Sørgeligt, at kunne konstatere, at straffen for at udøve extrem vold, afhænger af hvem man er, og hvilke politiske sympatier man har.
    De usynlige voksne “støtter”/ medskyldige, som altid er parat til at danne kæde omkring de voldelige, må nu tage deres del af ansvaret, næste gang byen skal brændes af. Hvornår det sker er svært at vide, men erfaringsmæssigt sker det hver gang vælgerne sætter deres kryds på en valg stemmesedel, uden først at spørge de unge facisterne om hvor de gerne ser man sætter krydset.

  3. Af Lisbeth Knudsen

    -

    Tak for en rigtig god debat om mit blogindlæg om Ungdomshuset.

    Først vil jeg gerne til en række af bidragyderne præcisere, at jeg på ingen måde har udtrykt støtte til den vold, det hærværk og den uacceptable måde at agere på, som grupper af unge har benyttet i protesten mod nedrivningen af Jagtvej 69. Det er gidseltagning af demokratiet, det politiske system og medierne, at benytte den type af manifestationer, som vi var vidne til i marts i København. Hvad jeg prøvede at gøre opmærksom på i bloggen var, at vi i medierne bør foretage en kritisk evaluering af, hvordan vi lod os tage som gidsler, hvordan nogle medier lod dramaet tage overhånd og ikke bare dækkede historien men faktisk selv blev historien.

    Når jeg så omtaler det nuværende politiske initiativ positivt, så er det fordi, det ser ud til at kunne blive skabt inden for rammerne af sædvanlige tilskud til ungdomsaktiviteter. Jeg foretrækker et nyt ungdomshus til de unge med musikaktiviteter, fællesskab og plads til forskellige fritidsaktiviteter og til debat og samfundskritik under ordnede forhold frem for at de samme unge driver rundt på gaderne.

    De har gjort alt, hvad de kunne, for at ødelægge enhver sympati for deres ønske om et hus. Det må man sige. Men jeg tror alligevel, at Københavns Kommune og befolkningen i København er bedre tjent med, at sagen nu bliver løst.

    Og så til den konkrete kommentar om de anonyme talsmænd og kvinder fra Ungdomshuset. Det er faktisk stærkt problematisk, at de ikke vil optræde med fuldt navn. Vi har haft grundige drøftelser af problemstillingen på redaktionen. Vi presser meget hårdt på, for at undgå situationen, men hvis vi overhovedet skal høre de unges synspunkter i sagen, så er det vilkårene. Jeg er meget tæt på at ville sige, at det vil vi ikke acceptere i fremtiden, fordi der ikke er nogen oplagt begrundelse for at give den særlige beskyttelse. Det vil så alene ske i de enkeltstående tilfælde, hvor helt særlige grunde taler for, at vi totalt beskytter den pågældendes navn og nøjes med at lade det være redaktionen bekendt.

  4. Af Jesper Hviid

    -

    Hm – Ja du har jo ret i at de unge mangler konstruktive måder at vise deres alternative livsform og protest på. Det du beskriver lyder absolut ikke rart.

    Hvorfor mon de gør det? Hvad er det der inspirer dem til hærværket? Det er en protest, men også en afmagt. En afmagt, som jeg tror de ville føle meget mindre af, hvis de kunne arbejde med at realisere deres drømme og projekter, under egne rammer.
    Men altså i behørig respekt for andre menneskers værdier – og det kan jo være svært når de foragter så meget.

    Det er mit håb at et nyt Ungdomshus vil bidrage til, at de unge respekterer og værdsætter samfundet i højere grad. Og bruger deres energier konstruktivt til at arbejde for de nødvendige ændringer der skal komme.

  5. Af Anders

    -

    Jesper:

    Selvfølgelig er nogen af dem søde og rare, men mange af dem er altså totalt ligeglade med samfundet. JEg bor på nørrebro og kan jo dagligt se hærværket/svineriet. Har fx fulgt med i debatten i lokalavisen og der er talrige læserbreve (som også refererer til tiden længe før rydningen) som beskriver problemerne. Under deres fester, festivaler osv er der hver gang omfattende hærværk og svineri. De “unge” har pisset ind af nøglehullerne på folks døre, smadret cykler, biler, facader mv. Og det forstsætter stadig selvom der er dialog om et nyt hus – vi er kommet så langt ud at folk må ty til cilie anholdelser, for politiet har også givet op….

    Efter min mening kan et nyt hus kun komme på tale i tilpas sikkerhedsafstand fra andre mennesker og erhvervsdrivende!

  6. Af Jesper Hviid

    -

    Kære Anders

    Jeg ser dem ikke som voldsmænd. Jeg ser dem som nogen der er dybt frustrede over at de ikke kan få plads til at eksistere på en alternativ måde.

    Vi skal spørge os selv hvorfor der ikke må være et ungdomshus. Hvad er man egentlig bange for.

    Må der ikke være andre måder at eksistere på, andre fællesskaber, end dem der defineres af markedskræfterne og gud? Må unge ikke definere nye fælleskaber? Skal de overtage de gamle, som ikke ser ud til at kunne løse verdens problemer?

    Jeg ville ikke have noget mod at have dem som naboer, med mindre selvfølgelig politiet konstant kom for smide dem ud. Mange af dem er flinke, høflige, intelligente og tolerante mennesker.

  7. Af Anders

    -

    Til alle dem der er så positive overfor et nyt hus:

    Så kan I jo invitere voldsmændede/hærværksmændene/de unge til at bo ved siden af jer!!! Har I lyst til det???

    DOBBELTMORAL!

  8. Af Morten T

    -

    Hvis vores samfund skal kunne betegne sig selv som intelligent, må det også kunne rumme de børn vi sætter i verden. Også når de gør oprør. I virkeligheden er det en enorm positiv og konstruktiv energi disse unge lægger for dagen. Denne enorme energi er blevet vendt til noget negativt igennem næsten 20 års konstant trussel om at deres hus skal rømmes – og da det så skete, eksploderede den.
    Samfundets manglende evne til at acceptere de unge betyder, at de i alle disse år er blevet på barrikaderne. Det er omverdenen der militariserer dem. Havde de haft Ungdomshuset i fred havde det i dag været et stille og roligt sted med bogcafe, altankasser og alternative tanker. Sådan er det eksempelvis i Berlin og Amsterdam.

    Vi skal ikke være bange for deres alternative tanker – Historien viser netop nu, at der er brug for, at vi kan høre og se, hvad den alternative ungdom mener.

  9. Af Hans juhl

    -

    Kære Lisbet Knudsen

    hvor er det dejligt at læse et inlæg i debatten om ungdoms huset der løfter den op over al den smålige fnider som har haft alt for meget plads . Alle sådanne konflikter ikke mindst mellem landets egne borgere bør da anstændigvis løses af fornuftige politikere som det forhåbentlig sker nu og så er det iøvrigt meget sigende at politiet ønsker en fornuftig afslutning på hele denne sag, det må være fustrerende at skulle lave et stykke arbejde som man kan se andre kan laves uden at nogen så meget løftede en brosten det må da være den ultimative løsning i et samfund hvor vi endnu forsøger at løse vores problemer på denne måde.

    Hans Juhl

  10. Af Tomas Ussing

    -

    Jamen de seneste demonstrationer kom jo umiddelbart efter at “gadens parlament” havde været på dupperne i forbindelse med børnehave og vuggestue aktionerne. Det virkede og nu har de unge ungdomshus-repræsentanter jo blot lært at “råbo-kratiet” er den nye styreform i Kbh/DK. Så er det bare synd hvis du sidder i kørestol på et værested på Amager, ligger i en seng på et plejehjem på Nørrebro, eller hvis du gerne vil have en badmintonbane og du ansøger din kommune om en sådan ad de sædvanlige kanaler….så kommer du naturligvis bag i køen sammen med fysisk og psykisk mindrebemidlede.

  11. Af PalleA

    -

    Tænk sig engang, hvis det nu havde været Hells Angels der have “demonstreret” for et nyt klubhus…mon de så havde fået det ?? Nej, vel de var såmen nok kommet i fængsel for gadeuorden.

    Jeg er med på at man kunne lave en simpel udregning udgifter i forbindelse med balladen kontra udgifterne ved at “forære” et hus bestemt taler for at forære huset.

    Jeg forstår det ihvertfald ikke at man kan lave en dagsorden med vold, hærværk osv og så blive BELØNNET med et hus….

  12. Af Anders Sparre

    -

    Kære Lisbeth,

    Jeg er meget enig med dig i, at det er på sin plads at evaluere ”den mediemæssige dækning af Ungdomshuset”. I den forbindelse håber jeg, du kan svare på følgende spørgsmål:

    Hvilken saglig, journalistisk begrundelse ligger der bag, når medierne vælger at gengive udtalelser fra anonyme personer?
    (Personer, der alene optræder med fornavn, er i praksis anonyme.)

    Mon ikke vi er enige om, at når man ønsker at få fremmet sine synspunkter i et demokratisk samfund, står man bl.a. frem med sit fulde navn? Selvfølgelig skal medierne i ganske særlige tilfælde kunne lade personer udtale sig anonymt, hvis der er et særligt beskyttelseshensyn at tage over for en kilde, og der samtidig er en væsentlig samfundsmæssig interesse i at høre vedkommendes udsagn. Men hvad er det for et særligt behov for beskyttelse ”Ditte”, ”Tina” og ”Mathias” har?

    Hvorfor bliver ”Ditte”, ”Tina” og ”Mathias” ikke udsat for en baggrundssøgende journalistik, der svarer til, hvad eksempelvis erhvervspersoner og politikere udsættes for?

    Når Ritt Bjerregaard udtaler, at hun ikke engang kender efternavnene på de unge, hun forhandler med, burde medierne så ikke – på hele den øvrige befolknings vegne – stille en række kritiske spørgsmål?

    Vil vi en dag se følgende i Berlingske Tidende?
    ”Ingen af de uromagere Berlingske Tidende har talt med ønskede at oplyse deres fulde navne. Avisen kan derfor ikke gengive deres synspunkter, idet situationen ikke berettiger gengivelse af anonyme udtalelser.”

  13. Af Marttin Stuart

    -

    Hmmm…det bliver uden tvivl en befrielse at slippe for de ufatteligt mange ligegyldige tv-indslag om utilpassede og forkælede unge, der “kræver” et ungdomshus. Jeg vil også nyde at politikerne overalt på Københavns Rådhus kan vaske hænder til op over albuerne i glæde over at “aben” nu er hoppet væk fra deres skuldre…

    Men én ting kommer jeg aldrig nogensinde til at forstå:

    Hvornår er vold, hærværk, bilafbrændinger og stenkast mod politiet blevet et lovligt politisk værktøj i dette land ???

    Det er dybt forkasteligt, at Ritt og hendes lurendrejere af politiske vejrhaner giver efter for vold. Jeg føler mig som skatteborger voldsomt til grin når den slags giver politisk gevinst når selv kan kæmpe i måneder mod Parkering København i forbindelse med en urimelig parkeringsbøde. Måske vil det hjælpe, hvis jeg løber hærgende gennem byen, slår på parkeringsvagterne, smadrer ruderne på Rådhuset og brænder tilfældige borgers cykler af på Kongens Nytorv. Nej vel – det lyder ikke specielt sandsynligt. Det er nok mere forventeligt at jeg bliver retsforfulgt i sådan grad at jeg ikke kommer på fri fod den næste mange år….så derfor lader jeg også være.

    Men bare man er mange nok, ødelægger nok, spilder politiets tid så kan man få det som man vel…

    Jeg væmmes og kan konstatere, at netop denne sag vil fremme en i forvejen voldsom politikerlede i København og givetvis også i resten af landet.

  14. Af Per A. Madsen

    -

    Skal det her ikke forestille at være en borgerlig avis? Mærkeligt ting, det med at man lader socialdemokrater skrive lederne.

    Men knippelfint forsvar for gadekamp og vold mod myndighederne som legitimt og belønnelsesværdigt demokratisk apresningsmiddel derudover.

  15. Af Steffend

    -

    Jeg må erklære mig helt enig med Lisbeth Knudsen, for såvidt angår, at jeg glæder mig til ikke længere at skulle høre om Ungdomshuset.
    Ligeledes deler jeg opfattelsen af, at der skal være plads til forskellighed – derunder også til unge der har behov for andre typer af ’tilbud’ end dem man eksempelvis finder i en gennemsnitlig jysk landkommune. Hvis ikke der skal være plads til det i en storby, så er det svært at se hvor.

    Til gengæld så har jeg svært ved at se hvorfor en samling mennesker der rigtig mange tilfælde har vist, at de virker ved vold, skal modtage offentlig støtte. For uanset at man klæber positivt ladede ord på som ‘fredelig’ og ‘ikke´-voldelig’, så kan det store flertal af demonstranterne ikke fritage sig for ansvar for at den vold der har fundet sted i forbindelse med demonstrationerne.

    Dels fordi at de gentagne gange befinder sig blandt en flok mennesker som opfører sig voldeligt, men også fordi at de efterfølgende har svært ved at afstand fra det skete, men snarere solidariserer sig med uromagerne.
    Derfor er det efter min opfattelse fejlagtigt at betegne de voldelige elementer som et lille mindretal af de unge.

    Hvor går grænsen…?

    Lige nu undrer jeg mig over at analytikere kommer til den konklusion, at “Ritt blev nødt til at gøre noget før eller siden”…?

  16. Af Gregersen, Kurt

    -

    Tak Lisbeth Knudsen, for Deres meget rigtige indlæg,der har fået det hele med. Vil undlade at rubricere de unge mennesker, der efter omfattende hærværk, selvtægt, og handlinger der kunne have kostet liv, nu (måske) dermed opnår et hus. Må så håbe at det er “godt nok”.

Kommentarer er lukket.