Næste valgkamp begyndt
21 kommentarerValget 2007 er nu et kapitel i historiebøgerne om Anders Fogh Rasmussen, der fik sin tredje statsministerperiode, og om et klart flertal af danskerne, der efter seks år med Fogh stadig foretrækker at have de borgerlige partier ved magten. Både hvad angår politisk indhold og mediedækning har det været en af de bedre valgkampe, Vi er sluppet for, at meningsmålingerne totalt har kvalt den politiske diskussion, som de gjorde ved 2005-valget. Vi har haft meget mere fakta-tjek og verbal fødevarekontrol med valgflæsket i medierne og efterprøvning af løse valgløfter. Tilsætningen af skræmmekampagner har trods alt været beskeden, og de to »præsidentkandidater« fik ikke lov til at stjæle hele billedet alene takket være Dansk Folkepartis og Ny Alliances kamp om opmærksomheden.Hvad der ikke kom til at fremstå særligt klart for vælgerne var forskellen i de grundlæggende værdier mellem det borgerlige projekt i blå blok og alternativet fra den røde blok. Alle synes at være blevet så smittet af konsensus-influenza, at kun SF og Dansk Folkeparti kom til at stå med rigtigt klare budskaber.
Et sundt demokrati bygger pÃ¥ modige politikere med stærke visioner og forskellige værdier og holdninger, som kan brydes, og at der ud af det kan skabes det bedste kompromis. Det gÃ¥r ikke ud pÃ¥ at først at jagte en folkestemning og dernæst at indgÃ¥ i en forhandling med henblik pÃ¥ at komme ud og præsentere hver sit populære, politiske sejrstrofæ, hvad enten det nu er forhøjet ældrecheck, flere vindmøller eller gratis skolemad.Der er altid et helt enormt fokus pÃ¥ mediernes dækning af valgkampe – ikke mindst fra politikernes side, som har ytret træthed og irritation over hæren af politiske kommentatorer. Her skal der til gengæld lyde en opfordring til politikerne i den nye valgperiode. Vi kunne skrue ned for kommentatorerne, hvis politikerne til gengæld ville begynde at svare klarere pÃ¥, hvad de bliver spurgt om, og hvis de forholdt sig mere til politisk indhold og politiske værdier end til den politiske taktik-lægning. MÃ¥ske er læren af dette valg ogsÃ¥ for partierne, at det ikke er nok at udtænke en markedsføringsstrategi, hvis man ikke har føling med, hvad der rører sig i vælgerbefolkningen.
Politisk er der tre tendenser, der springer i øjnene efter denne valgkamp. For det første ville vælgerne tilsyneladende meget gerne sende et signal om bredt samarbejde i Folketinget. Men da det kom til stykket ønskede vælgerne alligevel ikke i særlig stort omfang et parti som Ny Alliance, der har hentet lidt politik fra højre og lidt fra venstre for derefter at binde de to ender sammen med et krav om at holde et andet parti – Dansk Folkeparti – fra magten. For det andet kan man konstatere, at vælgerne ogsÃ¥ kan fÃ¥ for meget af politiske kovendinger, der blev sÃ¥ malende gennemgÃ¥et af medierne undervejs. BÃ¥de Venstre og Socialdemokratiet blev straffet pÃ¥ grund af deres gennemskuelige forsøg pÃ¥ at omfavne midtervælgerne i størst mulige mængder, mens Dansk Folkeparti og SF blev belønnet for at holde fast i hver deres partipolitiske identitet.
Nu skrives allerede de første sider i drejebogen i rød blok for at slå Fogh næste gang. Det bliver en uhyre vanskelig opgave for Helle Thorning-Schmidt at holde både den store SF-folketingsgruppe og den decimerede radikale gruppe i godt humør, Hos statsministeren skrives på et regeringsprogram og en drejebog, der vil have til formål at dirke den sammensvejsede opposition op og få den godt og grundigt splittet. Invitationen til bredt samarbejde blev afsendt på Venstres landsmøde i går, De næste måneder bliver rige på muligheder til at efterprøve både det brede samarbejde og en forhåbentlig ny form for politisk substansdebat i stedet for et spil om bedste medieperformance.
21 kommentarer RSS feed
Statsminister lægger jo altid op til et bredt samarbejde efter et valg. Men inden længe kommer blokpolitikken tilbage, det er det vælgerne ønsker. De ved hvad de har, men ikke hvad de får. Man siger jo også at regeringen føre en midterpolitik, den har overtaget mange af socialdemokratiets sager sammen med DF. DF blev igen den store sejrherre til glæde for mange borgelige-liberale aviser herunder nationaltidende (Berlingske tidende). Deres politik passer godt til mange af nationaltidendes sager herunder EU og værdikampen, som bliver styret af et præstevælde på nationaltidendes debatsider. Disse aviser vandt sammen med regeringen valgkampen.
Jeg er meget enig i bloggens synspunkter.
Jeg tror dog ikke, at man skal være helt så kynisk, når man vurderer, hvorfor Fogh nu lægger op til mere bredt samarbejde.
Det kan jo også være, at det ikke bare er et taktisk spil, som har til hensigt at splitte oppositionen, men derimod er en politisk vurdering af, at Dansk Folkeparti ikke kan bruges i forhold til en lang række af de udfordringer som venter i de kommende år.
Fogh vurderer nok snarere, at DF ikke er ambitiøse nok, når det gælder klimaudfordringen, afskaffelsen af de fire EU-forbehold, globaliseringens udfordringer, åbning for udenlandsk arbejdskraft osv.
Fogh har kunnet bruge DF pÃ¥ omrÃ¥der som rets-, udlændinge- og skolepolitik, men det er ikke fokusomrÃ¥derne for de kommende Ã¥r. Derfor vil DF’s rolle blive mindre.
Jeg finder, at såvel DF som SF har haft det langt lettere ved at profilere sig end re-
geringspartierne havde såvel som Socialdemokra-
tiet, der gerne ville afløse her – ogsÃ¥ i de-
res iver for ikke at ville blok-politik.
Men hvor mange år har de radikale ikke ellers
siddet med tungen på vægtskålen, som de fin-
der, at DF gør nu? Det havde de ingen proble-
mer med, såvel som venstrefløjen slet ikke
sÃ¥ noget problem i deres gøren og laden pÃ¥ universiteterne i 70′erne og 80′erne.
Venstrefløjen var så utåleligt enøjede, at de
faktisk var til fare for samfundet med deres
ensretning. Ingen gjorde noget ved det – hel-
ler ikke de borgerlige. Udviklingen i sig selv
har gjort arbejdet. Det finder jeg stadig pro-
blematisk – for det var rent tyranni da.
Jeg har ikke en døjt ondt af de, der ikke har
magten nu – og hÃ¥ber, at regeringen vil fort-
sat forbedre deres sociale profil. Det skul-
le jeg mene kunne realiseres i vore dage under
en liberal holdning.
God analyse Lisbeth Knudsen.
Når vi bevæger os ind på ordet blokpolitik, skal man nok passe på, at det ikke bliver for opstrakt. Enhver regering, vil søge at samle partier som støtter udgangspunktet, det er uundgåeligt, og dermed er der jo indirekte blokpolitik, selv om der kan komme brede forlig om alverdens ting.
Du har delvis ret med SF og DF, og deres valkamp, men virkeligheden er vel at at SF, (tillykke) har samlet på at ligge sig i slipstrømmen på S. og derved fisket godt op!
- man kan mene at det var på tide, at de har lættet på bagen, så hænderne kunne komme fri.
DF, har da taget ansvar, og samtidig været en del af grundlaget for VK. Regeringen, kan næppe få en mere exemplarisk støtte. Men at man så vil plasere Aliancen, som særlig betydningsfuld i forhold til DF, er med Vestagers ord, helt i hegnet.
Når regeringen skal udskifte folk, så fjern dem som er trætte allerede, og sæt nye folk ind, gerne et par solide udefra, som vil være loyale, men som magter opgaven.
Men husk lige at den dag Statsministeren takker af, så ændres billedet, såfremt man ikke er meget faglig klædt på til den kommende periode.
- Helge Adam fra K ser ikke egnet ud!
At nogen har ønsket en midtlinie er sagt igen og igen, men det har ikke givet sig udslag i vælgeropbakning til partier, der netop står for den midtsøgende linie.
Centrumdemokraterne er forblevet ude, Kristendemokraterne fik ikke stemmer nok, Det radikale Venstre gik tilbage, osv.
Men regeringen har lyttet til budskabet med udbryderne Ny Alliance – og hvis man kigger ud i samfundet, er der et enormt behov for en mere intelligent iver for forandring, sÃ¥ der bli´r styr pÃ¥ stress, jag og frustrationer.
Der har været klaget over den hårde retorik på Christiansborg, hvor den demokratiske samtale har været noget fraværende. Og langt værre står det til med lysten til at deltage i et demokratisk fællesskab ude på landets offentlige arbejdspladser.
Jeg har en stærk fornemmelse af, at Anders Fogh Rasmussen har fornemmet, at stormskridtene skal være mindre og ned i et mere tåleligt tempo.
Det som springer i øjnene mere end noget andet i dene valgkamp er den højreorientering som er sket i DK, Værdier som tilgodeser den enkelte på bekostning af samfundet som helhed springer ikke kun i øjnene, de fremkalder billeder om, en nationalisme som forherligelse, ikke set tidligere i den danske historie. Medierne ikke mindst, herunder DR og TV 2, synes at have en en ensidig opfatelse af, hvad der er rigtigt og forkert i verdenen, samtidig med vi ser vort fælles eksistensgrundlag smuldre under fødderne på os. Jeg har da også meget meget svært ved at se Fogh som på en international post, da han mere end nogen anden skifter holdninger ud med varm luft ike mindst i spørgsmålet om det nye og det gamle EU.
Visioner var det vist så som så med fra alle sider i valgkampen, og for en af de seniorer som er skubbet ud af fællesskabet af en VOK regering og et LO i skøn forening er der intet at glæde sig over.
Jeg synes det er fint Ny Alliance fik 5 mandater ind i Folketinget under de givne betingelser, og jeg mener man, istedet for evig kritik og “talen ned”, skulle se pÃ¥ hvad NA faktisk har opnÃ¥et i valgkampen: Næsten alle partier bevægede sig pludselig mod midten, og vil nu gøre et samarbejde henover midten mere sandsynligt.Hvor er jeg træt af at høre de sÃ¥kaldte spindoktorer gentagne gange udtale sig om,hvor dygtig og skarp Pia Kærsgaard er….som nedvurderer “Eliten” som hun kalder os almindelige vælgere, som har bidraget med skat i større eller mindre grad, og dermed naturligvis har været med til den velfærd vi har. Hvad hjælper det at give mere i løn til de lavestlønnede ved regeringens indblanding? FÃ¥r de dobbelt sÃ¥ mange hænder af flere penge i lønningsposen? Der er jo præcis ikke medarbejdere at fÃ¥ p.t., sÃ¥ der er ikke anden vej end en Skattereform, som kan fÃ¥ folk ind i de job, de er uddannede til, ogsÃ¥ gerne fra udlandet, hvilket er en nødvendighed, da de ikke findes her. Mindre skat er lig med mere i løn,og derved skabes muligheden for flere hænder. Og lad sÃ¥ arbejdsmarkedets parter ordne lønforholdene, og meget gerne med en pæn stigning til den offentlige sektor, sÃ¥ der bliver lyst og kræfter til at arbejde i den stab der trods alt findes. Der er stress pÃ¥ mange steder, men stress pÃ¥ arbejdspladsen smitter, hvis der ikke bliver gjort noget ved den. Vi skal ogsÃ¥ selv være med til at løfte og ikke altid kritisere. Vi har jo et fantastisk velfærd sÃ¥dan i almindelighed. De svageste skal altid hjælpes, men det mener jeg ogsÃ¥ de bliver, sÃ¥vidt det nu er muligt.
Jeg kan bestemt godt se Fogh besidde poster ude i den store Verden. Han har da kørt en sober og rolig valgkamp, og ser nu ud til at gøre hvad han har lovet.
Denne valgkamp viser klart, hvordan man fastholder sin vælgerandel.
Dansk Folkeparti forsvarede og fatholdt konsekvent sine politiske mål og holdninger.
Trods DF var det mest udskældte og jagede parti af alle holdt partiet stillingen med et lille +.
Konservative Folkeparti førte en delvis offensiv valgkamp, holdt skindet på næsen og kom ud med en beskeden fremgang.
Venstre havde valgt den defensive strategi,- allerede i sloganet “Vi kan gøre det bedre” sagde man, at man ikke havde slÃ¥et til.
Obducerer man alle partier, er det de aggressive, der har givet pote.
Vælgerne vil altså ikke have sødsuppe, men noget at sætte tænderne i.
socialdemokraterne førte en katastrofal valgkamp, hvor thornings RETTIGHEDSkatalog kom til at fremstÃ¥ som en stalinistisk femÃ¥rsplan. Deres formÃ¥en blev mest eklatant illustreret, da et par hundrede unge DSU´ere og andet godtfolk skulle prøve pÃ¥ at holde trit med den 30 Ã¥r ældre statsminister pÃ¥ hans joggingtur i Svendborg for at overbringe ham et eller andet budskab, hvis indhold vi aldrig fik at vide, da ingen af dem havde luft til at fremstamme det efter et par hundrede meter. Socialdemokraterne fik det DÃ…RLIGSTE valg i 100 Ã¥r. Havde Lykketoft præsteret det samme mandattal ved valget i 2005, var han frivillligt trÃ¥dt tilbage umiddelbart efter. “Jeg kan slÃ¥ Fogh”–min bare …
Det konservative Fokeparti, behøver betydeligt bedre billetsælgere end Bendt Bendtsens foretrukne Lene Espersen og Brian Arthur mikkelsen.
De er stort set alle tre totals visions- og perspektivløse, og sælge billetter kan de ikke.
Resultatet af valget for Det konseravtive folekparti skete, efter min opfattelse, ikke pÃ¥ grund af Bendt Bendtsen & de to andres “karisma”, udstrÃ¥ling og visioner, desværre snarere pÃ¥ trods af.
Jeg er ikke i tvivl om at med Connie Hedegaard, Lars Barfoed, Jacob Axel Nielsen m.fl. i spiden for partiet vil det kunne opnå de minimum 30 mandater som jeg mener de skal have, for at kunne være bare nogenlunde tilfredse med valget.
Rent faktisk er der tomt på midten i dansk politik, da pladsen fra KF til det Radikale Venstre er ledig.
Stemmer der arbejder, og med et klart konservativt perspektiv, vil jeg gerne efterhånden se.
Foghs samarbejde med DF er ikke kun af nød.
De sidste 6 år med en VK-regering i tæt samarbejde med Dansk Folkeparti, har givet eminente resultater.
Udlandsgælden er betalt, arbejdsløsheden er historisk lav, og tidligere tiders SR-regerings katastrofepolitik på udlændingeområdet er bragt til standsning.
Rigtig mange gode reformer er gennemført, men valgets resultat, hvor Fogh er afhængig af et færøsk mandat for at fortsætte succes´en skræmmer lidt.
Hvis VK & O kan holde sammen i endnu en periode, vil vi formentligt tabe næste valg uanset resultaterne af de politiske tiltag.
Problemet er at tiden arbejder for den bløde, mere sociale end den nationale konservatisme.
Det er som om folk har glemt de horrible konsekvenser af 1990´ernes udlændingepolitik.
Nu da der er kommet styr på den uhindrede indvandring.
Politiets døgnrapporter kan ellers fastholde konsekvenserne af den tidligere førte indvandringspolitik. I døgnet op til valget kunne man høre, hvorledes en 19-årig dansk-libaneser holdt sin 19-årige danske kæreste indespærret i ni dage, hvor hun blev udsat for livstruende tortur. Ifølge medierne (undtagen DR Online), så skete det hele, fordi han ikke ville tillade, at hun så sin kristne mor. Nogenlunde samtidig så endnu en dansk-islamistisk terrorsag dagens lys, og atter blev politiet fysisk angrebet af 2. generationsindvandrere.
Volden er blevet hårdere konstaterer en højtstående politimand, men kan de konservative af æstetiske årsager ikke lide at tale om multikultur, så burde de da i det mindste rette fokus på retspolitikken.
Nu klarede Fogh valget denne gang, men medmindre både Venstre og de Konservative mere offensivt forholder sig til det værdipolitiske, så går den ikke igen.
Dansk Folkeparti vil gerne hjælpe med at fastholde fokus på retspolitikken udmeldes det.
Men vil V & K fastholde den stramme udlændingepolitik ?
Har de is nok i maven til det ?
Det er interesant af følge det hele lidt pÃ¥ afstand … Tyskland. Det er ogsÃ¥ morsomt at læse politikkernes reaktioner. Hvordan kan man gÃ¥ til valg med et program der handler om at udelukke et andet parti? … er det ikke lidt fattigt, .. det er da ikke politik. Tænk hvis den borgerlige fløj gik til valg pÃ¥ at udelukke Radikale eller/og SF, Enhedslisten? Halløj.
Og de radikales politik … bom-bom, som Helveg en gang sagde.
Og SF, som i den sidste fase af valgkampen lovede for 68 mia. velfærd, jf. WA? Du milde, det er da ikke seriøst.
Næh, jeg synes, det kunne være interessant med en Venstre/Socialdemokratisk. Den Store Koalition. Anders F R som statsministers og Helle Thorning som udenrigsminister.
En ting jeg undre mig over er, at Fogh Rasmussens næsten usynlige omdannelse af det danske samfund fra et solidarisk skattebetalt velfærdssamfund med lige mulighed for alle til et brugerbetalings og forsikringssamfund ikke var et emne i valgkampen.
Hvorfor er der ingen der vil debatter dette systemskifte, der begyndte med Fogh Rasmussens magtovertagelse.
Hans midler er Strukturreformen og dens følgelove som giver tilladelse til profitinstutioner og tilladelse til brugerbetaling af såkaldte ekstra ydelser. Bare ikke i den kommunalehjemmepleje, hvor loven forbyder ekstra opgaver mod betaling. Så her er der ikke frit valg eller lige konkurrance for udbyderne.
Hvorfor er Fogh Rasmussens omdannelse af det danske samfund ikke til debat og ønsker danskerne et brugerbetalings og forsikringssamfund, hvor det bliver familiens økonomi, der bliver bestemmende for ens uddannelse, sundhedsbehandling, pleje osv.
Er det ikke på tide at tage en debat her om før Fogh Rasmussen har afsluttet sin stille omdannelse?
Kære Lisbeth,
Du konkluderer, at valget viste, at vælgerne først og fremmest ville sende et signal om, at de ønsker bredt samarbejde. Jeg kan ikke få den konklusion til at stemme med et faktiske valgresutlat, og må derfor antage, at det enten er en speciel fortolkning af resultatet, eller ren ønsketænkning, der gives udtryk for.
Hvis man siger, at Radikale, Ny Aliance og Kristendemokraterne er de partier, der primært advokerede for, og i givet fald skulle formidle, det brede samarbejde, ville et vælgerønske om bredt samarbejde vel have resulteret i opbakning til disse partier? Men realiteten er, at de 3 partier samlet set fik færre stemmer ved dette valg, end Radikale, Kristendemkraterne og Centrumsdemokratene fik ved sidste valg.
Altså isoleret set en tilbagegang for de såkaldte midterpartier.
Hvis man dernæst ser på resultaterne indenfor henholdsvis Rød Blok og Blå Blok, så må man sige, at i Rød Blok som fik præcist samme antal mandater som ved foregående valg, hverken mere eller mindre, skete der det, at blokkens vælgere/mandater forskubbede sig yderligere ud mod venstrefløjen, idet Radikale tabte 8 mandater og Socialdemokraterne tabte 2 mandater, og SF som bekendt gik frem med 12. Denne forskydning blev altså minimalt modvirket, af de 2 mandater fra Enhedslisten til SF.
Konklusionen må derfor være, at den røde del af Danmark har ønsket polarisering og ikke midterpolitik og bredt samarbejde.
Kun i den Blå Blok kan man finde et lille tegn, der kan støtte din konklusion. Hvis man anerkender, at Ny Alliance er mere midtsøgende end DF, V og K, så kan man sige, at de 5 mandater, som Ny Allance har fået , måske er et lille udtryk for et ønske om midterpolitik og bredt samarbejde. Det er i hvert muligt at tolke det sådan, at de 5 mandater kommer fra borgerlige vælgere, der ønsker et bredere samarbejde om asylpoltiken.
Men det er jo slet ikke sikkert, at det forholder sig således. For hvad nu hvis de 5 mandater primært kommer fra borgerlige vælgere, der ser et håb i Ny Alliances skattepolitik (trækprocent på 40, så kan det jo ikke udlægges som ønske om bredt samarbejde. Snarere tværtimod.
Uanset om man vælger den ene eller den anden tolkning af Ny Alliances 5 mandater, kan det aligevel konkluderes, at valgresultatet totalt set ikke viste et ønske om midterpolitik og bredt samarbejde. Snarere tværtimod.
Det er mig en gåde, hvordan du når din konklusion.
Mvh.
Chefredaktøren indleder debatten med at konstatere; at nu fik Anders Fogh Rasmussen sin 3. statsministerperiode efter at have siddet i 6 Ã¥r. Det er jo helt korrekt men burde ogsÃ¥ give anledning til en diskussion om – det er sÃ¥dan et civiliseret demokrati skal fungere.
For hvad er det lige der sker: En valgperiode til Folketinget er 4 Ã¥r (Grundlovens § 32). Ved at fÃ¥ valget udskrevet midt i en periode sikrer statsministeren sig embedet i 4 Ã¥r mere – altsÃ¥ 10 Ã¥r mod ellers 8. Smart – men usympatisk magtklæberi – fordi handlingen reelt betyder, at det siddende Folketing fyres efter 2 Ã¥r – hvor Grundloven jo bestemmer 4 Ã¥r!
Statsministeren løber altsÃ¥ folkestyret over ende – noget vi danskere altid fordømmer nÃ¥r handlingen udspiller sig i et andet land – hvor en leder eksempelvis hjemsender parlamentet, erklærer undtagelsestilstand eller pÃ¥ anden mÃ¥de sætter demokratiet ud af kraft.
Er det ikke et sølle demokrati/folkestyre der tillader statsministeren at tilsidesætte folkets valg – blot fordi det passer i hans kram?
Han bør mødes af et mistillidsvotum fra Folketinget!
Valget blev vundet af de borgerlige, fordi der nok – af balndt andet Pia Kjærsgaard – blev nævt begrebet “danske værdier”, men uden at det blev præciseret, hvad disse værdier indeholder?
Er ytringsfirhed noget vi alle har, eller er det den enkeltes pengepung, der afgør ens frihed til at komme til orde?
Er tolerance kun noget, der gælder folk med egen hudfarve?
Er det dansk kultur at være med til at nedlægge 105 biblioteker, og dermed begrænse folks muligheder for at få fat i dansk litteratur?
Er det danskt at lade den ene tvkanal efter den anden vise udenlandske – fortrinsvis amerikanske – serier og film?
Er det en dansk værdi at sende soldater til den anden side af jorden og lade dem deltage i drab på civile?
Og sådan kunne man blive ved, indtil man ender med spørgsmålet?
Hvorfor fraveg den såkaldte blå blok alle spørgsmål om moral og etik i forhold til deres mærkesager?
Er højrefløjen i Danmark bange for at diskutere den slags?
I analysen om hvad vælgerskaren vendte sig imod bør ligeledes indgå det faktum, at forsøget på at marginalisere Dansk Folkeparti viste sig at være en taber sag. Dansk Folkeparti forsøgte bevidst fra valgkampens start, at komme i position som den forfulgte. Valgplakater med formål at optænde et forlængst slukket bål, Ny Alliance´s krav om at sætte Dansk Folkeparti uden for indflydelse etc.
Næste gang må de alle have lært, at Dansk Folkeparti ingen opmærksomhed skal have, uanset hvor meget de end forsøger at hyle op. Faktisk var Islamisk Tro samfund de eneste der havde lugtet lunten, hvorfor de valgte at neglisere Pia Kjærsgaards åbentlyse provokationer.
Tankevækkende….
Efterhånden, som S har tilnærmet sig kraftigt de synspunkter, som K og V har, kan det undre, at vi ikke har og får en KVS regering.
Eneste grunde jeg kan finde, synes at være et person spørgsmål om statsminister posten eller måske bare et folkeligt behov for den spænding og underholdning, som 2 konkurrerende blokke giver.
Jeg mener, at V og S er langt tættere på hinanden end V og DF endsige K og DF.
Vi får i denne valgperiode et forsøg på at etablere et bredere politisk samarbejde ind over midten.
Der er i både V og K rigtigt mange der ønsker dette samarbejde. En ensididg blokpolitik sammen med DF vil på et tidspunkt medføre et frafald af et eller flere VK medlemmer til andre partier der står for det midtersøgende. VKO har (inkl Færøsk mandat) lige akkurat 90 og kan ikke holde til et sådant frafald.
NÃ¥r det er sagt stÃ¥r selvfølgeligt tilbage at da VKO havde et klart flertal førte de en klar blokpolitik, sÃ¥ der er ikke noget stort moralsk princip I Fogh regeringen om at regere midtersøgende og i folkestyrets Ã¥nd – det er en taktisk nødvendighed for Fogh at søge midten.
DF er derudover ikke i en position til at sige nej – for hvad ville de opnÃ¥ ved det? Et folketingsvalg hvor de efter al sandsynlighed ville miste endnu mere indflydelse.
SÃ¥ der har du min “Ekspertvurdering” :-)
Det jeg for alvor har savnet i denne valgkamp er prioriteringer. Hvorfor har ingen givet hver partileder 10 “points” og bedt dem om at prioritere dem ud pÃ¥ emnerne “Velfærd”, “Skat” og “Miljø”? Et point kan kun gives et sted og en gang. Det ville stille politikerne overfor et prioriteringskrav om de store emner.
Som det er nu lyder de fleste partier helt ens. Men mon Venstre, Socialdemokraterne og alle de andre også ville prioritere ens hvis de havde disse 10 points at fordele og ikke mere? Jeg tror det ville have givet danskerne et mere tydeligt valg.
Mht. at valgkampen er i gang igen: Bedst hørte jeg det sammenfattet af Guido Westerwelle (leder af den tyske F.D.P. og ellers ikke den store filosof…). Han sagde: Der Wahlkampf beginnt mit dem Statement nach der ersten Hochrechnung. Eller pÃ¥ dansk: Valgkampen starter med udtalelsen om de første trendresultater.
Dette er der vel væsenet af dagens demokrati…
Til lykke, Lisbeth! Det job er lige dig!
Skriv en kommentar