DR’s blinde øje og en føljeton om avisbude

Lørdag aften uddelte Foreningen for Undersøgende Journalistik en stribe priser til årets fremragende præstationer. To ud af de tre nominerede projekter i aviskategorien var i øvrigt fra denne avis. Det var Morten Frich og Kasper Kroghs historie om forsvarschef Jesper Helsøes berømte vildsvinejagt i Estland, som gav et dybt indblik i samspillet mellem våbenindkøbere og våbenfirmaer. Og det var Morten Crone og Jacob Skoubos afsløring af, at en række investorer blev snydt for information i forbindelse med salget af TDC til en kapitalfond.

Der er ingen grund til panik over kvalitetstilstanden i dansk journalistik. Hvorfor så nu i denne sammenhæng en alvorlig problematisering af DRs journalistiske troværdighed? Fordi DR i de seneste uger søndag efter søndag har kørt en markant kampagne om påstået dårlig behandling af en gruppe udenlandske avisbude.

Når DRs model for kulegravende journalistik mere kommer til at handle om at få ret i en på forhånd fastlagt tese om, hvem der er skurk, end den handler om at finde frem til en muligvis knap så forenklet sandhed, så kører tingene af sporet. At efterprøve danske virksomheders håndtering af den såkaldte »Østaftale« er en helt igennem relevant og væsentlig journalistisk opgave også for DR.

Jeg har haft ansvar for tv-nyheds- og magasinproduktion i DR i otte år. Jeg har gennemgået mange kulegravende projekter, hvor der blev prøvet grænser af, I indslagene om Dansk Avis Omdeling (DAO) de seneste søndage genkender jeg desværre alt det værste ved den kulegravende journalistik, når missionen løber af med enhver form for tilstræbt objektivitet, når arbejdstesen og forenklingen griber magten fra nuancerne og afbalanceringen, når fairness og modargumenter ignoreres, og når skurkespillet går i gang.

Jeg genkender og gennemskuer desværre tydeligt effektopbygningen, et tv-dramaturgisk forløb med anvendelse af gentagelser til oppustning af indslagene med de samme påstande, metoden til »at skære en sag til«, så den passer ind i en bestemt vinkling, og måden de tiltænkte skurke og helte behandles på i filmning og vinkling.

For at læserne fuldt ud skal kende min rolle, så er Berlingske-koncernen ejermæssigt involveret i DAO lige som Jyllandsposten og Politiken er det. Ingen er ufejlbarlige. Heller ikke Dansk Avis Omdeling, som har været igennem en omfattende intern oprydning i de seneste måneder, og naturligvis kan der være begået fejl. Det berettiger ikke DR til hver eneste gang sagen om avisbudene omtales at slå fast, at distributionsselskabet »bevidst« underbetaler avisbudene fra udlandet, når det er dokumenterbart, at selskabet betaler den overenskomstmæssige løn.

Det berettiger ikke DR til, hver eneste gang sagen omtales, at påstå, at selskabet overtræder regler om, at der skal være mindst 30 timers arbejde pr. uge til de udenlandske bude, når DR nu ved, at Integrationsministeriet så sent som den 31. marts 2008 har givet selskabet ret i fortolkningen af reglerne, hvorefter der kan gælde en introduktions-periode med en kortere ugentlig arbejdstid.

Hvad i himlens navn får DR til at tro, at det skulle være i avisernes interesse at behandle de bude dårligt, som er helt fuldstændig afgørende for, at vores produkter kommer frem til kunderne?

DR har slået følgeskab med 3F i denne for den kritiske, kulegravende journalistik uklædelige kampagne. Det er forståeligt, at 3F har en fagpolitisk interesse i at bevise sin eksistensberettigelse ved at kæmpe de udenlandske avisbudes sag og rejse nogle spektakulære sager omkring praktiseringen af Østaftalen. Det er uforståeligt, at DR vil sætte sin journalistiske troværdighed på spil i samme sag og undlade en nuanceret og fair dækning.