Tilbageslag for pressefriheden
10 kommentarerDet er deprimerende at konstatere midt i al vores hjemlige optagethed af ytringsfrihed og hele den internationale opstandelse over Muhammed-tegningerne, at 2007 faktisk pÃ¥ globalt plan repræsenterer et Ã¥r med et betydeligt tilbageslag for pressefriheden. I gÃ¥r – den 3. maj – blev den internationale pressefrihedsdag markeret pÃ¥ forskellig mÃ¥de.
I den forbindelse offentliggjorde den uafhængige, amerikanske organisation Freedom House sin årlige tilstandsrapport om pressefriheden. En sådan rapport har været publiceret af Freedom House siden 1980. Det værste er sådan set, at årets analyse markerer en tilbagegang for sjette år i træk. Forbedringer i enkelte lande overskygges af angreb på uafhængige nyhedsmedier både i autoritære stater og i lande med tilsyneladende frie medier.
Ud af 195 lande og områder indeholdt i Freedom House analysen karakteriseres 72 eller 37 % som områder med frie medier, 59 lande eller 30 % som delvis frie medier og 64 lande eller 33 % som områder uden pressefrihed. Man kan også gøre resultatet op i forhold til, hvor mange mennesker, der lever med eller uden pressefrihed rundt omkring i verden. Kun 18 % af verdens befolkning lever i lande, som har fuld pressefrihed. 40 % i lande med delvis fri presse og hele 42 % af verdens befolkning lever i lande uden en fri presse.
Tilbageslaget for pressefriheden i 2007 har ifølge rapporten hovedvægt i Rusland og Kaukasus-regionen men den peger også på pression og forsøg på direkte redaktionel indblanding i flere af de centraleuropæiske lande. Der peges på restriktioner på medierne i Burma, Pakistan, Bangladesh, Sri Lanka, Vietnam. På vold mod journalister i Mexico og andre Latinamerikanske lande, på forværring af presseforholdene i en række afrikanske lande og på kritiske forhold for pressefriheden selv her i Europa, som ellers rangeres som kontinentet med den største pressefrihed. Det er Portugal, Malta og Tyrkiet, som er under kritisk lup. Rapporten peger på en tendens i Mellemøsten til mere åbenhed i forhold til brug af satellit-adgang og Internetadgang, og samtidig får journalisterne anerkendelse for mere mod til at udfordre ytringsfrihedens grænser.
Hele rapporten kan findes på www.freedomhouse.org. Resultatet viser med al tydelighed, at det stadig er vigtigt internationalt at sætte fokus på pressefriheden, og at lægge pres på de lande, som selv om de ligner demokratier ikke lever op til at beskytte en fri og uafhængig, kritisk presse.
En anden aktuel undersøgelse af befolkningernes holdninger i pressefrihed i 20 udvalgte lande foretaget af University of Maryland i USA og udgivet af www.WorldPublicOpinion.org viser endnu et tankevækkende resultat om holdninger til pressefrihed. Der er på verdensplan en stærk opbakning i befolkningerne til pressefrihed og imod restriktioner på brug af Internettet. Det mest kontroversielle spørgsmål i analysen, som omfatter godt 18.000 adspurgte, er om regeringerne skal have mulighed for at lægge restriktioner på mediernes offentliggørelse af kontroversielle informationer, som kan medføre politisk destabilisering og uro.
Mere end én ud af hver fjerde adspurgte i USA tilslutter sig bemærkelsesværdigt nok det synspunkt. For Storbritannien er tallet 28 %. Blandt deltagerne fra seks muslimske lande er tallet over 50 % til fordel for at give regeringen mulighed for at gribe ind. I Rusland er tallet lige omkring 50 %. Erfaringen er, at er pressefriheden undertrykt i et land, så er andre frihedsrettigheder også under pres. Det tankevækkende er, at vi er blevet så skræmt af terror-truslen, at det kan få selv lande med stærke frihedstraditioner til at mene, at regeringerne skal kunne forhindre medierne i at offentliggøre kontroversielle politiske informationer.
10 kommentarer RSS feed
Det bliver værre i år.
I Forenede Nationers 4. ordinære session vedtog flertallet en resolution om bekæmpelse af forhånelse af religioner, en resolution foreslået af OIC. I henhold til denne resolution, der alene eksplicit nævner forhånelse af Islam, opfordres FNs medlemsstater til bl.a. at indrette deres retssystemer således, at ytringsfrihed skal udøves med respekt for religion, hvorfor religiøse dogmer sættes over individets ytrings og samvittighedsfrihed. Resolutionen er derfor i strid med ytringsfrihedens materielle beskyttelse og stærkt problematisk når vedtaget af et organ, der har som formål at beskytte frem for at udvande menneskerettigheder.
Jeg håber,at vore Politikere er opmærksom på den oplysning der hermed er givet af MORTEN DREYER i ovenstående indlæg,om ,at der nu i FN,er kommet en resolution,hvor religiøse dogmer nu i FN kontrolerer ytringsfriheden.
Jeg har som vælger dette ønske til Udenrigsminister PER STIG MØLLER,at han sætter 3 embedsmænd til at analysere,hvilken Global og Lokal indflydelse det fÃ¥r for PRESSE OG YTRINGSFRIHEDEN,at der i FN’s 4. ordinære session er vedtaget en resolution om bekæmpelse af forhÃ¥nelse af religioner.
Måske bør der i Folketinget føres en debat om,hvilke konsekvenser denne resolution ,som er foreslået af OIC,får for PRESSEFRIHEDEN herhjemme i DANMARK,og naturligvis også hvilken indflydelse det får ( GLOBALT SET ) for PRESSE og YTRINGSFRIHEN.
FN bruges i politiske debatter,som om FN er en politisk GUDDOM,der ikke kan MODSIGES i en politisk debat.
Bør vore DANSKE POLITIKERE ikke analysere Danmarks bedømmelse af FN,og fremlægge en NYVURDERING i FOLKETINGET ???
Lisbeth Knudsen
Ville det ikke være en ide, at Berlingske i en artikel eller mÃ¥ske endog artikelserie oplyste, hvilke lande som har underskrevet f.eks. FN’s menneskerettighedserklæring herunder hvilke lande, som sidder i FN’s menneskerettighedsrÃ¥d.
Tilsvarende kunne der være andre organer under FN, som kunne gås efter i sømmene.
Bare sådan for at få syn for sagen.
Hvad siger du ?
Det kan ikke komme som en overraskelse at pressefriheden er pÃ¥ retur. Den unge generation er godt i gang med, at lave et omvendt ungdomsoprør hvor magten gives tilbage til systemet/staten/religionen og den individuelle frihed indskrænkes. Meget af det som vi har opnÃ¥et igennem de sidste 40 Ã¥r, heriblandt uindskrænket kunstnerisk frihed og ret til provokation af religionen, er de unge ikke interesseret i. De ønsker et fredeligt samfund hvor alle er enige og ingen bliver trÃ¥dt over tæerne. SÃ¥ pressefriheden’s retur er ikke stoppet. Vi ønsker simpelthen, som LK’s tal ogsÃ¥ viser, ikke at det enkelte individ (f.eks. en journalist) skal kunne forÃ¥rsage for mange problemer for resten af samfundet. Det er en helt frivillig deroute, men det gør det ikke mindre sørgeligt.
Mht. FN skal vi stoppe med, at anse FN som et verdensomspændende retssystem. Det er en meget dansk misforståelse. Vi skal ikke nødvendigvis rette os efter FN. Mange af dekreterne er udfærdiget med et flertal af direkte slyngelstater.
Nu glemte du vist Italien med Berlusconi Lisbeth i de oplistning af de europæiske lande som undertrykker.
Som vi alle ved stod alle danske medier med undtagelse af Jyllands-Posten meget forpjusket i problemstillingen om selvcensur. Den danske presse behøver end ikke pres fra egen regering for at opgive den forpligtelse og frihed man påberåber sig.
Når regeringer censurerer, så ved vi som regel hvad der sker. Når der er tale om selv-censur er den uvidende befolkning derimod ofre for redaktionernes personlige ideologi. Jvf. den nylige selv-censur af filmen Fitna.
Så når du skal gøre regnebrættet op for Danmark Lisbeth, så peger pilen desværre entydigt mod medier som DR, TV2, Politiken og Berlingske Tidende.
Naturligvis er al tale om den stærkt dalende journalistiske kvalitet ikke taget i betragtning her – men det burde den.
Oops – jeg glemte den franske presse er jo ogsÃ¥ stærkt berygtet for at redigere iht. regeringens ønsker. Adskillige fyringer dokumenterer dette. Det er som bekendt vÃ¥benlobbyen som sidder hÃ¥rdt pÃ¥ medierne i Frankrig.
Rupert Murdochs medieimperium er også nogle som kan selv. Regeringskritiske interviews på Fox News accepteres som bekendt ikke.
Hmmm, ja, Lisbeth Knudsen, det er jo én måde at fortolke på, men resultatet kan jo fortolkes på flere måder.
MÃ¥ske er folk bare rigtig trætte af, at de desperate medier gør alt for at sælge deres aviser…..
Måske ønsker nogen, at regeringerne opdrager på medierne. Fortæller medierne, at ikke alle salgsfremstød for at sælge aviser er acceptable og med det overordnede formål, at medierne lærer at gebærde sig i en globaliseret verden.
MÃ¥ske er nogen bare rigtig trætte af, at medierne selv skaber nyhederne…for at sælge deres aviser.
Jeg hæftede mig særligt ved Iran. Det iranske resultat af undersøgelsen forbløffer mig.
En masse ligegyldige tal og overvejelser; hvad der tæller er om pressen selv lever op til at være “en fri og uafhængig, kritisk presse”, hvor den har mulighed for det.
Og den mÃ¥lsætning, og det ansvar, er afgÃ¥et ved døden – forlængst. Vi ved det godt, du ved det godt; og som tallene viser, mange har det godt med det. Hvis den procentdel af amerikanerne, som har det godt med det, er vælgere; sÃ¥ er der et flertal i USA, der har det godt med det.
Nogen, mange, steder i verden kæmper man for mere pressefrihed; hvor man havde den – er den smidt overbord. Long time ago.
Det grinagtigt IRONISKE er at især Belingske Tidende, i hvert tilfælde i Danmark – har været med til at fremme det der giver bagslag nu – nemlig dyrkelsen af PENGE – FORBRUG og ARBEJD – ARBEJD – og split hele lortet i VÆRDIFULDE Arbejdsbier og Karriere-freaks … og sÃ¥ alle Taberne der bare kan straffes og straffes.
For den metale tilstand det medfører i liberalismens og arbejdsgivernes hellige navn – sammen med vores evige PRÆK om vores RET til at YTRE hvad som helst … er nok det der gør at resten af verden er ved at være dødtrætte af os og vores selvoptagne barnagtigheder.
Og det er nok det de nu ønsker at dæmme op for og dæmme ind.
Hvad er pressefrihed?
Er det pressefrihed nÃ¥r Ekstra Bladet kalder et folketingsmedlem fra Dansk Folkeparti for en luder pÃ¥ forsiden? – Er det pressefrihed nÃ¥r man gør grimme ting – helt bevidst og med det ene formÃ¥l at hÃ¥ne og spotte en national minoritet? – Er det pressefrihed nÃ¥r nationens public-service kanaler skal beskæres sÃ¥ tekniske problemer bliver en vane, selv om vi økonomisk aldrig har været rigere? – Er det pressefrihed nÃ¥r politikere sidder i bestyrelsen for DR? – Er det pressefrihed, nÃ¥r Berlingske Officin giver penge til Venstre og de konservative. – Er det pressefrihed nÃ¥r man i Danmark fjerner de økonomiske muligheder for forenings-Danmark, sÃ¥ 800 smÃ¥ blade og aviser mÃ¥ lukke og slukke sammen med portostøtten fra den ene dag til den anden, mens mængden af skattebetalte kataloger og Netto-reklamer vælter rundt i nationens postkasser og natur? – Er det pressefrihed, nÃ¥r staten anklager journalister for at viderebringe oplysninger om en krig?
Dansk presse har allerede bevist, at man ikke har nogle skrupler over at misbruge ytringsfriheden til egen markedsføring og ikke til det dybt alvorlige formål den er opfundet. Jeg forstår godt, at man i mange lande ønsker at medierne bliver reguleret eller indskrænket. Men det bliver naturligvis meget svært at sætte grænserne. Det duer ikke når f.eks. Putin misbruger den mulighed, og lukker et medie på grund af sladderhistorier om hans underliv – men der kan være mange andre situationer, hvor løgne i pressen kan have stor negativ betydning for mange mennesker, og hvor en eller anden slags overformynderi kunne være passende.
En gang imellem kunne man godt fristes til at ønske sig russiske tilstande – især nÃ¥r Se & Hør trykker løgnehistorier om kendte og kongehuse, med det ene formÃ¥l at tjene penge og skabe nye ulykker. Rapporten fra FN mÃ¥ først og fremmest give stof til eftertanke for de danske redaktører.
Måske er tiden inde til en voldsom intern selvransagelse, mere end til forargelse over hvor slemt det står til alle andre steder end i Danmark. Vi er verdensmester i dårlige undskyldninger, og det er topmålet af selvbedrag at hævde, at vi har ytringsfrihed i Danmark.
Det ville være skidt, hvis den danske befolkning en dag krævede, at Folketinget greb ind overfor den ’frie’, og til tiden meget samfundsskadelige presse.
Jeg håber, at også danske redaktører gransker og vurderer rapporten nøje og bliver lidt klogere på nationale og internationale ytringer.
Skriv en kommentar