Tanker tænkt i tænketanke

Så er Danmark i denne uge blevet beriget med endnu en såkaldt tænketank. CEVEA er navnet på en ny institution, der kalder sig progressiv centrum-venstre orienteret i sin tilgang til værdidebatten som modstykke til den borgerlige tænketank CEPOS, der bekender sig til at ville »fremme et Danmark baseret på frihed, ansvar, privat initiativ og en begrænset statsmagt«. Der er eksplosiv vækst i antallet af non-profit tænketanke rundt omkring i hele verden, og budgetterne for de største af dem ligner større forskningsinstitutioners.

 I USA alene var der sidste år godt 1100 ifølge registret over tænketanke. Også i Kina blomstrer nu akademiske tænketanke, som med støtte fra staten kan bruges til kontrolleret udveksling af forskning og viden med vestlige eksperter. Jo mere globaliseringen trænger sig på, desto mere ser vi eksempler på, at tænketanke arbejder sammen på tværs af landegrænserne og øver indflydelse på regeringer og præsidenter uden nogen egentlig demokratisk kontrol eller gennemsigtighed med finansieringen af aktiviteterne.

Tænketankene bidrager i stigende omfang til og udgør en magtfaktor i den offentlige debat, fordi der knytter sig en særlig aura af forskningsmæssig autoritet og uafhængighed af politisk vælgerspekulation til deres udmeldinger og debatbidrag. Så meget desto mere er det blevet interessant for store virksomheder og interesseorganisationer at sætte penge i de uafhængige tænketanke, fordi det er en kærkommen genvej til indirekte politisk lobbyisme. Og bidragene til de store tænketanke fra virksomheder, organisationer og privatpersoner er ikke gennemskuelige og tilgængelige.

Meget ofte glemmer medierne i deres flittige gengivelser af provokerende og opsigtsvækkende forsknings- og analysemæssige bidrag fra de private tænketanke, at der er tale om ideologiske organisationer med en helt åben målsætning om en ganske bestemt indgangsvinkel på tingene. Den forbrugeroplysning bør læserne og brugerne naturligvis kende.

Når tendensen er, at antallet af ideologisk baserede tænketanke med forskellige specialer stiger både i udlandet og her hjemme, så er der jo en indlysende årsag. De politiske partier har smidt ideologien over bord og er blevet banale forbrugerorganisationer på jagt efter de samme målgrupper med dagens bedste udsalgstilbud af lidt forskelligt tilsnit. Og den politiske debat har helt mistet det lange lys og perspektiverne. Der er kun tændt for nærlyset og den næste måned.

Værdidebatten er desværre flyttet hjemme fra. I positiv betydning kan tænketankene være med til at bringe den ideologiske debat tilbage i det offentlige rum og udfordre pragmatismen og opportunismen i politik. De kan også være med til at udfordre traditionalismen i den offentligt betalte forskning. I negativ betydning bliver tænketankene blot en ny form for lobbyister iklædt uafhængighed og forskningsmæssig legitimitet. I så henseende kunne det være af betydning, at tænketankene åbent lagde frem deres bidragydere over et vist beløb. Ugens nye danske tænketank lægger ikke skjul på, at den er blevet dannet som modstykke til den borgerlige CEPOS.

Der er god grund til at hilse et modstykke velkommen, hvis det får substans og tyngde. Det kan kun gøre, at vi får en mere engagerende debat om indretningen af vores samfund og forholdet til omverdenen, når nu ikke de politiske partier kan drive den form for debat længere.