Anders Fogh nu i version 2.0 udgave
31 kommentarerEngang i mellem flyder debatten og de gensidige partitaktiske drillerier i dansk politik rundt på et helt ubærligt, lavt og provinsielt niveau. At bebrejde den danske statsminister, at han opholder sig for meget i udlandet er sådan et eksempel. Verden venter ikke på os, hvis vi bare sidder og venter på den. Der er kun et år til, at Danmark skal være vært for FN’s store klimakonference. Der er brug for en kanon stor diplomatisk og politisk indsats fra statsministeren for at få det til at blive en dansk succeshistorie.
Der er global finanskrise og økonomisk recession. Der er brug for at Danmark blander sig i løsningsmodellerne, så godt vi nu kan uden deltagelse i euro-samarbejdet. Der er en række store EU-spørgsmål i spil, hvor vi forventer at den danske statsminister markerer vores holdninger.
En statsminister anno 2008 må og skal have et internationalt netværk. Det har Fogh været god til at skaffe sig. Jamen rejser han så nu ikke bare rundt for at skaffe sig en international toppost i NATO eller EU? Selv Foghs trofaste støtte Pia Kjærsgaard hopper på den sag og forlanger en forsikring for, at Fogh ikke drager til udlandet. Det er naivt at regne med at få et svar på det.
Hvis han svarer nej til at have udlængsel, så spekulerer folk videre alligevel, og svarer han ja på dette tidligere tidspunkt af processen, så er hans kandidatur smadret på forhånd. Konklusion: Hvis Fogh skulle have udlængsel, så foregår den slags headhunting uden for den offentlige radar og skal lige som en devaluering komme som en tyv om natten.
I denne weekend skal Fogh så ikke rejse længere end til landsmøde i Herning, men selv på hjemmebasen kan han ikke regne med at få helt fred. Venstres udenrigspolitiske ordfører, Søren Pind, har som sædvanlig sat brand i gaden og rejst en særdeles spændende og relevant debat. Kontraktpolitikken og reformer af det danske samfund serveret i letfordøjelige småbidder, så ingen bliver alt for forskrækket, var den nødvendige rygrad i Venstres magtovertagelse fra socialdemokraterne i 2001, men der er andet i spil nu, mener Søren Pind. Der er med Obamas sejr i USA brug for drømme, håb og visioner til en ny generation af vælgere mere end for kontraktpolitik og resultatlister.
»Det parti, der tør gribe åbenheden, frygtløs frihed og den levende spontant opståede dialog har en enorm gevinst at hente«, skriver Søren Pind i en kommentar. Han har helt ret. Fogh må genopfinde Venstres profil i en 2.0 udgave. Et udtryk som Fogh faktisk selv har brugt ved en tidligere lejlighed. Der er brug for en fornyelse af den politiske tænkning, og V har medlemsbredden til at gennemføre projektet.
Den hjemlige politiske debat er i al for høj grad blev til positioneringsjagt i stedet for demokratisk dialog. Tabet af en bred opbakning i befolkningen til medlemskab af de politiske partier kan nytænkes. Der er kommet følelser og andre forventninger til politikerne ind med de nye vælgergenerationer. Inden for 24 timer efter Obamas historiske valgsejr i USA, rullede han et nye website ud – www.change.gov – med invitation til at sende den kommende præsident egne drømme og visioner, og der er næppe tvivl om, at den næste amerikanske præsident ikke vil nøjes med at have en pressekonference i ny og næ og en fast radioudsendelse lørdag morgen. Han holder tilsyneladende fast i succesen på nettet fra valgkampen. Om man er enig eller uenig med Obama, så har han fået hul igennem til et nyt politisk håndværk. Håb, nærhed og involvering.
31 kommentarer RSS feed
“og skal lige som en devaluering komme som en tyv om natten” ….Devaluering ?
Har I haft en endnu en drøm om de glade hippie 70′ere på redaktionen, eller er der noget I ved, vi andre bør vide?
Spørgsmålet er, om Fogh KAN ændre Venstre og dermed regeringen indenfor de rammer det nuværende parlamentariske grundlag giver ham.
Siden 2001 har parolen i international politik stået på “Dem og os” ledt af USA og Bush. Hvis du ikke er med os er du imod os.
Herhjemme har tonen været den samme. VOK fører blokpolitik og overfor den står oppositionen. Det er jo reelt et faktum at regeringen ikke kan lave store forlig uden Dansk Folkeparti’s velsignelse.
Jeg vil gå så langt som til at sige, at DF de seneste 7 år har været et regeringsparti uden ministerposter.
Nu står den internationale parole så på bredt samarbejde – udemærket symboliseret af Obama. “Dem og os” perioden er ved at dø ud. Vi har indset at fremskridt kræver, at vi inkluderer hele samfundet i stedet for at ekskludere alle ddem der er bare en smule anderledes.
Men kan DF acceptere noget tilsvarende herhjemme? “Dem og os” politkken er jo hele grundlaget for den form for politik de fører.
Vi har tidligere set Konservative i kamp for en mere midtersøgende politik, og vi har tidliger set DF banke dem på plads. Regeringen kan ikke gå længere end DF giver dem lov. Hvad kan få nogen til at tro, at det ikke vil ske igen?
Det kan godt være, at Venstre har behov for at blive relanceret. Det kan også godt være at Fogh har indset dette. Det kan endda godt være at han gerne vil.
Men er det en reel mulighed?
Thomas H Jensen
Jeg deler din skepsis. Men ud over, at DF næppe ønsker at få ændret på “dem-og-os” strategien (fordi de strengt taget ikke har andet at byde på), kom der også en Søren Pind på tværs og stjal Foghs torden. De tunge håndvåben både Fogh og Hjort Fredriksen benyttede for at pande ham ned, betyder, at det højst kan blive Fogh 1.5, når man foreløbig blankt har afvist at slække på kontraktpolitikken.
I øvrigt er det lidt pudsigt, at man så firkantet påstår, at kontraktpolitikken før, nu og fremover er kernen. Hvis det virkelig skulle stå til troende, at hvad man lover før et valg, gennemfører man også efter et valg (hvis man altså kan få flertal for det), hvornår ser vi så de løfter om bredt samarbejde og bedre forhold for de afviste asylansøgere gennemført?
Der står ovre på Politiken at Fogh siger at han vil have Danmark fossilfrit. Så må han jo alligevel være på vej væk…
Obama gir `, håb nærhed og involvering. Det var lige det jeg manglede i Foghs tale i dag.
Det var klima, fint, men mest kopier fra oppositionens klimaforslag. Måske er danskerne provinsielle, men en statsminister bør da også passe det job han er valgt til, andre statsministre globalisering eller ej, flyver da akke så meget rundt i verden, man sender andre ministre ind i mellem. Fogh fokusere på det fjerne og fremtiden, mens det nære og nutiden hjemme er noget sekundært. Jeg foretrækker både og.
Fossilfrit i 2020, kunne han ikke smutte lidt før.
Han er så bund uhæderlig og slipper afsted med at sige et og gøre det modstatte (Lomborgs øgede bevilling, han har stadig skåret mere på miljøet end han han har fået igennem af positivt, og ord ændrer ikke ppå klimaet). Han kommer afsted med det pga af en uduelig opposition og en MEDLØBER PRESSE.
Magtfuldkommen og skrupelløs som han er har han hele tiden spændt klima- og anden (udenrigs, krigs) politik for sin egen personlige vogn, der skla sørge for at han kan fedete sig ind på et topjob. Heldigvis kommer hans ækle xenofobiske og bonderøvs bagland jævnligt med sager (eller holder ham fast på det som senest mht Metock dommen og hans latterlige forsøg på at få en udntagelse i EU), der viser omverderdenen hvad for en upræsentabel nar han i virkeligheden er. Hans totale mangel på pli og diplomati under karrikaturkrisen er ikke glemt i EU og andre steder. Mindet vækkes til live hver gang han skal få den hjemlige xenofobi til at gå op med EU medlemskab etc.
Men lad os da endelig regne med at fossilet smutter inden 2020, det gør han jo nok, både hans løgnagtige spin, vaglløftebrud, og tåeblige handlesskole neoliberalisme er brudt empirisk sammen og det vil vise sig i det kommede års tid hvor meget.
Fogh bliver mere og mere pinlig.
Først gjorde han Lomborg til gud, nu er Fogh pludselig blevet grøn. Suprise, surprise og troværdigt som bare pokker. Og som sædvanlig er der intet at komme efter.
Naturligvis er det bedre sent end aldrig, men enhver uden for Venstre og mange i partiet ved selvfølgelig, at det er ren og skær opportunisme. For at han fortsat kan holde sig ved magten.
Alt hans rejseri gav ikke den internationale post, han havde håbet på, og nu forsvinder hans eneste ven fra det Hvide Hus.
Manden har fået sig et problem. Imens kan han aflede opmærksomheden ved at give Søren Pind øretæver og skylden, og alle rygklapperne skynder sig at bruge hænderne til at give ham stående ovationer, som mindst var lige så langvarige og varme, som dengang ingen turde stoppe med at klappe på Stalins partikongresser.
Fogh har fortsat krammet på sit parti støttet af sine trofaste løjtnanter, som står – og falder med ham. Kun oppositionens svaghed står mellem Fogh og et systemskifte.
We really need a change, we can believe in…
Ikke sandt?
Er der ikke nogen der har fattet endnu at det er Fjoghets spindokter der har skrevet (skriver) Pindens “kritiske” udtalelser.
Se lige nu er medløberiet og mikrofonholderiet i fuld gang igen. “Fogh er blevet klogere på miløet” står der Berlingskes hjemmeeside. Der er ingen ordentlige journalister der undersøger det der ligger bag, hvilket ville være pærelet, alstå hvad er der blevet GJORT. Og hvad med noget lødig journalistik så som “Fogh: “jeg er blevet klogere..etc” eller “Fogh påstår han er blvet klogere …etc”. At I dog ikke skammer jer, I er ikke i stand til at stille et eneste kritisk spørgsmål. Uprofessionelt fra ende til anden, småkorrupt i sin indspisthed, PROVINSIELT, det ligner et uland. Og pressen har svigtet sin rolle totalt.
Hvor er det uendeligt trist at læse de indlæg her på denne blog, mage til dårligt debatsprog skal man lede en del efter, man går efter “manden” i stedet for bolden. Man kan godt være rygende uenige på argumenter og bruge et sobert sprog.Jeg ser frem til et bedre debatniveau, TAK.
Fogh har spillet lidt for smart (kynisk?)…og nu betaler han prisen. Man kan ikke sove og lege sammen med et verdens/fremmedfjendsk parti (DF)hjemme, og så forvente at nogen udenfor ikke opdager dette på et tidspunkt.
Machiavelli sagde, at dobbeltspil og hykleri kan vaere nodevendigt for en leder, når staten skal “vedligholdes”……men desvaerre har Fogh nu spillet dobbelt, og tredobbelt, for mange gange og i for lang tid……….og verden ved det.
Det er ingen under at Danmark er uden inflydelse nu i alle områder – i internationalt samarbejde, miljo, teknologi, “det åbent samfund”, tolerance, osv….
Fogh kan ikke både tilhore, og straebe efter at bibeholde, “andedamkulturen” (HC Andersen må undre sig over, at Den Grimme Aelling stadig spilles ud i Danmark), OG praedike nodvendighed af et europaiske og globaliseret samarbejde. I praksis har han valgt dansk nationalism…af den gammeldags, romantiske, og farlige slags…..he deserves everything he gets now from his own, and from those from the world “Outside”.
Halelluja – halleluja – halleluja
Bliver Danmark i disse år, manipuleret så elegant, groft og grundigt, at Danskerne simpelthen ikke er i stand til at gennemskue det.
Eller forstår og accepterer Danskerne betingelserne.
- Måske syntes de at det er prisen værd ??.
At anstændighedens vilkår forringes for hver ny dag – i et tidligere anstændigt lille land – fordi hvor vores to største borgerlige partier snor sig og spinder rundt og leger ”katten efter musen” for at ”legitimere” deres svigt af egne moralske grundværdier – blot for at holde magten, for enhver pris.
At fornuftens vilkår totalt tilsidesættes – i et tidligere fornuftigt lille land – fordi medierne markedsfører det som en underholdnings-føljeton, hvor evnen og strategierne bag spin og snyd – i sig selv er vigtigere ( fordi det har større underholdningsværdi ) end konsekvenserne af det, for os alle sammen.
At demokratiets vilkår systematisk undermineres – i et tidligere åbent lille land – der dag for dag, bliver mere og mere opgivende overfor enhver mulighed for debat, mindre og mindre troværdigt og hvor flere og flere …. inklusive jeg selv … bliver mere og mere frustreret og ked af at opleve mit land forfalde så hastigt og så brat – på alle niveauer – og ganske enkelt er ved at give op og erkende at: ” Mod Dumhed, kæmper selv Guderne forgæves”.
- Et spil med nationen som indsats.
Fogh er uden tvivl – Meget Intelligent. Hans præstationer som strateg for “virksomheden Venstre” ER flot.
Og hans BRUG af C, DF og de Danske MEDIER, i hans strategiske spil er imponerende.
Han bruger DF til 2 ting:
1. At sørge for at der hele tiden ”røres op i den følelsesmæssige andedam” – alene fordi det holder pressen og folket beskæftiget – DF er i den sammenhæng Foghs helt eget Se & Hør – der uge efter uge fodrer folket med letfattelig sladder og pladder.
2. At ”kunne disponere over” alle de vælgere – der ikke har et uddannelsesniveau og et job der er højt, nok til at venstre selv vil kunne nå dem – men som alligevel føler sig som nogle ”farlig karle” der nok skal klare Alt og alle. Ironisk nok for dem – så bliver de, de første der vil ”blive skyllet ud med badevandet” når visionen om at ”skille fårene fra bukkene”, er realiseret – for så vil der kun være brug for dem som ”arbejdskraft” – helt nede i bunden af alting.
Han bruger C til at kunne disponere over de vælgere der er for kloge og anstændige til Venstre. ( Man kan så i parentes undre sig over, hvorfor de så ikke er kloge nok til at se i hvor høj grad de lader sig misbruge i den samlede VC og DF – pakke. )
Han bruger MEDIERNE ved at fastholde dem i en slags studiekreds – hvor deres fokus mere er på, indbyrdes, at diskutere ”spillet og game masterens evne til at manøvrere, i sig selv” , end substansen og konsekvenserne af den politik han fører og de midler han benytter sig af.
- Magt og udbytte … for enhver pris.
Det er simpelthen et interessefællesskab – hvor Partitoppen i DF, C Journalister … og ej at forglemme Arbejdsgiverne … der også er MEGET AKTIVE MEDSPILLERE, i det der sker, kan se deres egne selvpromoverende og egoistiske fordele i at ”spille med”.
Jeg er egentlig ikke særlig imponeret af det – det er simpelthen bare ret banal gruppe- og ledelses-psykologi.
Og kan man styre det spil – så er der næsten ikke grænser for, hvad man kan få mennesker til at ”gå med til”.
- Det går godt med den Danske økonomi MEN bliv nu ikke alt for imponeret.
For det skyldes det ikke på nogen måde denne regerings genialitet, da det i høj grad kan tilskrives tre ting:
1. De internationale konturer og herunder Kinas nye økonomi, Østblokkenes markeds-økonomier.
2. De enorme private gældssætninger med efterfølgende forbrug for lånte penge, som er sket i hele den vestlige verden på grund af dybt uansvarlige kreditmuligheder – læs overbelåningsmuligheder på boligområdet. Med andre ord Boligboblen .. der i parentes bemærket vil komme til at koste VIRKELIG DYRT for os alle, når det hele skrider og ressessionen sætter ind.
3. De krige der er igangsat og hele hysteriet omkring “terror-trussel mig her og terror-trussel mig der”, et “cirkus som Bush og Denne regering og DF tilsyneladende er yderst interesseret i at drive videre og videre. Det giver jo alt sammen arbejdspladser og omsætning …. og, i parentes bemærket KONTROL med alt og alle.
- Fogh kontrollerer bare spillet.
Og det gør han ved at udnytte de Konservative mandater og sikre at DF kan fortsætte med at få medieopmærksomhed i det spil han er nødt til at holde i gang for at kunne dække sine flanker efter behov, så at sige.
- Hvem betaler prisen.
Det gør vi alle – hvilket tydeligt fremgår af det hastigt voksende antal stress-ramte – de mange dybt forgældede danskere – den tiltagende aggression i alle dele af samfundet – den voksende polarisering – den efter medierne og tv seriernes store fokus på emnerne at dømme hastigt stigende hjælpeløshed som ganske almindelige borgere har overfor emner som; børneopdragelse, moral, etik, osv.
- Det har INTET med opbyggelse af værdifællesskab – eller reelt fællesskab at gøre overhovedet.
- Til Grin … eller til Behag … troværdigt er det ikke.
Det er det heller ikke når han ”handler hurtigt og resolut” og utvetydigt farer ud og melder at DFU’s udskejelser med hensyn til de seneste Muhammed-forhånelser er »uacceptable«, og at de hverken tegner regeringen, Danmark eller den danske ungdom.
Om det er udtryk for at en ”klog mand er blevet klogere” eller blot endnu engang understreger en intelligent strategs opportunistiske smidighed, vil jeg overlade det til den enkelte at afgøre.
Man kan dog, med en vis berettigelse anføre at ”en klog mand” – nok ville indse at så længe Venstre, Konservative og regeringen, fortsætter deres tætte parløb og afhængighed af DF –så er faktum at – DFU’s udskejelser faktisk bliver accepteret af Venstre og Konservative og derfor også er en del af det moralske grundlag, der både tegner regeringen, Danmark og den danske ungdom.
I hvert fald er det ( ikke spor ) bemærkelsesværdigt, så helt anderledes professionelt og fornuftigt regeringen har reageret på den spirende krise i denne uge, udløst af en video fra Dansk Folkepartis Ungdoms seneste sommerlejr.
For denne gang er det, DET image, som ”klog og besindig statsmand” – der er stemmer i .
- Men også det gennemfører han kun formelt – for i stedet for at benytte lejligheden til at udvise lidt ansvarlig omsorg for nationens moralske forfald, ved at lægge afstand til DF som helhed – så lader han atter en gang Pia Kjærsgaard beslaglægge medie-billedet med sine stand up shows – imens han selv drager ud på sit nøje indstuderede ” Road-charme-show” for at markedsføre sig selv som alle indvandreres bedste ”onkel Fogh”.
Og undgå videre disput omkring hans øvrige hykleri.
- Han satser igen og igen, helt åbenlyst på at hvis han spiller forskellige grupper ud mod hinanden – så vil de selv være i stand til at gennemføre ”udrensningerne” de rigtige steder.
Problemet er bare at fordi han er så villig til at lade spillet køre på opportunistiske præmisser, så kan det hele meget hurtigt kan ende med at komme fuldstændigt ud af kontrol.
- Ved Fogh selv – hvor Fogh har Fogh – og hvad han egentlig gerne vil stå for.
For jeg ved det ikke.
Og lige i øjeblikket har Bush åbenbart for travlt med at redde sit eget skin – til at afse tid til fortælle ham det – så han er gået på ”stand-by until further notice” As the say over there.
Foreløbig har han Ifølge Politiken udtalt følgende:
Anders Fogh er klar til at ændre koalitionens Irak-strategi
Statsminister Anders Fogh Rasmussen vil fortsat ikke kalde krigen i Irak for en fejl,
og han mener heller ikke, at man kan sige, at den har været forgæves.
Men han kalder udviklingen »utilfredsstillende« og erklærer sig nu
- som et ekko af præsident George W. Bush – klar til at ændre taktikken.
Jeg oplever alt det ovenstående mere er udtryk for opportunisme og ”spil for galleriet” end egentligt format som statsmand og jeg fornemmer da også at flere og flere syntes som jeg og at nu hastigt er ved det er ved at vende sig imod ham selv og hans ambitioner om at realisere “sit nye samfund”.
For selv de blandt mennesker der har stemt på Vestre og Konservative oplever jeg nu at de ”melder pas” og siger nu er det nok, med det der sker i samfundet – Næste gang får de ikke min stemme.
Så Foghs evner som LEDER af en BORGERLIG regering og STATSMINISTER er jeg hverken det mindste imponeret, stolt af eller TRYG VED LÆNGERE – for der kræver jeg mere end bare intelligens – der kræver jeg tillige alle de klassiske borgerlige dyder, KLOGSKAB. VISDOM, VISIONER, ÆRLIGHED, ANSVARLIGHED, YDMYGHED, MOD og ANSTÆNDIGHED.
Fogh har i mine øjne det problem at han prøver at være ”FOR strategisk smart” – i forhold til hans format og ønsker om at tilegne sig selv ”alfaderlig” magt. ( Hvilket ironisk nok afslører hvor lidt format han faktisk har )
Og meget tyder på at han, trods alt – ikke er hverken intelligent nok eller klog nok til at kunne regne ud at fordi han og regeringen – ved at give så meget køb på anstændighedens grundvilkår og reducere det hele til rent spil, frastøder mange af sine egne og de konservatives kernevælgere.
- Er det ikke snart på tide at vi alle spørger os selv om ikke prisen for at kunne forbruge mere og mere er ved at alt blive for høj og skammen over den adfærd der præger vores nation er ved at være for stor.
- Det er trods alt os der ”betaler for hans Glorie”.
Tonen på denne blog er desværre blevet så syret, ubehagelig og destruktiv, at det er nødvendigt at bringe den tilbage på sporet med at slette bl.a. de mest hadske personangreb.
Debattemaet her er Venstres landsmøde, Søren Pinds udspil, regeringens øjeblikkelige udfordringer og statsministerens initiativer på landsmødet.
Gud, hvor er jeg efterhånden TRÆT af alle de bloggere der ikke kan klare noget så simpelt som at respektere mennesker med en anden mening end dem selv.
Den eneste måde en blogforfatter kan undgå at blive svinet til, er efterhånden at undlade at deltage i debatten og undlade at lave nogenform for indlæg.
Lisbeth Knudsen, Mikael Jalving, Niels Krause-Kjær, Kathrine Lilleør, Jakob Mchangama, Uffe Ellemann og enhver anden blogforfatter. Alle bliver de svinet til nærmest uafbrudt.
Halvdelen af de kommentarer der skrives til Berlingskes blog får den samme behandling – bare for en sikkerheds skyld.
Det værste er næsten, at det efterhånden sker så konsekvent og ustandseligt, at det nærmest bliver rutinepræget og ligegyldigt – det er jo efterhånden blot normalt.
Det sker fra begge sider af den politiske “arena”. Højre og Venstre. Hvis jeg er uenig i din holdning skal du svines til – og for virkeligt at få det til at ligne noget skal det også ske på et personligt plan.
Jeg er vokset op i troen på at ytringsfriheden skal sikre debat, udveksling af ideer og øget forståelse for andre mennesker og deres baggrund. Den skal gøre os alle rigere.
Men disse ting, debat, ideudveksling og forståelse kræver alle en grundlæggende respekt for de mennesker der omgiver os.
Hvordan kan vi lære noget af hinanden hvis der ikke findes nogen form for grundlæggende repsekt? Siger det egenligt ikke en del om os danskere, at vi efterhånden hver især er overbeviste om, at der ikke findes nogen derude der kan lære MIG noget?
Den grundlæggende respekt er væk. Hvor den er blevet af og præcist hvordan den forsvandt er mig en gåde.
Ytringsfriheden er faldet fra et princip om udveksling af ideer og tanker til blot at være en ret vi hver især har til at svine hinanden til.
Definer danskhed: Hvis du ikke er præcist som jeg, er der noget galt med dig!
For resten: Hvis du er uenig i det jeg skriver er det blot fordi du er en forbandet, apologetisk, mikrofonholdende, socialdemokratisk, teologfascistisk, ultraliberalistisk, psykotisk idiot der ikke fatter en skid af det hele.
Er vi danskere virkeligt blevet så arrogante og selvfede?
Er det virkeligt det her vi vil med vores ytringsfrihed?
Er Danmark og danskerne virkeligt sunket så dybt?
PS. Undskyld til Lisbeth Knudsen for at afspore din blog, men formen på de kommentarer du har fået (og andre blogge får) synes jeg fortjener en kommentar.
@thomas h jensen
Helt enig! Den sidste uges debat paa diverse blogindlæg paa berlingske.dk viser med al tydelighed at debatniveauet i DK er sunket til et soergeligt lavt niveau…
Det er helt OK at der bliver gaaet til staalet… …ligesom en haard tackling i fodbold godt kan oplive en kamp – hvis ellers tacklingen er paa bolden og ikke manden…
Problemet med debatsiders lødighed svarer til problemet i trafikken, nemlig anonymiteten. I et anonymt forum kommer de værste sider af folks natur frem, og selv om det er interessant at studere ud fra en sociologisk vinkel, er det en umulig platform, at udveksle meningsfulde tanker på.
Må jeg foreslå, at kun ved at indgive abonnementsnummeret, som automatisk fremkaldte den – med forhøjet sandsynlighed – sande identitet på folk, kunne man deltage i en debat på disse sider? Det kunne nok få tonen dæmpet ned til almindeligt læserbrev-niveau.
PS Hvorfor har Berlingske i øvrigt SÅ lidt plads afsat til læserbreve? Vi står i kø for at kunne presse noget ind i de hellige spalter.
@thomas h jensen og lisbeth knudsen. Jeg tror det er en stor frustation over den magtfuldkommenhed der har gjort sig gældende de seneste syv år der kommer til udtryk lige på denne blog idag.
Dertil kommer at hele tonen og debatnivaeuet (som det nærsmet blev forbudt at tale om i 2001), er blevet meget rå, især af DFs store palds i medierne. Den kombination gør at frustrationen kommer ud, nu hvor der er gået hul på den neoliberale ballon, og i mellemtiden er vores i forvejen ikke særlig gode debatkultur blevet decideret uanstændig. Det illustrerer meget godt hvorfor det er så farligt at magthaverne spiller befolkningsgrupper ud mod hinanden, er magtfuldkomne a la Fogh (se Jokerens udmærkede analyse)og især at åbne op for decideret xenofobi som det er sket her i landet med DFs store indflydelse i det offentlige rum. Hertil kommer så en presse der ikke er kritisk og uafhængig. Dårlig cocktail. Folk er dødtrætte af det. Og os der måske mener noget andet og er blevet trådt under fode i det ekstremt aggresive debatbiljø.
Det er det der skete her i starten af denne blog. Og det er da ikke helt ved siden af emnet om Vs landsmøde og Foghs vendekåberi mht. f. eks. miljø…
Man kunne jo også bare få sig et kodeks for anstændig debat som alle store aviser i udlandet har, hvor man ikke accpeterer den slags og heller ikke diskrimination og racisme. Men det tør man ikke, fordi man er bange for at blive beskyldt for at være imod ytringsfriheden eller for politisk korrekthed. Avisen er jo selv ude om at den ikke kan tage det ansvar og den diskussion hvis den kom. Og det vider i sandhed hvor lavt debat- og vedensmievaeuet er her til lands.
Med fare for at fortsætte afsporingen af debatten, vil jeg godt støtte bla.a AP i betragtningerne om ytringsfriheden. I forlængelse af Muhammed-krisen er ytringsfrihed desværre nærmest blevet til en “ytringspligt”, hvor det er tilladt og til tider ligefrem ønskeligt at man ytrer sig så groft, forhånende og simpelt som muligt. Desværre har ikke mindst statsministeren været med til at bære ved til det bål når han har talt om får og bukke.
Jeg støtter tanken om et “anstændighedskodeks”. For det første fordi ytringsfriheden mister sin styrke som demokratisk kraft, hvis der ikke følger et ytringsansvar med – udviklingen i tonen på denne blog er et godt bevis herpå.
For det andet fordi demokrati ikke blot er forbundet med ytringsfrihed men også med et princip om dialog.
“Siden 2001 har parolen i international politik stået på “Dem og os” ledt af USA og Bush. Hvis du ikke er med os er du imod os.”
- ja, men det ‘glemmes’ næsten konsekvent (og bevidst?), at udsagnet faldt ifm. kampen mod international terrorisme. Og i dén sammenhæng forekommer det da helt naturligt, at man må ta’ et klart standpunkt, hvad pokker ellers??
Udemærket med en kritik af manglende politisk fornyelse. Det er da ganske korrekt.
Men samme fornyelse er der jo også brug for på Berlingske og i andre medier. Journalistik der ikke kun drejer sig om spin og enkelsager, men også INDHOLD. Dvs. diskussioner og indlæg omkring POTENTIELLE politiske løsningsmodeller/standpunkter, og analyser af Danmarks FREMTID – journalisk med INDHOLD. Ikke analyser af hvor populistisk klogt den ene og den anden udtalelse er ift. stemmemaksimering og en enkeltsag – som så vidt jeg kan se stort set er det eneste medierne beskæftiger sig med.
Hvor er Berlingske’s beskrivelser af hvad potentielle visioner og drømme kunne være for Danmark ? Hvor er indholdet og substansen blevet af ? Er man bange for at skræmme læsere væk ? Det virker lidt som “kyllingejournalistik”, hvor man ikke tør UDFORDRE læserne..
Kritikken i lederen er ganske enkelt for nem – selvkritik er tilsyneladende straks noget sværere. Berlingske’s visioner, kære Lisbeth Knudsen, Berlingske’s visioner og mod – ikke bare almindelig “management” som var Berlingske en papkassefabrik. Se DET ville give mig respekt for en chefredaktør.
Fogh skal ros. Han har offentligt erkendt, at han har været 7 år om at erkende, at han tog fejl i klimadebatten. Hvor der ellers “ikke er noget at komme efter”, må det siges at være en stor og tung indrømmelse.
Tanken om “minimalstaten” har Fogh også forladt, selvom han ikke siger det så højt, men både han og hans ministre nævner ofte hvor mange extra millarder kr, der hele tiden gives ud på det ene og det andet – senest på politireformen, som Fogh med et lille smil erkendte havde et par små mangler.
Men jeg kommer til at tænke på om der ikke skulle være andre forsinkede indrømmelser på vej fra Fogh. Gad vide om han er ved at være ked at VOK-blokpolitiken og om favoriseringen af privathospitaler er så god en ide. Måske overvejer han at fortryde, at han ikke talte med de arabiske diplomater lige inden Muhammedkrisen exploderede og måske burde han have ophævet efterlønnen med et drakonisk hug. Måske er han ved at opdage, at kontraktpolitik er lettere i medgang end i modgang.
Jeg undres over – i en debat som denne – ikke er flere der undsiger de floskelangreb der er på Bjørn Lomborg. Han er gang på gang blevet gjort til Miljøets antikrist, hvilket er en komplet misforståelse af hans pointe. Hans korstog er klart. Vi har ikke penge til det hele så vi må prioritere og denne prioritering skal foregå med hovedet og ikke hjertet..
Jeg vil til hver en tid mene at øge hans bevilling er med til at sikre at de beløb der afsættes til miljø ikke bliver brugt ukritisk. Hvis man burger pengene med hjertet ender vi med kun at redde de nuttede dyr. Skrækeksemplet var hvalen Kaiko fra “Free Willy” filmene, hvor der blev samlet 40 mio$ ind for at gøre den “vild” igen. For de penge kunne man have givet en million mennesker rent drikkevand.
Regeringens øgede bevillinger til Bjørn Lomborg ser jeg som en naturlig del at der er mere og mere debat om emnet. Han er med til at holde diskussionen på sporet.
Fogh er blevet en karrikatur på sig selv. Med gennemsigtig pult (en ide han huggede fra Tony Blair) og opsmådede skjorteærmer, vil han parotut ligne sig selv fra de foregående år. Der skal ikke ændres en tomme, for det ville sende et signal om at han selv var ændret og at tiderne måske er ændret.
Fogh er ‘Yesterdays Man’. en håbløs opportunist, som er parat til at mene hvad det skal være – det vigtigste er magten i sig selv, og alle de privilegier som følger med, f.ex Audien med chauffør.
Han har taget fejl så mange gange, Irak krigen, angrebet mod Talibans Højborg i syd – 2 krige som har kostet utrolige lidelser for civil-befolkningen, og som ikke kan vindes, men som har skabt og skaber flere fjender af Vesten end der var i forvejen, og som har fået terror ril at brede sig til Saudi Arabien,Tyrkiet,Spanien og Storbritannien.
Nu – blot fordi en tilfældig embedsmand er kommet på ideen med at efterfølgeren til Kyoto mødet skal holdes i København, satser han alt på et bræt og springer ud mere Grøn end selv den mest indædte Grønne, således at sidstnævnte tillige må blive grøn af misundelse. Som en duksedreng som arbejder hen imod afleveringen af en rapport eller et speciale, skal al fokus nu rettes mod dette trivielle møde, og verdens ledere skal fanden gale mig til at ‘comitte’ sig til miljø-investeringer NU, uanset om hele Euro-området og USA er i recession.
Men husk på at de andre af verdens ledere alle er ‘politicians to the bone’ – politikere helt ind til benet/marven. De har for længst gennemskuet at det drejer sig om at stable et show på benene med ham selv som kransekagefigur. (Venstre kalder selv miljøtopmødet for ‘Glasur på lagkagen’) – hvor han så kan have mulighed for (tror han) at udråbe: “Ladies and Gentlemen! We have an agreement”.
Nej Fogh er ‘Yesterdays Man” – og vi er ved at have fået nok af det. Vi har set det hele før, alle disse forvandlinger, som ville kunne gøre en kamæleon misundelig.
Lad os få Lene Espersen som statsminister, som et frisk pust. Hun er ‘ren’ i den forstand, at hun ikke på samme måde er sværtet til af Irak og aghansitan, og hun har flere ben i næsen og er mere realistisk end Fogh, og vil sig om dag-til-dag politik, og ikke fokusere så overdrevent på et tilfældigt miljø-topmøde i København, som kan vise sig at blive rigtigt dyrt for menigmand og for vore virksomheder.
Sikke noget ævl om at der er blevet ført blokpolitik de sidste 7 år! Mellem 80-85% af alle lovforslag, bl.a. finansloven, er blevet vedtaget med brede flertal! Og hvad er der forøvrigt i vejen med blokpolitik? Hvad Sørens Pinds sædvanlige ukonkrete meldinger angår så siger det vist alt om ham selv! Sikke nogle floskler! Danmark har som land det kæmpeproblem at vi har verdens højeste skattetryk fordi en ineffektiv offentlig sektor med inkompetente ledere/lokale amatørpolitikere igennem mange år har ladet sektoren knopskyde uden at stille krav til de ansatte! De fleste af os som på et tidspunkt har været ansat ved det offentlige ved hvordan det “sejler” og hvorfor de mest inkompetente mennesker er ansat ved det offentlige! Det lokale selvstyre fungerer ikke i dets nuværende form! Det er klart at de dygtigste mennesker foretrækker det private erhvervsliv! Der savnes faktisk noget mere kontraktpolitik og udlicitering ved det offentlige så skatteyderne får de ydelser og den kvalitet de betaler for i dyre domme! Anders Fogh har et rigtigt godt navn i udlandet og der er ingen andre politikere – ihvertfald ikke hos oppositionen – som har det intellekt som skal til for at kunne styre et land. Så er der nogle blogkommentatorer som vil have et “anstændighedskodeks”! Ja, det kunne da sikkert skabe en masse nye råd og “løftede pegefingre” så knopskydningen inden for det offentlige kan fortsætte! Nu har vi så erfaret at Lisbeth Knudsen redigerer i indlæggene!! Tror hun at hun stopper debatten af den grund eller hvad er formålet?
@Anders Jensen
Du har helt ret i din anskuelse af Lomborg. Rent faktisk ligger mange af hans ideer op til øget spendering på forskellige ting end vi gør i dag. Typisk for dem der ikke har gidet at læse hans bøger, at de stadig har en meget stærk holdning til hans person.Et udslag af tidsånden hvor masse-information har udviklet sig til firkantet tolkning og etablerede sandheder fremfor substans.
Jeg for min del er enig i Fru Knudsens grundopfattelse , som ogsaa ligger bag det nye aabningsindlaeg , nemlig at Venstre og Fogh er metaltraette.
Landmoedet gav ikke grundlag for aendring af denne opfattelse.
Om Venstres ledelse i desperation skulle forsoege sig med nye sange om visioner og vaerdier a la Obama , vil det vaere helt nat med tiltraengt professionel regeringsledelse, og mulighed for afgoerende politisk indflydelse udover naeste valg.
En afgoerende forskel er , at Obama stod midt i en valgkamp, medens Venstre og Fogh staar midt i en regeringsperiode. Det eneste der her taeller er , at staten og det offentlige fungerer ordentligt , og regeringen leverer varen ikke oeregas.
Den Obamaistiske demagogi kan Pind og andre saa evt. forsoege sig med , naar naeste folketingsvalg staar for doeren.
@ Thomas H Jensen.
..smukt indlæg – rammer præcis hovedet på sømmet!
Lad dem blive forgiftet ad helvede til …
“Danske soldater blev sandsynligvis udsat for rester af kemisk våben, mener ekspert. Ny rapport fra USA fastslår, at soldater blev forgiftet under Golfkrigen.”
Nar-agtige lille dumme Danmark.
[...] godt se kvaliteter i Pinds – i øvrigt meget afdæmpede indlæg. Eksempelvis Lisbeth Knudsen, som i søndags gav Søren Pind ret i , at tiden efter Obama nu kræver nye [...]
Det er kvalmende at læse indlæg fra venstrefløjsdebattører, der hælder den ene hadefulde og forhånende skidtspand efter den anden ud over Fogh, for derefter at pege fingre ad netop Fogh og hans parlamentariske grundlag for at være hadefulde og forhånende.
Venstrefløjen lider under det pinagtige problem, at den har meget nemmere ved at se splinten i sin modstanders øje end bjælken i sit eget øje.
Skriv en kommentar