Skriften på væggen for aviserne
52 kommentarerDen amerikanske avisindustri er i dyb krise. Adskillige amerikanske storbyer er nu ved at komme i den situation – som vi i snart mange år har haft herhjemme – at en by kun i bedste fald har én avis tilbage. Store velrenommerede aviser erklæres konkurs eller sættes til salg. Andre steder spares der hundreder af journalister, og der spares på udgivelsesdage eller særlige sektioner. I Storbritannien alene har 60 af de regionale aviser måttet dreje nøglen om i løbet af det sidste års tid.
Det er en brutal kombination af mange ting, der er gang i. Finanskrisen og en dramatisk nedgang i annoncemængderne på over 25 % på rubrikmarkeder som job, bolig og biler. Læg dertil en omfattende strukturel forandring af medieverdenen, omfattende forandringer i forbrugsmønstret og helt nye konkurrenter på markedet som Google, Ebay, Craigslist og Microsoft, der tager deres store andel af rubrikannoncerne, samt manglen på en helt ny forretningsmodel for avisbranchen.
For at være en del af fremtidens medieforbrug er aviserne gået på nettet. Indtjeningen på det digitale område er begyndt at være et acceptabelt beløb. Vi er godt på vej til at finde den fremtidige forretningsmodel også for Berlingske Tidende og Berlingske Media. Men ingen har endnu knækket den nød, hvordan aviserne skulle kunne opretholde en passende journalistisk bemanding til at udfylde rollen som offentlighedens vagthund alene på basis af den digitale annonceomsætning, som vi kender den i dag.
Hvis de professionelle avishuse om nogle år må lukke ned for printudgaverne og nøjes med tilstedeværelse på nettet, så ville konsekvensen være en dramatisk svagere nyhedsformidling med dramatisk færre ressourcer, fordi nyheder på nettet er blevet et gratis fænomen. Fordi rubrikannoncerne på nettet i stor udstrækning varetages af andre end de professionelle medieorganisationer. Og fordi priserne for annoncering på nettet er betydeligt lavere end på papir.
Jamen, vil nettet så ikke blomstre af tusindvis af alternative nyhedsleverandører, hvis aviserne må lukke? Jo, det vil det. Men ingen af dem vil have den professionelle kraft og uafhængighed som institutioner i samfundet, der skal til for at skabe en sund magtbalance i forholdet til magthaverne. Den magt, som avishusene har i dag.
Kan vi ikke bare begynde at tage penge for indholdet på nettet? Det løb er kørt. Det er urealistisk for andet end personaliseret indhold eller helt særlige typer af digitale serviceydelser.
Vi har i Danmark uden tvivl kun set starten af den krise, som de amerikanske og britiske aviser er ude i. Avishusene leverer stadig det første og helt afgørende led i fødekæden til nyhedsstrømmen. Vi kan ikke erstatte aviserne med web-aktiviteter. Og vi kan ikke undvære webaktiviteterne på aviserne som en helt integreret del af redaktionernes liv, hvis vi vil i kontakt med læserne anno 2009.
Ingen tvivl om at borgerne og forbrugerne i de kommende år kommer til at levere masser af kritisk overvågning og samfundsdebat på nettet, og at aviserne skal tage den folkelige kraft på nettet tæt ind i arbejdet, men hverken det danske demokrati eller demokratiet andre steder vil have godt af, at de professionelle nyhedsorganisationer taber evnen til at udfordre magten, til at afsløre svindel og dårlig ledelse eller til at formidle den debat og de værdier, som udvikler os som samfund. Der savnes perspektiv i den mediepolitiske debat, når distributionsstøtten til aviserne er til diskussion. Intet demokrati kan være tjent med en svag professionel presse.
52 kommentarer RSS feed
Det ville blive tomt hvis den professionelle journalistik og presse reduceres eller forsvinder.
Held og lykke med at finde et bæredygtigt underlag for såvel store som små aviser.
I Jeres søgen for efter nye veje kan jeg godt undre mig over dette nye fænomen, som blokkene udgør. De er jo skrevet professionelt af seriøse personer, som har et budskab.
Kommentarerne, som jo kan holdes totalt anonyme og som, i ly af anonymiteten, vældig hurtigt og ofte slingrer helt udenfor emnet og bliver rent tjafs og helt useriøse personangreb.
Det virker som om, at Berlingske og andre seriøse aviser, er nervøse og tillader alt i udtryksfrihedens navn. Hvad kan være Jeres interesse være i, at kommentarer, mellem meget få gengangere, kan løbe op i hudredevis?
Man har ytringsfrihed, og hurra for den, men det virker som om, at udtrykket “under ansvar” bliver glemt under dække af anonymiteten, vel vidende at i jo har SLET tasten, som jo også kan bruges til denne kommentar.
Håber I finder en overlevelsesvej.
Med venlig hilsen,
Mogens Petersen
19, Ave du General Heusch
F-06160 Juan les Pins
Herhjemme i vores lille land er vi efter min mening overrepræsenteret af medier. Hvis borgerne imidlertid ikke var tvunget til at betale ca. 3600 kr. p.a. til de overflødige statslige medier, DR og TV2, kunne det jo være at de havde råd til at kunne købe en avis!
Det meste af pressen har gennem de sidste 30-40 år lidt af politisk korrekthed, og læner sig alt for kraftigt op ad politikerne.
Artiklerne, og her tænker jeg naturligvis på dem, som har med multikultur, race, den tredje verden og socialpolitik at gøre, beskriver IKKE virkeligheden.
Flertallet af danske journalister er venstreorientede/radikale – det viser undersøgelser MEGET tydeligt, og de har intet ønske om at udstille den elendighed, som deres partier har sluppet ind i Danmark. Pressen kan derfor på ingen måde bryste sig af, at være “offentlighedens vagthund”.
Hvem gider læse socialisters, humanisters, kulturradikales og troendes forvrængede udlægning af virkeligheden? Ikke jeg!
Jyllandsposten og Weekendavisen er de eneste hæderlige undtagelser, selv om også de stadig har et stykke at gå.
Den engelske og amerikanske presse er nok endnu mere overflødig end størsteparten af den danske presse. For ikke at tale om den svenske presse, som jeg er velbekendt med – den er TOTALT korrumperet.
Kære Lisbeth Knudsen.
Et godt blog bidrag til en vigtig debat.
Kvalitet har altid været en sjældenhed, men er det endnu mere i dag.
Nutidens unge er opdraget med overfladiskhed og forstår slet ikke vigtigheden af det du skrev “Men ingen af dem vil have den professionelle kraft”.
“Men ingen af dem vil have den professionelle kraft og uafhængighed som institutioner i samfundet, der skal til for at skabe en sund magtbalance i forholdet til magthaverne.”
Over 95% af alle ydelser på internettet er af ringe kvalitet. Kvalitet er blevet en sjældnere og sjældnere vare. Der var engang hvor man satte en ære i et godt håndværk.
Det ser vi ikke mere.
Skredet sker kontinuerligt, som en smeltende grønlandsk gletsjer.
Der er ikke andet for end at nytænke nr konkurrencens væsen banker på døren.
Tag for eksempel den amerikanske avis The New Yorker:
http://www.newyorker.com/
Her har chefredaktøren valgt af have avisens egen tegnefilm på forsiden, og der er også mp3 downloads på selve forsiden.
The New Yorker forsøger at “Tale” til læseren.
Måske Poul Høi kan bidrage med sine egne lokale indtryk?
Der er ikke andet for end at Berlingske Tidende må tage kampen op med tidens ændringer. Man kan ikke leve på fortidens måde at gøre tingene på.
Tag nu foreksempel Berlingskes blog. Blogger kongen Mikael Jalving forlod Berlingske til fordel for Jyllands Posten. Helt givet et tab for Berlingske. Men er Jalving nu i en bedre situation? JPs blogger univers med 25 bloggere er jo kollosalt, men der er slækket på kvaliteten. JP har ukendte personer som ikke kan levere det bid der skal til. Der er kun Jalving og Khader som kendte personer. Det er godt at lade nye ansigter komme til, men bortset fra Jalving og Khader er de fleste af dem nok fra Århus og omegn. Det virker også som om at Jalving har mistet noget af sit bid efter sit skift til JP.
Berlingske har stadig nogle drevne navne på sit bloggerunivers, og Berlingske skal holde på sin måde, da Berlingskes blogger software er bedre end JPs. Bedre design. Bedre sat op. Jeg er ikke så sikker på at JP vil få den blogger success som de tror de vil få.
Berlingske Tidende har en reel chance i tidens hårde konkurrence fordi Berlingske stadig har en kompetent medarbejder stab. Men den dag Berlingske mener at avisen tvinges til at skille sig af med den kompetente medarbejder stab, den dag vil avisen være i frit fald, fordi brugerne til den tid ikke vil kunne kende forskel på Berlingske og andre intetsigende aviser.
Hvis medierne fremfor at docere politisk korrekthed i tide og utide holdt sig til den usminkede sandhed ville flere nok være interesserede i deres indhold.
En hel del af medierne har ganske enkelt et troværdighedsproblem.
Avisene må forlade deres “bedrevidende” attityde og tage læsernes bekymringer alvorligt.
Vælg de emner der taler til læserne, så vil læserne også betale for en internet baseret avis.
Set fra min ydmyge udkigtspost på det ydre Nørrebro, mangler betalingsaviserne generelt dristighed og liv.
Det er jo – som bekendt – fortsat især de yngre læsere, der falder fra. Hvordan kan man appellere til dem, altså uden at genere de faste ældre abonnenter, der jo helst vil undgå forandringer?
Jeg ved, at tanken i årenes løb har strejfet mangen et redaktionslokale, men hvorfor udebliver den reelle handling? Lad os få syn for sagen.
Helt konkret kunne man vel fx overveje at rekruttere nogle flere smukke kvinder, så vi får noget at kigge på? Genistregen virker jo i andre sammenhænge, fx politik og showbizz . . . Men please undgå nyt design.
Ses på bloggen. Er med på en kigger.
jyllandsposten er den eneste avis i Danmark, der ikke er præget af kvalmende politisk korrekthed. Journalister er ikke kun venstreorienterede, de er også elendige til at formulere sig og stave og skrive. Berlingerens “Groft sagt” er blevet komplet lam, humørforladt eg overhovedet elendig. Panelet af bloggere er med en til to undtagelser kloner af Uffe Eleman, den pensionsmodne tidl. udenrigsminister.
Aviser, det var engang noget man pakkede fisk ind i, og disse leveres nu i sundhedsmæssigt ren emballage, så ikke engang her kan aviser bruges længere. Fremtiden vil omskole journalister til produktionen!
Lisbeth Knudsen, hvorfor kalder din avis i dag hårdkogte kriminelle, hvoraf nogle er i tredverne, for “drengene”, og hvorfor kalder I de samme kriminelle bander for “grupper”? Mærkværdigt at TV2knuz også i dag benytter helt samme ordvalg! Gad vide, hvem der har pålagt Jer dette mærkværdige “en lort i en kagedåse er en småkage”-sprog! Kan du slet, slet ikke kapere, at befolkningen ikke kan identificere sig med den omgåelse af sandheden, så har din avis INGEN berettigelse!
Kære Lisbeth Knudsen!
Bøgernes fremtid ligger på skærmen. Samme gælder aviserne og journalistiken. Hvad med at komme i gang, for alvor?
Det er jo den gamle historie med at man kigger væk når de andre dør og tilsidst når man selv dør er der ingen længere til at sørge.
Men det er da rart her at få en tilståelseshistorie som har været benægtet i årevis – at nedskæringer har kvalitetssænkning som konsekvens. Her ligger naturligvis også fremtiden gemt – i kvaliteten.
Som jeg har forstået det er Der Spiegel et af de meget få internationale mediehuse som kan levere såvel kvalitet som økonomi. Der Spiegel og The Economist er i hvert fald mine hovedinformationskilder.
Sladderhistorierne læser jeg naturligvis på Berlingske og andre danske medier. Men jeg har intet ønske om at gribe dem i deres amokløb på vej ned.
Så kører møllen igen… Og man kan kun pege en vej – mod os der læser avis. Med fuldstændig misforstået virkelighedsopfattelse vælger man samme strategi som musikindustrien har mislykkedes med de sidste 15 år. Vi er ikke modspillere. Hvor svært er det at forstå.
Når du kommer tilbage til virkeligheden kommenterer du også lige på den journalistiske elendighed som eksisterer. Overfladisk, manipulerende og ligegyldighed præger den danske journalistbestand, og flere tilfælde har af ej journalistuddannelse vist bedre journalistiske egenskaber end avisernes journalister har.
Dertil kommer at i mange år har nægtet at indstille jer på en ny virkelighed hvor aviserne ikke har kunnet styre samfundsdebatten (ja den lever bedre end nogensinde – også uden jeres medier) eller nyhedsstrømmen. Ja nogle af jer har sågar bekæmpet virkeligheden og internettets muligheder fuldblodigt. Her tænker jeg på Holger Rosendal, chefjurist i Danske Dagblades Forening, der på samtlige større mediers vegne har kørt en hadefuld inkvisitionskampagne mod den nye virkelighed.
Når du inddrager avisernes egen rolle i hvordan i har medvirket til at marginalisere jer selv – så skal jeg nok tage dit indlæg seriøst. Indtil da er det bare det sædvanlige blæversnak du begår dig i – og som har været medvirkende til jeres krise. Kom dog videre i stedet for at sidde og tude.
Kineserne tilbyder at man kan få læst artiklen op på et selvvalgt sprog. Det betyder, at nye målgrupper er begyndt at høre avis og at gamle målgrupper bruger aviserne anderledes.
Fx sætter billisten den bærbare på passagersædet og får læst avisen op, mens han kører.
Finanskrisen – og nu den grynende erkendelse hos danskerne om, at dansk økonomi har været på katastrofekurs i mere end et år – får i hvert fald mig til at pege fingre af aviserne, for jeg synes, at I burde have informeret mig om, hvor vi var på vej hen.
Jeg synes, at I har været en ekstrem dårlig vagthund i den her sag.
Aviserne både de landsdækkende og lokale lider under et salg, der ligger 25 – 30 % under 2008.
Nettet har nyhederne her og nu.
Fagliteratur er en endnu større taber, med en nedgang på 40 % i enkelte brancher.
Det er mediebilled, der ændres for altid, i et tempo, der vil koste flertallet livet.
Fremtiden kan være nicher på det semiproffesionelle plan……
Øg dog tilgængeligheden til jeres produkt !
Ifm mit abn. på weekendavisen – prøver man aktivt at vippe mig af, ved kun at levere den hver anden fredag…(!)
Eet af problemerne er at I stadig tror det er nok at lægge tekst på web….
Jeg forventer ikke at mine aviser er gratis – betaler med glæde, med jeg vil have en modydelse: øget tilgængelighed.
Fx efter denne metode:
http://www.irextechnologies.com/pressreader
“Den der kommer for sent, forpasser livet”
sagde Gorbatjov….
I kom sent på web – kom ikke for sent igen…
Hvis medierne skal overleve, skal de tilbyde kunderne en større indsigt. Stil nogle spørgsmål, der udfordrer de antagelser, eksperterne udtaler sig på baggrund af. Stil eksperterne til regnskab for tidligere fejlskøn. Spørg politikerne hvorfor de fravælger alternative beslutninger. Udforsk årsagssammenhænge og lever nogle analyser, der gør en stadigt mere veluddannet befolkning klogere. Tilknyt flere kommentatorer og eksperter i stedet for det sædvanlige dusin med nogenlunde samme virkelighedsopfattelse – både Berlingske og Jyllandsposten er gabende forudsigelige. Inddrag læserne aktivt i at udforske og debattere virkeligheden. Hvis aviserne vil overleve, er det nødt til at give kunderne noget, de kan bruge til noget.
@JH Pedersen
Ja, alle eufemismerne kan også få mig til at, om ikke gå amok, så ihvertfald rejse børster.
Aviserne skal ikke forsøge at revidere virkeligheden – hvis de ønsker mig som kunde.
Aviser skal kalde en skovl for en skovl. Hverken mere eller mindre. Og hvis en kulturberiger har foretaget sig et eller andet kriminelt, så skal der dæleme stå, at det var en kulturberiger!
Befolkningen har ret til at vide hvad der foregår, og vi skal IKKE have svenske tilstande her i landet!
Kære Lisbeth,
som jeg ser det vil “den objektive journalistik” tage en helt anden form; global opvarmning, finanskrise, fattigdom, hungersnød og krig er blot symptomer på en “ikke bæredygtig og intelligent adfærd”. Viljen til forandring, omend den er i vore hjerter, har også været svær at få øje på. Disse hændelser tvinger os til, at stoppe op og kigge nærmere på vore værdibegreber og adfærd.
Vi lever stadig i et ortodoks religiøst miljø, idet vort “demokrati” er så politisk (et synonym for at omgås sandhed) og bygger på mistillid og frygt; vi kalder det en SELV-angivelse.
Det er en længere historie, men jeg tror at vi vil se ledere i fremtiden der vil formulere visioner for fællesskabet.. og justere dem fortløbende , i takt med at informationer og viden opdateres, i et samfund, hvor vi har lige vilkår og en “advokat” ikke rangerer højere end en “kassedame”, hverken i anseelse eller lønmæssigt. Vi vil vel indse at når folk ikke har samme vilkår vil vi give grobund for terror og kriminalitet.
Så jeg forestiller mig at journalisters opgave vil være den samme, men i en anden form; knyttet til samfundsledelsen, i et samfund vi alle støtter og glæder os over, hvor journalisten via internettet informerer gratis og er lønnet via samfundet, som alle jo allerede er, blot tror mange private virksomheder at de skaber det selv og offentlige at de er et nødvendigt onde, vi ikke kan vælge fra. Pointen er at den stupide adfærd ikke er bæredygtigt og at vi må vågne op og blive bevidste om hvordan vi lever; er det idéen “det nytter ikke alligevel” der gør at vi glemmer hvem og hvad vi er og som husérer i vor underbevidsthed eller JUNGs kollektive ubevidste?
Jeg vil i hvertilfælde postulere at der ikke er nogen forskel på ortodoks religiøsitet og politisk virksomhed som den ser ud i dag; fællesnævneren er frygt og uvidenhed og som i alt andet der har disse karakteristika er hykleri og selvfedme en naturlig og ulykkelig konsekvens. Omstændighederne tvinger os til at vågne; det var andet end “pop” da The Beatles og Bob Dylan, i ’60′erne sang “All You Need Is Love” og “The Times Are A Changing”.
Friskt pust.. ligesom da Obama blev præsident; det var også en opvågnen og et skridt væk fra føromtalte “stupiditet”.
Denne kommentar er ikke uden humor, hvilket den vågne ser; “den som kun tager sjov for sjov og alvor kun alvorligt, han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt”.
Venlig hilsen
Jesper Bech-Larsen
@ Harald Børstekilde
Hvad du skriver om JP er sandt. Den avis lægger ikke skjul på etniciteten hos forbryderne, den skriver ikke politisk korrekt, den kritiserer gerne alt og alle når det er påkrævet.
Det gør den elsket (og forhadt visse steder) og det gør den troværdig og læseværdig.
Kaere Lisbeth,
Kernespoergsmaalet er jo: HVOR MANGE DYGTIGE NETMAGASINER KAN MAN FAA FOR 4 MILLIARDER SKATTERONER?
For lad os nu vaere helt aerlige: Grunden til i ikke kan overleve som netmedie er at statsstoetten (2 mia, 4 mia, 6 mia? et stort tal ihverfald) idag kun gives til trykte aviser.
I faar en massiv betaling fra skatteyderne for jeres aktivitet, naar saa forbrugerne ikke er interesserede i jeres produkt er det maaske ogsaa paa tide at afvikle statsstoetten?
Man kan ihvertfald faa mange net-magasiner der kan holde oeje med magthaverne (en disciplin der forvaltes pt. med MASSIV SELVOVERVURDERING og begraenset intelligens) for 4 mia kr.
DER MAA AERLIGHED TIL HER! DET ER STOETTEN DER ER KERNEN HER, IKKE MEDIET ELLER TILFAELDIGE JOURNALISTERS ARBEJDSPLADS!
Sportskrigen raser på nettet
(fra http://www.sportsblokken.dk)
Min seneste ven på Facebook hedder TotalBold.dk. Har været en tur inde at vende, og sitet forsøger sig på mainstream-fodboldvejen med egenproduceret fællesstof, liveformidling, spil og klummer. Et overordentligt svært marked at konkurrere på, om end der fremdeles synes at være et vist men forudsigeligt annonceflow på fodboldsider, så længe de kan stave til b-o-l-d.
Fint nok, for markedet ekspanderer og ser stort på finanskrisen, om end den risikovillige annonceportefølje ikke umiddelbart ser ud til at følge med. Grænserne udforskes, udvides og prøves konstant af. Bold.dk løber fortsat med den tunge trafik, Tipsbladet er naturligvis en seriøs spiller på både papir og web, Sportenkort.dk har stadig godt fat, Onside.dk, 442.dk med håndholdt webtv, Feltet.dk. I en lind strøm.
De store mediehuse satser i sagens natur også på sportsformidling på nettet. Berlingske Medier har smeltet sporten sammen på Sporten.dk. Langt fra den optimale løsning for et hus med enormt spænd i læserskare fra tabloid over trafikudgivelse til morgenavis. BT, Urban og Berlingske Tidende i en og samme tiltænkte portal, der tydeligvis er landet i først og fremmest tabloidens lettere afklædte evne til at generere trafik. Mens de kæmper webtv-kampen for fulde gardiner i forreste frontlinje. Hvis den alternative rumænske sportsredaktør Laszlo skal vinde den på humor, skal han da vist til at passe sit arbejde og lidt oftere i ruden.
Jyllandsposten og 24 Timer gør sig på portalen spn.dk. Ikke det mest folkeligt mundrette af slagsen, men vaner gror ind over tid. På mit seneste besøg forsøgte jeg mig med tophistorien: ”Morten Stig afviser uenighed i DHF” og endte i en håndboldfotoserie. Redaktør Christian Thye-Petersen er gået fra kommentaren til bloggen ovre i opinionsredaktør Flemming Rose og Berlingske-renegaten Mikael Dopingdemagog Jalvings blogunivers. The place to be.
På Politiken har sportsredaktør Søren-Mikael Hansen set sit snit til at skrue op for blogblusset. Han har begået kommentarer den 10., 6., 4. og 2. marts – før den stribe skrev han sin seneste af slagsen den 20. november. Måske en orlov. Andet sted i huset relancerer man i den grad, og den skal vi jo lige vænne os til på eb.dk, men sport på net og papir har levet i tålt ophold med hinanden og på afstand. Synergien synes at vinde frem hos Ekstra Bladet.
Fælles for alle papirhuse synes ressourcerne ikke nødvendigvis at følge ambitionerne på sportsnettet, og trykpressen kræver stadig sine fingre i producerende forstand.
DR Sporten og TV2 Sporten er langt fremme i trafikskoene. Førstnævnte med evidente begrænsninger på opdatering, så man næsten kan læse vagtplanen indenad. Og landets bedste dong-formidling på opstillinger og danskere rundt om i Europa går konstant ned på serverpres, og det bliver man sindssyg af i længden. TV2 sprøjter nyheder ud, også lige lovlig hurtigt i ny og næ. Med en sygelig selvpromoverende blogproduktion on the side, men dog med undtagelser og kompetent kommentarstof.
Hos Ritzau kan man som udbyder også erhverve sig en stribe korte sportsnyheder. Sparket direkte ind i CMS’et på sit site. Prisen varierer afhængig af besøgstallene, naturligvis. Platformene er i konstant udvikling. RSS presser sig på, sociale medier vender op og ned på alt gammelkendt, video- og mobilversioneringerne fremmer teknologiforskrækkelsen hos halvdelen af sportsjournaliststanden. En branche i opbrud, til tider med tendens til opløsning.
De store fodbold- og håndboldklubber samt idrætsorganisationerne kører langt hen ad vejen deres eget show med mediedepartement og stram styring af nyhedsstrømmen. Helt anderledes markedskræfter end de traditionelle gør sig gældende. 1-2-3.dk og hjemmesiden er oppe at stå. Ingen distributionsudgifter, ingen restriktioner, bare skriv, hvis ellers nogle gider læse med.
Den journalistiske kvalitet vinder efter min bedste overbevisning kampen. Måske betalingsvejen er gangbar, som Poul Høi var inde på i nyeste tendens fra USA i Berlingske Søndag. En netruller af en tæt og opslidende kamp om sportskunderne på webben. SportsBlokken.dk ruller med…
Glem den trykte avis som den ser ud nu med daglige nyheder. I får ikke en pige på 25 år som mig, der er på SU, til at holde avis fast alligevel. Jeg får alligevel ikke tid til at læse den…
Nyhederne kan I smide på nettet, som I gør nu gennem nyhedsbreve…
Se i retning af magasin-markedet. Tjek bare magasiner som The Economist fx.
Hvad med at tage konsekvensen af, at aviserne, som de ser ud nu, er en død sild? Lav en magasin-månedsudgivelse med ordentlig, dybdeborende journalistik lavet af skidegode graver-grupper, der har fået den tid ordentlige historier kræver!
Gider ikke læse alle de skide politiker-lækkede historier mere… og om alle de problemer, vi har hørt om 7000 gange før… Tænk helt nyt altså! tag stilling til, hvad der er rigtigt og forkert på baggrund af, hvad det meste nationale og internationale forskning viser er rigtigt og forkert. Lad vær med at logre rundt efter jeres små politiker-venner. Det, der er brug for er journalister og medier her i Danmark, der seriøst tør bide fuskede erhvervsfolk som Stein Bagger i koderne og holde tomfrasede politikerhoveder op på det, de lover, og få dem til at gøre noget ved det, der VIRKELIG er brug for her i samfundet (fx få dem til at lave de forbandede, defekte kloakker, som Ekstra Bladet for længe siden har fremhævet som helt til hundene).
Får I skabt et ordentligt magasin à la et dansk The Economist, ville jeg købe det! Men det skal f….e være ordentligt lavet, gå i dybden og bagom og være mere end ordentligt researchet. Og det skal give mig noget, som jeg ikke får andre steder.
Udnyt det trykte medie som det det er, et langsomt medie, der lægger op til fordybelse! Og brug nettet, som det, det er, et hurtigt medie, der lægger op til overblik og opdateringer på pludselige begivenheder, som vi selvfølgelig også bør vide noget om.
Lyt til hvad unge læsere som mig vil have, så I kan begynde måske at fange os. Drop konservative, gammeldags måder at gøre tingene på, lav mere aktivistisk journalistik, der rent faktisk ser på, hvordan virkeligheden ser ud, og se ikke kun på den virkelighed, som politkerne vil have os til at se. Kom i dialog med jeres læsere. Lad være med at tale ned til mig som læser! Jeg vil have mere end nyheder, jeg vil have en kvalitetsdækning af begivenheder, der går bagom, i dybden og taler med mennesker. MASSER af almindelige mennesker! Jeg gider ikke altid høre om ekstremerne, drop at fokusere så meget på ekstremerne og fortæl i stedet om, hvad der er normalt. Vend bøtten på hovedet og tænk helt nyt!
Det er meget dyrt at lave kvalitetsaviser, og den journalistiske talentmasse er begrænset i et land af Danmarks størrelse.
Danske aviser er provinsielle som det må være i et lille hjørne af verden, hvor medie-eliten ikke er større end at alle er på hat med hinanden.
Det klogeste kunne være at tage konsekvensen og dyrke det provinsielle, som vi i forvejen er bedst til med sektioner for landsdele og større byer. Udenrigsstoffet er i forvejen så elendigt i dansk presse, at det nærmest vil være en fordel at købe artiklerne fra de internationale bureauer.
Fremtiden for dansk presse kunne være at blive endnu mere dansk og også gerne tværkulturelt dansk.
Velkommen i B.T.s glashus
(fra http://www.sportsblokken.dk)
Hvordan var det lige med Morten Messerschmidt, der måtte den store tur på forsiden, mens B.T. måtte en tur i retten for at hænge DF-politikeren ud for at heile i Tivoli? Sådan en halvsort avis, der sviner en politisk endnu sortere coming man på højrefløjen til på løssalgets markedsplads, er vel et gangbart eksempel på typisk tabloid.
Men når man nu på juridisk tyndt grundlag hænger en politiker ud for en noget nær fascistoid forseelse i fuld offentlighed, var det måske en ide at få kosten i gang foran egen hovedindgang eller stenene tilbage i lommen, så de ikke smadrer alle ruderne i glashuset.
Prøv lige at tjekke Sporten.dk’s såkaldte alternative og rumænske sportsekspert eller satiriske frontfigur, der kæmper en brav kamp i forsøget på at sparke webtv ud over rampen. Laszlos Videoblok er sponsoreret og nyskabende sportsunderholdning fra Ølfabrikken, som Sporten.dk eller Berlingske Medier lægger portal til.
Efter måneders markedsføring er fredagens bud på en videoblog blot den tredje i rækken. De to foregående var ikke særligt sjove, om end det i den genre er temmelig vanskeligt at anlægge en objektiv målestok, og der er da sikkert en del, der småsmiler undervejs. Fonetikken og en del af sprogbrugen fænger, men indholdsmæssigt alt for lidt at komme efter.
Igen, tjek lige den seneste, og så er vi tilbage ved fejekosten for egen dør. Laszlo har taget opstilling foran DBU’s hovedkvarter i Brøndby i jagten på en ny landstræner. Oplagt emnevalg, såmænd. Han har tre papirprint med under armen som sine alternative bud til posten. Så langt så sjovt.
Første bud, som Laszlo holder op foran kameraet: Nicolae Ceausescu. Tidligere rumænsk diktator med tusindvis af henrettelser af uskyldige rumænere på samvittigheden. Tåler velsagtens sammenligning med Hitler.
Andet bud: Jønke. Midt i en bandekrigstid, dundertorden i B.T. og Berlingske om udviklingen på Nørrebro, er associationen til rockerkongen ikke ligefrem en smilebåndstrækker.
Tredje bud: Josef Fritzl. Østrigsk far, der holdt sin datter indespærret i kælderen til sit hus i 24 år, misbrugte hende seksuelt og sammen fik de syv børn. Som Laszlo begrunder Fritzl:
”Disciplinens fader. Hvis han var landstræner, ville de ikke turde andet end at spille godt. Hvis du ikke spiller godt Jon Dahl, bliver du buret inde i min kælder…”
Altså, jeg kunne da sagtens se B.T.s forside for mig, hvis et andet medie eller offentlig person forsøgte sig med god underholdning på førnævnte bekostning. Kan da godt være, den holder i byretten, om end jeg næsten tvivler. Men holder den i B.T. eller Sporten.dk’s efterkritik, hvis man lige for en stund spoler tilbage til Morten Messerschmidt?
Jeg er til satire, også den perfide og grænseoverskridende slags. Jeg er ikke til usmagelig, underlødig eller for den sags skyld fascistoid humor…
På samme måder som alle andre medier kommer aviserne til at indordne sig om man vil eller ej.
For tiden ser det ud til at man prøver samme taktik som mange har prøvet og fejlet med. Nemlig at klinge sig til fortiden og bekæmpe udviklingen. Mig bekendt har ingen haft succes med den model.
Sad jeg med en avis idag ville jeg give mine abonometer en Kindle gratis og fortælle dem at abonoments prisen bliver halveret efter 1 år.
Tragisk at det overhovedet ikke findes nogen form for progressive initiativer inden for avis branchen. Der synes mere at være en kollektiv fantasi om at 3 mdr for ingenting er fremtiden.
Kære Janni Pedersen,
helt enig. Sådan er det gået. Min pointe er netop at niveauet altid har været styret af selvfedme og egoisme, uanset det var kirken eller regimet; blottet for indsigt og dermed manglende vision… og med mistillid og straf til følge. Jeg tænker på netop det hykleri, der foregår og altid er foregået; vi taler ikke om at ingen, så at sige, vil støtte samfundet.. de fleste “scorer kassen” når de kan komme afsted med det.. sort arbejde, dygtige revisorer til at omgåes skattelovgivningen, honorarer osv… og det kan jeg godt forstå, men at vi ikke taler om det skyldes vort tåbelige idé om “skyld” og derved har vi også et system, ligesom diverse “kirker” som er straffende og hyklerisk og som går efter manden fremfor bolden. Iøvrigt 7 milliarder mennesker/overbefolkning? er netop udtryk for hvor lidt samhørighed og vision der er fra vore “ledere”.. som den globale opvarmning, finanskrisen osv.
Hvad vore ledere ikke har fået øje på er at befolkningen ville elske at støtte et samfund den følte sig støttet af. Istedet har vi nogle ledere som netop er for selvfede til at se deres egen inkompetence, hvorimod, at kunne se den ville ændre hele scenariet, idet man jo kommer ud af sin uvidenhed. Nå ja det er vist en ordentlig mundfuld.. iøvrigt betyder kommunisme “fælleshed” og effektueret må man jo sige at det mest kommunistiske vi har oplevet i verdenen vel er det kapitalistiske system, trods alt, men langt fra godt nok.
Mvh. Jesper
Grunden til at mange aviser dor, er ganske simpelt, at mange jurnalister, og redaktorer, hverken kan, eller tor skrive den nogne SANDHED.
Når aviserne har det svært, så skyldes det vel at aviserne ikke tilpasser sig virkeligheden. F.eks så holder jeg JydskeVestkysten den er så tynd om mandagen at det ville være bedre at den ikke udkom om manden og den så var lidt tykkere om tirsdagen.
@Lisbeth K.
Normalt er det jo skønt med nye udfordringer for en topleder, men det virker ikke helt som du mener det!
Tilfældigvis læsete jeg idag den trykte udgave af Berlingske Søndag idag. Eneste væsentlige forskel fra netudgaven er boligsektionen, så for mig var det lutter gamle nyheder og debatartikler. Så bliver det altså ekstra svært at sælge mig noget på print.
Men forudsætningen for betalende læsere er interessante artikler skrevet af de dygtigste journalister fx en mand som Poul Høi (forlang lønforhøjelse eller skift avis hvis du læser dette Poul). Så meget ligger fast.
Jeg læser pt. kun netaviser og der kan jeg da trøste dig med at berlingske.dk er den bedste danske avis på nettet pt.
Avisernes krise er kompleks, og der findes ingen lette løsninger. Der er pt ikke de store annoncekroner at tjene på nettet – slet ikke i sammenligning med papiraviserne.
Derfor kan printmedierne ikke blot kaste sig over netmedierne. Her er brugerne endnu mere troløse end overfor aviserne.
Det, den seriøse presse skal kunne, er at levere kvalitet. Baggrund, indsigt, dybdeborende journalistik, analytisk, provokerende, reflekterende med sjæl.
Ambitionsniveauet skal skrues op i journaliststanden, der ikke skal finde sig i arbejdsforhold, hvor hyppige deadlines og tårnhøje krav til linjeantal skygger for det, flertallet af journalister rent faktisk ønsker: at producere kvalitet.
Årsagen til miseren er, at de danske dagblade i årtier ikke har været drevet som forretninger, men har været drevet ud fra idealistiske principper om pressen som den 4. statsmagt. Nu har storkapitalen så gjort sit indtog og kræver profit i et vigende marked. Det hænger bare ikke sammen.
Samtidig har samfundet ændret sig. Yngre og midaldrende generationer har i dag antennerne vendt i alle mulige andre retninger end det lokale og det regionale. Sågar det nationale synes betydningsløst i mange historieløse og rodløse danskeres verden. Livet består af arbejde og en fritid, der er skræddersyet til det enkelte individs egoistiske behov. Til helvede med samfundsansvaret. Så kan man få lov til frit at svæve rundt, zappe og shoppe efter forgodtbefindende.
Derfor skal aviserne påtage sig en mere markant rolle som samfundsbærende ud fra nogle meget klare værdier. Folk skal vide, hvad mediehuset står for, og at det er nødvendigt kit for at få mikro- og makrosamfundene til at fungere.
Den store udfordring er, om læserne/borgerne/abonnenterne køber dette scenarie.
På kort sigt er svaret nej. På lidt længere sigt et måske. Håber det udvikler sig til et ja, for ellers går det hele af Hekkenfeldt til.
Øv for at nyhedsavisen gik ned!
Jeg savner ikke papir. Slet ikke efter min kone og jeg fik en iphone. Det er ligeså tilgængligt og meget mere praktiskt at med google reader og en iphone få dækket sit nyhedsbehov.
Og dog. Problemet er at der alle steder bare er kopinyheder fra reuters og andre medier (stor selvsvingsfare). Og nærmest alt er rent reaktivt. Jeg mangler proaktivitet. Undersøgelser af hvad der er på vej til at ske. Ispørgesættelse af alt. Ingen rå kopiering. Find kilderne. Check facts. Giv mig journalistik.
Hvis i vil se det ske i aktion, så se technyhederne på theregister og arstechnica. Jeg ønsker mig noget tilsvarende fagligt, kritiskt og eftertænksomt fra mine nyheder.
Jeg ved ikke nok om nationaløkonomi til at forholde mig til euroen. Alligevel er der ikke nogen der stiller nogle facts frem i samarbejde med universiteterne.
Jeg ved ikke nok om makroøkonomi til at afgøre om regerings skattepakke kan bruges til noget. Der er en masse spin, men ingen facts. Der er udtalelser fra cepos og fra C. Koch, men der er ingen beskriver alternativer. Hvorfor er der ingen der f.eks. undersøger hvilken effekt det ville have hvis al indkomstskat til staten blev droppet? Eller at droppe erhvervsskatten? Eller momsen?
Drop det reaktive, kom kød på benene og giv os noget uddybelse, facts og udfordring.
Venlig hilsen,
Philip Bergen
@Philip Bergen 15. marts 2009 kl. 21:12
Helt rigtigt, og en vigtig pointe, de kopierer alle sammen hinanden. Alle aviserne kopirer Reuters, Ritzau og andre engelske internet aviser.
De skiller sig ikke ud, og syner derfor hen. Hvorfor betale for noget man alligevel kan få gratis?
Kun få aviser har proaktive journalister.
Søren F (15. marts 2009 kl. 20:31 ) nævnte Poul Høi. Og jeg har selv været inde på, at hvis de kendte medarbejdere siver hen imod JP, så vil Berlingske undergå den samme smelte død som en grøndlandsk gletsjer.
Proaktiv kvalitetsstyret journalistisk på internettet er vejen frem og vil tiltrække det købedygtige publikum.
Man kan ikke leve på at være en kopi, og da slet ikke i et lille land som Danmark.
Dagbladene i almindelighed og Berlingske Media i særdeleshed har gjort som alle andre døende brancher: Holdt fast i den tradionelle forretningsmodel alt for længe.
De nye, teknologiske muligheder har man kun nødtvunget og vrangvilligt rørt ved en pincet.
Og så skal det jo går galt.
Hvorfor reducerede man ikke allerede for 10-15 år siden mit lokale dagblad til en gratis, husstandsomdelt onsdagsavis, en møgdyr kvalitetsavis i weekenden samt reelle 24/7-nyheder på nettet?
I stedet kastede man sig over lokalradio og valgte en e-paper-løsning på nettet…
Sidstnævnte blev formentlig kun en realitet af hensyn til de stakkels print-købere, der i årevis er plaget med de skandaløse distributionsproblemer, som også er en solid bundbjælke til avisernes ligkiste.
Så gør dog noget drastisk!
I mange brancher må medarbejderne gå ned i løn for at deres arbejde kan bibeholdes.
Hvad med at halvere journalisternes lønninger når oplagene falder. Kan man ikke skrive noget, som alle gider læse, så fortjener man ikke sin løn.
Det er da for galt, at distributionsstøtten til det trykte medie bortfalder. Her et forslag til yderligere besperalser på distributionen, sæt timelønnen lidt ned til de polakker der omdeler jeres produkt hver morgen, de får jo alt for meget i forvejen og husk det gamle ordsprog, “en polak på taget er bedre en 10 i hånden”…
jeg synes megen af dansk journalistik er blevet overfladisk. Det er et problem for det virker som om at det for mange journalister (specielt TV-journalister) mere gælder om at blive set og dermed kendt end at levere dybtegående og kritisk journalistik.
Det afspeljer sig også i dækning af politik, hvor det hele mere går op i personspørgsmål end reel politisk indhold. At politikerne bruger spindoktorer har jeg intet imod. Modtrækket fra journalisternes side må være at grave dybere end det øjeblikkelige drama således at konsekvenserne af de politiske handlinger afdækkes.
Hvis nu de store aviser (ikke JP) droppede sin politiseren (med Politiken som det værste af det værste) ville folk måske søge tilbage.
Vi har brug for objektiv rapporteren, kritik som ikke er politisk baseret og helt grundlæggende en tillid til at avisens chefredaktion ikke har anden agenda end at lave en god og seriøs avis. Dette er bare ikke tilfældet for Berlingske Tidende. Siden Lunde stoppede og Knudsen tog over er Berlingske blevet til et personligt politisk projekt, og det kan blive det afgørende søm til ligkisten. Sørgeligt, men sandt.
Jeg læste for nylig, at New York Times, der er i dyb krise, ville spare penge, hvis de afskaffede papiravisen og forærede alle deres abonnenter en læseskærm.
Hearstimperiet er i gang med at udvikle en læseskærm i A-4 format, specielt beregnet til at læse aviser på.
Hvis I afskaffede papiravisen, ville i have råd til at ansætte flere journalæister og så kunne i sælge enkeltartiklerne stkvis, som Høi foreslog for nyligt.
OG, fru Knudsens avis fortsætter med at kalde kriminelle mænd i trediverne fra Blågårdspladsen for “drenge” og deres kriminelle sammenslutning for en “gruppe”. Herefter forventes at Jønke fremover kaldes “en dreng”.
Berlingeren lever i en anden verden. En verden hvor man bevidst har valgt at fraskrive virkeligheden. Det er jo ikke længere en avis, men et propagandaskrift. Hvornår ansætter man steningsimamen Reino Petersen som klummeskribent eller som chefredaktør?
Nu afgik aviserne jo ikke ved døden da fjernsynet holdt sit indtog, og da det mobile internets infrastruktur endnu ikke er klart med faste standarder osv. er skriften på væggen vel ikke så tydelig endda.
Men udfordringer er der nok af……
Med hensyn til læseskærm a la Minority Report er mobiltelefonen nok mere handy.
Og talende computere…..hvilket stort fremskridt…?
Tabet af Jalving er ikke noget tab…..
Anyway: ret skal være ret – efter mit indlæg d. 15/3 12.47 – fik jeg en personlig mail fra bladet ang. ustabil lev.
Det er service – nu virker mit login til weekendavisen.abonnementservice.dk også…
Og avisen lå i postkassen i Søndags – nok fejlafleveret i en nabo postkasse om Fredagen…
Så sig ikke – at bloggen ikke læses….
Forøvrigt:
mobil.berlingske.dk er fin – men som iPhone bruger er i.pol.dk en tand mere fix i layoutet …. ret det…
mobil.berlingske.dk giver dog adgang til flest artikler…
Dog savner jeg “tip en ven” – gerne med både alm. og mobil link – til modtager..
[...] slår mig ikke som værende den, der sætter sig ned og tuder. Men hun kommer umanerligt tæt på i sit seneste indlæg på chefredaktørens blog, hvor hun begræder den globale avisbranches kollektive og voldsomme nedtur. Fuldt forståeligt [...]
PLANØKONOMI
Dengang Aktuelt endnu levede, blev avisen financieret af bloktilskud fra Socialdemokratiet som videresendte tvangstilskudet fra det faglige kontigent som man som medlem af A-kassen skulle betale hvadenten man var tilhænger af Socialdemokratiet eller ej.
Da medlemmerne så blev fritstillet, svandt bloktilskuddet fra Socialdemokratiet, og Aktuelt kollapsede. Aktuelts ledelse forstod kun at lave avis under planøkonomiens beskyttelse.
DR er endnu et eksempel på hvordan man driver virksomhed under markedsøkonomiens beskyttelse.
Berlingske skal drive sin avis på markedsøkonomiens betingelser.
Er Berlinskes ledelse gearet til denne omvæltning?
PLANØKONOMIENS BESKYTTELSE
Jeg må korrigere et ord i forhold til mit sidste debatindæg. Dette indlæg er det korrekte.
Dengang Aktuelt endnu levede, blev avisen financieret af bloktilskud fra Socialdemokratiet som videresendte tvangstilskudet fra det faglige kontigent som man som medlem af A-kassen skulle betale hvadenten man var tilhænger af Socialdemokratiet eller ej.
Da medlemmerne så blev fritstillet, svandt bloktilskuddet fra Socialdemokratiet, og Aktuelt kollapsede. Aktuelts ledelse forstod kun at lave avis under planøkonomiens beskyttelse.
DR er endnu et eksempel på hvordan man driver virksomhed under planøkonomiens beskyttelse.
Berlingske skal drive sin avis på markedsøkonomiens betingelser.
Er Berlinskes ledelse gearet til denne omvæltning?
Det undrer mig at danske aviser prætenderer at være en del af verdenspressen, og at nogle læsere forventer, at deres avis skal leve op til det.
Den formentlig bedste avis i Europa, El País, har 400-500.000 læsere og enhver kan ´regne sig frem til at det giver et potentiale som en dansk avis der kun har en femtedel af nævnte læsertal umuligt kan hamle op med. Derfor har vi sekunda-aviser som ikke kan præstere analyser, men med Politiken i spidsen formaner læseren på letkøbt moraliserende og farisæisk facon.
For mig at se må konsekvensen være, at de danske aviser gør det de er bedst til, nemlig det provensielle stof, hvor man har lokalmiljøet, politikere og andre offentlige personer under tæt opsyn for deres gøren og laden.
I stedet for at overlade det til filialer rundt omkring at udsende lokalaviser kunne de store ejer-aviser sikkert gøre det bedre. En hel del uduelige udenrigs- og kulturjournalister burde spares væk, så prisen kunne nedsættes til 5-6 kroner.
Journalister af i dag er stort set ikke andet end mikrofonholdere. Hvornår hører man f.eks. en journalist stille spørgsmål til hvordan diverse politikere vil finansiere alle deres overbudsløfter? Vi mangler virkelig kritiske journalister som fokuserer på samfundsøkonomien og sammenhængskraften i samfundet.
Ja, mange aviser vil dø. De dør på samme måde som enhver anden virksomhed der ikke har forstået at tilpasse sig den virkelighed de lever i. Alt for længe er der satset på papirudgaverne. Ret beset tjener de ikke andet formål end som fiskeemballage. Når papiravisen er i trykken, har læseren læst nyheden på sin mobile enhed. Men avisbranchen betragter stadig alt andet end papirudgaver som et supplement (hvilket også indirekte fremgår af Lisbeth’s blog).
Det næste der går galt er at man i branchen vælger at slås om en mindre og mindre kage, i stedet for at forsøge at gøre kagen større. Midlerne i slagsmålet har givet journalistfaget nogle slemme ridser i lakken, har kostet troværdighed og tillid fra flere generationer. Og det er synd, for aviser var et medium der kunne bruges som offentligehdens vagthund. Desværre har aviserne spildt chancen for fortsat at være netop dét. Spildt den ved for meget hype, for meget hjemmebrygget gisning for at skabe en “sag”, for meget tendentiøs journalistik. Ingen har længere tillid til dagbladene som demokratiets vagthunde.
Desværre er toget nok kørt, med mindre man vil give kald på tonsvis af tradition og selvfølelse og tage nye teknologier og nye tankesæt til sig. I kommer ikke uden om brugerskabt indhold, i kommer ikke uden om at skulle levere til et meget mere segmenteret marked. Og indtægterne? Hver historie er nok en lille smule værd, men I kommer nærmere til at tænke i stykprisser på brøkdele af ører i stedet for hele pakken for adskillige kroner.
Hvis man forsøgsvis antager, at en avis er et samarbejdsprojekt med læserne, så kan der muligvis slås en revne i en ellers betonbygget journalistisk ortodoksi.
Et eksempel på noget ikke fungerende. Jeg udtrykker mig i tegning og anser tegning for et ytringsmiddel i sig selv sideordnet med tekst og foto, men nej, det er ikke sådan journalisten ser det. Der er lukket for tegninger til trods for at en tegning kan sige mere end 100 ord. Er det et samarbejdsprojekt?
Ytringsfrihed for billede såvel som for ord, om jeg må bede!
Men det bliver ikke sådan.
Den journalistiske betonortodoksi står i vejen.
CHEFREDAKTØREN: ”Intet demokrati kan være tjent med en svag professionel presse.”
I grunden burde der blot have stået ”svag presse”.
Begrebet presse indeholder nemlig også – for så vidt angår den skrevne presse – i læsernes bevidsthed debatstoffet; og det er her, amatørbegrebet kommer ind i billedet, hvilket afføder to kommentarer:
For det første: Det er en kendsgerning, at forskellen på professionelle og amatører udelukkende er den, at amatørerne ikke bliver aflønnet – og der findes eksempler på situationer, hvor amatørerne klart overgår de professionelle.
En NATO-general – det var vist amerikaneren Alexander Haig – sagde på et tidspunkt noget i retning af, at der var i hvert fald to områder, hvor denne tilstand var gældende. Det ene var i forbindelse med, hvad nogle betegner som ”kvindens ældste erhverv”; det andet var områderne strategi og taktik. Om område to kan jeg efter aftjent værnepligt i hæren og lang tids frivillig og ulønnet tjeneste i hjemmeværnet bekræfte, at amatørerne i de fleste tilfælde langt overgår de professionelle på de nævnte militære områder.
For det andet: I relation til baggrundsviden, seriøs og objektiv fremlæggelse, korrekt dansk eller korrekt stavemåde er der efterhånden ikke meget ”professionelt” over indholdet i danske dagblade.
KONKLUSION: Uden en udvidelse og styrkelse af ”amatørstoffet” (læs debatsiderne) vil det med stor sikkerhed være de færreste dagblade, der overlever.
Kære Lisbeth Knudsen.
Tak for opfordringen til at kommentere dit debatindlæg “Skriften på væggen”. Hermed en kopi af min mail:
……………………………..
Fra: James Clausen [mailto:jamesclausen@mail.dk]
Sendt: 20. mar 2009 08:19
Til: BM-Redaktionen
Emne: Skriften på væggen for aviserne.
Berlingske.
Redaktionen.
Som aktiv avislæser forstår jeg godt og kan også deltage i chefredaktør Lisbeth Knudsens bekymring for avisernes fremtid (i Debat 15/3-09 “Skriften på væggen for aviserne”) , hvor finanskrise, forandringer i medieverdenen og andre aktuelle vanskeligheder skaber store problemer. Men overordnet set er der, og vil altid være, behov for den skrevne presse, hvis …..
I årevis har jeg brugt aviserne som undervisningsmateriale i mine kurser i dynamisk læsning (Studie/faglæsning, skimming, punktlæsning og rekreativ læsning) og lad mig i den bedste mening med erfaringer herfra komme med følgende forslag til afhjælpning af Berlingskes problemer.
Økonomi
Svaret findes i Berlingskes tillæg Business, hvor rationaliseringer i form af indskrænkninger, nedskæringer i både produktion og personale er uomgængelige tiltag.
Journalistik
Lyt til fotografens faglige mantra: “Skær væk, tag fra, tættere på”. Overskrifter og megabilleder i behersket form. Alsidig og objektiv journalistik ligger nu lige for.
Tabloidformatet er en gave til aktive avislæsere, men tekster over 2 sider hindrer, at man kan udnytte formatet ved at ombøje siderne og læse teksten side for side. Med besværligheder med limning af siderne til hjemmearkivet. Tag udgangspunkt i bogen: Side for side.
Billeder
Også her gælder fotografens faglige mantra., men det misbruges af storformater over 2 sider (ofte med en læsefjendtlig tekst, der snor sig omkring billedet). En hån mod de afbilledede, og urimeligt plads-, papir- og farvespild. (En kommentar fra et læsekursus: “Der skal jo også være noget for fårene”).
Billedet i dagens avis (20. marts 2009) side 18-19, underbygger det nævnte, både billedmæssigt og journalistisk.
Journalistisk selvransagelse.
Som selvudråbt 4. statsmagt følger også en pligt. Sagt med chefredaktør Lisbeth Knudsens ord: ” … til at udfordre magten, til at afsløre svindel og dårlig ledelse og til at formidle debat”. Men der følger også et ansvar. Også som fortaler for ytringsfriheden.
Lad mig anbefale den pædagogiske grundlov: “Ydmyghed over for stoffet og respekt for deltagerne”.
Prøv eksempelvis at gennemlæse debatredaktionens autosvar, der bærer umidkendeligt præg af fortidens storhed, hvor aviserne (næsten) var det eneste middel til at kommunikere med omverdenen. En gennemgribende revision anbefales.
En imødekommenhed over for ytringsfriheden, og respekt for indsendere af læserbreve, vil være at bringe indlæggene i kronologisk rækkefølge.
Den såkaldte new journalism (hvor målet, med tvivlsomme overskrifter, er at tvinge læseren til at gennemlæse hele artiklen) falder ikke i umiddelbar god jord med hverdagens krav til tid og effektivitet.
Den langsomme formidler.
Her har avisen sin styrke, hvor læsevenlighed og -værdighed kan komme til udtryk (i modsætning til anden overfladisk og flimrende (TV)information). Med varigt indhold til fordybelse og eftertænksomhed.
Berlingske som den eneste.
Jeg skal ikke anfægte Lisbeth Knudsens forudanelser “at en by kun i bedste fald har én avis tilbage”, men jeg kan garantere med mine forslag, at Berlingske bliver en af de sidste.
I ytringsfrihedens navn beder jeg venligst om, at dette indlæg offentliggøres i Berlingske.
Med venlig hilsen
James Clausen
Uddannelseskonsulent
Elmevang 2
2830 Virum.
Det dagblad, der kommer først med en ordning gående på, at et abonnement automatisk giver RET til indrykning af et vist antal læserbreve, vil i fremtiden få ikke bare det største antal seriøse debattører; men også det største antal abonnenter og annoncører.
Kampen kommer sandsynligvis til at stå mellem Berlingske og Jyllands-Posten.
Skriv en kommentar