Hjælpeorganisationer begår røveri

Hvem skulle nu tro, at højt respekterede hjælpeorganisationer, velgørende organisationer og organisationer, som kæmper for menneskerettigheder, for flygtninge, for bevarelse af truede dyrearter og for patienter med kræft eller hjertesygdomme skulle gøre sig selv til deltagere i noget, der mest af alt minder om simpelt landevejsrøveri ved højlys dag? Det er hvad Røde Kors, Red Barnet, Ibis, Folkekirkens Nødhjælp, Dansk Flygtningehjælp, WWF, hjælpeorganisationerne Plan og Care, Amnesty International, Kræftens Bekæmpelse og Hjerteforeningen har involveret sig i.

Normalt tager vi vel imod indsamlere fra disse organisationer, når de står i døren til vores hjem. Vi forventer dog ikke, at de selv griber ned i foret hos os og snupper pengene i pungen i et antal og omfang efter eget forgodtbefindende. Vi forventer, at vi selv kan beslutte, om vi vil bidrage og med hvor meget.

Sådan er det ikke med disse organisationers seneste initiativ. Her har de nemlig fundet på at gå i et tvivlsomt partnerskab med et selskab kaldet Aidonline, som går ind og stjæler vores og andre internetmediers annonceindtægter og ødelægger vores forretning i forhold til at kunne finansiere det journalistiske kvalitetsindhold på nettet. De kaprer vores annoncepladser uden at spørge om tilladelse til at bryde ind på vores websites, og de erstatter vores annoncer med deres egne. De lægger via et lille smart softwareprodukt noget helt andet kommercielt annonceindhold ind på vores sider, som de selv får penge for. Det gør de helt uden om vores kontrol ifølge medieansvarsloven, hvor chefredaktøren har det juridiske ansvar også for annoncerne i avisen og på websites.

For at få det beskidte trick til at se pænere ud beholder Aidonline, der misvisende kalder sig selv en fundraiservirksomhed, kun 20 % af indtægten ved dette tyveri og sender 80 % videre til de nævnte organisationer. Hvad der har bragt de velgørende organisationer ud på dette etiske overdrev – ud på dette tyveri af annonceplads og penge – må man undre sig over, medmindre der er tale om banal uvidenhed. Og det er meget svært at tro, når man kigger på listen over direktører, generalsekretærer og kommunikationschefer i de nævnte organisationer.

De må være virkelig desperate for at få midler kradset ind. Normalt lever netop de nævnte organisationer af, at de samme medier indirekte støtter og hjælper med omtaler i lange baner af indsamlinger, initiativer og aktiviteter. De får særlige rabatter på annoncering, og de møder som regel altid positivt samarbejde hos journalisterne. Flere danske medier har forsøgt at gøre organisationerne opmærksomme på, at de er rigtigt meget på galt spor. Desværre uden held indtil nu. Det har ikke hjulpet at gøre opmærksom på, at organisationerne sammen med Aidonline gør sig skyldig i overtrædelse af markedsføringslovens § 1 om god markedsføringsskik ved at snylte ulovligt på vores og andre internetmediers indhold.

Derudover gør de sig skyldige i at krænke vores ophavsret ved at gå ind og lave en ændring af vores hjemmeside uden vores samtykke. Hvis nu man forestillede sig, at en avis med en god gedigen kritisk, afslørende historie om en af de pågældende organisationer benyttede samme software til at gå ind og placere en annonce for den pågældende artikel på denne organisations website, så ville forståelsen nok være anderledes.

Landevejsrøveri og indholdskapring bliver ikke kønnere og mere acceptabelt af at være pakket ind i velgørenhed.