Hvad skal vi med vagtlægeordningen?
202 kommentarerLille Christian blev 14 måneder gammel. Han havde slugt et livsfarligt batteri og 11 læger, som så på drengens sag i løbet af de sidste 14 kritiske dage af hans liv opdagede det ikke. To centimeter i diameter og tre millimeter i tykkelse skulle det batteri til et elektronisk fyrfadslys vise sig at være, som kostede Christian livet.
Det er en ualmindelig gribende, forfærdelig og tragisk historie, som et ungt forældrepar fortæller søndag den 14. juni i Berlingske Tidende om Christians sidste 14 dage time for time. De fortæller den for at andre kan være mere opmærksomme på ikke at lade sig affinde kritikløst med lægernes meldinger. De fortæller historien for at bearbejde Christians død, som stadig henstår som en gåde og nu også en klage ved Patientklagenævnet.
Sidste år satte Berlingske Tidende fokus på et andet af samfundets ømme punkter – politireformen – og vi stillede det enkle spørgsmål: Kommer politiet, når du ringer? Det gjorde politiet i mange tilfælde ikke. Nu stiller vi spørgsmålstegn ved en endnu en af samfundets fundamentale institutioner. En af dem, der ubetinget er med i pakken, når vi kalder os et velfærdssamfund. At vi har en vagtlægeordning, som vi kan stole på med den fornødne kvalitet i patientbehandlingen. Bevares. Ingen er fejlfri. Heller ikke bragende dygtige læger. De kan også skønne forkert eller have en dårlig dag, hvor der smutter en detalje.
Det spørgsmål, vi stiller i Berlingske Tidendes nye serie i dag, både til læserne og brugerne på nettet, til de professionelle og til politikerne er: Kan vi med lille Christians historie in mente stole på det vagtlægesystem, som koster samfundet mange penge, som er vores fundamentale tryghed som borgere, hvis vi bliver akut syge? Hvordan fungerer systemet, når vi er i lægens hænder, og er det forholdsvis få antal klager ved Patientklagenævnet et rigtigt billede af, hvordan systemet bliver oplevet af borgerne?
Som i afdækningen af politiets arbejde og i bedømmelsen af kvaliteten i det, så vil vi også i afdækningen af vagtlægesystemet bede læserne og brugerne om hjælp. Gå ind på www.berlingske.dk og giv os dit besyv med. Har du konkrete oplevelser med vagtlægesystemet, så del dine erfaringer med andre. Hvis det kun er toppen af isbjerget vi ser i klagesystemet, så må vi have fundet ud af, hvordan der ser ud neden under vandoverfladen.
Den nuværende vagtlægeordning blev vedtaget i 1991. Sidst vi havde en større debat om vagtlægesystemet var i 2006 da daværende kulturminister Brian Mikkelsen ringede til vagtlægen med høj feber og fik besked på at tage en Panodil og gå i seng. Et opkald til en privat vagtlæge viste, at han burde have været hasteindlagt med en livstruende betændelse i hjerteklappen. Stor politisk ståhej. Der blev efterlyst en kulegravning af vagtlægeordningen men intet skete. Vi erkender fuldt ud, at vagtlægerne både har et stort ansvar og et hårdt arbejde, der ind i mellem kræver livsvigtige beslutninger under ekstremt hårdt tidspres. Beslutninger uden sikkerhedsnet mod efterfølgende klager, Vi er ikke på jagt efter lægerne og deres faglige kompetence. Lægerne gør helt utvivlsomt deres bedste, når de stiller en diagnose. Men vi sætter ubarmhjerteligt skarpt lys på de systemer, der gør vagtlægeordningen mindre betryggende, fjern og ineffektiv. Vi kulegraver de betalingsprincipper, som styrer lægernes adfærd. Sagen om lille Christians død bør ikke være forgæves. Vi bør tage ved lære af den og være i stand til at gøre det noget bedre.
202 kommentarer RSS feed
Vi får, hvad vi betaler for. Eller?
Berlingske Tidende fortjener et stort kompliment for en sober og veldokumenteret beretning om den meningsløse død for en 14 måneder gammel dreng, fordi ingen efter læsningen af Christians historie kan være i tvivl om, at vi her oplever et grimt fagligt og menneskeligt svigt fra de højt uddannede lægers side.
Hverken mere eller mindre.
Ja, chefredaktør Knudsen, lægerne gør utvivlsomt deres bedste, når de stiller en diagnose. Hvilket jo også er i overensstemmelse med deres lægeløfte. Men i tilfældet Christian tør det nok siges, at de under ingen omstændigheder har løst deres opgave tilfredsstillende overfor et lille hjælpeløst barn.
En dreng på 14 måneder har mistet livet, fordi lægerne ganske enkelt ikke gjorde deres arbejde godt nok, og fordi de ikke som en selvfølge beordrede røntgenfotografering af Christian, da forældrene informerede de første tre vagtlæger med deres mistanke om, at sønnen måske havde slugt et batteri.
I stedet oplever vi allerede nu den sædvanlige ansvarsforflygtigelse fra lægestandens side, idet en ansvarlig læge i Berlingske Tidende påstår, at forældrene under ingen omstændigheder har sagt noget til de 11 læger i sagsforløbet om, at Christian muligvis havde slugt et batteri, for så havde de selvfølgelig reageret.
Forældrene er altså fulde af løgn … ifølge lægerne.
Christians død er desværre et forfærdeligt eksempel på den opbyggede ligegyldighed og slendrian, som ulykkeligvis er kommet til at præge store dele af lægestandens arbejde gennem de sidste 10-15 år. Der har været alt for mange fejl i denne periode, som helt unødvendigt har kostet levende menneskesjæle livet med den gennemgående fællesnævner, at samtlige læger bagefter altid fralægger sig ansvaret for deres fejlagtige diagnoser og behandlinger.
Tragisk nok er der anno 2009 opbygget en udbredt ånd af kynisk ansvarsløshed og ansvarsforflygtigelse hos alt for mange læger i hverdagens arbejde på de offentlige sygehuse samt vagtlægeordningen, hvor de ganske enkelt ikke lever op til deres professionelle og menneskelige løfte som læger om, at de altid vil yde det optimale i arbejdsindsatsen for at redde medborgernes liv ved sygdom og skader.
Lægerne slog Christian ihjel med slendrian og inkompetence.
Undskyld mig lige. Selvom de ukompetente Vagtlæger helt sikkert har en stor del af skylden for, at barnet døde hvad så med forældrenes skyld? Det e rmig ubegribeligt, at man lader et 14 mdr. gammelt barn lege med et batteri og envidere lader ham være alene så længe at han sluger det.
Derudover fatter jeg ikke, at forældrene ikke tog deres barn og kørte til det nærmeste Hospital for en undersøgelse nu da de var så overbevist om, at han havde slugt batteriet. De må jo have været ret så sikre i deres sag siden de har kontaktet 11 Vagtlæger!
Så her er der altså også tale om et kæmpe stort svigt fra forældrenes side. Ikke kun fra Vagtlægernse side!
Jeg er glad for Berlingskes kampagne-journalistik.
Ordet lyder måske lidt fordækt, men det er det dybdeborende element jeg er glad for.
Jeg er også glad for at LK skelner mellem ikke at være efter den enkelte læge, men at ville bore i systemer og incitamenter.
Det handler nemlig efter min mening om først og fremmest at få forbedret incitamenter, strukturer og arbejdsgange sådan at lægerne, politifolkene og alle de andre faggrupper kan komme til at gøre et ordenligt stykke arbejde.
Det er det vi alle kan få glæde af.
Jeg kender ikke sagen om Christian mere end det, der er nævnt her så det kan være lidt svært at gennemskue, hvad der er op og ned.
Men til Kristian Andersen vil jeg spørge:
Er det korrekt antaget at du ikke har børn?
Et batteri som det pågældende sidder jo faktisk ofte i legetøj eller genstande som et lille barn får fat i og derefter leger lidt med.
I den alder skal meget jo i munden.
Sådan en genstand kan være slugt på den tid det tager dig at hente en klud eller en køkkenrulle i køkkenet.
Det nævnte tilfælde er jo helt klart et resultat af inkompetent lægebehandling! Berlingske Tidende bør også stile spørgsmålstegn ved lægernes helt misforståede “dækken over” hinandens fejl! Det er jo mærkeligt at vi aldrig hører at læger bliver fyret p.g.a. almindelig uduelighed ligesom i andre fag! Jeg har en kammerat som er læge og han siger utvetydigt at han kender adskillige læger som aldrig nogensinde får lov at skære i ham! Findes der et internt kvalitetssystem som fanger de læger som bare ikke egnede til at fungere som læger?
I den her sag vil lægerne jo nok igen benytte sig af tavshedspligten. Denne tavshedspligt var oprindeligt tænkt som en beskyttelse af patienterne, men bliver i høj grad brugt til at beskytte lægerne eller andre offentlige myndigheder der har mulighed for at påberåbe sig en eller anden form for tavshedspligt. Derudover er der 11 læger der har set på drengen og dermed har hver læge lidt over 9% ansvar og det kan ikke give en sanktion mod nogen. Det er sådan hos næsten alle offentlige myndigheder at mår der dukker en alvorlig sag op bruges tavshed, tavshedspligt, tavshed, undvigende svar, forhaling ,ansvarspulverisering, fordrejning og så videre, udelukkende for at beskytte sig selv og sine i stedet for åbent at gå ind i det for at sikre mod gentagelser. Ud over Christian-sagen tænk på Tilst-sagen, Tranbjergsagen, Løgstør-sagen Benjamin-sagen o.s.v.
Så husk: Når offentlige myndigheder har lavet en fejl der kan koste dem selv eller kollegerne så skal du ikke tro dem længere end du kan kaste en hest.
Følelsesporno på forsiden sælger altid godt. Jeg giver Kristian Andersen ret i at også forældrene har et ansvar for hvad deres poder putter i munden og det er uanset om det er et batteri, som er faldet ud af et stykke legetøj. I så fald kan man jo anklage legetøjsfabrikanten. Det er min erfaring at lægerne, i alt almindelighed, gør det godt. Specielt hvis man taler pænt. Kik rundt på debatsiderne, så kan man se hvor mange idioter verden også indeholder.
Rædselsfuld historie. Og så er det jeg spørger mig selv, om det er en tilfældighed, at der er tale om ufaglære arbejdsløse forældre? Dertil en ung mor, som alle jo ved er noget ansvarsløse (!). Og ryger gør det også, så det er selvfølgelig helt sikkert derfor den lille er dårlig.
At mennesker fra socialklasse 5 har en kortere gennemsnitslevetid end socialklasse 1, skyldes ikke kun uansvarlig adfærd såsom rygning og kørsel uden sikkerhedssele, men også fordi de ikke kan trænge igennem sundhedssystemet. Deres lidelser blver ikke taget alvorligt og behandlet i tide.
Personer med en højere uddannelse kan kommunikere med sundhedspersonalet på den “rigtige” måde (og de ryger selvfølgelig ikke) og hvis de alligevel skulle blive afvist, er de i stand til at sparke døren ind. Eventuel henvende sig et andet sted.
Jeg syntes det er en skandale, at man i Danmark ikke kan være sikker på at blive korrekt behandlet, med mindre man har stærke og veluddannede pårørende.
Hvis man har brug for ordentlig behandling kræves det, at du er veluddannet og velformulerende. Læger bliver i dag rekruteret fra samfundets elite og har ingen forståelse for de lavere socialklasser. Problemerne løses ikke ved lovgivning, med sidder imellem øerne.
Det er da klart, at forældrene har et ansvar.
Jeg peger bare på, at der altid kan ske utilsigtede hændelser og fejltagelser.
Ligegyldigt hvor veluddannede, velfriserede, villa og vovse-agtige forældrene er, så sker der også uheld og ulykker med deres børn.
Hvis man har prøvet at stå med ansvaret for et eller flere børns velbefindende i 24 timer så tror jeg man vil vide, hvad jeg taler om.
Forældrene har i dette tilfælde selv givet udtryk for at de havde en begrundet mistanke om, at barnet havde slugt batteriet.
Dermed mener jeg sådan set, at de har gjort det rigtige ved at henvende sig til sundhedsmyndighederne og derfra burde man vel kunne regne med at spørgsmålet om et batteri i maven rimeligt enkelt kunne afklares.
Altså har forældrene efter min mening handlet indenfor grænserne af det, der må regnes for almindelig ansvarlighed når nu en mindre ulykke er sket.
Når så drengen er død på grund af svigt i sundhedssystemet skærer det lidt i mig at forældrene beskyldes for at have begået et “kæmpestort svigt”.
Det er jeg ikke enig i.
Karsten Baun’s indlæg burde komme i glas og ramme og sidde på væggen i Sundhedsministerens kontor.
Og sæt det bare ved siden af Anne Petersen’s inlæg.
Tak til jer begge.
Mvh. Carl-Heinz.
Jeg har haft et barn, som havde slugt nogle mønter og jeg har haft en hund, som også havde slugt et eller andet. Hunden tog jeg i bagbenene og rystede, hvorved genstanden kom ud. Mit barn skyndte jeg mig til skadestuen med, disse flinke mennesker lod barnet komme først i køen og 1/4 time senere var sagen klaret. Jeg kunne ikke drømme om at sidde ved telefonen på min flede og kontakte læge efter læge. Jo, man har også selv ansvar, som forældre har man hovedansvaret.
Skulle Berlingske Tidende måske snart overveje at skifte navn til BT? Igennem længere tid er avisens image skiftet fra sober og informativ til sensationsjagende og kulørt.
Efter politi og DSB har været en tur igennem den berlingske vridemaskine, er de næste, der står for tur, åbenbart lægerne i det offentlige sundhedssystem.
Der er tydeligvis intet, der sælger som en god tåreperser. Og hvis man så ovenikøbet kan hænge en hel faggruppe ud som nogle dumme svin, har man opnået den optimale cocktail.
Det er da en trist sag, som virker meget underlig, men man kan ikke på det foreliggende materiale afgøre, om det er lægerne eller forældrene, der har svigtet, eller om det blot er sammenfald af meget uheldige omstændigheder.
Det rigtig sørgelige og triste her er, at en tidligere velrenommeret avis bruger andre menneskers ulykke som springbræt til at hetze mod en hel faggruppe. Kunne I ikke overlade det til de blade, som vi andre egentlig ikke troede var jeres konkurrenter? I vil selvfølgelig kalde det kritisk journalistik, men der er ikke meget Woodward og Bernstein over det.
Når I nu har drevet rovdrift på denne og sikkert en del lignende sager, I får gravet frem, bliver det spændende at se, hvilken gruppe sjuskede, inkompetente, overbetalte og ondsindede offentligt ansatte, I kaster jer over næste gang. Forhåbentlig ikke gymnasiesektoren …. dér kan I formentlig også finde noget snavs, der kan koges suppe på. Jeg kan allerede se det for mig: “stakkels elev dumpet på grund af inkompetente lærere”.
Det her handler ikke om noget andet end selvtiltrækkelighed blandt det faguddannede personale.
Enhver ved at man ALDRIG som lægmand bør nævne noget, der minder om en diagnose over for en læge. Om du så kommer på hospitalet med dele af lårbenet stikkende ud – skal man ALDRIG nævne noget om lårbensbrud. Men afvente at den autoriserede kvaksalver selv opdager bruddet – efter der er spurgt ind til hvor det gør ondt.
Sørgeligt men sandt. Havde forældrene ikke nævnt noget om batteriet til lægerne, var knægten i live i dag.
Jeg håber at der så også er plads til at udvide debatten til det næste logiske spørgsmål, nemlig hvordan kan vi ud- eller forbedre den service vi får.
Her ønsker jeg ikke den normale diskussion om ‘send flere penge’ der leder til fløjkamp om hvor pengene så skal tages fra.
Det er mere spørgsmål som; Kan vi uddanne den almene befolkning til selv at klare mange af småskaderne så vi ikke overbelaster fagpersonalet med dem? Eller kan vi udnytte vores omfattende digitalisering til at hjælpe med at stille korrekte diagnoser ved hjælp af mobilkameraer og tilsvarende?
Der er nok mange af de begavede læsere som kan hitte på tilsvarende ideer, men pointen her er ikke at kapre tråden men blot at efterspørge resultatdelen af ligningen.
Dette skal, efter min mening, ikke føre til hvor vi kan indføre besparelser på sundhedsvæsnet. Men hvis der er ubalance i udbud og efterspørgsel kan vi måske reducere efterspørgslen en smule gennem simple tiltag. Og et nationalt dækkende medie som Berlingske Tidende kan glimrende bruges til lidt konstruktiv folkeoplysning.
Til Kristian Andersen: Det er rigtigt, at forældrene ikke burde lade barnet være i nærheden af et batteri.
Men dette fratager ikke lægerne ansvaret, når det først er gået galt.
Hvis forældrene har sagt, at drengen måske har slugt et batteri, så skal lægerne tage dette seriøst – uanset hvis skyld det så måtte være, at han oprindeligt slugte batteriet!
Tja det er jo den samfundsmæssige prioritering de borgerlige vælgere har foretaget. Vagtlægerne er sandsynligvis på accord og skal behandle så mange så muligt og bruge en masse tid på at dokumentere at de nu også laver det de skal lave. Der skal også spares penge til skattelettelser så unødige sygebesøg o.lign. skal undgås. Resultatet ja det ser vi jo bl.a. her. Men tænk på det næste gang du stemmer på Venstre, Danmarks bureaukratiske parti!
Benny Madsen: Tja, det hjælper nok ikke at stemme på Socialdiktokratiet – partiet, der var i regering fra 1993-2001 uden at gøre noget effektivt ved vagtlægeordningen, ventelister på sygehusene osv.
Helt enig med Anne Petersen.
Hvad i alverden holder lægerne fra at undersøge om barnet har slugt noget? Selv hvis forældrene efterrationaliserer og i virkeligheden kun sagde, at barnet slugte noget ‘papir’, som vagtlægen har noteret, burde det i sig selv være nok til at lede lægerne på sporet. En røntgenundersøgelse tager stort set ingen tid, kan gøres på stedet og er billig. Hvorfor undersøgte de ikke om noget havde sat sig fast?
Det er utilgiveligt, hvis det skyldes sociale fordomme mod de unge forældre – Jimmy og Maria – hos bedrevidende læger højt hævet over plebset.
Det må være det store spørgsmål. Hvad holder så mange læger fra at gøre den simple undersøgelse? Hvorfor når ingen de rette konklusion. Er det elendige læger ie. uddannelsen? Er det dagligt pres ie. de politiske rammer? Er det sociale fordomme ie. medmenneskeligheden?
Og hvad bliver konsekvenserne – ingen afskedigelser, flere lig fejet ind under gulvtæpperne og flere tomme politiske løfter?
Tragisk historie og jeg føler med forældrene. Men intet er så simpelt som forældrene gør det til – det kan ikke passe. Vil man ud med sådan en gang finger pegeri, så kom da venligst med en meget uddybet historie. Velkommen på forsiden. Sikke en omgang ulødig sensationsjournalistik Lisbeth! I burde skamme jer.
Ego Poe
Du er inde på noget vigtigt. Der er behov for at indføre/udvide de tiltag der er ved at ske i sundhedsvæsenet med anonym anmeldelse af fejl, det bør også være anonym anmeldelse af kollegers fejl. Derudover bør der være en uvildig instans der behandler klager helt udenfor det system der klages overf.eks. i det engelske politi har man interne affærer der behandler den slags sager og kriminalitet i politiet,(de er i øvrigt forhadte af det politi de sagsbehandler på) det burde vi også have her i alle offentlige forvaltninger så borgerene reelt kan føle sig sikre på at de får en anstændig behandling af deres klage.
Det vigtige her er ikke at komme hårdt efter de ansvarlige mebn at jagte systemfejl og højne arbejdsmoralen. Husk på De mennesker ansatte af os for vores skattepenge til at tjene os. Eller med andre ord er de til for os og ikke omvendt.
Jeg er i tresserne og har kun på egne vegne været i kontakt med vagtlægen en enkelt gang i mit liv, hvilket var for nyligt. Her oplevede jeg faktisk at blive bebrejdet, at jeg ikke var klar i mælet og helt præcist kunne gøre rede for min tilstand. Heldigvis var der ingen alvorlige konsekvenser, men jeg oplevede det som lidt af et paradoks, at de særlige omstændigheder (at jeg var omtåget og desperat), der gjorde at jeg ringede op, faktisk blev vendt imod mig. Barokt er desuden, at jeg bagefter følte mig skyldbetynget over at have skabt ulejlighed for den meget travle og navnlig utålmodige læge. Sådan er vi jo efterhånden blevet programmeret til at føle. Oplevelsen gav mig også den tanke, at lægen havde påtaget sig et eller andet socialpolitisk spareansvar i stedet for bare at udfylde sin rolle objektivt som læge.
K. Hansen
14. juni 2009 kl. 10:43
Til Kristian Andersen: Det er rigtigt, at forældrene ikke burde lade barnet være i nærheden af et batteri.
Men dette fratager ikke lægerne ansvaret, når det først er gået galt.
Hvis forældrene har sagt, at drengen måske har slugt et batteri, så skal lægerne tage dette seriøst – uanset hvis skyld det så måtte være, at han oprindeligt slugte batteriet!
—
Hvor fratog jeg lægernes ansvar? Læs lige mit indlæg igen ;)
Nu er det imidlertid dog kommet frem, at forældrene IKKE nævnte batteriet med et ord da de bla. tog på Hospitalet. Så er dte godt nok svært for en Læge at vurdere risikoen da gråd også kan være simpel Kolik. Om Lægerne alle som en så lyver skal jeg ikke kunne vurdere. Men undskyld der er noget “fishy” over forældrenes Historie. Det er hamrende tragisk hvad der er sket og min sympati er selvfølgelig med forældrene i deres svære stund. Men måske skulle vi alle lige stoppe op inden vi råber “Lynch” imod lægerne og få den RIGTIGE version af Historien bekræftet!
Og igen må jeg bare konstatere, at forældrene har et lige så stort ansvar når de lader et 14. mdr gammelt barn lege med et batteri fra et elektronisk fyrfadslys (ikke et stykke legetøj) og endda lader barnet alene længe nok til at sluge batteriet. Det er efter min mening et forældresvigt af dimension og ikke bare “en lille smutter”!
det undrer mig at det er lægevagten der hænges ud, barnet blev da henvist til sygehsuet og vurderet der, så umiddelbart undrer overskriften mig i denne sammenhæng.
En lille kommentar til økonomien, ved Du Lisbeth Knudsen hvad lægevagtenn + den daglige dækning ved de praktiserende lgæer koster årligt pr skatteyder i DK? Omkring 1400 kr, eller alti alt 7 mia. Om det er meget er vel en smagssag men set i lyset af hvad sundhedsudgifterne ligger på er det et lille beløb, og det er en odrning der roses fra internationale undersøgelse, eks OECD for at være et billigt, kvalitetsprodukt men selvfølgeligt med fejl.
en yderligere ting der har undret mig meget i sagen er at ingen af de talrige læger der ahr været involveret har nævnt et batteri i deres optegnelser, kunne de skyldes at familien ikke – trods der egen opfatetlse – har gjort opmærksom på det? Det er lidt påfaldende at så mange andre ikke har hørt det. Ingen ved det med sikkerhed men jeg savner da lidt objektivitet i historien og ikke en 100% stillen sig på den ene parts side. Men når man laver et oplæg det hedde “et interaktiv arkiv over lægesvigt” “som det oprindeligt hed) så får man de svar og historier man leder efter.
Jeg havde måske nok forventet mere regulær journalistik af Berlingske, og ikke et BT niveua men der er jeg måske naiv ?
Det er faktisk mest beskæmmende at man hævder, batteriet ikke blev nævnt.
En læge eller en sygeplejerske antages at kunne bruge en hjerne, sin egen.
Det er det, der har svigtet her.
Sundhedsvæsnet fungerer heldigvis i det daglige. Men en gang imellem opstår der sådanne fatale fejlvurderinger.
Det er akkurat forskellen på et top professionelt team af læger og så på det vi har i dag.
Intet kan erstatte tabet af Christian.
Men disse 11 læger har erstattet deres faglighed med behovet for en længere kaffepause, fordi de ikke var dygtige nok og fagligt kompetente til at undersøge det stykke papir, som Christian brækkede op.
Den, formoder jeg, hjernedøde læge har formentligt smidt det ud uden at undersøge det.
Vi behøver vel næppe en sociologisk undersøgelse for at konstaterer, at dumhed også trives i rækkerne af veluddannede.
Om der er sket et svigt fra forældrenes side af, er eviggyldigt ligemeget.
Situationen handler om det døve miljø, som lægeverdnen er.
Ringer man til læøgevagten og siger et barn har slugt et batteri, så kommer ambulancen og der bliver scannet omgående.
Men folk i sundhedssystemet gider ikke en gang i mellem.
Det er fatalt de gange.
Jeg har ikke oplevet ret mange problemer med vagtlægerne, da jeg undgår lægere som pesten, men har oplevet problemer med de normale læger.
En gang for nogle år siden, havde jeg ikke bil, og min eneste transport var en cykel, men jeg var på vej hjem fra arbejde sent om natten. En eller anden idiot legede med en lygte, og det lykkes ham at ramme mig i øjene og blinede mig, da jeg så blev natteblind, kørte jeg galt på min cykel, og smadrede mit håndled, som jeg troede kunne være brækket, så jeg stod mellem valget og ringe 112, eller cykle ca 40km til den nærmeste skadestue/vagtlæge, eller vente 3 timer, og gå til min egen læge. Nu er jeg således opdraget at 112, er for livstruende situationer, hvilket dette ikke var, så jeg vendted 3 timer for min egen lokal læge, fordi jeg ikke kunne cykle med det håndled.
Jeg kom ind til lægen, og fik at vide, jeg kunne komme tilbage om 14 dage hvor de ville havde tid til at kigge på mit håndled – 14 dage med et muligt brækket håndled – heldigvis viste det sig det kun var en meget slem forstuvning, noget der ville tage 30 sekunder for lægen at opdage, men de havde ikke tid.
Dette var ikke den sidste gang jeg har oplevet det i Danmark, med vores forfærdenlig dyre velfærds system, hvor jeg kommer ind med symptomer som normalt er katagoriseret som meget seriøse – jeg er den type der kun går til læge når det er virkeligt slemt, og helst undgår det selv når det er virkeligt slemt.
Den eneste untagelse, til min regl om ikke at gå til læge for mindre tring, var en kronisk stress hoste jeg havde for næsten 3 år, jeg bestilte tid hos lægen, tog ca 14 dage at få en aftale, så skulle jeg vente næsten 3 uger for at få røngtenbilledet taget, og så ventede jeg på at lægen skulle ringe, jeg ventede 3 måneder, før jeg fandt ud af at i Danmark, forventes det at man ved hvornår lægen er klar, og selv bestiller tid.
Hmm i udlandet hvor jeg en gang blev behandlet (ikke akut), da jeg for nogle uger før havde haft en split hammret ind i et led, som jeg selv fjernede men jeg havde konstante trælse led smerter, så jeg gik til lægen. Samme dag som jeg ringede, jeg blev sendt vider til hospitalet, inden for 1 time havde jeg røngtenbilledet i hånden, og blev bedt, køre tilbage til min læge, hvor jeg fik diagnosen, at der var noget arvæv som voldte problemet, men det ville forsvinde efter nogle måneder, det skete også. – Dette var ikke privat læge ordning eller privat hospital, men det offentlige system jeg brugte, hele seancen kostede mig 100dkr (som er bruger betalingen i det land).
Min stedfar er blevet opgivet af det Danske offentlige system i Danmark, manden kan ikke frit trække været pga en skade på hans lunger, men efter 2 forsøg der nær tog livet af ham, fordi han går i shock når Danske læger prøver at operere ham (de Australske havde ikke noget problem, men Danske læger gider ikke finde ud af om der er en forskel), så skriver de til manden “det kan ikke betale sig at forsætte med at undersøgelserne eller behandlingen”, selvom at hvis man fik behandlet den bulla han har, ville han være rask igen, men istedet er han dømt til at leve et liv i smerte.
Jeg har været i lande som har et væsentligt billiger velfærdsystem, og langt mindre skatter, hvor lægerne altid har tid til sager der virker alvorlige, og aldrig afviser nogen, men har tilgengæld en sygeplejer der sidder og vurdere prioriteten af alle sagerne der kommer ind, og er der en slem en, så bliver lægen hevet ud af sin konsultation, og kigger på den sag med det samme. Er man inde for noget som feks en forkøelse, så risikere man at skulle venter timer, selv om man har bestilt tid, fordi kritiske sager kommer først..
Så jeg må undskylde, men hvad går der galt i det her land, vi har et af verden’s dyreste systemer, men funger langt under middel. Hvad fanden betaler vi for? Det siges der skal flere penge til, men hvorfor fungere sundhedssystemet bedre i andre lande, hvor deres system er langt billigere end her hjemme?
Høres det ikke mærkelig ud at 11 læger har set børnet uden at undersøge videre hvis forældrene har fortalt om mistanken om et batteri?
Naturligvis ville mindst en af de reageret og sendt børnet til en røntgen eller kikkert-undersøgelse.
R Jakobsen, du vil gerne at de skal sende børnet til røntgen på mistanke om at den stakkels har spist papir.
Papir vises altså ikke på røntgen. Hvis der ikke er mistanke om noget der kan ses på røntgen, som f.eks hårde fremmedlegemer eller lungebetændelse skal man ikke påføre et lille børn unødvendig røntgenstråling.
Jeg har meget svært ved, at tro på, at 11 Læger alle som en skulle have avist at undersøge barnet HVIS forældrene havde oplyst om at barnet havde slugt et Batteri. Og ærligt talt må jeg sige, at jeg ikke tror på, at lægerne nægtede noget som helst på Hospitalet. Hvis de havde fået besked på, at barnet havde slugt et batteri, så havde de straks sendt barnet røngent og operation! Ingen læge ville sige nej til det! Jeg er ret sikker på, at forældrene ikke sagde et ord om batteriet pga. dårlig samvittighed samt pga. at de var bange for, at lægerne/myndighederne ville stemple dem som dårlige forældre (hvilket de ikke behøver at være). Og det er en yderst grov forbrydelse hvis det viser sig at være sandheden.
Måske burde Berlingske undersøge fakta før i starter endnu en hetz kampanje?
Og i andre stop nu jeres automatpilot hetz mod lægerne. I aner ikke hvad fakta er! Lad være med, at tage Berlingske’s “fakta” for sandheden. Berlingske aner heller ikke hvad der er fakta!
Stop op og tænk lidt over forløbet og spørg jer selv, om i 100% tror på at samtlige 11 læger skulle have afvist forældrene HVIS forældrene havde oplyst om batteriet! Tyg lidt på den.
Jan Jørgensen
14. juni 2009 kl. 12:33
Om der er sket et svigt fra forældrenes side af, er eviggyldigt ligemeget.
Ringer man til læøgevagten og siger et barn har slugt et batteri, så kommer ambulancen og der bliver scannet omgående.
Men folk i sundhedssystemet gider ikke en gang i mellem.
—
Du postulerer! Forældrne har et STORT medansvar i det skete!
Og du påstår at forældrene har oplyst samtlige 11 læge rom batteriet. Underbyg venligst dine postulater med dokumentation ;) Jeg tvivler dog stærkt på at forældrene har sagt hele sandheden. Hvis de havde er jeg ret så sikker på at mindst en læge ville have slået alarm!!! De er ikke alle onde mennesker der ikke gider at gøre deres job ordenligt!!! Men før jeg dømmer nogen vil jeg gerne have dokumentaion og ikke Berlingske’s sædvanlige opdigtede fakta!
Kære Kristian Andersen,
Her er fakta og sagen i en nødeskal:
http://www.berlingske.dk/article/20090614/ilaegenshaender/90614005/
Barnet og familien er blevet svigtet af systemet, dvs. omsorgspersonalet.
Det frengår at fakta. Citat: ” Vi har ikke en stående ordre omkring det. Men det er standard at ved mistanke om at et slugt fremmedlegeme hos børn, så skal der tages en røntgen. Det kan man få tusindvis af børnelæger til at sige ja til.” Men det er præcis det, forældrene ikke forstår i den her sag… – Jeg forstår heller ikke, hvorfor det ikke gøres. Da jeg læste, hvad der videre er sket i sagen, så undrede jeg mig også ovre, hvorfor der ikke blev taget et røntgen. Det undrer mig, at den er smuttet. Det er for mig spørgsmålet i den her sag – hvorfor er der ikke taget et billede? Ville det have ændre noget for dig, hvis der havde ligget en optegnelse fra den første vagtlæge, hvori der stod noget om en mistanke om batteri? – Jeg ville bare være endnu fastere i kødet på, at der var noget med et fremmedlegeme som skulle undersøges. Af uransagelige grunde var jeg den eneste, som via telefonen var inde på det rigtige, mens alle de andre har overset det. Men uanset hvad ville jeg ikke have handlet anderledes. Han skulle ses på. Der skal altid reageres på et fremmedlegeme.”
Det er faktsik hamrende ligegyldigt, om der er tale om et batteri eller andet. Der er tale om at et barn er sygt. Man sender ikke et barn hjem med pennecillin, hvis man er professionel i sundhedssystemet.
MAN FINDER UD AF, HVAD BARNET FEJLER.
Det er det, man har skadestue og hospitaler til.
Bagefter holder man fri.
Man sender ikke barnet hjem, fordi man skal afkorte køen i skadestuen.
Det er noget svineri.
Jan Jørgensen
Nej der kommer ikke en ambulance og der skal heller ikke komme en abmulance den første dage i historien, forældrene skal som de gjorde kører ind til læøgevagen ti len vurdering. Og en scanning? Hvorfor dog vælge den løsning når et alm røntgen er fuldt dækkende?
Jeg er ret sikker på at det ikek skyldes ugidelighed fra så mange lægers side, der er brådne kar selvfølgelgit og der er stressede læger der overhører men ikke så mange
@ Jan Jørgensen
Nu er alle fakta ikke kommet frem i denne sag fordi en læge har udtalt sig (endda med lidt hukommelses svigt)! Før alle fakta er på bordet (og ikke det du kalder fakta) vil jeg ikke være med til at hetze lægerne!! Min indre svoinehund er ikke ivrig efter at savle hver gang Journalister mener de har en sag der måske kan give dem den næste pris!
Og igen vil jeg stadig påstå, at forældrene deler ansvaret HVIS lægerne har gjort noget forkert. Det er ikke fair at give samtlige læger og Lægevagten hele skylden! Og det må vist være op til en dommer og ikke folkets og Berlingske’s selvjustits!
Langt de fleste uheld er netop – uheld. Hvis børn falder, har nogen måske ikke holdt godt nok øje med dem. Hvis børn sluger batterier,har den genstand de har haft lov at få fingre i nok ikke været sikker nok. Når børn sluger giftige ting, har disse typisk været opbevaret forkert af deres forældre. Da min dreng tog den på hovedet ud over trampolinen, havde en ældre legekammerat glemt at lukke lynlåsen i sikkerhedsnettet. Og jeg fejlede ved ikke at have set, de gik derud for at lege, fordi jeg var vært for en store fødselsdagsfest. Men uanset hvad, så er årsagen til skaden totalt ligegyldig idet behandlingen skal i ganag. Man kan altid efterfølgende forsøge at opdrage lidt på de klodsede forældre. Men man skal tage barnets skade alvorligt (ligesom rygerens dårlige lunger, alkoholikerens smadrede lever eller den sikkershedsselehadende tilskadekomne bilists lamme ben.)Vi blev mødt af en vagtlæge, der havde mere travlt med at være moraliserende (“var det smart??” var hans eneste kommentar til min søns uheld på trampolinen) end vurderende og behandlende. Og jeg kan frygte, at det unge forældrepar fra historien også blev mødt med en anelse fordomme (alder, rygning, uansvarlighed) i stedet for årvågenhed.
Når alt det er sagt om lægernes sociale og empatiske evner – eller mangel på samme – så undrer jeg mig sammen med flere over, at der ikke i en eneste lægejournal er nævnt ordet “batteri”. Hvorfor skulle de alle som en negligere oplysningen, uanset de måtte finde den irrelevant? Det lyder mystisk. Jeg har set masser af lægejournaler, og de er som regel detaljerede og grundige – uanset om behandlingen efterfølgende har været det. Jeg har en kedelig fornemmelse af, at min avis jagter endnu Cavling-pris og håber, at den igen vil blive givet for sensationslysten journalistik med masser af ofre.
til Jan Jørgensen
Skadestuen er for skader, det stakkels barn var aldrig på skadestuen og de læger der tilså ham havde intet med skadestuen at gøre, de var dels tilknyttet lægevagten dels børneafdelingen (fraset til allesidst hvor det jo desværre var for sent).
Kristian Andersen, var det dukumentation nok, at en vagtlæge også undre sig? Han var nummer to, der talte med forældrene. Han bekræfter, de nævnte et fremmedlegme.
Det er standard at tage røngten.
10 læger pisser på en familie når de skal forsvare deres sag.
Hvorfor kan de ikke bare sige, de fejlede?
Kan de ikke sige undskyld?
Jens Mikael Gredal handlede jo korrekt på problemet.
De andre læger svigtede.
Christian døde.
Punktum!
Thomas Rishøj, det gør jo bare sagen lidet mere grel.
Så var det jo specialister med god tid, der fejlede.
jan jørgensen
Eller familien nævnte ikke batteriet men har efterflg brug for at “skubbe skylden videre”, det sidste vil for mig være meget menneskeligt og noget jeg tror mange af os ville gøre i samme situation. Det er ikek kun læger der fejler, alm mennekser kan også eller…
Kit Abel,
Du skriver: “Jeg har en kedelig fornemmelse af, at min avis jagter endnu Cavling-pris og håber, at den igen vil blive givet for sensationslysten journalistik med masser af ofre.”
Offeret er Christian.
De, der svigtede, sker der ikke noget med.
Tro mig!
Skaden er sket.
Intet rettes.
Alt ved det gamle.
Thomas, når du har læst linket i mit ovenstående indlæg, når du har reflekteret og sagt undskyld til familien, så skriver vi igen til hinanden.
Ok?
Jan Jørgensen
Je gahr læst det og reflekteret over det og står ved alt hvad jeg har skrevet, jeg ankalger ikek forældrene for noget, har ikke på noget tidspunkt anklaget dem for noget dårligt, men jeg ville sagtens kunne se mig selv hvis jeg var di deres sko have brug for at søge en forklaring der ikke involverede at jeg selv kunne have gjort noget andet/mere på nogen måde. Jeg støtter ikke op om koret der kalder dem dårlige forældre, jeg støtter heller ikke om om heksejagten me nsiger blot at rent menneskeligt er det klassisk at “skubbe skylden fra sig eller finde en syndebuk” hvis man har været noget sådan i gennem. Se på alle andre katastrofer, der kommer et kor efterflg af ofrer eller pårørende der vil have nogen fraget til ansvar. Det sker hver gang. Og det samme her.
Lad os lige få noget på det rene! Da det foreløbigt ikke ser ud til at nogen læge, hverken hos vagtlægen eller på Hospitalet, har fået at vide, at barnet havde slugt et batteri men at der måske (ifølge en læge) var tale om et stykke papir, er historien en helt anden! Lægerne ville, hvis de vurderede det for værende nødvendigt, røngtenfotograferet Lunger og hjerte for at se om dette stykke papir var endt i den del af kroppen da det så selvfølgelig er farligt. Ergo ville de ikke opdage et batteri som jo var i mavesækken! Så selvom de havde røngentfotograferet barnet ville de INTET have opdaget! Kun HVIS forældrene havde oplyst dem om et batteri (hvilke stadig ikke er dokumenteret at de gjorde) kan man bebrejde lægerne. Et papir er ikke noget der er skadeligt og jeg går ud fra, at lægerne har vurderet (ved diverse undersøgelser ambulant), at det stykke papir ikke ville gøre skade.
Som sagt HVIS de vidst at der var tale om et batteri så er jeg 100% sikker på at de havde sat jord og himmel i bevægelse på Sygehuset!
Og som en anden debatør påpeger. Så havde jeg som også er forældre, sat mig i min bil og kørt direkte til det nærmeste Hospital om og om igen indtil de høret på mig. Jeg ville ikke have siddet i 14 dage og intet gjort andet end at ringe til vagtlægen!
Kristian Andersen
et rtg af så lille et barn ville have vist stort set hele kroppen og jo batteriet var sandsynligvist blevet opdaget (sandsynligvis for selv røntgen viser ikke alt).
@ Thomas Rishøj
Måske men hele debatten er fordrejet og minder mest om selvjustits hvor “den skyldige” er dømt på forhånd. En ubehagelige tendens i Danmark startet af pressen for år tilbage i Plejehjems “morder” sagen. Og medierne bliver ved og ved og mener ikke at saglig dokumenteret fakta behøves!
Se bare på mange af debatørerne der allerede har kendt samtlige læger skyldige uden at ane hvad der virkleigt skete!
Jeg har meget stor sympati for forældrene og kan kun gætte på hvordan de har det.
Men før de og medierne dømmer lægerne ville det være rart med 100% rigtig dokumentation og ikke kun deres udtalelse (som jo meget let kan være farvet af sorg) og en læge der lider lidt for meget af belejlig hukommelsestab. Måske for at vaske sine egne hænder – kunne det tænkes at han ikke havde gengivet fakta korrekt da han sendte sagen videre? Eller måske havde forældren glemt at fortælle ham, at der var tale om et batteri. Se spørgsmålene er mange og derfor er hele denne debat ikke andet end en unødvendig og usympatisk hetz fra Berlingske’s side. Henrik Qvortrup kunne ikke have gjort det bedre!
Stor tak til Lisbeth Knudsen for at tage vagtlaegeordningen og dens svigt under kritisk bedoemmelse.
Vi har indenfor de sidste par aar haft to negative erfaringer.Een var telefonisk neglicering af galopperende lungebetaendelse, hvor vi saa heldigvis selv koerte til laege/skadestue.Den anden var blaerebetaendelse
med stort set samme forloeb.
Vores konklusion er , at risikoen ved at forlade sig paa laegevagten her i landet er stor , ja det er simpelthen blevet livsfarligt.
@Kristian Andersen
Jeg er helt enig med dig omkring mediernes behov for sensationer. De vil gerne sælge aviser og det sker på bekostning af andre mennesker. Det sjove er at de aldrig graver i hinadens møddinger, der har ikke været meget borende i journalisternes problemer på DR ov TV2, omkring Plejebo var der ikke nogen boren i de journalister der jabde dømt hende, jeg mindes ikke at de “blev draget til ansvar”. en kampange med “har du dårlige oplevelser med journalister” har nok ikek den store chance for at se dagens lys. Medierne er vel den enste af de 4 magter (lovigvende,dømmede og udøvende er de 3 andre) der aldrig stilles til ansvar for deres adm af magten
Det er naturligvis ikke et spørgsmål om hvilken farve den aktuelle regering har.
Det er et spørgsmål om endnu et svigt fra de offentligt ansatte overfor borgerne.
Der er stadig alt for ofte en grotesk ligegyldighed og arrogance fra de offentligt ansatte (prøv at ringe til politiet) overfor borgerne.
Og når det så går galt dækker lægerne over hinanden. Det er et pilråddent system.
Det skal have konsekvenser for de (u)ansvarlige og der skal kunne iværksættes hurtige undersøgelser ledet af advokater eller ombudsmanden og ikke Sundhedsstyrelsen.
Kommentar til flere her i debatten:
Berlingske Tidende begiver sig ikke af med hetz-journalistik. Vi jagter hverken lægerne i almindelighed eller de konkrete læger, som har været involveret i Christians sag. Vi er blevet dybt berørt af Christians sag, lige som jeg tror alle andre er blevet det ved læsningen af historien i dag. Vi anerkender, at lægerne arbejder på vilkår, hvor der ikke kan gives statsgarantier mod fejl og fejlskøn.
Vores hensigt med at sætte fokus på vagtlæge-systemet er at få afdækket, hvordan en helt central faktor i vores sundhedsvæsen fungerer. Kan vi som borgere stole på vagtlægesystemet? Kan vi stole på, at lægesystemet er indrettet sådan, at der altid er en, der udfordrer forrige læges diagnose, hvis sygdomsforløbet fortsætter, og foretager nogle yderligere undersøgelser? Kan vi stole på, at helt basale tjek finder sted, når diagnosen er usikker og muligheden for fejlskøn er stor, ikke mindst når der er tale om børn, der måske ikke selv kan formulere, hvor det gør ondt, og hvad der er galt.
@ Lisbeth Kundsen
Jeg er slet ikke enig med dig. Bare den måde i fortæller hændelsesforløbet på, med en dramatik der ikke undlader noget, samt jeres overskrifter “Baby Død Efter Lægesvigt” (så er de læger allerede dømt), “Hvad skal vi med Lægevagten?” osv. vidner om sensationsjournalistik! Desuden stiller i slet ingen kritiske spørgsmål til forældrenes rolle i hele sagen. Er hele deres Historie 100% sand? Eller er deres historie måske lidt farvet af sorg, vrede osv.? Hvor er jeres objektibe Journalisme blevet af? I dømmer lægerne på forhånd (som i efterhånden dømmer alle uden rettergang) med en ensidig sort/hvid dækning af den tragiske historie. Det kalder jeg SENSATIONSJOUNALISTIK.
Men jeg er klar over at det er svært for jer Journalister at indrømme fejl. Måske skulle i så lade være med, at anklage lægerne for ikke at ville indrømme deres fejl. Fej foran egen dør først. ;)
En tilfoejelse: Jeg ser af indlaeggene , at mange har travlt med at friholde og bortforklare
laegernes og Holbaek Hospitals haarrejsende svigt af spaedbarnet Christian.
Med ansvarsfraskrivelse via en paastand om , at foraeldrene ikke preacist havde angivet batterislugning som aarsag til barnets ildebefindende, ser vi tydeligt , hvilket sump af manglende moralsk og etisk standard, danske laeger er sunket ned i.
For deraf foelger jo automatisk fraskrivelse af ansvar for egen , blot nogenlunde professionel undersoegelse og diagnose.
Hvad naar ingen familie har vaeret i naerheden, hvad hvis drengen var bragt ind af udenforstaaende.
Vorherre bevares.
Debatten har to problemer: Hvad er det faktuele forløb? Hvordan skal vi, som debattører forholde os til et eventuelt svigt?
Jeg vælger at tro, forældrene har løbet panden mod en mur. Og jeg vælger at tro, der er sket et svigt.
Det er et problem, når forældre ikke magter at tale et “system” imod.
Det er et stort problem, hvis læger ikke tør fastholde, hvis der er sket en fejl.
En læge bør være barnets “advokat” og bør handle med alle midler.
Hvis en vagtlæge undre sig over, der ikke er taget et røngten foto, så er det et problem, hvis de øvrige læger har haft travlt med at bortforklare, at det ikk er sket.
Det er hamrende ligegyldigt, om forældrene ryger, om det er papir eller batteri, der muligvis er slugt.
Er der et udsagn om, eller tvivl om, der er slugt et fremmedlegme, så er det åbenbart standard procedure at tage røngten.
Er det ikke sket, er det en fejl.
Er det en konkret afdeling, der har begået fejlen, så er det mit indtryk, der aldrig sker mere i den sag.
Og denne debat/udhængning, eller hvad det nu er, er billigt sluppet for det savn og den sorg, en lille familie sidder med.
Det ville stå den afdeling godt at tage det på sin kappe, sige undskyld, spare en dum og bortforklarende undersøgelse, og blot sige stort UNDSKYLD!
Forældrene søger vel ikke fyringer eller anden represalie, men en fornuftig reaktion.
Sig undskyld og ret fejlen.
Kære Lisbeth Knudsen, Ingen er fuldkomne, hverken Berlingske, lægerne eller lægevagten. I gør jeres bedste, uanset om jeg synes det ikke er godt nok. Det vigtiste er, at I gør tingene efter egen overbevisning. Ingen roser fra mig og slet ikke til en måske fhv. rødfarvet. Vi er endnu ikke overbeviste.
Kære Lisbetk Knudsen
1) du skriver om de store udgifter til lægervagten, er en samlet udgift på 7 mia til en døgnet rundt og året rundt dækning meget?
2) Ikke Hetz? I beder om oplevelser fra folk omkring lægevagten så I kan lave et arkiv over lægesvigt, er det objektiv journalistik?
3) barn dø efter lægesvigt? Der er en sag igang, ingen er dømte endnu ergo er alle vel stadig uskyldige, men det princip gælder åbenabart ikke mere eller?
Det ville være skønt om I som journalister levede op til samme høje moralske standard I forvneter af alle andre.
Jens L. Lorentzen
14. juni 2009 kl. 14:01
En tilfoejelse: Jeg ser af indlaeggene , at mange har travlt med at friholde og bortforklare
laegernes og Holbaek Hospitals haarrejsende svigt af spaedbarnet Christian.
Med ansvarsfraskrivelse via en paastand om , at foraeldrene ikke preacist havde angivet batterislugning som aarsag til barnets ildebefindende, ser vi tydeligt , hvilket sump af manglende moralsk og etisk standard, danske laeger er sunket ned i.
For deraf foelger jo automatisk fraskrivelse af ansvar for egen , blot nogenlunde professionel undersoegelse og diagnose.
Hvad naar ingen familie har vaeret i naerheden, hvad hvis drengen var bragt ind af udenforstaaende.
Vorherre bevares.
—
Du misforstå mine indlæg eller også så ignorerer du hvad jeg skriver og pointerer. Jeg har aldeles ikke fraskrevet lægernes ansvar. Jeg efterlyser bare en mindre sort/hvid debat samt 100% faktuel dokumentation og ikke mindst 100% objektiv jorunalisme der ikke dømmer NOGEN på forhånd. En journalisme der stiller sig kritisk til begges parters Historie istedet for som i Berlingskes tilfælde, at tage en parts parti og dømme Lægerne over en kam på forhånd! Det er jo ikke ordentlig objektiv Journalisme men en hetz og i værste tilfælde injurier.
Og nu må i altså stoppe Berlingske. Hvordan kan en Advokat UDEN nogen som helst form for indsigt i sagen være en god troværdig kilde? Hvis dette ikke er SENSATIONSJOURNALISTIK af værste skuffe så er Jeg og Berlingske meget uenige i hvad god Jorunalisme er for en størrelse. I burde tage et Kursus i sober Journalisme. Slå dog Se & Hør sammen med Berlingske. Jeg kan ikke længere se forskellen!
I øjeblikket er det en sag om påstand mod påstand. Så spar os for jeres endegyldige “sandhed”. Lad Patienklagenævnet samt en eventuel Dommer afgøre hvem der er skyldige/uskyldige inden i iklæder jer Dommerkåben. Alt andet er en HETZ same injurier!
(http://) http://www.berlingske.dk/article/20090614/ilaegenshaender/90614006/
Rettelse til mit ovenstående indlæg. Jeg ser nu, at det er Advokaten der fører sagen der er blevet citeret. Min fejl!
Dog synes jeg stadig, at Berlingske ikke er objektive. Begyndelsen på artiklen hvor Advokaten medvirker vidner om Berlingske’s tagen parti med Forældrene hvilket er usagligt og ikke objektiv Journalistik! Ordet “Åbenlyst” negler det fast med et syvtommers søm, at Lægerne ifølge Berlinkske er skyldige uden rettergang eller anden bevisførelse! En sørgelig form for Journalistik!
“Selv om det åbenlyst var en lægefejl, at Christian Jim Andersen kun blev 14 måneder gammel, er det langt fra sikkert, at forældrene får medhold i deres formelle klage i sagen.”
Intet er mere trist end at miste et barn, og dagens historie er som skabt til at få alle følelser til at løbe løbsk.
Men artiklen er dårlig journalistik
1) et must er at checke alle oplysninger. Her kan lægerne af forklarlige grunde ikke give deres kommentarer, så artiklen er baseret på 1 kilde.
2) hvilken mor, der opdager, at barnet har slugt et batteri, overlader barnet til andre istedet for straks at køre på skadestuen for en udpubning?
3) brevet som har igangsat artiklen stiller jeg mig tvivlende overfor. Det er skrevet i et sprog, der er en ugebladsnovelle værdi. Mon ikke der er skrevet af en af journalisterne.
4) Berlingske spurgte for ca. 1 måned siden et udvalg af læsere om deres oplvelse med sundhedssektoren. Sbarene blev fulgt op med anmodning om uddybning. Det pussige var, at man kun var interesseret i de negative historie?
konklusionen er, at denn kampagne – hvis det fortsætte på samme niveau som dagens historie, ikke er Berlingske værdi.
PS: hvad blev der af artikelserien om de dræbte soldater. Blev man skrivetræt, siden kun en del er blevet artikelbeskrevet?
En dybt tragisk historie, der gør ondt dybt ind i mit hjerte.
Gad vide hvorfor forældrene ikke kontaktede et privathospital og betalte for at få drengen undersøgt, når de nu var næsten 100% sikre på, at han havde slugt et eller andet og når han nu tydeligvis blev dårligere og dårligere.
Det jeg aller mindst fatter er, at forældrene (ifølge berlingske) ikke gjorde noget som helst efter at drengen havde slugt batteriet. De gav ham bare videre til pasning hos bedsteforældrene der heller ikke gjorde noget som helst! Det fatter jeg simplethen ikke. Hvilket får mig til at stille spørgsmåltegn ved det videre forløb og både forældrenes og bedsteforældrenes ansvar og måske manglende tagen affære. Hvis altså Berlingske’s artikel er sandfærdig hvad angår deres manglende reaktion. Der er simpelthen endnu for mange spørgsmål og for lidt fakta i denne sag.
Selvfølgelig er der lige så mange spørgsmål angående lægernes ansvar og manglende reaktion. Men før der er klokkeklare beviser for den ene eller den anden påstand bør en avis som Berlingske holde op med at drive Hetz mod Lægerne. Det er ikke særligt kønt og heller ikke seriøs Journalistik!
Jeg vil indskyde et andet spørgsmål til debatten. Hvor meget forventer vi at sygeplejen skal gøre når vi kommer ind med smerter?
Diagnosticering er ikke altid lige til, så der må finde en afbalancering sted om hvor mange ressourcer vi bruger umiddelbart på den enkelte patient. Er det nok med en overfladisk analyse, eller skal vi hele scanningsparken og testproceducerene igennem før vi tør hjemsende patienten?
Så vil jeg også gerne minde de mange harmfyldte debattører om at vi får historien efter hele hændelsesforløbet, hvor vi kender både årsag og den tragiske virkning. Når patienten træder ind på hospitalet har ingen af parterne det klarsyn.
Man må formode at ihvertfald en del af de 11 læger har været specialister der hver især har forsøgt at finde en forklaring på symptomerne, hvilket er yderligere besværliggjort da spædbørn ikke kan artikulere helt så præcist som blog-debattører.
Hvis blot en person har været fuldt ud overbevist om årsagen under hele hændelsesforløbet ville jeg formode at vedkommende agerede med fuld hengivenhed, om det så påkrævede at anskaffe en metaldetektor eller frembringe lampe og batteritype som dokumentation.
Sundhedsvæsnet er til for at forbedre og redde liv. Det vil ikke altid lykkes. Hvis vi efterfølgende kun forsøger at placere skyld kan vi nå hele systemet igennem, inklusive forældre, læger, beslutningstagere og vælgere der placerer beslutningstagere før vi får udredet alle trådene.
Så lad os endelig belyse hvor vi kan forbedre systemet, men helst uden den vanefaste sorteper.
Det er tydeligt at der er noget sundhedspersonale her på debatsiden som skal have vasket hænderne og vredt skyder på budbringeren (Berlingske Tidende) i stedet for at diskutere substansen, altså hvorfor der forekommer så mange tilfælde af fejlbehandling! Det her drejer sig ikke kun om det nævnte tilfælde men også alle de tilfælde hvor patienter får forkert medicinering og efterfølgende dør p.g.a. inkompetent behandling! Der går mange læger og andet sndhedspersonale rundt på gangene som aldrig skulle have lov til at komme i nærheden af syge personer. Men sundhedspersonalet dækker over hinandens fejl og inkompetence og derfor er man inde i en ond cirkel!
blot en bemærkning:
jeg har intet med su7ndhedssektoren at gøre, kender ingen ansatte i samme.
Artiklen er blot dårlig journalistik -
Berlingske er hoppe på vognen: det er samfundet skyld-forældre har intet.
Sikke noget sludder Thomas Rasmussen. Forhold dig dog til indholdet af bla. mine indlæg der jo netop pointerer, at begge parter nok har en lige stor skyld i den tragiske død! Men at man skal passe på med at skyde skylden på nogen som helst før der foreligger klokke klare beviser i skyldsspørgsmålet. Det er ikke meget bedre, at blindt forsvare Berlingske’s ensidige totalt tagen parti med forældrene uden at have nogen form for dokumentation eller for den sags skyld udtalelse fra den anden part. Endnu!
Desuden arbejder jeg ikke indenfor Sundhedssektoren ;)
Kristian Andersen har naturligvis ret i, at der er tale om et svigt fra såvel forældre som systemet. For mig er dette her bare så meningsløst, at skyld forekommer et tomt begreb!
Faktum er, at forældre ikke kan være over deres børn 24-7, men når det går galt, bærer de alligevel ansvaret. Og ja, forældrene kunne have taget på hospitalet, eller være gået til et privat hospital, men ikke alle er lige oplyste eller lige velbemidlede. Måske har vi brug for en oplysningskampagne om sundhedssystemet i i stil med 114-kampagnerne.
Som hos forældrene er ressourcerne i sundhedssystemet også begrænsede. De undersøgelser, som ville have været påkrævede for uden forældrenes hjælp at konstatere årsagen til Christians lidelser ville have været omkostningsfulde og ubehagelige for knægten. Og unødig brug af røntgen mistænkes forbundet med skadelige virkninger for barnet senere i livet (øget risiko for kræft osv.).
Vores erfaringer med børn og vagtlæger er yderst positive, vi har også som regel selv stillet diagnosen, inden vi når frem og ved, hvilken behandling vi skal bede om – længe leve google og netdoktor. Men når jeg stiller svære spørgsmål og spørger til alternative behandlinger har jeg aldrig været ude for ikke at få et velargumenteret svar.
Den eneste sammenhæng hvori jeg har oplevet vægelsind i lægernes diagnoser og anbefalinger er relateret til en medfødt genetisk defekt hos vores datter, det er en lille ting, og noget lægerne ikke ser hver dag. Men jeg har aldrig oplevet at blive nægtet ekstra undersøgelser eller specialistbesøg, når jeg har spurgt. Jeg har end ikke haft behov for at insistere – måske du får ret, og jeg får fred?
Jeg nægter simpelthen at tro, at en læge ville ignorere et udsagn om, et slugt batteri. Men det svigt, som, jeg frygter, forekommer, består i, at lægerne laver ubevidst differentiering af deres behandlingen af patienterne (en vist målrettet differentiering i håndteringen er vel nødvendig – forskellig retorik osv.). En veluddannet, velforberedt hønemor får lige, hvad hun peger på, mens en socialt belastet, desperat, uvidende familie bliver spist af med en standard diagnose.
For mig består forældrenes svigt ikke i, at de ikke har opdaget, at stakkels lille Christian slugte batteriet, men at de ikke råbte op overfor systemet – om ikke andet så slæbte deres far og mor med til lægen for at hjælpe med at gøre det!
Om de mere velvilligt nøjes med en letkøbt, statistisk diagnosticering, når der er tale om social klasse 5 patienter jf. Anne Pedersen, vil jeg bestemt ikke udelukke, og det er bestemt ikke rart at tænke på.
Den meget skrivende Kristian Andersen bliver ved med forsoeg paa tilsloering af det fatale og klokkeklare svigt af laegerne og Hospitalet i Holbaek.
Dette handler ikke om mere eller mindre kvalificerede foraeldres/paaroerendes mulige undladelser og upraecise forklaringer foer barnets overgivelse til laeger og Hospital i Holbaek.
Efter barnets overgivelse er det selvsagt udelukket for de paagaeldende 11 (sic) laeger at toerre ansvaret for professionel inkompetance , for manglende undersoegelse,diagnose og behandling af paa barnets foraeldre eller nogen andre end dem selv.
Forloebet med det godt eetaarige spaedbarn Christians , som jo desvaerre ikke selv kunne opfylde de naevnte laegers udtalte behov for oplysning og vejledning, viser med hjerteskaerende klarhed de direkte konsekvenser for patienterne af laegernes og hospitalets svigt og sjusk.
Og nu viser al travlheden ved haandvasken, inklusiv Hr.Andersens, saa laegernes sjaeldent svigtende opmaerksomhed paa konsekvenserne for dem selv af inkompetancens eksponering i offentligheden.
Vor herre bevares.
Der er under ingen omstændigheder tale om underlødig kampagnejournalistik fra Berlingske Tidendes side, fordi beretningen om den 14 måneder gamle Christian er så velunderbygget i dokumentationen, at enhver med bare en smule pragmatisk tankegang kan se, at her er der tale om inkompetence og uansvarligt svigt fra de involverede lægers side.
Ja, vi kan alle begå fejl i vores respektive arbejde, men forskellen på lægestanden og andre faggrupper er, at de trods alt har valgt et job, der går ud på at redde liv eller helbrede andre mennesker gennem korrekt stillede diagnoser og behandlinger, for når lægerne fejler optimalt i udførelsen af deres arbejde, mister andre menneskesjæle livet eller bliver invaliderede.
Mænd og kvinder har som læger afgivet et højtideligt løfte om, at de altid vil gøre deres bedste for at helbrede og redde andres liv. Deres uddannelse, løn, ferie, pension og andet er betalt af skatteyderne, så kravet i hverdagen om høj faglig kompetence og menneskelig ansvarsfølelse i arbejdet er kun et rimeligt krav.
Ansvarsløsheden og ansvarsforflygtigelsen stinker langt væk i denne sag, når en lægelig vicedirektør skråsikkert fastholder, at forældrene til Christian under ingen omstændigheder kan have fortalt vagtlæger og sygehuslæger om deres mistanke med hensyn til, at deres søn måske havde slugt et farligt batteri, for så var han blevet røntgenfotograferet.
Forældrene og familien er altså fulde af løgn.
Som jeg læser Berlingske Tidendes artikel vedrørende omstændighederne omkring Christians død, gjorde forældrene Maria Andersen og Jimmi Knudsen samt bedstemoderen det eneste rigtige, da problemerne opstod med drengen – nemlig omgående at kontakte vagtlæger og sygehuslæger for at få en korrekt diagnose.
Hvad skulle de ellers have gjort?
Maria Andersen og Jimmi Knudsen er ganske almindelige mennesker, der som andre borgere tror på, at når man henvender sig med et sygt barn til de lægelige autoriteter, bliver man som udgangspunkt taget alvorligt, når man fremkommer med en teori om, at ens søn har slugt et batteri.
I stedet vælger de pågældende læger i det konkrete sagsforløb, at benægte enhver mulighed for, at Christian kunne have slugt et batteri. Hvilket i sandhed må kaldes en fejlagtig diagnose af dimensioner, når obduktionen så viser, at forældrene havde ret i deres antagelse med hensyn til batteriet.
En røntgenfotografering kunne have reddet Christians liv, hvis forældrene var blevet taget alvorligt med deres mistanke om et slugt batteri. Men om lægerne så ikke troede på dèn tese, burde de under alle omstændigheder have beordret røntgenfotografering, da man konstaterede mørk afføring med sorte, hårde klumper fra barnets endetarm.
Det gjorde man ikke.
Jeg kan ikke lade være med at tænke på, at hvis det havde været kronprins Frederik og kronprinsesse Mary, der havde gjort en tilkaldt vagtlæge opmærksom på, at lille prins Christian måske havde slugt et batteri, ja, så var der omgående blevet ryddet en hel etage og røntgenafdeling på Rigshospitalet i København for at undersøge ham.
Lægerne ville have stået i kø for at stille en korrekt diagnose, men nu er Maria Andersen og Jimmi Knudsen – ulykkelige forældre til den afdøde Christian – jo bare to ordinære anonyme borgere på kontanthjælp med gult sygesikringskort, i stedet for en sundhedsforsikring eller med kongeligt blod i årerne.
De ryger oven i købet cigaretter, og så bliver man i visse lægers øjne ikke regnet for noget som helst – eller troet på – når man kommer med sit lille syge barn i armene. Hvilket indikerer en barsk historie om, at store dele af nutidens lægestand ikke rummer de fornødne menneskelige kvaliteter og ansvarsfuldhed over for deres aflagte lægeløfte om, at man altid skal yde det optimale i arbejdet for at redde menneskeliv.
Hvad enten man hedder prins Christian eller bare Christian.
Jens L. Lorentzen jeg tilslører intet. Debater dog sobert mand!
En tragisk historie – ingen tvivl om det! Der er heller ikke tvivl om, at der mindst et par steder i forløbet, som det fremlægges af jounalisten, er blevet begået fejl. Drengen skulle, om ikke før, så i hvert fald i forbindelse med indlæggelsen på Holbæk sygehus, have fået taget et røngtenbillede.
Jeg synes bare lige, at man glemmer, at pga. at lægernes tavshedspligt får man kun historien fra én side. Jeg synes ikke, det er fair at hænge folk ud, som ikke har mulighed for at forsvare sig. Tavshedspligten er til for at beskytte patienterne, ikke lægerne.
I flere indlæg hænges de 11 læger ud ligeligt – f.eks. synes jeg ikke at vagtlægen, som indlægger drengen akut PÅ NOGEN MÅDE kan have en skyld. Han/hun har s’gu da gjort det helt rigtige med et barn med vejrtrækningsbesvær.
Til sidst skal man også huske, at vagtlægen er beregnet til AKUT opstået sygdom. I dette tilfælde var drengen syg i 14 dage og har kun en enkelt gang i starten af forløbet haft kontakt til egen læge (og kun telefonisk). Hvorfor? Der har da været rig mulighed for at kontakte egen læge, som har et meget bedre overblik end vagtlægen. Egen læge har nemlig adgang til alt hvad vagtlæger, speciallæger og hospitaler skriver, hvorimod det omvendte ikke er tilfældet. Vagtlægen kan derfor kun handle udfra et øjebliksbillede.
Til Kristian Andersen
Dine sidste to kommentarer viser ganske tydeligt at du ikke læser artiklerne. Det er ikke 11 læger batteriet er blevet nævnt for men tre, heraf to undersøgelser foretaget af to forskellige læger på henholdsvis Roskilde og Holbæk Sygehus. Du anklager medierne for ikke at belyse sagen fra begge sider, samtidig udtrykker du mistillid til forældrenes historie og forsvarer lægerne med argumentation i din egen tro og overbevisning. Jeg kan på ingen måde kende dine bevægegrunde og påstande som udmøntes i dine kommentarer, men jeg tvivler strækt på at du er en forælder. I stedet for at lufte din indre svinehund burde du måske overveje, om du selv ville have råd til at kontakte et privathospital for at for den behandling du har krav på som borger i det danske samfund. Min medfølelse går til Maria og Jimmy og den tragiske hændelse i november måned.
Jeg henviser til Kristian Andersens følgende kommentarer:
Kristian Andersen
14. juni 2009 kl. 15:13
Kristian Andersen
14. juni 2009 kl. 15:34
A. Sørensen. Sikket noget sludder! Forhold dig dog til hvad min pointe var og stadig er. Eller du har måske ikke læst mine indlæg ordentligt? ;)
Sjovt som visse debatører ikke forholder sig til hvad man skriver.
Vis mig et sted hvor Berlingske har forholdt sig b are lidt negativt (som en sand objektiv journalist skal) til forældrenes version eller forholdt sig til det faktum, at lægerne endnu ikke af juridiske grunde kan udtale sig og derved har berlingske kun forelagt os læsere historien en side af sagen, som de straks har gjort til den endegyldige sandhed! Venligst forhold dig til de fakta tak.
Desuden ville det være rart med en sober debattone hvor du ikke går efter debatørene men debatere sagligt uden angreb A. Sørensen. Ellers får man den tanke at du ikke kan acceptere andres mening!
Da chefredaktøren endnu ikke har fundet anledning til at kommenterer de mange indlæg – navnlig forklare hvorfor kritikerne har taget fejl (det må de jo i forhold til chefredaktørens mening) – så får vi sikkert et fyldestgørende forsvar i mandagens Berlinger for denne form for journalistik.
Til Kristian Andersen
Faktum er at en 14 måneder gammel dreng ikke er i live. Samtidig viser røgtenbilledet fra obduktionen er der sørme var et batteri i den lille dreng. Ydermere har en vagtlæge som havde med sagen at gøre, udtalt at det vil være normal procedure at fortage en røngentundersøgelse ved mistanke af denne art. Det skete dog ikke selv om denne henviste forældrene til sygehuset.
Følgende spørgsmål ønskes besvaret.
Er det nomalt at have sort afføring ved mellemøresbetændelse? Eller er det en indikation på at der er blod i afføringen?
Men det passede åbenbart ikke Cæsar den dag at vende tomlen op så der kunne blive taget et røngentbilled.
Hvem er det der er blevet krænket så der er tale om injurie?
Jeg har selv som vagtlæge og vagthavende stillet de rigtige og nogle få gange de forkerte diagnoser. Sådan er det. En væsentlig ting har jeg imidlertid erfaret og det er at der er en kultur på sygehusene der generelt sigter imod at beskytte eller “sparer” kolleger på andre afdelinger eksempelvis røntgenafdelingen. Kulturen er udbredt også blandt sygeplejersker og andet personale. Det er tankevækkende når man tænker på at der faktisk er bemanding og resurser tilknyttet disse afdelinger. Jeg forestiller mig at denne uhensigtsmæssige sparen andre kultur er opstået gradvist under uddannelsen hvor man som ung læge talrige gange har ordineret billeder der ikke viste sig velovervejet jævnfør røntgenpersonalets målestok. Man har måske deraf følgende udviklet sig en slags Tarzan syndrom som resultat af den uhensigtsmæssige hensyntagen til ikke at ulejlige. Ulejlighed er måske i sig selv blevet en parameter, hvor afhængighed er den modsatte pol. Et offentligt sygehus er ikke afhængig af patienterne som et privat sygehus er. Man kan være så fri at påstå at patienterne kommer til ulejlighed på et offentligt sygehus men er forudsætningen for driften af et privat ditto. Dejligt er det, at kunne lave sit arbejde og ordinere røntgenbilleder både til gavn for sygehus, patienter og ens egen faglige sikkerhed. Er der ikke en Journalist der kunne se på hvad røntgenafdelingen på Holbæk sygehus bruger på lønninger til personale på et døgn? Jeg er helt sikker på at det er et stort tal, så stort at alle tvivlstilfælde rigeligt kunne dækkes ind uden at der er nogen læge eller sygeplejersker skal ha dårlig samvittighed for noget som helst.
Først min dybeste medfølelse med Christian og hans familie. Det er frygteligt og uden mening.
Kommentarerne her bærer tydeligt præg af, at der ikke er kendskab til den diagnostiske proces og det brogede panorama af alt fra medicinplat, kroniske livsproblemer, grundløse bekymringer, banale og ufarlige lidelser, alvorlig sygdom og akut livstruende tilstande, som vagtlægen skal navigere og sortere i. Mennesker er ikke altid lige pålidelige, præcise og relevante i deres beskrivelser. Sygdomstegn og sygdomme har variabel sammenhæng hos forskellige mennesker og over tid, der kan være masser af “falske signaler” og “støj på linien”. Meget er gråtoner, som skal munde ud i et sort/hvidt svar. Diagnostiske procedurer (som fx røntgen eller kikkertundersøgelse) og terapeutiske tiltag (som fx medicin og kirurgi) er ikke ufarlige, og da specielt ikke hvis de udbredes til bred anvendelse blandt alle patienter som led i defensiv medicin, for at lægen kan holde sin ryg fri (100% sikkerhed er patologernes gebet, men så er det ofte for sent).
Til alle, der vil kunne argumentere relevant om kliniske beslutninger, kan jeg anbefale Henrik Wulffs “Rationel klinik”. Specielt vil jeg anbefale den til journalister, som vil tages alvorligt og ikke kun sælge aviser på laveste emotionelle fællesnævner.
Alle kan ikke henvises til nøjere undersøgelse hos specialister eller indlæggelse, så ville alvorligt syge drukne i mængden og dø på ventelister. 90-95% skal og bliver behandlet ved den primære lægekontakt.
Når det er værst, skal lægen under tidspres navigere med mangelfuldt søkort i tåge på oprørt hav med falske og løsrevne fyr og sømærker – og kravet er, at han fører skibet sikkert i rette havn hver gang.
I 2005 var der ca. 2,8 millioner henvendelser til vagtlægen og 78 klager til patientklagenævnet – 0,028 promille.
(Ugeskr Læger 2007;169(18):1712)
Og politikerne står i kø for at score billige point:
“Travlhed er ingen undskyldning i den sammenhæng, mener såvel Birgitte Josefsen og Liselott Blixt (DF):
- Når man sidder med en konkret patient, skal man ikke tænke på, om man har 27 patienter siddende i venteværelset udenfor, siger Birgitte Josefsen.”
OK, kære politikere, når lægen så har brugt tid på at udelukke enhver tvivl hos den konkrete patient om selv den mest usandsynlige diagnose, og køen i venteværelset er vokset til 47 patienter, får han så tilgivelse for, at patient nr. 35 med en akut behandlingskrævende tilstand i mellemtiden er død?
I morgen, når vagtlægerne for at holde ryggen fri, henviser revl og krat til indlæggelse på børneafdelingerne, hvad så med de alvorligt syge børn, som børnelægen ikke har nok tid til, fordi han drukner i banaliteter?
Tager journalisterne og politikerne ansvaret for det, eller er det så børnelægens skyld, at han ikke har 4 hoveder, 16 arme og et døgn på 96 timer?
Mennesker og sygdomme er et kontinuum, uden entydighed og oftest uden skarpe skillelinier. Der er begrænsede ressourcer.
Der skal prioriteres.
Det er ikke en perfekt proces.
Fly falder ned. Patienter bliver ikke altid behandlet optimalt.
Og bagefter, når facitlisten foreligger, kan alle lænestolsspecialisterne tydeligt se, hvad der skulle være gjort.
Og endnu engang til Christian og hans familie: Det gør mig ondt og sådan noget må ikke ske. Men det sker. Læger *begår* ikke fejl. De fejler en gang imellem. Som alle andre mennesker. Og kan kun undskylde.
Citat af Dr. Nielsen: “Kommentarerne her bærer tydeligt præg af, at der ikke er kendskab til den diagnostiske proces og det brogede panorama af alt fra medicinplat, kroniske livsproblemer, grundløse bekymringer, banale og ufarlige lidelser, alvorlig sygdom og akut livstruende tilstande, som vagtlægen skal navigere og sortere i.”
Min kommentar: Lægernes afvisning af et lille røngten foto bære tydeligt præg af en ophøjet tanke om “vi alene vide” og forældrene er nok bare rygere og plattenslagere.
Nej det må ikke ske!
Lægerne bør servicerer således at de afklarer problemet og tager et røngten foto, således at de kunne have afvist familiens påstand, hvis de mente den var forkert.
Det ville have ydet lille Christian retfærdighed.
Vores egen søn hedder Christian.
Jeg tænker med gru på, han kunne have hørt under den afdeling og at han kunne have haft behov for professionel hjælp.
Gudskelov vi bor i nærheden af et ordentligt hospital.
Citat af Dr Nielsen: “I morgen, når vagtlægerne for at holde ryggen fri, henviser revl og krat til indlæggelse på børneafdelingerne, hvad så med de alvorligt syge børn, som børnelægen ikke har nok tid til, fordi han drukner i banaliteter?”
Herre gud!
Det havde da været hurtigere at tage det lille billede. Så havde de læger da ikke skulle forøge ventetiden for de andre patienter med alle de relevante henvendelser, det endte med fra forældrenes side af.
Det var gået meget stærkere.
Og lille Christian ville havde været i live.
Ja vejen til helvede er brolagt med dårlige undskyldninger.
Jeg arbejder i hjemmeplejen.
Når jeg møder argumenter, som de fra Dr. Nielsen, så rejser hårene sig. Så er der noget galt med fagligheden.
Læger er for dårlige til at lytte. Det er ikke patienterne, der er dårlige. Lægerne tager fejl. Patienter skal have det dårligt. Ellers ville de jo ikke henvende sig.
De fleste læger er selvfølgelig progressive og har antenner ude.
Vores søn har haft lægevagt hjemme to gange.
Dygtige og top professionelle læger trods stress og sen tidspunkt.
Det siger alt, det her sker i dagtimerne på en special afdeling.
Det skriger til himlen, at det er et rigtigt dårligt forløb. Noget er kikset fuldstændigt hos lægerne.
Citat af Dr. Nielsen: “…hvad så med de alvorligt syge børn, som børnelægen ikke har nok tid til, fordi han drukner i banaliteter?”
Kære Dr. Nielsen: Den lille Christian var et af de alvorligt syge børn.
Desværre druknede han i lægernes banaliteter.
Den sag her må afdelingen tage på kappen ubetinget.
De læger kommer til at stå sig dårligt, hvis de gemmer sig bag en undersøgelse.
De kan sige undskyld og lære af fejlen og redde lidt anstændighed.
Men det er en sag, de ikke kan forklare.
Jeg afventer stadig en fuld FAKTA og en redegørelse fra BEGGE parter. Før vil jeg ikke some visse debatører samt usaglige journalister gøre mig til dommer over hvad der op og ned i denne tragiske historie!
Helt enig med Per Tork Larsen. Det undrer også mig hvis der ikke er taget røntgenbilleder. Dette er et banalt tilfælde og hvis lægerne havde udvist rettidig omhu ville barnet aldrig være afgået ved døden. Altså er der begået fejl!
En generel kommentar fra en nu pensioneret sygeplejerske/sundhedsplejerske:
Når jeg selv personligt eller mine pårørende har været syge, har jeg altid prist mig lykkelig over at vide, hvordan jeg skulle fremlægge problemerne og jeg har aldrig ladet mig spise af, af uvidende eller inkompetente vagtlæger. Det er med stor beklagelse at jeg konstaterer dette faktum, for sådan burde det ikke være. Jeg har tit tænkt med gru på alle dem, der ikke har deres viden eller ordet i deres magt i disse situationer og Christians tragiske historie kommer desværre ikke bag på mig. Der er en indbygget arrogance og overfladiskhed i det offentlige sygehussystem, hvor man tit dækker sig ind under travlhed, men hvor det burde handle om at lytte og stille de rigtige spørgsmål.
Jeg har selv ofte på en families vegne taget kontakt til sundhedsvæsnet, fordi de netop ikke kunne “trænge igennem”.
Det er en skam og skændsel at man skal være veluddannet og i en høj socialklasse for at få en god behandling.
Til flere debatører
Der er en del der ikke hel skelner mellem lægevagt og sygehus. I lægevagten er det ikke mulgit at tage rtg, man har sit stetoskop, sin hænder etc men ikke så meget andet. Røntgen er under sygehusene. Lægevagten har ikke mulighed for at bestemme hvad en læge på sygehusene skal gøre/sige. Dette blot til orientering til alle de der kalger over lægevagten i denne dsag ikke tog et røntgenbillede. Det er ikke muligt i lægevagten. Går man derimod til egen læge har denne mulighed for at ringe til den lokale røntgenafdeling og få taget et billede.
Så skil de to ” instanser” ad, jeg ved det er svært når ikke en gang journalisterne gider forsøge at oplyse men kalder det lægevagtsvigt at der ikek blev taget rtg. Lægevagten gjorde hvad de kunne, de tilså og indlagde.
@Thomas Rishøj.
Når man ringer til lægevagten, bliver man henvist til at møde op hos lægevagten, der fysisk befinder sig på et sygehus. Denne lægevagt har mulighed for at viderehenvise til skadestuen, hvor man igen efter en konsultation kan få taget akut røntgen, hvis det skønnes nødvendigt.
@Ulla
Jeps netop det jeg siger, man kan sende til sygehuset der kan bestille røntgen hvis de mener det er nødvendigt. Andet kan lægevagten ikke.
@ Thomas.
Men det havde lægevagten og flere andre læger involveret i denne her sag åbenbart ikke fundet nødvendigt. Heraf kritikken.
Skal vi ikke vente med at dømme folk til sagen er undersøgt?
Jeg kender lægeverden fra den anden side, og selvfølgelig tager man et rgt billed hvis forældrene fortæller om at barnet har slugt et batteri.
Det lyder dog mærkeligt, at forældrene har sagt til flere læger, at barnet har slugt et batteri, uden at det er blevet noteret i journalen. Bevars kommunikationen kan da glippe en gang eller to, men i 11 tilfælde? Der er noget her der ikke passer. Kunne det være at forældrene sidder tilbage med en stor sorg og skyldfølelse, berettig eller ikke berettig, og ubevidst forsøger at forklare deres barns død med svigt af sundhedsvæsnet?
Tilsidst kan det nævnes, at rgt billeder ikke sidder så løst hos børn som hos voksne, da man ikke ønsker at give børn kræft pga en slugt 25-øre.
@ulla
Lægevagten sendte da netop drengen til børnelægerne på sygehuset, hvis du mener de skulle have valgt skadestuen forstår jeg dig ikke hetl, Skadestuen er til skader, dette problem hørte til ved en børnelæge (pga alderen) hvad e det været dig eller mig var det en mediciner evt en kirurg. Så lægevagten gjorde som jeg kan se hvad de hadve af muligheder, at man på sygehuset ikke valgte et rtg er ikke noget lægevagten har indflydelse på
Dette bliver en strid om ord og er en distraktion fra det egentlige emne, nemlig den dårlige komunikation fra lægernes side. Mit ærinde mht. min første kommentar var at beklage, at det er svært for mennesker, der ikke kender systemet og ikke taler “sproget” at blive hørt og taget alvorligt. Dette problem burde blive gransket af hele det offentlige sundhedsvæsen.
Stor ros til Berlingske for – igen – at tage fat i et af velfærdsstatens smertepunkter. Det er fuldstændig afgørende med god, dybdeborende journalistik for debatten om vores samfund – tak for det!
Jeg har undret mig over, at fokus i sagen nu er blevet lagt på, hvad forældrene har sagt til vagtlægerne om årsagerne til deres drengs sygdomstegn. Under alle omstændigheder må man spørge, om ikke det er lægernes kliniske udredning, der er fejlet fatalt i denne sag. Uanset, hvad forældrene selv angiver som årsag til drengens dårlige tilstand, bør lægerne undersøge drengen til bunds. Det må da vække undren, at et forældrepar henvender sig SÅ mange gange med en lille, syg dreng – uanset, om man tror han har slugt papir eller andet, må en alarmklokke da ringe hos en kliniker. Eller hvad?!
Artikelserien er meget aktuel og vedkommende – emnet er helt rigtigt! Journalistikken lader dog lidt tilbage at ønske.
Jeg har nu læst alle Berlingskes indlæg i debatten igennem: På siden “Historier: Forældre der føler sig svigtet af vagtlægen” (hvor man også selv kan skrive sin historie) er langt hovedparten af historierne copy-pastet fra patientklagenævnets hjemmeside. De er skrevet af anonyme (berlingskes journalister, formentlig). Spørgsmålet er: Har berlingskes journalister spurgt forældrene i disse tragiske sager, om de må bruge deres historier?
På trods af, at kilden er angivet rigtigt (altså patientklagenævnet), er det vel ikke korrekt at sætte disse historier op sammen med læsernes egne historier?
@Ulla
Helt enig, vi kan ikke undgå fejl men om ikke andet skal vi prøve at lære af de fejl der uundgåeligt vil ske så vi forhåbentligt blvier bedre og undgår nogle fejl.
Mine svar til dig var udelukkende fordi du selv kommenterede på mit indlæg om den manglende skelnen mellem de forskellige “instanser” og deres muligheder etc. Og nej ikke en strid om ord men en præcision af hvem der kunne have gjort hvad i denne ulykkelige sag. Jeg oplever desværre alt for tit at folk har fejlagtige forventninger til hvad der er muligt i lægevagten, derfor mit indlæg.
Lægerne gør helt utvivlsomt deres bedste, når de stiller en diagnose.
Tja, det er utvivlsomt rigtigt. Og man tager jo også alle værktøjer i brug for at kunne lave en eksakt diagnose. Heriblandt fx. scanning, röntgen, o.s.v. I Danmark går man jo ind for forebyggelse, gør man ikke?
“Man undersøger norske blødere, når de har fået et ølkrus i hovedet og dukker op ved Rigshospitalet, man sender dem jo ikke hjem, de fulde svin, vel?” Sagen undersøges! “Man siger ikke til tyskere på Vestkysen, når de dukker op ved sygehuset/skadestuen som normale mennesker gør, at de først skal ringe til vagtlægen som selvfølgelig ikke taler tysk, vel?” Sagen undersøges.
Ligner det et mønster? Alle kan fejle, nogle gange er fejl sat i system.
Det er en tragisk sag – nogen burde have opdaget, hvad der var galt, men tit er læger alt for fokuseret på det eksotiske og usædvanlige og overser det banale.
I dette tilfælde undrer det dog også, at familien ikke gik til egen læge! De havde 14 dage, hvor de kunne have henvendt sig i konsultationstiden.
Dog er tiden ikke til at bebrejde forældrene – selv den mest inkompetente og forvirrede må kunne forlade sig på, at højt uddannede specialister (det er alment-praktiserende læger også) opdager, hvad der er galt. Der er jo faktisk mange sygdomme, de færreste kender eller blot har fantasi til at forestille sig.
Men mon ikke man også kan forestille sig den tanketorsk hos læger, der åbenbart påstår, at ‘et barn slet ikke kan sluge et batteri’, at de har tænkt på et AA eller større gammeldags modeller, uden at tænke på de små runde i pillestørrelse.
Man bliver så frygtelig trist når man læser Christians historie, og vil lige påpege at man jo ikke får kræft af en enkelt røgentfoto og der var jo heller ikke legetøj drengen sad med og læger burde vide, at børn i den alder lige så meget udforsker verden ved at putte ting i munden.
Tilbage står blot den kendsgerning, uanset hvad forældrene har gjort eller ikke gjort: 11 læger har på ialt 14 dage ikke været så interesserede i at redde drengen, at bare een af dem fandt på at bestille en røntgenundersøgelse.
Er det her DK anno 2009 eller er vi blevet et 3. verdensland?
Det må på een eller anden måde være kriminelt, og det er dybt dybt dybt tragisk at noget sådant kan foregå, og at man bagefter blot begynder at flytte rundt på ansvaret. Senest er det åbenbart forældrenes egen skyld…
Alle forældre til babyer og lidt større småbørn ved, at de små putter alt i munden, de kan få fingre i. Det burde de læger, elleve er nævnt, Christian og hans forældre har været i kontakt med under de skæbnesvangre 14 dage, naturligvis have taget i betragtning som noget helt og aldeles oplagt, også selv om forældrene/familien måske/måske ikke har nævnt, at barnet havde slugt et fremmedlegeme i form af et batteri.
Derfor mener jeg, der er tale om lægesvigt af grov karakter. En eller to læger kan måske tage fejl, men elleve på stribe?
Naturligvis kan familien ikke bebrejdes. Den gjorde, hvad enhver fornuftig og ansvarlig familie ville gøre: Styrte til egen læge, hvis denne har åbent, ellers til nærmeste skadestue, så snart det umælende barn viste tegn på, at der var noget galt. Og familien bliver ved og ved med at kontakte lægerne, men hvad fik familien ud af at stole på sagkundskaben? Nul og niks. Hvis historien om lille Christian vitterligt er gengivet korrekt i medierne, er det en skandale for lægestanden. Ihvertfald for de elleve involverede.
Det er vel symptomatisk for det offentlige sygehusvæsen, at det er det eneste sted man opererer med “utilsigtede hændelser” – i alle andre forhold er der tale om fejl.
Vores sygehusvæsen består desværre kun af tre parter – læger, sygehuspersonale og den til enhver tid bevilgende myndighed.
I denne treenighed er også modsætningen – den udførende part vil have ressourcer og den bevilgende en ydelse.
Det har i tidens løb ført til horible overenskomster og arbejdstidsbestemmelser der skriger til himlen og et væsen der ikke har nogen interesse i at forbedre eller optimere ydelserne.
Konflikten i denne treenighed giver sig da også udslag i, at det ikke er ualmindeligt at man bliver mødt med kommentaren – …”desværre det har vi ikke ressourcer til – tal med din politiker…”
Den manglende part – nemlig patienten – burde være i centrum – men er nærmest blevet en belastning – væsenet skal bruge CPR nummeret så man kan dokumentere kontakten – og herefter bruge så få ressourcer på vedkommende som muligt.
Patientens manglende sanktionsmulighed overfor dette væsen er ikke-eksisterende. Patientklagenævnet er også indrullet i væsenet og sandsynligheden for at menigmand kan trænge igennem dette system er nærmest ikke-eksisterende.
Tænk hvis der var en direkte sammenhæng mellem det væsenet leverede til den enkelte patient og de ressourcer dette væsen fik…?
Hvad med den enkeltes ansvarlighed – tænk at kunne fralægge sig ansvar for det job man er ansat til at udføre ved at råbe ressourcemangel….Os der beskæftiger os med ussel mammon tager et langt større ansvar i forhold til vores kunder – end sygehusene til patienterne – men det er naturligvis også kun mennesker…
Og så er der nogen der ikke kan forstå at flere og flere vælger en privat sygeforsikring.
Jeg efterlyser politikere der tør gøre op med dette vælde og sikre at patienterne kommer i centrum.
Mvh
Lars Andersen
Dette er en skandale uden lige. Jeg har ikke de rigtige ord for det.
Yderligere har formanden for lægerne sagt, at hvis ikke folk er gode til at komunikere, så kan lægerne ikke gøre for, hvis der sker fejl. Hvad bilder han sig ind, at sjofle et ungt ægtepar der på grund af lægernes ligegyldighed har mistet deres elskede lille dreng. Dupont skam dig. Du skal vist lære hvordan man udtaler sig om andre mennesker.
Fordi du har en eksamen, skal du ikke tro du er bedre end andre.
Det er rystende hvad vi snart må lægge krop og sjæl til.
@Lars
Der er både utilsigtede hændelser og fejl i systemet. Systemet er forsøgt designet så man dels kan fange de brådne kar (ikke de der fejler for det gør alle også læger men de der sjusker groft eller gentagne gange) og så man lærer af de fejl der uundgåeligt sker og dermed forhåbentligt undgår bare nogle af dem fremover.
Hvilke arbejdstidsregler tænker du på? De der siger at man kun må arbejde 37 timer pr uge (som alle andre overenskomstansatte) set over typisk 14 uger? Eller de der begrænser antallet af nattevagter til i gnmsnit hvert 6. døgn?
At privathosp efter din mening er bedre skyldes bla at de ikke har akut modtagelse (fraset en skadestue i Kbh). De kan nægte at tage i mod patienter der er for krævende eller fordi de ikke har tid/tilbyder denne operation, det kan det offentlige ikke.
Hvad med en børnelægevagt? Christians skæbne er så trist, men vi, der nu læser forældrenes og bedsteforældrenes beretning og lægernes kommentarer, ved jo ikke, hvor det gik galt. Har det virkelig bare drejet sig om en magtkamp om et røntgenbillede? Det er jo grotesk! Jeg sad for et par år siden en tidlig fredag aften i en vagtlægekonsultation med en bragende, meget akut blærebetændelse og blev konsekvent skubbet tilbage i køen til fordel for unge forældre med grædende, sløje børn. Forældre, der højlydt beklagede sig, optrådte truende eller meget dramatiske. Det sidste par, der fik lov til at overhale mig, kom ud med en post-it med et håndkøbsmiddel, som de blev enige med sig selv om, at de ikke gad hente før næste dag. Da var det så, jeg med klar stemme sagde, at nu var det vist min tur … En børnelægevagt ville kunne fokusere på et lidt andet sygdomsspektrum end den allround lægevagt, vi er henvist til nu, og kunne vel også specialisere sig i den kommunikation, der skal til for at få urolige og overtrætte forældre med et sygt barn i tale. Just a thought!
T. Christensen anfører ovenfor, at fordi en læge har en eksamen, skal han ikke tro, han er bedre end andre.
Det vil jeg nu nok mene, han helst skal.
Det er jo det, der er det springende punkt i sagen om Christian: Der er elleve uddannede læger, der har tilset drengen, men uden at stille det allermest oplagte spørgsmål til familien: ” – Kan det tænkes, at jeres dreng i et ubevogtet øjeblik har slugt et fremmedlegeme? Hvis ja, så er det nemlig oplagt at tage et røntgenbillede.”
Hvis vi alle sammen vidste lige så meget om at stille en diagnose som lægerne, er der jo ingen grund til at kontakte en eller elleve medicinmænd.
Derfor skal lægerne naturligvis (helst) være bedre end os ikke-læger hvad diagnoser og behandlinger angår.
Thomas
Der er en eneste årsag til at privathospitalerne er bedre – der er en sammenhæng mellem den ydelse de leverer og de penge de får.
De vil være sikre på at patienten får en ordentlig behandling.
Det får dem til at oppe sig.
Skadestuen og særligt belastende patienter kan der tages hånd om på særlige enheder i det offentlige system.
Med hensyn til overenskomster – så er det ganske uhørt at man som ansat i en privat virksomhed – uden virksomhedens samtykke kan gå ned i tid for at supplere indkomsten via udførelse af arbejde for en anden virksomhed.
Og det er fortsat sådan at arbejdstidens tilrettelæggelse tillader at der er plads til udførelse af privat eller andet arbejde…(læger).
Men min største anke er nok at jeg al for tit har mødt personale og læger der ikke tager ansvar for det job de er sat til at udføre…
Jeg fik på et tidspunkt oplyst fra MA09 på Glostrup Hospital, at de ikke i en 3 ugers periode havde haft ressourcer til at faxe en henvisning til Hovedpineklinikken – der i øvrigt ligger på samme adresse….
For en del år siden blev jeg selv syg og endte på sygehuset. Visiterende læge lavede det første interview med mig og jeg svarede beredvilligt på alle spørgsmål.
Et par dage senere så jeg journalen – den viste sig at være smaskfuld med fejl, som kunne have besværliigjort en diagnose. Fejl, som helt tydeligt kunne have været undgået, hvis lægen havde lært at interviewe
(Bl.a. spurgte han, om jeg havde haft andre sygdomme – jeg svarede, at jeg havde haft en hepatit. I journalen blev den, tidsmæssigt, placeret i min barndom…faktisk havde jeg haft den to år tidligere. Et enkelt “hvornår?” kunne hurtigt have opklaret den misforståelse).
Det var så tydeligt, efter læsningen af journalerne, at de læger, jeg var i kontakt med, aldrig havde lært hverken at spørge ind og følge op. De skrev, hvad de troede de hørte.
Og de havde ikke lært at lytte.
Nogen tid senere mødte jeg tilfældigt dekanen for det medicinske fakultet i Århus, Palle Juul Jensen, og foreslog ham, at han brugte nærheden til journalisthøjskolen til at lade dén skoles lærere i interviewteknik lære fra sig.
DET mente Jensen nu var en totalt tåbelig idé.
Jeg ved ikke, om der er sket noget på medicinstudiet siden da; men artiklerne om Christian tyder ikke på det.
Undskyldningen med stress køber jeg ikke.
Min datter blev på et tidspunkt spurgt af en neurolog: “Hvor meget drikker du om dagen” – Min datter svarede “Omkring en liter” – dette blev senere til en note i journalen om et alkohol problem…
@lars
de færreste læger på sygehusene går ned i tid, de arbejde 37 timer på deres primære arbejdsplads og bruger så noget af den fritid de får via natte og weekendvagter på at have et bijob. Der er enkelte der har “delt” arbejdsplands, eks 3 dage på det off og 2 dage i egen klinik, typisk øjenlæger, ørenæsehals etc. De fleste arbejder bare ekstra ved siden af så den holder altså ikke.
enig i dine betragninger om ansvar , vil nok vare brede den ud til alle, når folk ringer itl lægevagten med ondt i ryggen i 2 mdr fordi det lige passer dem bedre at blive undersøgt nu så er det manglende ansvar. Og den slags er der rigtigt mange af, hvis vi kunne undgå de oplagt udnødvenidge henvendleser ville bealstningen på sygehusene være meget mindre og dermed ville der måske være tid til lidt bedre kommunikation etc. Men det er også nogle steder blevet en “tilstand” ma ner i, vi kan ikke nå noget ås når vi det heller ikke. Enig med dig i det.
Hvor er det godt at vi har patientklagesystem hvor man kan få sin sag gennemgået og afgjort, så man slipper for at en hel masse fuldkommen subjektive, forudindtagede og uvidende mennesker skal dømme.
Og så var der en der snakkede om at lægestanden dækker sig ind under tavshedspligten, (hvilket kun underbygger ovenstående). Når man bliver ansat i sundhedsvæsenet skriver man under på at man har tavshedspligt, og det er for at beskytte patienten !!!. Hvis man bryder den kan man fratages autorisationen. I kan tro samtlige læger ville ønske at de kunne bryde den, for så ville de bedre være i stand til at tage til genmæle i forhold til helt urimelige anklager.
Lige nu har forældrene banefordelen og lægerne kan kun “kigge på”.
Og så lige endnu et punkt. NÅr man som læge, sygeplejerske eller andet bliver kørt igennem en klagesag, så har vedkommende det RIGTIGT dårligt, hvis det kan være en trøst for nogen af skribenterne her i bloggen.
Nej lad nu patientklagenævnet arbejde og træffe en afgørelse.
@lars
lille ekstra, arbejdstiden planlægges så man holder sig inden for 37 timer i gnmsnit over typisk 14 uger (en normperiode), regionerne vil som udgangspunkt ikke betale for overarbejde så derfor afspadsering. Og kan det planlægges så samfundet får glæde af arbejdskraften blot i det private ser jeg ikke et problem i det, det er vel kun en fordel under de givne vilkår eller? Jeg kender da forøvrigt flere privatansatte (ikke læger) der ahr et bijob med eks regnskabsføring etc. så det forekommer altså også i det private.
Til Jytte Bigom
Det var nu nærmest det rent menneskelige jeg tænkte på. Hvis du havde hørt ham, kunne det godt være du også havde undret dig over hans udtalelser.
Vil bare håbe at systemet har lært noget af denne ulykkelige sag.
@ Kristian Andersen:
Du afventer fakta.
Den 2. vagtlæge familien talte med giver den afgørende fakta.
Der omtales et fremmedlegme, som drengen har slugt.
Det andet vigtige fakta er, at det så er standard at røngten fotografere.
Det tredje fakta er at lægerne har (mis) brugt en masse tid tl at bortforklare den enkle og hurtige fotografering med andre og ikke relevante tiltag.
Drengen havde sort afføring.
Alligevel ignoreres familiens OG lægens (den 2. læges) ønske om røngten.
Selv om fakta kom på bordet, så ville du ikke ændre mening.
Det kan vi jo konstaterer her allerede.
Fakta er og bliver, at lægerne ikke har lyttet.
Det kostede Christian livet.
Citat af Christian Andersen: “Hvor er det godt at vi har patientklagesystem hvor man kan få sin sag gennemgået og afgjort, så man slipper for at en hel masse fuldkommen subjektive, forudindtagede og uvidende mennesker skal dømme.”
Har du overhovedet læst artiklen?
Hvad viser undersøgelsen, når den kommer?
Den viser at ti læger hævder, der ikke var tale om et batteri. De har aldrig hørt det nævnt. Hvorfor mon?
Fordi de ti læger vil “frikendes” for andel i Christians død.
Og så står de efterladte med et minde om deres døde søn, at intet nyttede, at det ikke nyttede at sige at drengen havde slugt noget, batteri eller papir. (For en af lægerne ved jo godt, der er tale om at der er slugt et fremmedlegme.)
Så står de efterladte og ser eftermælet på deres drengs død som ti lægers bedyrelse af, de aldrig har hørt om et batteri.
Selvom det er registreret nævnt, der er omtalt et fremmedlegme. Det alene skulle udløse et røngten.
Det gjorde det ikke.
Og i undersøgelsen bliver denne ligegyldige detalje et eftermæle, at familien ikke står til troende.
Og eftermælet bliver, at denne usandsynlige historie fra ti læger og deres store anstrengelse for at holde familien stangen er fakta.
Uanset at drengen døde, fordi de ikke lige gad røngten fotograferer.
Et foto havde reddt Christian og forkortet venteliste samt gjort alt lettere.
Men det var vigtigere for de læger at holde familien stangen.
Det kostede drengen livet, at de vidste “bedre”.
@jan
Ingen her ved hvad der er sagt etc, desværre kan det kun blive ord mod ord men an læge har hørt noget om et stykke papir som fremmedlegme og det ville aldrig medfører et rtg hvis det var det ma nmistænkte, papir ses ikke på rtg.
Men uanset hvad er det en tragisk historie som formentlig kunne have været undgået.
At amn ikke tog rtg havde ikke noget med at hodle dem stangen, det blev jo netop mere “besværlige” fordi barnet blev dårligere og derfor kom igen, hvis det med at holde dme væk var argumentet havde et rtg været oplagt.
Hvis man kan arbejde sig til frihed med det formål at påtage sig et andet job – afføder det naturligvis at der skal være en erstatning for vedkommende mens denne afspadserer. Ekstra udgift og det kan ikke lade sig gøre i det private.
Man kan heller ikke fraskrive sig tanken at lægen henviser til egen klinik…
Da jeg første gang skulle opereres for brok konkluderede min egen læge at jeg havde brok. Jeg blev derefter henvist til en specialist der konstaterede at jeg havde brok. Ved indlæggelsen – modtagelsen – undersøgte tredie læge mig og konstaterede jeg havde brok og til syvende og sidst den opererende læge….
Spild af ressourcer og der er ingen indenfor væsenet der har et eneste incitament til at lave den slags om – de lever jo af det…
Folks anvendelse af vagtlægen stiller naturligvis krav om anstændighed – men det kunne fint løses ved indførelsen af et gebyr…
Til Christina Andersen
Ja de implicerede læger (der afviste forældrenes bekymring om et batteri) bør da have en dårlig smag i munden. Istedet for at stå med en levende baby og et røntgenbillede står de nu med en død baby og et røntgenbillede. Det er grotesk.
@lars
Ja du har helt ret, igen er det en af forskellene fra det privat til det offentlige, med få undtagleser har de private ikke åbent for akutte henv aften og nat (oftest heller ikke i dagtiden) det har det offentlige. Derfor er der læger på arbejde døgnet rundt og de afspadserer så da overarb ikke udbetales. Det er der vel ikke noget galt i eller?
Og ja der har været sager med nogle der henv til sig selv og det er mere eller mindre blevet stoppet (det sker officielt ikke mere, om der er nogen der omgår systemet aner jeg ikke, men det er der jo nok, læger er jo kun mennesker som alle andre så..)
Et gebyr i lægevagten, tja jeg frygter at det så for alvor kun er de velstillede der vil ringe og at i hver tfald nogle med ringe økonomiske vilkår vil afstå.
Lars Andersen skriver, at hans datter engang blev spurgt af en neurolog, hvor meget hun drak dagligt – og at svaret var en liter.
Det havde hjulpet på forståelsen af indlægget og neurologens notat i journalen, hvis Lars Andersen havde skrevet, hvor gammel datteren var på det tidspunkt. Hvis datteren var fx ti år, ville enhver have undret sig gevaldigt over lægens konklusion, men hvis datteren var voksen på det tidspunkt, er det jo en anden sag. At ingen læge bør konkludere, at daglig indtag væske altid er lig med alkohol, er selvklart, og her burde spørgsmålet fra lægen naturligvis have været gentaget mere konkret over for Lars Andersens datter.
Vi patienter kan også begynde at vænne os til, at vi automatisk beder om en kopi af det materiale, der bliver skrevet og lagt i vores journal – fra den praktiserende læge til specialister og hospitaler. Og kopien skal vi kunne afhente, have tilsendt elektronisk eller få via post (mod selvbetalt frankering)umiddelbart efter, journalen er ajourført. Så er informationerne dugfriske, og der er mulighed for at få rettet eventuelle misforståelser her og nu.
Når man læser indlægene her på siden, læser man at flere har bemærket problemet med stigmatisering af patient og patientgrupper. Rygere og Norske blødere, homofili eller var det nu hæmofili der blev sagt. Det kan være afgørende for om patienten tages alvorligt. Et syndrom af magt og selv-tistrækkelighed, der med jævne mellemrum viser sit fæle ansigt, uanset hvilket “væsen” der er tale om. magten korumperer!!
Løsning:
Omstrukturering med flere døgnåbne klinikker med personale, røntgen, muligheder for div. prøvetagninger. Efter samme model som Vordklinikkerne i Sverige og på feriestederne i udlandet. Professionelt og godt for både patienter og ansatte. Gerne varetaget i koncesion med et eller flere koncesionshavere. Da PLO har frasigt sig “tilbuddet” om mere fleksible åbningstider i landtes praxi, tilgodeser foreslaget tilmed kravet om udviddet tilgængelighed.
@ Jytte Bigum.
Er det ikke underligt, at lægen slet ikke selv ved, hvad han eller hun spørger om?
Hvor meget VAND drikker du?
Hvor meget drikker du?
Hvor fra ved patienten, hvad spørgsmålet går på, hvis lægen ikke fortæller det?
Er patienten ansvarlig for lægens faglige nysgerrighed?
Nej!
Det er lægen selv.
Og taler vedkommende ikke et tydeligt dansk, er det ikke patientens skyld.
Det er der imod patientens problem.
@ Thomas Rishøj.
Det er objektivt konstaterbart, der ER talt om at et fremmedlegme er slugt.
To forældre og en læge bekræfter dette.
Det skal vi naturligvis ikke sammenblande med begrebet “partsindlæg”, som er det lægerne kommer til at bruge for at skyde ansvaret væk.
Hvordan bortforklarer du så, at det lille barn faktisk brækkede papir op, og at der ikke omgående blev taget røngten.
Det er principielt underordnet, hvad der er slugt.
Men i lægernes undersøgelse, vil det ikke undre mig, at det med batteriet bliver afgørende.
Men jeg håber da på, de der undersøger har mod og etisk fornemmelse nok til at turde kritiserer lægernes, i mine øjne, groft uansvarlige adfærd.
Lad mig også nævne, læger gør da hver dag normalt et godt stykke arbejde. Men hvis der er en kikser, så skal det selvfølgelig undersøges og påtales.
Vi lever jo ikke i et land, hvor folk hænges og brændes. Men tillad mig at punke de fjolser, der svigtede.
De skal såmænd nok alle blive i stillingen og ende med forfremmelse som årene går.
Men jeg mener, der er lavet et groft svigt. Og det skal de ikke tro er ubemærket.
Så godt spiller klaveret heller ikke!
@jan
Jeg er helt enig i at de brådne kar skal fjernes og de der laver en fejl skal påtales men det skal også erkendes i den brede offentlighed at selv gode læger laver fejl.
Jo det er partsindlæg, vi hører kun fra en side + en vagtlæge. Hverken du eller jeg ved præcist hvad det er sagt, det gør ekstra bladets , undsklyld berlingskes journalister heller ikke. Derfor kan det desværre kun være påstand mod påstand. Og det vil nok aldrig kunen være anderledes med mindre vi videooptager alt hvad der sker ved alle kontakter…
Igne ha nbrækkede et stykke papir op, det er ikke rtgfast materiale dvs papir vil aldrig kunen ses på rtg. Jeg undrer mig stadigh meget over hvad alel de lægers formål skulle have været, et rtgbilelde er nemt og ligetil, ikke noget stort problem, oftest den lette løsning da man så “slipper for” patienten lidt hurtigere og letter eefterflg kan side “der er ikke noget” (nu taler jeg helt generelt). Det er altid sværet at afslutte et petientforløb, at tage det ansvar, det er meget letttere at sende alt videre til adnre der så må stå med aben (igen helt generelt). Det vil smadrer ventelister og sygehusbudget hvis læger stoppr emd at vurdere ud fra det kliniske billede og bestiller diverse undersøgelser, det kaldes defensiv medicvin og meget meget udbredt, medfører alt for mange unødvendige undersøgelser med udgifter og besvær for patienten og samfundet. med lægerollen følger pligten til at skønne og retten til at skønne forkert.
Er der nogen herind som vil fortælle mig hvad man skal bruge et patientklagenævn til for herinde i dette forum lader det åbentbart til det er fuldkomment unødvendigt for massen har talt og dømt udfra diverse avisartikler og TV-indslag ? Jeg siger ikke at disse læger ikke har lavet en fejl, men det er da langt ude hvis de skal dømmes af os og ikke af et patientklagenævnet.
Eksempelvis har vi jo også en domstol til at dømme lovovertrædere.
Jeg synes at man skal være meget påpaselig med at dømme før man kender alle sagens akter, og det er der INGEN HERINDE SOM GØR !!!!
Til Dr. Nielsen
Det er korrekt at jeg ikke er læge, men til det må tilføjes at læge ikke er det eneste man kan læse til. Det er jo ikke en hetz på hele den danske lægestand, men det virker som om at læger er samlet i en nation og alle i denne nation lider af kronisk nationalisme.
Som Dr. Nielsen selv skriver, er der ikke nogen som kan arbejde uden at lave fejl. Når dette nu er rigtigt, hvorfor er så lige at det er så svært for den danske lægestand at indrømme disse fejl?
Citat Dr. Nielsen: “I morgen, når vagtlægerne for at holde ryggen fri, henviser revl og krat til indlæggelse på børneafdelingerne, hvad så med de alvorligt syge børn, som børnelægen ikke har nok tid til, fordi han drukner i banaliteter?” Men var Christian ikke et af de alvorligt syge børn? Hvorfor er det så at det tvivlsomme batteri først visser sig ved obduktionen? Alt dette har Dr. Nielsen selvfølgelig besvaret ved at understrege min inkompetence set i forhold til diagnosticering. Jeg syntes vi skal starte en indsamling til Dr. Nielsen. Pengene skal gå til en sejlbåd med navet Cæsar. Så skal Dr. Nilsen ikke længere gå i sin hvide kittel og dagdrømme om de smukke stillehavsatoller.
Men helt ærligt Dr. Nielsen, 16 måneder gammel, sort afføring og har ifølge forældrenes udsagn muligvis slugt et batteri. Jo men han havde jo fået penicillin, det kan vel give uregelmæssig afføring eller er det også forkert?
Måske skulle visse læger overveje at komme ned på jorden til os andre medborgere og patienter. Med det menes at fejl ikke skal dækkes til i titler og undskyldninger fra kollegaer. Det eneste en patient ønsker sig er en læge som er åben og ærlig. Det burde måske overvejes om den danske lægestand oven på dette, skulle komme med forslag til en revision af vagtlægeordningen. Igen kan en sådan ordning ikke fungere uden fejl, men hvor var det sikkerhedsnet som skulle fange den fejl der blev begået ved Christian?
Du kan ikke dække over en sådan fejl ved at nedgøre os andre Dr. Nielsen!
10.000.000 børn dør af sult hvert år – en tragisk sag for Berlingske.
1 barn dør af at spise et batteri – en tragisk sag for BT.
Fejl i afsnit 4. Det er 14 måneder og ikke 16, undskyld!
Kære Claus Hemmingsen,
Jeg synes, det alt sammen er lige tragisk. Man kan bedre handls på det nære, end på det fjerne.
Af alle de børn, der dør af sult, der er vi fysisk set for langt væk.
Og dog!
Jeg vil anbefale dig at adopterer et barn gennen SOS Børnebyerne.
Du kan gøre en forskel.
Det er bare at fatte telefonen og melde dig under sagen.
Hvis alle voksne danskere gjorde således, så ville det måske endda være en mediebegivenhed af demensioner.
Hvis det blev det, så ville alle andre melde sig og adopterer et barn.
Tænk dig, at man kunne redde alle de børn.
Har du gejsten?
Er du med?
Tør du?
Så gør det!
Hr. Thomas Rishøj,
Det her er jo kritik.
Det er ikke fordømmelse eller evig udstillelse.
MEN, selv læg folk kan regne ud, det havde afkortet hele diagnostiserings forløbet, hvis der blev foretaget en røngten undersøgelse.
Det er jo hele humlen, at der var tale om fremmedlegme og at det er standard.
Hele humlen er jo, man nidkært undsagde forældrenes informationer.
Og det gør kun ondt værre, at lægerne henholder sig til en forkølet forklaring om, de ikke havde præcist den information om batteriet.
Barnet havde slugt noget. De gad ikke, lægerne.
Punktum!
Jeg vil blæse på undersøgelsen. Der er vel næppe mennesker i dette land med minimun to hjerneceller, der ikke kan regne ud, hvilke interesser de, i mine øjne, svigtende læger har i at forklare det, de forklarer. Underforstået: Den kan vel næppe afklare andet end lægernes behov for en forklaring, der skal fritage dem for ansvar.
Kære Rene Jacobsen
Jeg kan forstå at du føler dig personligt ramt, selv om mit indlæg ikke nævner dig.
Mit indlæg handler heller ikke om Christian eller hans ulykkelige skæbne, udover hvad jeg skriver til hans familie først og sidst.
Mit indlæg handler om de generelle vilkår for lægegerning, som lægfolk ikke generelt er opmærksomme på, og hvorfor det mediecirkus journalister, bloggere og politikere pisker op, kan være direkte skadeligt for patientsikkerheden.
Du har den store fordel at sidde med facitlisten (derunder åbenbart også sikker viden om hvad der blev sagt i forløbet), og er ikke bebyrdet med viden om det lægefaglige problem at tage stilling, når du ikke ved at din patient er netop Christian, netop et slugt batteri og netop det forløb, som udspandt sig over de følgende dage.
Det er let at være bagklog. Måske skulle du afprøve din åbenbart forkromede forklogskab, de medicinske fakulteter optager studenter, så bare kom på banen!
Jeg kan kun anbefale dig og andre at læse mit tidligere indlæg en gang til…
@jan
Som mange herinde gør opmærksom på så er det stort set umuligt at ændrer en journal når noget er skrevet (det er så en helt anden snak) men det gælder også for læger der ikke kan ændrer deres oprindelige notat/journal uden at det kan ses efterflg. Så det er ikke noget de har fundet på bagefter det der står i journalen, det er hvad de har skrevet/dikteret umiddelbart efter. Igen vi har kun brudstykker og kun det berlingskes journalister ønsker vi skal have i deres historie men i det det viser er det ikke skrevet noget om noget batteri og det er ikke fortegnelser der er lavet og rettet, det er det de skrev i situationen. Modsat alt det andet der er kommet, det er lavet med “bagklogskabens ulideligt klare lys” eller hvad Thorsen nu sagde. Og det er meget lettere.
Og for nu at citere din skråsikkerhed og blinde tillid til Berlingske
PUNKTUM
Berlingske har talt. Lægerne er skyldige! Basta! Føj for en useriøs gang ensidig sort/hvid u-objektiv hetz Journalistik!
Ja denne kampagne nærmer sig BT journalistik.
Tag fat på et tilfældigt erhverv med en vis volumen, og man vil finde mennesker der begår fejl. Vi er jo trods alt mennesker, og ingen kan vel sige sig fri for at begå fejl.
Jeg foreslår at Berlingske undersøger hvor mange mennesker der har fået påvirket deres liv af useriøs journalistik i søsteravisen BT. Hvad med en kampagne hvor I inviterer læserne til at komme med tårevædede beskrivelser af hvordan de – uberettiget eller berettiget – er blevet hængt ud i avisen.
Se det ville være mod!
Denne kampagne – og den forrige, der gik ud over politiet – er for nem – og useriøs. Foragelse (og misundelse – hvad med at tage fat her næste gang?) er altid godt at appellere til.
@ Thomas Rishøj.
Ja det er jo det absurde, at barnet døde, fordi man ikke skrev noget om batteriet.
Og det skal så være det frikendende element.
Men nu er der jo skrevet noget om, at barnet slugte et fremmedlegme. Barnet har endda kastet papir op.
Skal vi tage nogle citater fra en kompetent person i sagen.
Citat: “Du kan se på mit notat, at der bliver nævnt, at barnet sluger et eller andet, men når man taler i telefon, så kan det godt være at jeg har hørt galt mellem papir og batteri. Men jeg har med sikkerhed hørt, at barnet har slugt noget, og det, jeg så tænker på er, om det har sat sig fast eller er havnet i lungerne. Det er derfor, jeg beslutter, at der skal ses på ham, siger Jens Mikael Gredal, der understreger, at det faktisk er ligegyldigt, hvad der er blevet sagt, hvis blot der er mistanke om et fremmedlegeme i et barns hals.”
Det VAR faktisk registreret at barnet har slugt noget.
Når læger senere nægter, der er berettet om dette, er det enten en fejl, eller det kommer dem til skade, de AFVISER at tage det i betagtning.
Skal man være læge, politiker, Stein Bagger eller blot enhver logisk tænkende person for at klandre disse læger for at være så skråsikre?
Citat: “Om det så er papir eller batteri er ligegyldigt, for der skal reageres på et fremmedlegeme. Jens Mikael Gredal støtter sig til sine notater, når han genkalder sig samtalen. Han har svært ved at huske den konkrete samtal.”
Det er nemlig pointen.
Barnet døde, fordi ingen gad tage forældrene alvorligt og ikke GAD/VILLE skrive det ned om fremmed legmet, batteri eller ej.
Det er det, som jeg er oprørt over.
Det er et element i sagen, der intet som sådan har med lægefaglighed at gøre i sig selv, det at man ikke gider tage andres udsagn alvorligt.
Og nu er det skæbnens ironi, at deres manglende anerkendelse af forældrenes udsagn frikender dem.
Fy de skulle skamme sig på den afdeling.
@ Kristian Andersen.
Er det meget bedre at barnet er sygt, forældrene fortæller om batteriet og at lægerne ignorerer det.
Bagefter kan de efterladte så få en lang næse, fordi barnet døde af, at de ikke tog forældrenes viden alvorligt?
SU.
@jan
Lægerne på sygehuset har ikke mulighed for at se hvad der står i lægevagtens journal (og omvendt).
Igen hverken du eller jeg var tilsted under samtalerne så vi ved ikke hvad der blev sagt eller ikke sagt, du vælger at stole på den ene part, fint nok men sig det som det er, det er et trosspørgsmål hvem der har ret for det er påstand mod påstand. Jeg vælger at undrer mig over at så mange læger bevist skulle have ville skade drengen, det forekommer mig ulogisk, men jeg aner ikke om det er tilfældet, det erkender jeg blankt. Og nej jeg deltager heller ikke i koret om dårlige forældre (inden du skyder mig det i skoen) over hovedet ikke, jeg konstaterer blot at vi kun har nogle journalisters tvivlsomme dækning af sagen, den ene parts oplevelse af det og en enkelt lægevagts noget vage erindringer at støtte os til. Lægevagts lægen har formentligt snakket med mellem 120-180 den aften, har nok 2-4 vagter pr mdr, det er ca 6 mdr siden..tja. Og hvis jeg sendte et barn ind pga mistanke om et fremmedlegme i svælg/hals/spiserør etc så ville jeg ringe direkte til den afdeling der var relevant og indlægge på den mistanke, ikke sende til en vurdeirng ved en anden læge jeg ved ikke har udstyret til at kunne tjekke om der er et fremmedlegme.
@ Hanne Hørdum.
Var kritikken af politiet da uberettiget, at betjente lod kriminelle gå selvom de havde begået et groft overfald?
Avisens kritik afstedkom jo at de blev fanget og til dels dømt for vold.
Jeg læste selv om sagen. Tonen var da pæn og sober. Indholdet sagligt.
Er tone og indhold da usagligt her også?
Hr. Thomas Rishøj,
Du skriver: “Jeg vælger at undrer mig over at så mange læger bevist skulle have ville skade drengen…”
Jeg mener absolut ikke at nogen overhovedet har villet skade den dreng med vilje.
Det ville have været en ganske anden sag.
Og sådan har jeg slet ikke fantasi til at tænke om nogle læger overhovedet.
Men jeg er af den opfattelse, at lægerne har ignoreret beretningen om, der er slugt et batteri.
Og jeg er slet ikke i tvivl om, det er rigtigt.
Ligesom Berlingske er dine indlæg fulde at flyvske postulater Jan Jørgensen. Du aner ikke hvad der gik for sig og hvad der blev sagt fra forældrenes side eller hvad lægerne hørte eller ikke hørte. Og Berlingske aner det heller ikke! Som jeg har pointeret mange utallige gange nu (for hamrende døve ører) så er det forkasteligt og ektremt usagligt/useriøst og grænsende til at være på grænsen til injurier, når Berlingske går ud med flyvske postulater uden at stille sig bare lidt kritisk til forældrenes version eller at vente på den anden parts – lægernes – version! Det kaldes at dømme folk på forhånd og det er vist ikke helt lovligt i et retssamfund!
Må jeg opfordre at den næste hetz er rettet imod alle de beviste og ubeviste (opdigtede løgne) fejl jorunalister laver dagligt. Nogle fejl endda så alvorlige at folks liv bliver totalt smadret af dem!
Foreløbigt er Christians liv ødelagt. Som det ser ud, så kommer forældrene heller ikke til orde, når de forsat fortæller, at de nævnte, barnet slugte et batteri.
Hanne Hørdum, du har efter min mening ikke ret i, at der er tale om en kampagne. Hvis du starter i toppen af denne side, vil du se, at chefredaktør Lisbeth Knudsen lægger op til debat med spørgsmålet: Hvad skal vi med lægevagtordningen?
Når man læser de mange, heraf mange interessante, indlæg hertil, må man godt nok erkende, at debatten (desværre også mit eget bidrag) – er løbet lidt af sporeti forhold til oplægget. Men der er tale om et vigtigt emne, idet vi alle, på et eller andet tidspunkt i vores liv, kommer i hænderne på ansatte i Den hvide Verden.
Af dit korte indlæg fremgår det også, at alt, hvad B.T. rører ved, er hetz og kampagner, og at Berlingske Tidende skulle holde sig for god til at løbe i hælene på den slags.
Sikke noget vrøvl! Læs Berlingskes artikel af 16. juni “Når det ender med døden”. Her ligger foreløbig elleve tragiske beretninger (fra 2007 og frem), offentliggjort af Patientklagenævnet, hvor de nævnte patienterne havde fremført symptomer, som var blevet helt og aldeles overhørt hos lægen, fx nakkestivhed hos et barn (!), smerter i hjertet, strålende ud i venstre arm, hos en midaldrende m.v. Symptomer, man ikke behøver at være læge for at tage meget alvorligt.
Vi er gennem tiden, blandt andet via artikler i fx B.T. – og tak for det – blevet tudet ørerne fulde, at vi skal lytte til kroppens signaler – og skrubbe til læge i tide. Derfor anser jeg det som en stor hjælp for lægen/vagtlægen, at patienterne selv kan bidrage med væsentlige informationer om deres symptomer/sygdom. Og det er dér, meget af debatten går på: Lægerne lytter ikke til os!
Hvad en artikelserie om politiet angår: Både politi og sundhedsvæsen er betalt af skattekroner, derfor skal blandt andet disse institutioner kunne tåle et endog meget grundigt tjek, også – og måske især – af medierne. Hvem afslører ellers, hvis der er rod og slendrian i diverse væsener og etater, eller hvis fx politikere har snablen for langt nede i de offentlige kasser eller på anden måde omgås lovgivningen til egen økonomisk vinding? I den forbindelse skal det vel nævnes, at hverken B.T. eller andre aviser og medier bringer fx en pinlig afsløring, uden at have hørt den eller de parter, der er under lup.
Til Kristian Andersen. Hvorfor skal der køres hetz mod journalister, der har bevist, at der er hold i indholdet i deres artikler? Med mindre, du har stavet forkert og mener bevidst (altså tilsigtet)?
Personligt tror jeg ikke, at danske journalister bevidst skriver løgnehistorier. Det kan sagtens forekomme, at de ikke altid skriver HELE historien på én gang, men at den følges op, når de har gravet dybere i sagen, fremgår da af hver dags aviser.
Det havde i øvrigt klædt dit indlæg, hvis du havde nævnt et par eksempler på din påstand. Det ville om ikke andet have gjort det mere troværdigt.
“vi får hvad vi betaler for, eller ?”
Sådan starter debatten, og måske er her også en pointe… for hvad er det vi betaler for ?
Kig engang på aflønningen af vagtlæger som berlingske publicerer: http://www.berlingske.dk/article/20090616/large/90616042/
Hvis denne aflønning står til troende, skriger dette i sig selv efter misbrug af kinesiske dimensioner…
Grænser for grådighed?
Iflg. grafikken: “Sådan aflønnes vagtlægen”, kan man se, at den hyppigste ydelse, nemlig konsulatation over telefon, honoreres med gennemsnitlig 100 kr/gang. Andets steds fremgår det, at 150-200 patienter er igennem på en 8-timers vagt. Det giver forsigtigt sat en timeløn på 2000 kr/timen! Hvis blot denne timeløn kunne sænkes lidt, kunne vi få råd til at få flere læger på vagt, og med mindre arbejdspres til følge. Til fordel for alle – også de stressede læger. Omvendt: man kan ikke tjene 2000 kr i timen og samtidigt beklage sig over arbejdspresset. Det er ganske enkelt dobbeltmoral!
@jan
Fint at du ikke er i tvivl, det er jo din ret.
Generelt til andre omkring arbejdspres etc. Hvis mange ville ringe til deres egen læge med fornyelse af p-piller, rygsmerter i 4 år, eksem på et ben i en uge etc så ville der være bedre tid i lægevagten. Og hvis I nu alle husker næste gang I venter 20 min på at komme igennem at det skyldes at vagtlægen bruger tid på dem foran jer og at det derfor tager tid som giver ventetid, så ville det være rart (især hvis I undlod at bruge de første 60 sekunder på at brokke jer over ventetiden)Måske ville det hele gå lidt bedre. jeg forventer ikke noget fordi det er mig mig mig, meget tit, forståelsen for at andre kan have behov også er meget meget lille.
Dertil husk at det er prak læger der oftest er i lægevagten, dvs flere læger i lægevagten giver færre læger i dagtiden i lægehusene og dermed lægnere ventetid.
Og sidst omkring lønnen, det koster hver dansker, fra spæd til olding, ca 1400 kr pr år at have lægedækning døgnet rundt. Det er prisen sådan i runde tal. Prøv at ringe til en VVSmand lørdag nat, eller en låsesmed, hvad koster det?
@Thomas Søgaard
Hvis der virkelig er henvendelser angående: “fornyelse af p-piller, rygsmerter i 4 år, eksem på et ben i en uge”, så har vi jo første step til en løsning: Sæt en sygeplejerske ind for at screen åbentbare grundløse henvendelser væk fra lægen. Endvidere er det komplet irrelevant, hvad det koster pr. dansker pr år. Hele debatten handler om, hvad man får for pengene, og det er tydeligvis ikke nok, hvilket i øvrigt ikke kan overraske med den timeløn. Mht færre læger i dagtiden: Så vidt jeg er orienteret har alle vagtlæger det som et ekstra job, og arbejder altså fuld tid ved siden af.
Mht. timeløn:
Vagtlægerne er ikke selv herrer over antallet af henvendelser. De kunne selvfølgelig bruge mere tid på hver enkelt kontakt, men det ville så medføre en forøget og stadigt voksende ventetid. Ventetid er noget af det patienterne ifølge undersøgelser er mest utilfredse med, og øget ventetid ville også ramme kritisk syge patienter, måske med fatale følger.
Så kunne man ændre honoraret, det er for telefonkonsultation:
- 24,84 kr. i dagtiden på hverdage.
- 86,17 kr. frem til kl 22 på hverdage og kl. 08-22 på lørdage, søndage og helligdage.
- 108,87 kr. resten af tiden.
Det er altså honoraret for per telefon med en patient, lægen ofte ikke kender fra tidligere, at afklare de aktuelle sygdomstegn i relation til patientens tidligere helbredstilstand, afklare patientens øvrige situation og ressourcer og på denne baggrund at foretage en lægelig vurdering, lægge og effektuere en handlingsplan (fx. rådgivning, receptudstedelse, henvisning) og derefter i et lægevagtnotat at dokumentere alle relevante oplysninger, diagnosen og begrunde vurderingen og handlingsplanen.
Til dette anvender lægen viden og erfaring samlet gennem 6,5 års medicinstudie, 6 års efterfølgende uddannelse til praktiserende læge og ofte mange års erfaring i almen lægepraksis, livslang læsning af faglitteratur, flere årlige kurser, udover menneskekundskab, samfundskundskab og kulturel ballast.
Sidst jeg så efter, kostede en værkstedstime 825 kr. på mit bilværksted og 1200 kr. på mit computerværksted. Advokater fakturerer rutinemæssigt 3000 kr og opefter per påbegyndt time for med kortere uddannelsesmæssig baggrund, mindre omfattende faglitteratur, og med klarere oplyst sagsgrundlag at løse opgaver, hvor der ikke potentielt står et menneskeliv på spil hver gang.
Det er muligt, at den danske befolkning kan købe sig primær lægehjælp døgnet rundt, året rundt til mindre end 1400 kr. per snude, men så tvivler jeg på, at lægerne taler dansk, og i den aktuelle ulykkelige sag var det netop kommunikationen som fejlede.
Til Dr. Nielsen
Jeg indrømmer, at det er meget, der skal nås på de 2,5 minut, der er på en travl vagt. Alt for meget! Men som debatten og de mange eksempler jo netop afslører, bliver det jo heller IKKE nået. Det vil det kun, hvis der var råd til at ansætte flere vagtlæger til en anstændig, men ikke ublu timepris.
Lad være med at sammenligne med frie erhverv. Vagtlægen er i denne sammenhæng en lønmodtager, der får 2000 kr/timen – næsten uanset hvad. De frie erhverv har i modsætning til vagtlægen risikoen for ingen indtægt at få. Desuden har de udgifter til apparatur, værksteder, kontorhold, telemarketing, moms etc. etc.. Altså helt usammenlignelige størrelser.
Til din oplysning er vagtlægen ikke lønmodtager.
Vagtforpligtelsen deles kollektivt af de praktiserende læger indenfor et geografisk område og almen praksis er et liberalt erhverv, hvor entreprenørerne (de alment praktiserende læger) forhandler en honoraraftale for at løse en entreprise (almen lægehjælp året rundt, døgnet rundt) med regionerne. De afholder selv udgifter til personale, lokaler mv., og deres indtjening er per ydelse, og ingen garanterer, at der er patienter som henvender sig.
Risikoen for, at ingen henvender sig er vel til at overse :-) Min pointe var, at vagtlægen ingen ekstra udgifter har i forbindelse med vagtforpligtigelsen. Indrømmet lægeuddannelse er omfattende (som mange andres). Men et vagtlægehonorar svarende til 3,3 mio/år (= 2.000 kr * 1680 timer/år),synes jeg, er (for) godt betalt. Mit forslag er at sænke timelønnen x % og så ansætte x % flere læger. Til alles – også lægernes – bedste.
Jo, udgifterne til vagtlægeordningen afholdes af vagtlægerne.
Der er varierende modeller i de forskellige regioner, nogle steder “betaler” regionerne en vis del, bl.a. fordi de i forvejen har infrastruktur i form af centralt beliggende lokaler på sygehusene, telefon- og computersystem mv., men denne del betragtes så som en forhandlet del af den samlede honorering set fra regionens side.
Måske skal du i dit regnestykke tænke over, at du går ud fra den højeste timeindtjening, vi har hørt om, og at vagtlægearbejdet kommer udover fuldtidsarbejde i praksis og ikke er fuldtidsarbejde med 1680 timer om året.
Endelig skal man tænke på, at en nat som vagtlæge betyder at man skal sove næste dag, hvor indtjening i praksis går tabt og 20-30 patienter ikke kan se deres egen læge den dag.
Måske er det værd at læse her:
http://www.ditliv.dk/debat/2009/04/03/lger-udnyttes-pa-bagsdet-a/index.xml
Undskyld jeg blander mig Dr. Nielsen, men jeg har været lægevagtchauffør i 3år i det gl. Kbh`s Amt og kørt 4×4 (4 nætter og 4 fridage)
Jeg har aldrig hørt om et fridøgn efter en nattevagt, tværtigmod vil lægerne have fri senest kl. 0700 så de kunne møde kl.0730 på hospitalet eller til telefon tid på deres klinik, selvom de skulle blive til 0800 i deres lægevagt i flg. overenskomsten.
Må også indskyde, at jeg holdt op med lægevagtskørslen, fordi jeg var ved, at brække mig af lægernes grådighed og alle der er indenfor lægevagtsystemet, ved hvad jeg hentyder til…
Jytte Bigom
16. juni 2009 kl. 14:26
Til Kristian Andersen. Hvorfor skal der køres hetz mod journalister, der har bevist, at der er hold i indholdet i deres artikler? Med mindre, du har stavet forkert og mener bevidst (altså tilsigtet)?
Personligt tror jeg ikke, at danske journalister bevidst skriver løgnehistorier. Det kan sagtens forekomme, at de ikke altid skriver HELE historien på én gang, men at den følges op, når de har gravet dybere i sagen, fremgår da af hver dags aviser.
Det havde i øvrigt klædt dit indlæg, hvis du havde nævnt et par eksempler på din påstand. Det ville om ikke andet have gjort det mere troværdigt.
—
3 ord!
Se & Hør
Bølgerne går højt på chefredaktørens blog. Følelser og formodninger. En tragedie af dimensioner – ingen tvivl. Juraen venter i kulissen.
Men hvad skal vi så med vagtlægeordningen?
Ind til nu 152 kommentarer, men ganske få tilnærmelsesvist relevante bud på spørgsmålet.
Måske spørgsmålet skulle lyde: Hvad kan vi med vagtlægeordningen?
Tja, der er to involverede parter:
Patienterne, som ofte henvender sig med bagateller og
@hans
ja det er en forpligtigelse ud over praksis at køre lægevagt, men hvis man har en nattevagt vil de fleste (af dem ejg kender gør alle det) holde fri dagen efter. Detil kommer at man taget nogle fridage for at komp for lægevagterne mange steder, men da vi er selvstændige erhversdrivende er det jo op til den enkelte
Jeg synes det er mest tragisk, at familien ikke kan råbe eti læger op.
Nu kommer det familien til skade, at lægerne ikke ville tage familien seriøst.
Det svarer til: “Jeg har et skudsår Hr. Læge. Godt! Jeg skriver, du har ondt i maven.” Bagefter har denne fejl konsekvensen, at lægen frikendes for ansvar, fordi han var uansvarlig.
Christian døde fordi lægerne ikke ville lytte.
Nu skal vi så høre på, at lægernes ry ikke skal lide under deres arbejdspres og andet.
Det er til at blive harm over.
Der er sket et svigt. Christians forældre fortjener en uforbeholden undskyldning.
Og det står de læger godt, at den gives før undersøgelsen starter.
Alle er afhængige af læger og må forvente, lægerne føler sig som ansvarlige servicemedarbejdere.
I andre lande, med skrap ansvars lovgivning, har man kunne screene patienter for illigitime henvendelser, bagateller og andet.
Det lille røngten foto kunne være det, der påviste eller afviste sagens sammenhæng.
Men det vaer jo “bare” to forældre fra landet. Og de var rygere.
De læger må virkeligt have følt sig ovenpå, da de pludseligt, helt umotiveret begyndte at beklære dem om rygning og andet.
Jeg tænker bare: “Føj en måde at møde andre mennesker på. Læge eller ej!”
Visse folk i debatten synes at tænke: “Hold så op med den hetz. Det er jo kun Christian, der døde. Og lægernes ry er vigtigere.”
Jeg er lodret uenig: Lægernes ry har noget med de resultater, de skaber.
Heldigvis er det et udtryk for en undtagelse, at det kommer så uheldigt vidt.
Men læger skal altså også lytte. Er der nogen, der ikke skal det?
En fast timeløn, baseret på de ydelser der tilbydes kunne sikkert løse problemet.
Ønsker regionerne at en sygeplejerske screener opkaldene kunne dette være en ydelse som betales seperat (fast timeløn).
Det må kunne lade sig gøre at forhandle nogle timetakster frem, der både sikrer at lægen ikke sidder “arbejdsløs” og venter på opkald, eller ikke har nogen patienter at besøge. Begge dele noget der resulterer i en “dårlig” løn.
Omvendt sikrer en fast timeløn, at lægerne ikke fristes over enve at afslutte opkaldene hurtigst muligt for derved at sikre en stor indtjening – som kompensation for en evt. efterfølgende fridag.
Ses der på problemet samlet over en kam, vil lægerne i yderområderne måske ikke tjene meget idag – grundet lavere arbejdspres end i byerne – og vil med en fast timeløn sikres en stabil indtjening uanset antallet af kunder.
Såfremt en læge i et “arbejdsbelastet” område selv kan løse problemerne indbringer 200+ opkald på telefonen over 20.000,- på en nattevagt. Jeg vil mene at der her også er råd til at ansætte en person der derved kan lette presset fra lægen, og dermed få mere kvalitet i arbejdet for alle parter (win-win ?)
Hvad vi skal med lægevagtordningen?
Tja udgangspunktet er vel at alle må acceptere at uanset hvad vi gør vil der ske fejl og svigt, det kan ikke undgåes. Målet må selvfølgeligt være at reducerer antallet og risikoen for at det sker. Dernæst må serviceniveaet være det næste, hvad vil man (den alm borger) have, når man ringer hvor lang ventetid er ok? Skal man først via en eks sygeplejerske der “screener” opkald for relevans? Eller som nu dirkte til en speciallæge (eller en der er speciallæge inden for det næste år)? Mange læger der kører ud (det gør det lettere for den enkelte de slipper for at skulle køre ind men tilgengæld er det en absolut ringere undersøgelse der kommer ud af det, så bekvemmelighed contra kvalitet), lægekonsultation “på hvert gadehjørne” eller længere til lægen? Skal vi droppe telefonlægen og lade folk komme med alt til lægevagten (det vil nok give nogle gevaldige ventetider)? Og selvom økonomi altid er et ømtåliligt emne når det gælder sundhed så er vi vel alle enige om at der ikke er ubegrænsede poser af penge. Skal vi holde udgiften som nu eller skal der flere penge (hvorfra, skatter? andre områder nedprioriteres?)
efter min mening (og eks OECD der har undersøgt det) har vi i DK et lægevagtssystem med høj kvalitet til en billig penge. Men hvor der selvfølgeligt sker og altid vil ske fejl, vi har ca 3 mio kontakter om året.
Men i stedet for at råbe om systemets dårligdomme så kom med forslag, hvordan ændres det til det bedre?
Til Thomas
Du efterlyser forslag. Det synes jeg ellers udkrystalliserer sig temmelig klart af de mange indlæg.
1) Fast timeløn til alle vagtlæger. Det sikrer, at lægen ikke fristes til at anvende den ydelse, der giver lægen mest. Det sikrer også, at lægen i udkantsområder og i kørsel oppebærer en anstændig løn uanset belastning.
2) Ansæt sygeplejersker til at screene åbenbart grundløse henvendelser og til at ordne det praktiske med navn, adresse, cpr nr, afsendelse af recepter etc..
3) Aftal en passende timeløn til vagtlægerne. I størrelsesordenen: 800 kr/timen (svarende til en årsløn på godt 1,3 mio). Så bliver der både råd til sygeplejersker og flere vagtlæger!
4) Indfør krav om vagtlægeturnus for at komme videre i uddannelsen. Så er rekrutteringen sikret.
På den måde får vi afskaffet accordarbejdet og flere læger til at beskæftige sig med det, de er gode til (når de har tid), nemlig diagnosticere og foreslå behandling
@hans
1)timeløn på det niveau lyder rigtigt godt, håber du ka ngøre en evt inflydelse gældende :) Formålet er jo også at – om man så må sige – sænke produktiviteten (hurtigheden i lægevagten) så hvor skal de ekstra læger komme fra? Hvis du satser p åat sgp kan kalre det tvviler jeg, dels er der også mangel på dem så..
Dit ønsker om lægevagtsturnus er der for så vidt allrede, alle læger på vej i specialet almen medicin (din “egen læge” er speciallæge i almen medicin) skal tage lægevagter, flere jo længere ig videreuddannelsen de er + alle prak læger er forpligtiget til at dække vagterne. Skulle man sætte nyuddannede læger i lægevagten vil kvaliteten nok dale, ikke ment som noget ondt om nyuddannede læger men er faring er også vigtigt.Amter/regioner forlanger at kun specillæger i alm medicin eller de der mangler under 1 år i at være det må sidde ved telefonen, det blev indført bla fordi man mente at kvaliteten var for ringe hvis det var andre! Nu går man så – med det du foreslår – tilbage til noget der har været og som man mente var for ringe..tja historien gentager sig også her.
Man efterlades som læser nærmest chok over den behandling som drengen og hans forældrepar fik i vores ellers respekterede sundhedssystem.
Man søger en forklaringen, men det synes lige så svært at diagnosticere årsagskæden til det tragiske forløb, som det åbenbart var for lægerne at finde årsagen til drengens symptomer.
Det er nemt og let købt at stille sig op og råbe ”inkompetence”, men det ville jo nok ikke være fair for det store flertal af vores læger som heldigvis hver dag tager deres hverv alvorligt, og yder omhyggelig behandling. Når det så er sagt, er det desværre nok inden for lægestanden, sådan som det formentlig er med alle fag, at enkelte ganske simpelt ikke burde varetage professionen, og ikke ejer det kliniske blik. Her er forskellen bare at det koster lidelser og i værste fald liv.
Det er Sundhedsstyrelsens opgave at rydde op i de værste af slagsen – en opgave de ikke har varetaget på tilfredsstillende vis hidtil.
Når sundhedssystemet i denne sag, i samlet flok slår ud med armene og på forhånd totalt frikender sig selv, er det en uanstændig fremtoning, unødvendigt arrogant, og rent ud sagt at “pisse på folk der i forvejen ligger ned”. Det burde lægestanden holde sig for god til.
Når vi har så travlt med at bygge en rundkørsel til 4 millioner, for statistisk at redde ½ liv på 20 år, forekommer det som en eklatant fejlprioritering, at vores vagtlægesiýstem er så ringe fungerende og i nogen grad også besat med udenlandsk arbejdskraft, som med al respekt ikke altid er i stand til at yde den samme service. F.eks på grund af sprogproblemer.
’Effektiviseringer er godt så længe det både gavner patientsikkerheden og økonomien.
Regeringen har alt for ensidigt fokuseret på at nedbringe ventelisterne. Det har ført til et forarmet vagtlægesystem hvor ganske få læger skal dække et enormt geografisk område, med patienter hvis (syge)historie de ikke kender.
Når de så på grund af tidspresset ikke har mulighed for at udspørge patienten, opstår en kæmpe risiko for fejlvurderinger.
Der er ikke den samme politiske “headline” i at tilføre vagtlægesystemet resourcer som der er i at reducere ventelisterne.
Regeringen har postet milliader i overbetaling til privathospitaler mens det offentlige system herunder i høj grad vagtlægeordningen er blevet udsultet i effektiviseringens hellige navn.
Denne sag må der tages grundigt ved lære af for hvis den gentager sig så bærer lægestanden, tilsynet og politikerne på et kolosalt ansvar.
Nu ser det jo faktisk ud som om, at vagtlægen – var det ved anden henvendelse – indlagde Christian, men uden at mistanken om, at han kunne have slugt et batteri, kommer tydeligt nok frem. Er det ikke der, man skal begynde? Vagtlægeordningen er et nødberedskab, som vel skal bringes til at fungere effektivt netop som det. Og det med batteriet skulle have været skrevet med store bogstaver i Christians journal. Det ser ikke af Christians sag ud som om, at familien har haft særlig megen kontakt med deres praktiserende læge under forløbet. Hos ham/hende kunne nogle af kommunikationsproblemerne (og ængstelsen) måske have været klaret. Og jeg ville jo nok i en tilsvarende situation ikke have kunnet lade være med at opsøge en privat klinik – det kan så være min priviligerethed, og det skal selvfølgelig ikke under nogen omstændigheder erstatte en ansvarlig behandling i det offentlige sygehusvæsen. Lægevagten bør tilpasses det samfund, vi lever i. Hvis forældre er mere utrygge i dag, end de var tidligere, må det være en del af opgaven. Jeg ville ikke være specielt glad for at skulle gennem flere telefonsluser, før jeg kunne få den vagtlæge, jeg har henvendt mig til, i tale. Man er skidt tilpas og nervøs, når man ringer til en læge midt om natten. Det skal der være plads til. Og i den situation er man nok også lidt ligeglad med, hvordan lægen aflønnes. Det er kommunikationen, det drejer sig om. Den skal være sikker og relevant. Og det skal man så finde ud, hvordan den bliver!
Tragisk sag. Rigtig tragisk.
Min fulde medfølelse med de ulykkelige forældre.
Min store beklagelse over 11 lægers fejl – hvordan kan det dog ske…
Min store foragt for de mange kloge hoveder, der nu råber op om al det én ulykkelig sag beviser. Selvfølgelig sker der fejl. Og flere end denne ene. Men hvor er proportionerne? Hvor lidt skal der til for at pressen går amok og råbehovederne ligeså…
Hvor ofte skal vi revolutionere vores samfund på grund af en fejl? Skal vi også lukke en bilfabrik, der leverer en bil med fejl, som bliver anledning til en dødsulykke?
Hvor er proportionerne, spørger jeg igen?
Proportionerne er her:
http://www.laeger.dk:80/portal/page/portal/LAEGERDK/LAEGER_DK/POLITIK/NYHEDSARKIV?public_visningsType=5&public_modtager=3&public_forrigeVisningsType=4&public_nyhedsId=36204
“Tal fra lægevagten tyder på få utilfredse patienter
Hvert år tager lægevagten mod næsten tre millioner henvendelser. Ganske få klager til patientklagenævnet. Således blev der i 2005 truffet afgørelse vedrørende klager over i alt 95 vagtlæger, svarende til at der er klaget over 0,028 promille af henvendelserne til lægevagten. Tallene kan læses i en analyse af lægevagten fra 2007. Den blev udarbejdet af PLO og Danske Regioner i fællesskab i forbindelse med en stor debat i efteråret 2006 om kvaliteten i lægevagten. Nu rejser Berlingske Tidende debatten igen.”
Ovenstående citat er taget fra Lægeforeningens hjemmeside, hvor der er også er et link til en undersøgelse om tilfredsheden med lægevagten.
Lisbeth Knudsen.
Det ville være rart med bare en smule videnskabelig tilgang til problemstillingen.
Her er priserne for BESØG for praktiserende læger under den offentlige sygesikring:
ma-fre kl. 8-16: 195,68 kr
ma-fre kl.16-22, lø 8-20: 244,43 kr.
ma-fre 22-24, lø 20-24, alle dage 00-08: 298,95 kr.
Og her kommer priserne for besøg af den PRIVATE lægevagt:
Prisen er 1.400 kr. pr. besøg på hverdage mandag-fredag kl. 08-16 og 1.800 kr. pr. besøg uden for dette tidsrum.
Kørsel og akutmedicin er inkluderet
http://www.copenhagendoctors.dk/content.asp?ID=133&pID=99
Glemte du nogen informationer Lisbeth Knudsen?
Kære Jan F.
Proportionerne er der, at et barn er død på grund af, at 10 læger ikke tog et røngten foto.
Selvom barnet døde, vil der intet ske.
Intet er forandret i praksis eller på anden måde overhovedet.
At jeg, og måske andre skriver kritisk, er blot et lille råb om omtanke fremover.
Forældrene kunne ikke forklare, der var slugt et batteri. Lægerne, nogle af dem, ignorerede dette.
Det, at de ignorerede det, betyder, det ikke er noteret. Dvs. selve det kritisable, at de ikke lytte, er det, der frikender dem.
Tankevækkende!
Som jeg tydeliggjorde i et tænkt eksempel ovenfor: “Jeg har et skudsår Hr. Læge. Godt! Jeg skriver, du har ondt i maven.”
Dvs. at problemet, at udsagnet ikke noteres, men overhøres, det er det forhold, der gør at de bedyrer deres ufejlbarlighed med held.
Det er dybt problematisk.
Forældrene siger: “Barnet har sandsynligvis slugt et batteri.”
Lægerne tror det ikke og skriver det ikke ned og gør ikke noget ved det.
Det betyder, deres manglende registrering kommer til at blive en slags dokumentation for, de har handlet rigtigt.
Og så er deres lønninger i denne sag uvedkommende.
Jeg under dem gerne høj løn.
Deres arbejdspres er underordnet. (Jeg vil endda mene, det her sker, fordi de ikke har særligt travlt. De har da givet sig tid til at belære forældrene om børn og rygning, tage blodprøver og meget andet. Havde de haft travlt, havde de skyndt sig at røngten fotograferer for at afklare problemet.)
Skal man ikke holde tre ting fri af hinanden? Lægevagtens behandling af henvendelserne om Christian, hospitalsbehandlingen og forældrenes muligheder for at agere, når de føler, der render panden mod en mur i behandlingssystemet. Jeg er ikke helt med på, hvorfor forældrene og bedsteforældrene ikke kunne få vagtlægen til at forstå, at de var bekymrede for, om Christian havde slugt et batteri. Og jeg forstår slet ikke, at de ikke kunne råbe hospitalspersonalet op. Christians bedstemor fremhæver et sted, at hun med risiko for at være en indblandsk mor, formaner sin datter om nu at huske at sige det med det batteri. Er det fordi familien selv har været usikre på værdien af oplysningen? Læger er jo normalt vant til at omgås mennesker i en presset situation, og nogle læger er ikke videre gode til det, men Christians sag var jo egentlig ikke så kompliceret at forklare. Hvorfor er Christians familie blevet så handlingslammede, at de slet ikke kan gøre noget? Det er ikke sikkert, at lægevagten kan løse alle disse problemer. En rutine for, hvad lægevagten skal gøre, når småbørn har slugt batterier, er det forholdsvist enkelt at indføre. Men ville det have hindret denne her sag?
@jan jørgensen
Bare igen et lille hip om arbejdsforholdene, de første 3 læger havde ikke mulighed ofr at tage et røntgenbillede, det har vi ikke i lægevagten og vi bestemmer ikke hvad der gøres på sygehsuene fra lægevagten. Så det kunne ikke bestille et rtg, de kunne henvise til vurdering i lægevagten (det gjorde nummer 2) og indlægge på sygehuset (det gjorde nummer 3). Vi har ikke andre muligheder i lægevagten.
@ Thomas Rishøj.
Min kritik går på hospitalets andel i fejlen.
Hvis der skal trækkes tre lægevagter ud af tallet, er det syv, der har fejlet.
Jeg synes, det er lige slemt.
Læger skal selvfølgelig ikke hverken hænges eller afbrændes.
Jeg synes bare, det må være rimeligt med kritik.
Jan
Det er naivt at tro, at systemet bliver bedre, blot fordi aflønningssystemet ændres.Den fastlønnede kunne jo tage røret af og sætte sig til at læse. Alligevel ind for fast løn.
Skal der være mere tid til hver enkelt patient kræver det,at antallet af henvendelser skal ned.Husk vagtlægen er ÌKKE et alternativ til egen læge. Vagtlægen skal ikke nødvendigvis stille en diagnose, men kun vurdere om der er behov for akut behandling.
Mange af de nævnte sager med fejl er groteske, men i almindelighed giver vagtlæger/praktiserende læger en ok service.
Jeg har selv været lægevagt i 10 år, men stoppede for 6 mdr siden og jeg savner det IKKE.
Jeg var kørevagt (dvs kørte ud til de sygeste).Ofte følte jeg mig til grin. Ca 50% af besøgene var overflødige. 10% var velbegrundede og 40% sådan midt imellem.
Eksempel: Den unge mand med ondt i halsen, der ikke mente at kunne komme i klinikken, men gerne ville have besøg. Da jeg kom var han ved at drikke en øl og havde dårlig nok tid til at blive undersøgt(landskamp i TV). Hyppige besøg hos syge børn, der ang.ikke har mulighed for at komme i klinikken. Der holder bil i indkørslen, begge forældre er hjemme og barnet er grinende og frisk.
Barn med fredeligt eksem på kinden.Kunne nok vente til næste dag. Manden med hoste gennem 4 uger(velbefindende, hverken feber el åndenød). Kunne nok godt vente til næste dag.
Disse patienter tager tiden fra de virkelig syge.
Det er slemt, når der sidder en visitator der for at tjene penge blot sender alt ud til besøg. Han får ingen klager og gør sig hurtigt færdig til nyt opkald, men kørelægen får meget travlt og ventetiden blier lang.
Personligt ville jeg hellere besøge 10 syge(og tjene færre penge)og komme hjem i ordentlig tid,end at se 30,der intet fejler og komme sent hjem.
Så er der den stakkels ældre immobile medborger, der ligger i et halvmørkt rum med 3 lag tøj på (og iøvrigt ikke ved hvem der har ringet efter lægen og hvorfor): Ikke den nemmeste situation at stille diagnoser i.
Så har du måske også fået at vide, at der er overbelægning på den lokale medicinske afd. Dvs man er lidt tilbageholdende med at indlægge.
Så kan det være,at der er indikation for indlæggelse på en specialafd.(f.eks på Rigshospitalet). Det er altid sjovt.Her skal der konfereres med vagthavende læge og her er paraderne virkelig oppe. Hvis man efter lang tids parlamenteren har held til at overtale speciallægen til vurdering/indlæggelse, starter det næste problem. Man skal bestille en kørsel via hospitalets visitation og det sker faktisk, at dette nægtes. Så har man et problem.
Jeg havde en typisk timeløn på lægevagt på 1000 kr (vi får ingen feriepenge),hvilket jeg ikke syntes er urimeligt for overarbejde på ubekvemme tidspunkter.
Jeg tror ikke at læger er mere griske, end så mange andre, der snyder i skat,laver sort arbejde,stjæler fra deres arbejdsplads, køber hælervarer, får tvivlsomme frynsegoder (f.eks politikere).
Jeg tror heller ikke,at læger sjusker mere med deres arbejde end så mange andre. Tværtimod.
Jeg kan nævne håndværkere/mekanikere, der sjusker/ikke holder aftaler. Ekspedienter/tjenere, der ikke gider at betjene kunder. Offentlige og private kontorer,der ikke besvarer hverken telefon el mails.
Der er desværre nok en generel tendens til, at danskere er mere “kolde i røven”og mindre service-mindede end før i tiden.
Der er nok nogle praktiserende læger, der burde gå påflere kurser/læse mere faglitteratur. Imidlertid må befolkningen også indstille sig på, at servicen fra almen praktiserende læge bliver ringere: Der bliver lægemangelog antallet af ældre patienter stiger.Nogle af de -ikke medicinske- problemer vi idag forventes at løse, må vi i fremtiden nok melde pas overfor og ventetiden vil nok også stige.
Forskellen på vagtlægernes indsats og håndværkernes indsats, samt mange andre lønmodtagernes indsats er såmænd ikke så stor. 33% af alle danske lønmodtagere sjusker og vil blot have mere i løn. Sjusk er et problem, som det er forbudt at tale om for diverse fagforeninger, fra de offentliges til de privates. Det gælder også journalister.
Alle systemer kan uden tvivl blive bedre. Alligevel kan man i en anden avis læse at 97% af befolkningen er tilfredse med vagtlægernes indsats – kun 1% er utilfredse. Alligevel farer Berlingske Tidende ud med kampagnejournalistik i bedste formiddagsavisstil med det erklærede formål at mistænkeliggøre lægernes arbejde. Formålet? At få øget de offentlige bevillinger? Næppe. At fjerne fokus fra de mange langt mere problematiske emner der er at tage fat på i dagens Danmark? Nok mere sandsynligt.
Det er meget relevant at få fat i den unødvendige brug af lægevagten. Det er formentlig en vigtig årsag til, at de patienter, der berettiget henvender sig til vagtlægen, kommer i klemme i lange ventetider og forhastet behandling. Christians historie er vel især et sag om kompetence (også forældrekompetence) og kommunikation og derfor ikke så relevant at bruge som udgangspunkt for en debat om misbrug af ordningen. Mange af de historier, man hører, om folk, der føler sig afvist af lægevagten, drejer sig jo ofte om sygdom eller tilstande, der kunne have været tilset i en anden sammenhæng end lige hos lægevagten. Det er én side af sagen. En anden væsentlig side er lægevagtens faglige og praktiske muligheder for at yde den akutbehandling, de sidder der for. Det bør man endevende, og kunne man ikke også forestille sig en gedigen vejledningskampagne? De e-mail-konsultationer, de praktiserende læger har indført, kunne måske tage lidt af presset, hvis patienterne lærer at bruge muligheden. Det er vigtigt, at vi har en effektiv lægevagt, men Christians sag er nok for kompleks til at danne basis for en debat, der alene drejer sig om lægevagten.
@ Jan Jørgensen
Jeg har set flere steder, at du anfører, at barnet døde af lægernes fejl.
Det er en kendt logisk fejltype, men det gør det ikke bedre. Nej. Barnet døde ikke af lægernes fejl. Han døde af at sluge et usundt batteri.
Lægerne kunne – formoder jeg – have afværget katastrofen ved ikke at lave fejl/være dygtigere, eller hvad der nu har været problemet her.
@ Jan F.
Det kan vel ikke siges tydeligere…
http://www.berlingske.dk/article/20090619/ilaegenshaender/90618101/
“Det var uhørt ringe lægegerning af læger uden kendskab til velbeskrevne fænomener, da læger hos vagtlægen og på sygehuset overså et batteri i 1-årige Christian Jim Andersens spiserør. Samtidig kaster det skam på hele faget, at lægerne i Christian-sagen ikke straks undskylder og lærer af sagen.
Så barsk er kritikken fra en dansk kirurg, Preben Brandenhoff, tidligere Rigshospitalet, nu lægelig vicedirektør i afdelingen for hjerte- og lungetransplantationer, California Pacific Medical Center.”
Barnet kunne være død af at spise batteriet. Men da lægerne kom ind over, var det fejlen (ringe lægekundskab), der gjorde, barnet ikke blev reddet.
@ Benny Lund Nielsen.
Hvem her opfatter dette som en kampangne?
Jeg opfatter det som en problematisering at et beredskabs funktion i samfundet.
Og det er med udgangspunkt i en speciel sag, som tydeligt viser, der ER noget galt.
Et af problemer er, at en lægefejl kan have større effekt end en fejl fra en arbejdsløs arbejder. De laver begge adskellige fejl, så arbejderen skal ikke brokke sig. Vær glad når det går godt. I Afrika er det medicinmændene, som ordinerer. Er det bedre? Det er typisk de lavt uddannede, som den er gal med.
@Lis Frost
Jeg giver dig helt ret i at sagen er for kompleks til at bruge den til generel hetz mod vagtlæger. De er jo netop overbebyrdede da lægevagtsordningen misbruges i den grag den gør. Det falder mig i Christian sage fx for brystet at forældrene i hele denne lange sygdomshistorie der løber over næsten 2 uger, kun en gang har kontaktet egen læge (angiveligt for at få anden type flydende antibiotika med anden smag) Havde de i froløber haft gentagne kontakter til egen læge havde forløbet måske været anderledes. Så kunne samma læge (der må formodes at have bedre tid end lægevagten) høre på forældrene, deres bekymring og mistanke og vurdere udviklingen i drengens sygdom. Istedet ringer de hver gang til lægevagten. Hvorfor ingen kontakter til egen læge i den almindelige dagåbningstid? Det er der ingen der spørger forældrene om.
En anden ting der irriterer mig voldsomt i Berlingskes udlægning af sagen er følgende.
På et tidspunkt ses Christian på børneafdelingen 2 aftener i træk. Da han kommer anden aften ses af en læge ” denne gang en anden læge en aftenen i forvejen!” Ja naturligvis er det en anden læge næste dag. Og gudskelov for det da. Eller mener skrivende journalisterne at samme læge burde have døgn eller 17 timers aften- nattevagt 2 dage i træk??? For det kan jeg da ikke tro er nogens ønske. Det ville ihvertfald ikke højne den lægelige kvalitet.
Jeg mener sagen er dybt tragisk og ulykkelig og der med stor sandsynlighed begået fejl og sketutilgivelige ting. Men fremlægningen får et skær af hetz over sig og det irriterer mig.
De mennesker der steder i bloggen skriver at læger gemmer sig bag deres tavshedspligt har ikke ret. Jeg er overbevist om at en del af de involverede læger hellere end gerne vil give deres version af sagen men det må de ikke. På den måde kan forældre/ bedsteforældre og journalisters ord stå uimodsagt. De har jo ikke en reel mulighed for at forsvare sig. Jeg siger ikke at bedsteforældrene eller forældrene lyver. Men de kan kan jo huske forkert,misforstå el fejltolke.
Jeg er helt enig i Pia Skottes indlæg.Vi har her et forløb der strækker sig over 14 dage, men alligevel bliver det gjort til et vagtlæge problem.Vagtlæger er sat på jorden til at tage sig af akut opstået sygdom der ikke kan udsættes til næste dag ,hvor ens egen praktiserende læge har åbent.Det er hvad vore folkevalgte regionspolitikere vil betale for !.Det er ikke et døgnåbent lægesupermarked hvor man lige kan få fornyet sin recept på Ketogan, eller efterset ungernes snotnæse, fordi det ikke lige “passede” at tage fri fra arbejde.Hvis dette misbrug blev reduceret, kunne det være at vagtlægerne faktisk havde tid til at tage sig bedre af de trængende.
Vi får hvad vi betaler for !
Vagtlægeordningen får nu forhåbentlig et tiltrængt eftersyn.Det er bare ærgerligt det skal være med baggrund i en række ensidige følelsespornografiske artikler jeg ikke havde forventet fra et ,tidligere, respekteret dagblad.
Netop fordi det kan være en blandet fornøjelse, også for andre end småbørnsfamilierne, at henvende sig til lægevagten, kunne det have været rart, om Berlingske havde taget udgangspunkt f.eks. i, at der er 3 mio. årlige henvendelser til lægevagten – ud af en befolkning på 5,5 mio!? – og så havde forsøgt at se lidt på årsagen til det. Jeg har også undret mig over den sparsomme kontakt, Christians familie har med den praktiserende læge. Et barn, der småskranter i en længere periode, uanset årsagen, er formentlig bedre tjent med at blive tilset af den læge, barnet og forældrene er vant til. Lægevagten er en nødløsning. I Berlingske i dag er der endnu en mor, der efter egen mening er blevet afvist af lægevagten med et meget sygt barn. Der nævnes ikke noget om, hvorvidt denne dreng er tilset af egen læge, men han er da til vagtlægen et par gange på almindelige hverdage, hvor man godt kan kontakte sin egen læge – og så tager han i øvrigt på en familietur til Padborg. Da må han vel have været bare nogenlunde frisk? Hvad er det, der gør, at lægevagten er den, man først og udelukkende henvender sig til? Er der en praktisk årsag, eller er den psykologisk? De praktiserende lægers åbningstider er måske lovlig ufleksible, hvis man har et fuldtidsjob, transport, indkøb og alle de andre logistiske ting, der gør en dag lang. Så er lægevagten let tilgængelig, når man er nået frem til det punkt på dagsordenen. Eller kunne det tænkes, at man synes, den praktiserende læge er ubehagelig at tale med, fordi han er meget tæt på ens personlige forhold? Det er vagtlægen jo netop ikke. Mange foretrækker måske anonymiteten hos vagtlægen, der kan løse det akutte problem nu og her og uden for mange nærgående spørgsmål. Den afmagtsfølelse og det ansvar, man har, når man selv eller ens barn er sygt, føler man måske, man lettere kan kontrollere i kontakten til lægevagten, hvor man kan være aktivt opsøgende, når man føler sig klar til det, få undersøgt det, man vælger oplyse om, og – jo altså også – kan blive dejlig forurettet, hvis det ikke lige gik, som man havde regnet med. Sådanne mekanismer kan det i hvert fald ikke være hensigtsmæssigt at indrette lægevagten efter. Og så har du ret, Pia Skotte, i, at Christians sag er for ensidigt belyst. Det skaber unødig angst hos de mennesker, der er afhængige af at kunne kontakte vagtlægen, og det forvansker debatten om, hvilken lægevagt vi ønsker.
Hvad er meningen med Fr. Frost langstrakte snak om fordele ved brug ef egen laege andet end endnu et forsoeg paa at fjerne fokus fra det, der er emnet for denne traad:
svigt og inkompetance fra vagtlaegers plus ,i tilfaeldet Christian , en hel raekke hospitallaegers side.
Dertil kommer saa fra samme betaendte miljoe den efterfoelgende arrogante og hoejest usmagelige toerren ansvaret af med henvisning til usikkerhed i oplysningerne (diagnosen) fra babyens foraeldre.
Vor herre bevares.
@Jens L. lorentzen
Læger skal godt nok være kompetente, høre ordentligt efter og tage sig af deres patienter. Det skal der ikke være tvivl om. Er fokus i bloggen kun at kritisere lægerne i Christians sag (så er jeg ikke med mere)? Jeg vil gerne have en vagtlægeordning, der fungerer. Hvor man ikke skal vente en evighed, hvor der er trygt og tid til det – akutte – problem, man har henvendt sig om. At 11 læger alle har svigtet den samme patient, plus alle de lægesvigt, der beskrives i andre beretninger, er temmelig voldsomme oplysninger, der står alene, da læserne ikke får adgang til hele sagen. Bliver det ikke primært angstprovokerende? – Både fordi vi alle går til (vagt)lægen, og fordi vi ikke kan reagere konstruktivt, når sagerne præsenteres, som de gør. Angst eller forargelse – er det godt nok?
Gad vide om man, når man nu vil undersøge vagtlægesystemet, eller i forbindelse med de småundersøgelser der har været af borgernes tilfredshed med vagtlægesystemet, også fokuseres på hvilke ting det er borgerne mener de skal gå til vagtlæge med. Det er mit indtryk at flere og flere bruger vagtlægesystemet fordi det har mere bekvemme ‘åbningstider’ end deres praktiserende læge, og at vagtlægen dermed – udover de akutte ting, som de selvfølgelig skal håndtere – også sidder med folk, der vil have fornyet recepter, der vil have frosset vorter og lignende absolut ikke-akutte ting.
Gad vide hvor mange af den slags ligegyldige sager en vagtlæge har. Gad vide om det trækker opmærksomhed og tid fra de ting, der virkelig er akutte, og gad vide hvordan det reflekterer på borgernes generelle tilfredshed med vagtlægesystemet, hvis de oplever at blive afvist, fordi det de henvender sig med absolut ikke er akut.
Af indlaeggene paa denne traad plus den parallelle med beretninger om personlige erfaringer fremgaar utvtydigt , at vagtlaegeordningen plus ganske hyppigt ogsaa de hospitaler, hvortil vagtlaeger har henvist, indebaerer foruroligende store ricsici for patienterne – og i babytilfaelde for foraeldre.
Det fremgaar ogsaa , at dette delvist skyldes , at vagtlaegeordningen og gaeldende ordninger for hospitalernes patientmodtagelse er praktisk uhensigtsmaessige og laegeligt ansvarsforflygtigende.Dertil kommer saa de mange indlaegs paapegning af sjusk og inkompetance hos involverede laeger og andet
klinik- og hospitalspersonale.
Sammenlignet med f.eks. Tyskland, Oestrig , Holland eller Frankrig er standarden , saavel for vagtlaege-skadestuefunktionerne som for professionel kompetance og effektivitet paa
hospitalerne, her landet faldet meget tilbage.
Set udefra forekommer det at vaere noget af en Sisyfos-opgave. Landets almene laegeniveau er skredet og hospitalsvaesenet , hvor fagforeninger og privatgeschaeft,regioner og “sundhedsstyrelse”, skiftende sundhedsministre og mange andre pampere boltrer sig i kortsynede reformkasteller, er gaaet op i soemmene.
Men det ville da vaere fint , om landets laeger – i erindring om deres laegeloefte – , klart og hoejlydt melder ud, ikke om fagre nye laegeverdener , men om organisatoriske og funktionelle opretninger til gavn for patienterne her og nu.
Naar de ikke allerede har gjort det, ved vi alle hvorfor. Varetagelse af egne pekuniaere og andre interesser har haft og har fremdeles laegernes absolutte foerste prioritet , selv nu , hvor tvivlen breder sig om deres faglige kompetance og trovaerdighed.
Kommentar til Jens Lorentzen.
De lande du nævner bruger flere penge på behandling, end vi gør i Danmark.Vi har valgt at bruge en større del på overførselsindkomster og div. støtteordninger for middelklassen. Vi har derfor en forholdsvis stor lighed i Danmark, men når folk så bliver syge, er man nok dårligere stillede end i mange andre europæiske lande.
Når vi som praktiserende læger skal have folk videre i systemet, støder vi konstant på forhindringer, lange ventetider og flaskehalse.
For mit vedkommende er det absolut ingen guldgrube at være praktiserende læge, men jeg så da gerne fast aflønning. Dvs afskaffelse af akkordarbejdet.
Helt igennem smagløs kampagne, hvor man udnytter et lille barns tragiske død til en hetz mod sundhedssystemet.”På allle platforme”, som det hedder. Man sorterer alt fra, som ikke passer ind i hetzen, f.eks. oplysningerne om, at 97 pct af de besøgende hos lægevagten faktisk er godt tilfredse. Føj for en gang journalistik.
Farvel og tak berlingske. Det må være sensations-journalistisk panik før lukketid
Der er mange der glemmer at de læger der er i lægevagten er alm praktisernde læger. Jeg har et lille datter på 2 år, så jeg kender til lægevagtens inkompetence pga tidspres, travlhed eller ligegyldighed ved jeg ikke, men min datter fejler ikke noget hos lægevagten dagen efter hos den praktiserende læge konstateres ørebetændelse eller lungebetændelse…hallo hvordan kan ham/hende i lægevagten undgå at se dette ? Syntes vi bør bede politikerne om at få de penge retur i skat der er gået til denne ordning og ikke betale til den fremdadrettet så vi kan gøre brug af det private, DER TAGER man sig TID til patienten og UNDERSØGER patienten INDEN man sender dem hjem.
Hilsen
Marianne
Dr.Strangelove.
Saa rejs dog de organisatoriske og funktionelle problemer med vagtlaeger, skadestuer og hospitaleri Deres egen Laegeforening.
Deres klynk over lavere bevillinger/samfundsudgifter end i Tyskland, Oestrig, Holland eller Frankrig er ikke baseret i de faktiske forhold , som er, at sundhedsvaesenet pr.cap. koster vaesentlig mere i Danmark , hvor imidlertid Honorar- og Loenudgifter er vaesentligt hoejere.
Men det vaerste er naturligvis det aabenbart lave niveau for laegers faglige kompetance og
professionelle ansvarsbevidsthed her i landet
sanmenholdt med oedelaeggelsen ved aartiers politisk reformhasard af det , der for 40 aar siden ifoelge WHO var et af verdens bedste hospitalsvaesener.
Kommentar til vistisen og lorentzen.
Den private lægevagt har meget få opkald sml med den offentlige og tager omkr 1500 kr for et besøg. Deri består en væsentlig forskel.
Det kan da være,at vagtlægen i dit tilfælde har overset noget, men det kan også være, at der intet var at se ved første kons. Nogle gange tager det tid, før der objektivt kan konstateres noget.
Danmark er et af de lande i vesteuropa, der bruger færrest penge på behandling. Det er set i flere opgørelser. I den sidste så det ikke så grelt ud,men det skyldtes, at Danmark (i modsætning til de andre lande) havde regnet udgifter til f.eks hjemmepleje med.
jeg klynker ikke.Konstaterer blot, at vi i Danmark har valgt at prioritere sådan. Det er en ærlig sag. Når man har brugt pengene til orlovsordninger, støtte til forbedring af private boliger,SU,børnepenge, overførselsindkomster etc, er der mindre til brug på behandling af syge.
Løn- og honorar er ganske rigtigt højere i Danmark, men det er udgifter og skatter også.
Danskerne vil have det hele: Lægen skal svare telefon/mail med det samme.Der må ikke være ventetid, men samtidig skal man have god tid til hver enkelt patient. Der skal også helst køres sygebesøg. Lægen skal også gerne være tilgængelig på alle tidpunkter af døgnet,incl i week-ends,så man ikke skal tage fri fra arbejde for at gå til lægen med småting.
Lægen skal selvfølgelig være udhvilet og veloplagt/tålmodig i hver eneste konsultation.
Samtidig skal lægen være parat til at lade sig afbryde i sit arbejde,når en patient ringer for at spørge om noget simpelt, ikke akut.
Hvor ellers i samfundet fås en sådan service? yder allede,der kræver dette den samme service i deres erhverv? Næppe.
Vedr vores honorar. vagtlægetaksterne er tidligere nævnt. Her følger takster for dagtid:
Konsultation: Kr 125(uanset antallet af emner på den medbragte dosmerseddel). Telefonkonsultation:Kr 23. E-mail/brev konsultation:Kr 49.
Receptfornyelse (uanset antal af præparater):Kr 0 (nul).
Derudover får hver læge et s.k. basishonorar, typisk kr 35-40.000 kr pr md.
Dette er ikke klynk, men jeg er træt over at høre om de høje honorarer.
Jeg er absolut ikke blevet rig af at have en praksis.
Flere steder i den sidste uges debat er argumentet om,at samfundet har betalt vores uddannelse også blevet fremført, men jeg har jo ogsåvære med til at betale foruddannelse af f.eks advokater, journalister etc. Sådan er det jo. Det giver ikkemig ret til at have specielle forventninger til disse erhverv.
Ligesom Peter Sellers mangler ogsa den her aktuelle Dr. Strangelove styr paa begreberne.
Det for borgerne relevante er:
paa den ene side de samlede samfundmaessige (offentlige) udgifter til sundhedsvaesenet , herunder saakaldte laegeklinikker (privat praksis) ,vagtlaeger, skadestuer og hospitaler,
og paa den anden side effektiviteten, kvaliteten og sikkerheden i den betjening borgerne som patienter faar fra dette sundhedsvaesen.
Dr. Strangeloves henvisninger til SU,overfoerselsindkomster, boernepenge og forbedring af private boliger er mildt sagt irrelevante.
I Danmark er de samlede udgifter til sundhedvaesenet i alle aarene siden krigen gaaet kraftigt op og er nu forholdsmaessigt blandt de hoejeste, hvis ikke det hoejeste (pr capita) i Europa.
Omvendt er det gaaet, desvaerre, med effektivitet,kvalitet og sikkerhed.Her er det gaaet staekt ned ad bakke.Det eneste her, der virkelig er gaaet op, er omfang og hyppighed af saakaldte undersoegelser (i modsaetning til behandling), som optraeder i systemet med ekstrem hyppighed og kostbar tidsspilde (jfr. de 11 laegers horrible undersoegelser og diagnostisering af babyen Christians).
Det er ,desvaerre , typisk for danske laegers absolut grundloese selvovervurdering, at hver gang hospitalssvigt ,laegesjusk og laegelig inkompetance er paa tapetet, saa er det laegernes egne vilkaar, deres store byrder og beskedne indtjening , som saettes i centrum. Ikke situationen for dem , der har vaeret offre for laegers svigt og sjusk.
Som nu i Dr. Strangeloves lille epistel , hvor hurtigt naas frem til at konstatere: “hvor ellers i samfundet faas en saadan service” og “jeg er absolut ikke blevet rig” af egen laegegerning.
Hvilken jammerlig reaktion paa efterlysning af
en professionel og ansvarsbevidst indsats fra de to danske laegeorganisationers side for at rette op paa den mess det danske sundhedsvaesen
er havnet i , ikke mindst paa grund af danske laegers langvarige og eksklusive optagethed af egne arbejds- , karriere- og pekuniaere forhold.
Når man ringer til banken eller teleselskab, får man at vide, elektronisk, at samtalen bliver optaget på bånd (af hensyn til forbedring af service).
Bliver samtaler til vagtlæger også optaget på bånd?
@ marianne vistisen
en mulighed er også at mange sygdomme udvikler sig over tid, også fra dag til dag og at dit barn ikke havde de nævnte sygdomme du nævner og at de først havde videreudviklet sig dage nefter. Det ville på ingen måde være underligt. Det samme med nogle af de historier der nævnes, børn der bliver tilset og dage nefter har meninggitis, det er ikke inkompentcne, det er forløbet af sygdommen, det udvikler sig hurtigt.
Så uden at kende din datters historie så kunne det sagtens være en forklaring. Mennesker er ikek som biler hvor en fejl er den samme dage i træk mens “fejl” ved mennekser ændres meget over kort tid.
Spm til jens Lorentzen.
Jeg syntes, at de fleste indlæg på denne blog (også de lægekritiske) har været gode og saglige.
Jeg har dog ladet mig provokere af enkelte indlæg,der mest har karakter af unuanceret had til læger og har (med risiko for at afspore debatten)måtte reagere på disse.
Hvilke undersøgelser viser, at danmark ligger i top hvad bevillinger til behandling angår? Alle de undersøgelser jeg har set viser,at vi har ligget i bund de sidste 25 år.
Hvad kender du til vores arbejdsforhold?
Jeg tror ikke, at du finder mange fagforeninger,der er så svage og tandløse som lægeforeningen (det er måske en del af problemet). Især i sygehusvæsenet vil du opleve arbejdsforhold,der er så grelle, at f.eks en murer aldrig ville acceptere dem.
Vedr økonomi. Min årlige indtjening efter klinikudgifter er betalt -men før skat – er 450- 500.000 (incl indtjening fra mit bijob). Det er ingen decideret ringe løn, men det er i hvert tilfælde ikke mig, der tjener urimeligt meget. At der findes andre praktiserende læger, der ved fifleri og kreativitet har højere indtægt ved jeg godt.
Jeg ved, at der findes læger der er dårlige. der findes også gode læger, der bare kan skønne forkert.
Nogle gange kan det være kommunikationen den er gal med. Det kan være lægens fejl,men det kan også værepatienten,der udtrykker sig uklart. En anden årsag kan være, at den patient, der har bestilt tid til f.eks blodtrykskontrol har 2-3 ekstra punkter med (og måske også er kommet et par minutter for sent hvad ca 1/3 af patienterne gør). Her vil der være meget kort tid til hvert enkelt punkt og fejl kan nemt opstå. Mange patienter bliver imidlertid fornærmede,hvis man beder dem om at komme igen en anden dag.
Vedr de mange undersøgelser folk sendes til:Det er ofte et udslag af defensiv medicin mhp evt klagesager.Altså for at dækkesig ind.
Jeg er iøvrigt enig i,at det danske sundhedsvæsen samlet ikke fungerer optimalt. Som jeg ser det skyldes det ikke ond vilje,men primært logistiske problemer, tåbelige arbejdsgange og,tåbelige takstsystemer samt,at der er fokus på for mange ting,der ikkeer direkte patientrelaterede.
Egentlig havde jeg opgivet mit engagement i den her sag, da jeg så artiklen om et barns død i søndags – den slags journalistik er jeg ikke primær målgruppe for. Men i dag er der så en ny case, hvor man som abonnent bliver sur. Allerførst: Læger og andre, der om man så må sige arbejder for skatteydernes penge, må godt undlade at være friske og humoristiske og komme med bemærkninger om, at folk nok har spist for mange chips, eller lignende forsøg på at bryde isen eller berolige. Det er ikke et rart minde at have i en situation, der jo så vitterlig var meget alvorlig. Det, der irriterer mig i casen (og i andre af de bragte cases) er alle de løse ender. I dag er det vist ikke så almindeligt at være gravid (for fjerde gang?) i 16. uge uden at have opdaget det, så hvorfor det? At tilstanden udviklede sig faretruende, er til at forstå, de mange blodpropper, hvorfor skete det? Og sagen er så afvist i Patientklagenævnet under henvisning til at vagtlægens behandling ikke gjorde nogen forskel for den unge kvindes helbredstilstand i dag. Det er jo så nok rigtigt. Sagen her lyder som om, den rummer andre aspekter end lige lægevagten. Og alligevel er lægevagten i dette tilfælde helt rimeligt tilkaldt i en akut situation. Så hvorfor er det ikke en berettiget klage? Hvad er kriterierne for klagebehandligen? Det er ok, at man vælger at bringe patienthistorierne, uanset om der er givet medhold i en klagesag eller ej. Hvis lægevagten ikke fungerer, fungerer klagesystemet formentlig heller ikke. Men kunne Berlingske ikke lige betænke sin læserskare med en lidt bedre mulighed for at forholde sig eftertænksomt til temaet om lægevagten? Der er godt nok for meget følelsesmæssig omklamring. En vigtig sag kunne jo gå tabt, fordi man mister respekten for den journalistiske metode.
Citat fra artiklen Christian-sagen trin for trin:
“Efter lægens afvisning af, at et batteri kunne være årsagen, afviste en anden sygeplejerske muligheden for røntgen: Sygeplejersken sagde ifølge Jimmi Knudsen, at det var ressourcekrævende at tage røntgenbilleder og at det ”ikke bare var noget, man gjorde”.”
Det er sagens kerne! I DK sparer man med røntgen som bare pokker i forhold til andre lande. Med den nye digitale teknik skal man ikke engang bruge film og fremkalder. DR TV viste serien “Læger for livet” hvor en lægestuderende på vagt har taget et røntgenbillede af en muligvis brækket fod. Bagvagten sagde venligt belærende til den unge lægestuderende, at “man ta’r normalt ikke røntgenbilleder i denne situation”. Hvorfor bruger man ikke røntgen i tvivlstilfælde? Man er ikke altvidende selvom man kalder sig læge… En gennemlysning kunne ha’ vist batteriet som udfra de offentliggjorte mål må ha’ været en 3 Volt lithiumbatteri, og Christian’s liv kunne ha’ været reddet..
At Christians familie er “i kontakt” med 11 læger kan da ikke sikre dem en korrekt diagnose!? Der er da nødt til at være en udveksling af oplysninger. Det skal lægevagten, hospitalslæger og den praktiserende læge – og patienten – være med til at sikre sker. Vi er nu nået frem til, at Christians familie har talt med to vagtlæger og en hospitalslæge om mistanken om, at Christian havde slugt et batteri (som af en eller anden grund er blevet opfattet som papir). Den ene vagtlæge har indlagt Christian. Hospitalslægen har derefter afvist familien så grundigt, at de ikke har turdet fremkomme med mistanken om det slugte batteri igen. Er det så rigtigt forstået, at de øvrige læger, der har tilset Christian, inklusive den praktiserende læge, ikke har vidst, at Christian kunne have slugt et batteri? At forældrene har givet efter for deres følelse af underlegenhed er tragisk og unødvendigt. Her ville det have været på sin plads med lidt empati (tid, måske) fra behandlernes side. At lægernes opfattelse af Christians tilstand skulle være blevet sløret af, at han har mellemørebetændelse, kan umuligt passe. Læger kan sagtens rumme mere end en diagnose, hvis ellers de har mulighed for at stille den. De har behandlet mellemørebetændelsen og åbenbart ikke vidst noget om batteriet. Berlingske, hvad er det, I vil have der skal ske med vagtlægesystemet på baggrund af den her sag? Kunne I ikke sidde med at par timer i lægenvagtens myldretid og høre, hvad det er for henvendelser, vagtlægerne får på en almindelig aften? Christians sag rummer nogle menneskelige aspekter, som ikke har med vagtlægen at gøre, og som det er pinagtigt at stille til skue på den her måde.
@ andreas SZ
Du citerer program fra TV om lægerne på Svendborg sygehus – at man normalt ikke tager røntgen i den situation . Jeg så programmet – situationen drejer sig om en brækket tå. Ganske vist er man ikke alvidende som læge men man ved at brækkede tæer (storetåen undtaget) tager man aldrig røntgenbilleder af da det ikke har nogen somhelst behandlingsmæssig konsekvens men udsætter patienten for en hel unødvendig dosis røntgen-stråling.
Derfor :Lad nu være med at blande alt muligt andet man lige har hørt eller læst ind i denne debat – især når det man har set er udtryk for noget helt korrekt lægemæssigt
Det er sådan debatten ryger af sporet og udvikler sig til hetz og had mod en hel fag-gruppe.
Det er skam meget godt at Berlingske stiller spørgsmål. Både spørgsmål om politi og vagtlæger.
Men tør Berligske stille spørgsmål ved hele strukturen af det offentlige danske sundhedssystem?
Hvorfor skal man i Danmark kun have eet forsikringselskab?: Den danske stat.
Hvornår har (gigantiske) monopoler nogensinde fungeret?
Hvorfor bør danske politikere ikke koncentrere sig om med lovgivning at regulere et stort antal internationale forsikringsselskaber, der sygeforsikrer danskerne, i stedet for at drive sygehusvæsen, som de naturligvis ikke har forstand på?
Hvorfor tror den danske offentlighed, at det eneste alternativ til det danske sygeforsikringsparadis er USA “hvor folk ligger og rådner på gaderne”?
Hvorfor har Berlingske aldrig bragt en systematisk sammenligning med sundhedssystemerne i andre lande? F.eks. Schweiz, hvor alle har obligatorisk (privat) sygeforsikring, og hvor forsikringsselskaberne gennem en fælles pulje ved lov er tvunget til at forsikre de sociale tilfælde som ikke kan finde ud af det.
Hvorfor er det helligbrøde og tabubelagt i Danmark at stille spørgsmålstegn ved denne helt grundlæggende tilrettelæggelse af det danske sundhedsvæsen?
Det er for mig helt åbenlyst, at ledelsen af den gigantiske koncern – monopolet det danske sundhedsvæsen – grundlæggende overhovedet ikke virker.
I dag søndag kører Berlingske videre med sin hetz mod lægevagten som institution. Historien om Dennis- en tragisk sag, som endte med kritik af den pågældende vagtlæge. Der blev begået en fejl, hvilket erkendes af patientklagenævnet samt lægen selv.
Berlingske kører hetz og had mod en hel faggruppe, der som alle andre faggrupper prøver at yde det bedste, men også laver fejl.
Den form for følelsesporno journalistik, som Berlingske udøver i disse sager er under lavmålet, og burde være forbeholdt søsterorganet BT.
Vi har opsagt abonnementet.
Hilsner,
Dette indlæg er at informere dig om, at AMA INVESTERING løsninger
øjeblikket at give ud af lån til lav rente til både virksomheder og
enkeltpersoner på en forholdsvis lav rente på 0,2% pr month.Our
lån tilbud er uafhængigt af din placering som lån overføres
til kunderne via bankoverførsel / overførsel.
Har du brug for et lån? Har du ubetalte regninger? Har du gæld
De ønsker at klare? Er du økonomisk ned, og du har brug for at etablere en
business? Banken har slået dig ned som et resultat af dit dårlige kredit?
Worry ikke mere som AMA investeringsløsninger er villig til at give
dig et lån til lav rente rate.If du er interesseret i vores lån
tilbud og ønsker at ansøge om et lån, kan du sende os en e-mail via;
dixionamainvestment2000@gmail.com.
Hilsen.
Dixion Amanini.
Kritik af Læger er direkte system kritik mod Staten, idet Staten finansierer og styrer dette System autokratisk. Dette system kan ikke lave fejl, er fejlfrit og uantasteligt.
Hvordan kan det være at 43 % af kroppen, der udgøres af Muskler, ikke er specificeret i det Danske Sundhedsvæsen? Der findes ikke noget fagligt Råd/Nævn eller Styrelse. Sygdomme og lidelser i musklerne anerkendes ikke af Systemet.
Jeg må derfor konkludere – at vi betaler for et System – der ikke leverer relevant Lægelig assistance, er helt uden fagligkvalitet og uden kvalitetskontrol.
At udøve System kritik i Danmark svarer til at leve under sovjetrussiske tilstande. Systemets svar er at udstøde den formastelige.
Som websiden overgangsalderen bevidner er udstødte patienter overført til K holdet ( kværulanter, hypokondere, simulanter, irritanter, kritikere af Læger + ad libitum navne ).
Eneste grund er at Læger ikke kan, ikke vil og har indsigt i patientbehandling, patient dialog eller WHO anerkendte, klassificerede sygdomme.
Systemet, Sundhedsvæsenet, er ikke kunderelateret, ikke kunde relevant og svarer ikke til de behov for lægelig behandling danskerne har i 2011.
hilsen fra K’ holdet
Skriv en kommentar