Michael Jacksons død skriver mediehistorie
28 kommentarerAt Michael Jackson var et globalt musik-ikon, en på en gang fascinerende og tragisk legende blandt megastjerner og en ener som kunstner i popmusikkens historie vil ingen anfægte. At kongen af pop ved sin død nu også kommer til at skrive mediehistorie ved at overgå de hidtil aller største begivenheder i den globale landsby i de seneste år fra præsident Obamas indsættelse til prinsesse Dianas død lægger kun ekstra alen til hans berømthed.
Internettet tabte ganske enkelt pusten af overbelastning, da millioner af brugere gik på jagt efter bekræftelser på historien om Michaels Jacksons død. Søgegiganten Google troede i første omgang, at tjenesten var under hacker-angreb. Millioner af brugere, som søgte på popkongens navn blev mødt med en fejlside, som meddelte at søgningen lignede en automatiseret forespørgsel fra en computer virus eller en spyware applikation.
Twitter med de små hurtige tekstmeddelelser på nettet brød ganske enkelt ned på grund af overbelastning af serverne. På det store brugerstyrede leksikon Wikipedia på nettet måtte redaktørerne standse brugeropdateringen af sitet i seks timer, fordi alt for mange på en gang prøvede at opdaterede leksikonet med Michael Jacksons død. På MySpace sitet voksede antallet af fans på Jacksons egen profil med 100 i minuttet. Den største stigning for nogen på en dag. Da Jacksons tidligere kone, Lisa Marie Presley, lagde en lang, følelsesladet erklæring ud på hendes egen MySpace side steg trafikken eksplosivt.
På www.trendrr.com , hvor man kan følge tendenserne på de sociale medier på nettet, toppede antallet af indlæg eller såkaldte »tweets« på Twitter med over 100.000 i timen. I Iran taler man om det igangværende oprør som det første Twitter-oprør. Michael Jacksons død må være det første kendis-dødsfald på Twitter, som når de enorme dimensioner. Hverken Twitter eller Facebook fandtes på tidspunktet for prinsesse Dianas død.
Mens alle medier uden undtagelse nu bugner over af mindesider, kondolencer, nekrologer, sågar de ægte lydgengivelser af opkaldet fra Jacksons hjem til ambulancefolkene og analyser om Michael Jackson betydning for popkulturen, så er det interessant, at historien om hans død startede på en sladder-webside med navnet www.tmz.com på baggrund af et tip om, at en ambulance var blevet tilkaldt til popkongens hjem. Omkring middagstid amerikansk tid i torsdags blev ambulancen tilkaldt. 13.30 offentliggjorde www.tmz.com , at han var gået i koma efter et hjerteanfald. Han blev erklæret død kl. 14.26 på UCLA Medical Center, og 14.51 havde TMZ nyheden på nettet.
Den store globale tv-kanal CNN, der lige som www.tmz.com  interessant nok er ejet af mediegiganten Time Warner, bekræftede ikke Jacksons død overfor sine seere før kl. 16.25 amerikansk tid torsdag. Mens TMZ for længst havde sendt nyheden med eksplosionsfart rundt på Facebook, Google, Twitter, MySpace og alle de sociale mødesteder på nettet og sørgende fans for længst var begyndt at opsøge hospitalet, Jacksons bolig og hans barndomshjem, så holdt de gamle medier sig for gode til at citere sladder-sitet TMZ og omtalte i stedet gode, gamle, troværdige Los Angeles Times for ubekræftede oplysninger om popstjernens hjertetilfælde. Først da myndighederne og Jacksons broder gav den officielle meddelelse steg de gamle tv-stationer, nyhedsbureauer og aviser på historien.
Jackson skrev musikhistorie med sit liv, og han skriver mediehistorie med sin død.
28 kommentarer RSS feed
Hvem var Michael Jackson ? ? ?
En amerikansk landsbytosser ? ? ?
Og da de andre løb efter sladderhistorier løb Berlingske med. Det var jo gratis.
Hvad er det Lisbeth Knudsen soler sig i her? At Berlingske og andre etablerede medier igen fik baghjul måske. Havde det så bare været fordi Berlingske mente at fjolset ikke var værd at spilde kræfter på. Men det kan man jo se ikke var tilfældet. Man plaskede grundigt rundt i vandet i endnu noget ligegyldigt kendissladder.
Manden nåede jo ikke Elvis Presley, Pete Seeger, Lennon/McCartney, Cliff Richard, Zarah Leander eller vor egen Otto Brandenburg blot til knæene.
Manden kunne ikke sin metier og det er ganske uforståeligt hvad tøserne egentlig skreg for.
Undskyld mig, men Michael Jackson var altså ikke et nul! Michael Jackson var mindst lige så stor som både Elvis og Beatles. At sige andet er blot ignorant!
Michael Jackson var et kæmpe musikalsk talent, der favnede omkring hele processen af at lave musik. Han storhedstid var uden tvivl i 80′erne. At han ikke har bidraget til noget som helst positivt til hans eftermæle de sidste 10 Ã¥r er ingen hemmelighed.
Lisbeth Knudsens ovenstÃ¥ende blog viser vidst med tydelighed at Michael Jacksons fanskare var enorm – pÃ¥ tværs af aldersgrænser og geografi.
Michael Jacksons musik var og er vigtig Рog det er forh̴bentlig ogs̴ det han vil blive husket for.
MS Andersen 28. juni 2009 kl. 15:18
Andersen Michael Jackson var ikke i stand til at ramme flere generationer som Elvis.
Han skrev ikke evergreens som Lennon/McCartney.
Han ville ikke andet end underholdning, det ville Pete Seeger.
Han druknede i stoffer og umoral, det gjorde Cliff Richard.
Han beherskede ikke flere medier som Zarah Leander.
Han var ikke i stand til at udvikle sit talent ind i tilstødende kunstarter som fx. Otto Brandenburg.
Manden var et fjols fordi han dumpede ned i alle de fristelser og fordærvelser som hans profession er så rig på.
Claus Sønderkøge 28. juni 2009 kl. 17:30
Det er altså noget vrøvl du skriver Claus. MJ var i høj grad i stand til at ramme flere generationer, at han ikke har ramt din siger vist mest om din alder og ikke hans betydning for forskellige aldersgrupper.
At du siger at “han var et fjols fordi han dumpede ned i alle de fristelser og fordærvelser som hans profession er sÃ¥ rig pÃ¥” er blot komisk med tanke pÃ¥ hvordan Elvis endte sit liv.
Thriller, Billie Jean, Bad, Rock with you og jeg kunne fortsætte er i høj grad lige så store evergreeens, som du så Mylle-agtigt kalder det, som Beatles sange er.
At du nævner Pete Zeager, Cliff Richards og nazi Zarah Leander siger i høj grad noget om at din musikalske interesse og viden er stoppet for rundt regnet 50 år siden.
Jeg er simpelthen så træt af det generations snobberi hvor de ældre generationer ikke kan acceptere at der er kommet nye generationer med utrolige dygtige kunstnere.
Jeg har selv utrolig stor respekt for Elvis, men egentlig fan har jeg aldrig været. Og husk på at Elvis aldrig var andet end end sanger (og skuespiller). Intet af hans musik er lavet af Elvis. Der er ingen tvivl om at uden Elvis havde der ikke været nogen Beatles eller Michael Jackson.
Men uden Michael Jackson ville der ikke have været nogen Justin Timberlake bare for at nævne en. Herudover har MJ’s sceneshows ført til de megashows man ser fra diverse popartister i dag. Det var ligeledes MJ der for alvor startede charity ræset, med uddelinger af millioner af kroner til diverse charities.
Om man kan lide musikken eller ej, må man se hvilken kæmpe indflydelse Michael Jackson havde på musikindustrien.
Næh, Lisbeth Knudsen, det er medierne der skriver deres sædvanlige hysteriske historier om pop- og rockmusikken, som vi så tydeligt kan se hvor fører hen.
Det er trist for vores børn og unge, at det er sådanne problematiske ‘forbilleder’ de får at leve op til og hvem tænker i øvrigt på de ulykker og triste skæbner, kommer ud af at lytte til denne primitive og uinspirerende musik?
Denne musiks og mediernes opgave er helt tydeligt at bedøve ungdommen, så de ikke følger med i hvad der sker i den virkelige verden; rent bortset fra at denne musik fører til tragisk misbrug af alkohol og narkotika.
Som professor Allan Bloom blandt andet skriver i bogen ‘Closing of the American Mind’: Det er helt ude af historiske proportioner, at et samfunds bedste ungdom og bedste energier bruges på denne måde (altså at lytte til den slags musik). Fremtidige civilisationer vil finde det lige så uforståeligt, som vi finder kastesystemet, heksebrændinger, haremer, kannibalisme og gladiatorkampe. (Citat slut)
Hvornår mon nogle lærde foretager en gennemgribende undersøgelse af hvad der her foregår?
Med venlig hilsen Hans Perstrup
[...] om avisernes død og dets indflydelse på verden. Men som de fleste efterhånden nok har opdaget døde Michael Jackson for et par dage siden, og det har sat en masse andre tanker igang i min i forvejen overbelastede hjerne, så de bliver [...]
MS Andersen 28. juni 2009 kl. 19:08
“At du nævner Pete Zeager, Cliff Richards og nazi Zarah Leander siger i høj grad noget om at din musikalske interesse og viden er stoppet for rundt regnet 50 Ã¥r siden.”
Se i det sidste har du ret. Jeg stoppede ved omkring 1963 da musik ikke længere blev spillet med orkestre men i stedet med elektroniske instrumenter. Jeg foretrækker musik fra 1915-1963.
Vi burde være kommet over den tid hvor vi brændemærkede mennesker blot fordi de tjente deres penge i et regime vi foragter. Mange danske kunstnere gjorde det samme, bl.a. Max Hansen og ham brændemærker vi normalt ikke. Iøvrigt er Zarah Leanders forhold til Nazi noget omstridt men ikke opklaret.
Ja Elvis havde også et trist og uskønt endeligt. Han er bestemt ikke noget forbillede i dag for opvoksende generationer. Men hans tidlige år er hvad vi husker ham for og hvor han satte sine aftryk. Jeg er imponeret over at en ung mand med O sole mio, Muss i denn og Aloha Oe var i stand til at favne over flere generationer.
Jeg har stor sympati for mennesker der søger at udvikle sig og søger nye horisonter. Jeg har forsøgt at give nogle eksempler men andre kunne nævnes bl.a. Tommy Steele og Bobby Darin.
Tidligere var der jo også mange vrag, Marylin Monroe, men kunstnere døde tidligere dengang grundet manglende flysikkerhed.
Det er mig uforståeligt at mennesker som tjener så mange penge og holder så mange folk omkring sig ikke sikrer sig at de ikke falder ned i den sump man altfor nemt falder i når man har det erhverv. Fristelserne for Cliff Richard og Paul McCartney har jo været ligeså store som for andre men de har formået at stå imod og er derfor i dag en slags forbilleder. Lige præcis i modsætning til Michael Jackson og Elvis Presley eller for den sags skyld Zarah Leander.
Tak for en spændende kommentar, og tak til Berlingske Tidende for også i forbindelse med nyheden om Michael Jacksons død at satse på troværdighed. Jeg vil opfordre de traditionelle journalistisk redigerede kvalitetsmedier til om muligt ikke at vige en tomme fra at tjekke oplysninger, før de bringes. Naturligvis er der af og til undtagelser, hvor I så må gøre opmærksom på, at en oplysning er ubekræftet. Men fortsæt med først og fremmest at satse på at fortælle gode overbliksskabende historier på baggrund af facts. Hvis I begynder at konkurrere med de sociale mediers rygtestrøm, som nogle gange er sand, andre gange er falsk, risikerer I at udvande jeres brand og miste jeres berettigelse. Vi har tidligere oplevet, at de sociale medier kolporterer rygter videre, som ikke er sande. Mange medier har åbenbart i forbindelse med de første rygter om Michael Jacksons død vurderet, at sladder-websiten TZM ikke altid er troværdig. Muligvis med god grund. For selv om den skulle være meget troværdig, hvordan skal man kunne overskue troværdigheden hos et utal af verdens web-baserede medier? Læs evt. denne kommentar, som muligvis er meget troværdig: http://ping.fm/HHzGs
Claus Sønderkøge, du har da problemer med at forholde dig til virkeligheden. MJ har lavet den bedst sælgende plade i verdenshistorien. Intet mindre. Du er måske ikke pjattet med den, men det er altså et faktum, at manden var populær over alle kontinenter. Og come on, hvad mener du med mangel på evergreens og at han ikke spreder sig over flere generationer? Er der noget der kan få folk på dansegulvet, ung som gammel, så er det sgu da MJ!
Thomas Winther 28. juni 2009 kl. 23:39
Jeg har ikke sagt at manden ikke sælger eller ikke er populær. Tværtimod!
Jeg har sagt han hverken havde personlig rygrad til at udvikle eller til at styre sin personlighed.
At folk render efter den slags er jo et beklageligt faktum.
Det er alts̴ TMZ.COM Рikke tzm. Linket er ogs̴ forkert ;)
Det virkelige tragiske er erkendelsen af hvad vi som læsere, brugere og formidlere beskæftiger os med. Jo, han var da et fænomen og en stor popdreng, berygtet og berømt. Men nu har vi udviklet fantastiske kommunikationssystemer (læs: internettet, satellitten, mobilen osv) og hvad hælder vi så i det? Pop og sladder og dybest set overfladiske historier. På mange måder er indholdet kun sat i relation til dem, som kan betjene det. Altså den forholdvis unge generation, der bruger det. Det egner sig bedst til kædereaktioner, sladder og korte meddelser. Verdens største sladderkælling har fået magten. Det er vel i det lys, hysteriet også skal forstås?
Claus Sønderkøge
28. juni 2009 kl. 17:30
MS Andersen 28. juni 2009 kl. 15:18
Andersen Michael Jackson var ikke i stand til at ramme flere generationer som Elvis.
Han skrev ikke evergreens som Lennon/McCartney.
Han ville ikke andet end underholdning, det ville Pete Seeger.
Han druknede i stoffer og umoral, det gjorde Cliff Richard.
Han beherskede ikke flere medier som Zarah Leander.
Han var ikke i stand til at udvikle sit talent ind i tilstødende kunstarter som fx. Otto Brandenburg.
Manden var et fjols fordi han dumpede ned i alle de fristelser og fordærvelser som hans profession er så rig på.
—
De postulater beror nok mere på din alder samt msuiksmag! Fjols!
Kristian Andersen
Claus Sønderkøge har faktisk ret i mange af sine holdninger til ham. MJ udviklede sig ikke efter Thriller, men forblev i det samme musikalske spor. Jeg ved ikke om han blev dysset ind i sin egen verden om, at han havde opnået perfektionisme og en naiv tro på at hvad han lavede derefter ville ramme samme højder (hvilket fint blev illustreret af hans HIStory-statue event på Themsen i London), men han gik i hvert fald i stå. Hans musik er et symbol på den ti, hvor det blev lavet.
Til gengæld. Havde han ikke freaket ud med plastikoperationer, Neverland, retssager mv., men i stedet havde koncentreret sig om musikken og ellers leve et normalt popstjerneliv, sÃ¥ havde hans død næppe fÃ¥et den opmærksomhed, som den har. Men han var med til at kickstarte den kendismekanik, som personer, som Paris Hilton og andre lever pÃ¥ i dag; nemlig at være kendt pÃ¥ at være kendt – og det uanset hvordan de opfører sig. Og det er sgu egentlig lidt trist for MJ, da han var en glimrende kunstner/entertainer.
MJ har skrevet musikhistorie med hundredevis af hits fra 70′erne til 90′erne – og ja, han vil blive husket for mange ting, men vel mest af alt som det enorme musikalske geni og entertainer, han var. At sammenligne ham med Otto Brandenburg m.fl. er da nærmest grinagtigt!
Ja, er meget enig i de indlæg, der handler om, at det er under lavmÃ¥let og nærmest komisk at ‘hænge fast’ i Beatles og Elvis og hævde, at der ikke er lavet ‘ordentligt’ musik siden da.
Lige sÃ¥ forstokket og gammeldags, som da den tidlige jazz i 20′erne blev kaldt for ‘negermusik’ af datidens konservative fjolser! :) Eller som at mene, at klassisk musik er det eneste ‘rigtige’ musik, der findes. (Trist og ignorant med en sÃ¥dan holdning)
MJ har rørt mange menneskers hjerter med sin musik, pÃ¥ tværs af landegrænser, hudfarve og generationer – og den vil altid leve videre, ogsÃ¥ i kommende generationer.
Desværre tror jeg ikke Otto Brandenburg, med al respekt, vil huskes om 30 Ã¥r, nÃ¥r førkrigstidens børn ikke er blandt os længere…
Otto Brandenburg – det var vist ham som sang et par popsange i 50erne og siden drak sig fuld hver dag i guldøl. Ã…h ja – og sÃ¥ tævede han de DSB-ansatte nÃ¥r de forlangte billet.
Ja hans format når Michael Jackson hvis ligegodt ikke!
Faktisk var det rigtig godt, at han døde:
1. De rigtige legender dør før tid, Joplin, Hendrix, Morrison, Lennon, Vicious, Cobain osv.
“It’s better to burn out, than to fade away”.
2. Han lavede vist ikke noget originalt efter ‘Earth Song’ for ca. 15 Ã¥r siden. (Som i øvrigt inspirerede P3′s Selvsving til en guddommeligt morsom parodi).
Med sin førtidige død vil han nu og i eftertiden blive husket som en kæmpe, ikke som et menneske i accelererende forfald.
Blot synd for gossip-medierne, herunder Berlingske, som nu koger den sidste omgang suppe på fænomenet med diverse eksperter, omgangskredsen, læger, obduktioner etc. Det vil snart fade out, og både Poul Høi og Knudsen har jo nu haft deres sidste opkog på historien.
In ancient shadows and twilights
Where childhood had strayed,
The world’s great sorrows were born
And its heroes were made.
In the lost boyhood of Judas
Christ was betrayed.
R.I.P M.J.
Ingen ærlige mennesker har hørt eller bryder sig nævneværdigt om genstanden for denne blog, ligesom de heller ikke bryder sig om den uærlighed med hvilken forfatteren af denne blog hykler, som om hun selv nogensinde har interesseret sig for vedkommende.
Tænk at skrive at MJ ‘ikke kunne sin metier’….
Det siger vist mest om indlægsskriveren!
Men ganske interessant, at netop allestedsnærværende CNN først bragte MJ’s død som ‘breaking news’ ca. 2 timer EFTER den var indtruffet…og efter, at LA Times og BBC havde annonceret den. At TV2 Text-tv ogsÃ¥ tidl. kunne berette om dødsfaldet, mener jeg blot beror pÃ¥ TV2′s ukritiske gengivelse af tmz.com’s historie! (Samtidig skrev DR text nemlig blot om indlæggelsen af en livløs MJ).
Men jeg har nu CNN beskyldt for ‘skjult dagsorden’…min teori gÃ¥r pÃ¥, at de VAR informeret om dødens indtræffen, MEN at de trak nyheden for først at kunne være pÃ¥ plads med hele menageriet!…ved UCLA Med.center..og ved huset i Bel Air…m.fl.!
Historiens skulle ligesom ‘bygges op’ mod et cresendo først!
Man søgte med andre ord større ‘ejerskab’, end hvis man blot havde refereret andres historie!..i telegram form…’MJ død’!
Men hvad tror I?
Hvad tror Lisbeth Knudsen?
Chefredaktøren skriver søndag 28. juli 2009 i den analoge avis en klumme om Michael Jacksons død “pÃ¥ nettet”.
I indlægget anvendes flere gange det for mig noget upræcise udtryk “amerikansk tid”. Dertil kommer, at der angives tidspunkter (undertiden anført som “lokal”) for, hvornÃ¥r diverse meddelelser om udviklingen i popstjernens terminale tilstand var tilgængelige pÃ¥ diverse hjemmesider m.v.
Med respekt for chefredaktørens store, journalistiske erfaring: Kan undertegnede føle sig helt tryg ved hendes brug af udtrykket “amerikansk tid”?
Min usikkerhed gælder ikke kun anvendelsen af udtrykket “amerikansk” (som formentlig ogsÃ¥ her kun omfatter nationen USA), men ogsÃ¥ sammenstillingen med én (dvs. fælles) tid.
Har de telegrammer, der ligger til grund for artiklen, samme, ens reference? Eller er de hver især dateret med deres respektive lokale tider – afhængig mÃ¥ske af den geografiske placering af det givne nyhedsbureaues hovedkontor?
USA dækker d.d. over tre tidszoner fra New York til Los Angeles, og seks tidszoner hvis Honolulu regnes med.
- Og med en korrekt brug af udtrykket amerikansk/Amerika er der endnu mindst en time i ekstra forskel – uden at skelne til eventuelle sommer/vintertider, som jo oven i købet skifter mellem nord og syd hen over ækvator. Jeg tænker her pÃ¥ de østligste stater i Sydamerika med São Paulo og Buenos Aires som reference. Kilde. DR’s tekst-TV side 438.
Mit spørgsmål lyder derfor:
Kan jeg være sikker pÃ¥, at alle chefredaktørens tidspunkter i ovennævnte indlæg refererer til én og samme standard? Hvis ja: Hvad dækker udtrykket “amerikansk tid” sÃ¥ over?
Med venlig hilsen
30. juni 2009
A. B. Andersen
Amerikansk tid er vel Pacific Time!
Det kan da ikke være så svært!
Og med 4 tidszoner (Pacific, Mountain, Central og Eastern) i fastlands-USA (minus Alaska) samt de atlantiske er der 8 timers ‘forspring’ fra DK!
Hvorfor fanden skal alle vi som skide på Michael Jackosn belemres med TV-indslag på begge Public Service-kanalerne døgnet rundt.
- Lige som vi fandme skal stopfodres med kongeligt (nånej, dét hedder jo fucking royalt) overflod!
På begge kanaler, sq! Man kan end ikke få en anden vinkel, ved at zappe! :-P
Med vemlig hilsen!
Hvad blev der af public service-kanalerne da Lennon døde (Ja ok. TV2 var ikke opfundet da), da Steevie Ray Waughan, king of bluesguitar, døde. Da Koko Taylor, Queen og Blues, Døde?
Hvorfor har “king og pop” mere ret til wall to wall-tv-dækning?
- Er det alene salgstal som bestemmer?
Michael Jackson var et dybt ulykkeligt menneske
der endte som et monster, fordi han ikke ville erkende sin herkomst… som ødelagde sin krop med alskens kemikalier og det er vist godt han nu er udfriet af sine pinsler.
Efter min ringe mening var mindeudsendelsen direkte usmagelig… og det ser ud som om, at det bliver hans endelige bisættelse ogsÃ¥.
Mediecirkus… nÃ¥r det er værst.
Kongen er død, kongen lever??? konspirationens tidsalder forlanger sikre beviser. Hvem har set en død Michael Jakson, vi blev snydt for lit de parade, hvorfor, da både fans og os andre havde ventet et ordentligt farvel. Hvem har set kongen død?? det er spørgsmålet. VH.Finn Bjerrehave Vig
Jeg kan se, at nogen benytter sig af mit navn til at skrive kommentarer om dette og hint, som udtrykker holdninger, som jeg på ingen måde står inde for.
Jeg ved ikke, hvorfor vedkommende har ønsket at miskreditere mit navn – som der ikke er andre i Danmark, der hedder- eller har syntes det nødvendigt at skjule sig bag et falsk navn, frem for at stÃ¥ ved sine egne holdninger.
Skriv en kommentar