Fredag dumper der en mail ind i min mailboks fra advokat Ahmed Zaki Yamani fra Saudi Arabien. Hans advokatkontor er grundlagt af ingen ringere end den berømte saudiarabiske olieminister fra oliekrisen i 1970’erne, sheik Ahmed Zaki Yamani. Det er altså ikke hvem som helst, der skriver her. I det vedlagte brev skriver han, at han er blevet hyret af tusinder af efterkommere af profeten Muhammed, som er blevet krænket af Berlingske Tidendes genoptryk af Kurt Westergaards tegning af Muhammed med en bombe i turbanen.

Genoptrykket skete efter en konkret journalistisk beslutning om at dokumentere, hvad sagen handlede om, da Politiets Efterretningstjeneste afslørede mordtrusler mod tegneren i februar sidste år netop på grund af hans snart berømte tegning. Hvis ikke vi her på avisen inden udgangen af september 1) indrykker en beklagelse på dansk, engelsk, fransk og arabisk af, at vi har bragt tegningen og 2) fjerner tegningen fra vores digitale arkiver og endelig 3) lover, at vi aldrig nogen sinde mere at trykke noget, hverken tegninger eller andet materiale, om profeten Muhammed, der vil kunne fornærme advokatens klienter og altså profetens efterkommere, så kan vi vente os yderligere juridiske skridt imod avisen og dens chefredaktør for bagvaskelse, står der i brevet. Den fulde ordlyd kan læses her: http://www.berlingske.dk/article/20090829/large/90829030/  

Umiddelbart efter genoptrykket i februar 2008 truede en jordansk organisation med navnet »Profeten forener os« med en retssag. Det hed sig at statsadvokaten i Jordan havde besluttet at stævne en stribe danske avisredaktører – herunder undertegnede – og at vi ville blive anmodet om at møde op i Jordan. Siden har ingen hørt noget til denne sag. Men nu – et år efter – er der åbenbart stadig liv i sagen om Muhammed-tegningerne.

Det siger sig selv, at de tre krav ikke vil blive imødekommet. Som dansk avis skal vi ikke stå til ansvar overfor saudiarabisk eller jordansk lov og ret men overfor de danske domstole og Pressenævnet.

I Sverige har de lige nu en interessant sag om ytringsfrihed, der har bragt landet i diplomatisk konflikt med Israel. Den svenske tabloidavis Aftonbladet bragte en artikel ifølge hvilken det israelske militær skulle være involveret i handel med organer taget fra dræbte palæstinensere.

Artiklen er helt uden nogen form for dokumentation. Chefredaktøren for avisen har erkendt, at der er tale om udokumenterede rygter. Alligevel har artiklen udløst en diplomatisk krise mellem Sverige og Israel. Udenrigsminister Avigdor Liebermann og ministerpræsident Benyamin Nethanyahu i Israel har forlangt at den svenske regering fordømmer Aftonbladet. Den svenske statsminister har meddelt, at han ikke kan blande sig i, hvad en svensk avis trykker. Pludselig handler sagen ikke om den udokumenterede artikel, men om svensk antisemitisme og tusinder af israelere har skrevet under på en boykot af svenske varer fra møbelkæden IKEA.

Den svenske regering kæmper for at lægge låg på sagen med forsikringer om svensk-israelsk venskab og svensk afstandtagen til antisemitisme. Det virker lige som temmelig bekendt alt sammen.

Det er til gengæld overraskende, at en israelsk regering med udmærket kendskab til begrebet pressefrihed fra det israelske demokrati bruger sagen til et presse den svenske regering i stedet for at forsøge at gå rettens og presselovgivningens vej mod Aftonbladet. Sager om ytringsfrihed er desværre ofte glimrende som redskaber til indenrigspolitiske formål. Her gentager historien fra Muhammed-tegningerne sig også.