Rapporten påkalder sig normalt interesse i mediekredse over hele verden. Dette år vil ikke være nogen undtagelse, for de tendenser, den påpeger, bliver udfordringer for mediebranchen overalt, hvis de ikke allerede føles temmelig nærværende. Det første punkt rapporten peger på er den absurditet, at mens de gamle stolte aviser i USA gennem de sidste ti år har mistet hver tredje journalist i livsnødvendige forsøg på økonomisk overlevelse og annonceindtægterne er gået til nye mediespillere, der ikke ofrer penge på journalistik, så linker disse nye nyheds-kopi-producenter, nyheds-hælere og bloggere til indholdet på de gamle professionelle nyhedsmedier uden hvilket de overhovedet ikke ville kunne eksistere.

Af rapporten fremgår det, at 82 % af links i blogs linker tilbage til de gamle nyhedsmediers websider. De skaber ikke nyt indhold, men diskuterer, hvad andre frembringer. Da der i Danmark for nogle måneder siden blev offentliggjort en analyse af en nyhedsuge viste den, at det også her fortsat er de gamle nyhedsmedier – aviserne – der bærer mere end 70 % af nyt indhold frem til nyhedsstrømmen, fordi det fortsat er her, nye nyheder bliver fundet frem, og her der betales for den professionelle journalistik, mens andre lever af at diskutere og analysere på resultaterne af vores arbejde.

Det andet punkt i rapporten peger på at selv om antallet af nyhedsmedier er steget eksplosivt, så kommer der ikke mange flere nyheder og emner til. Der bruger bare mere og mere tid på at forklare og analysere og diskutere færre emner. 70 % af amerikanerne i undersøgelsen føler sig overvældet af informations-udbuddet og ikke mere velinformeret end tidligere. Måske er det samme tendens, vi kunne se i den danske nyhedsuge-analyse, som viste at færre havde fundet nyheder af relevans for dem på en uge end i samme måling for nogle år siden.

72 % af de amerikanske nyhedsforbrugere er kritiske overfor nyhedernes balance og objektivitet. De mener, at nyhederne er skævvredet eller har et kildevalg formet efter bestemte holdninger. En særdeles kritisk faktor i forhold til nyhedsmediernes troværdighed og uafhængighed. Vi har ikke en tilsvarende analyse af de danske nyhedsmedier. Men jo mere plads aktivistisk journalistik, analyse, kommentarer, følelses-journalisme og blogs tager i medierne, desto mere er det meningsdannelsen mere end nyhedsdannelsen og jagten på veldokumenteret, kritisk, kontroversiel ny viden og kulegravninger, der opleves som det væsentlige.

Det tredje punkt i den amerikanske rapport handler om nye forretningsmodeller, nu hvor det gamle medie-øko-system og den publicistiske tradition finansieret af annoncer og betaling for abonnementer er udfordret af massive gratistilbud på nettet og de nye teknologiske publicister som Google, Facebook med flere. Her er der desværre ingen opmuntrende løsninger. Kun hårdt arbejde og den klare besked, at vi ikke skal forvente mere loyale kunder i fremtiden, og at betalingsvilligheden for troværdigt, professionelt produceret kvalitets-nyhedsstof må og skal etableres på de nye medier.