« Chefredaktørens blog

Økosystem i mediebranchen i uorden

28 kommentarer

De seneste syv år har det anerkendte Pew Research Center i USA med »Project for Excellence in Journalism«, udgivet en dybgående tilstandsrapport om de amerikanske nyhedsmedier. Der er tale om upolitisk og uafhængig forskning finansieret af fondsmidler. 2010-rapporten udkom i denne uge. Den findes på dette link i fuld længde: http://www.stateofthemedia.org/2010/ .

Rapporten påkalder sig normalt interesse i mediekredse over hele verden. Dette år vil ikke være nogen undtagelse, for de tendenser, den påpeger, bliver udfordringer for mediebranchen overalt, hvis de ikke allerede føles temmelig nærværende. Det første punkt rapporten peger på er den absurditet, at mens de gamle stolte aviser i USA gennem de sidste ti år har mistet hver tredje journalist i livsnødvendige forsøg på økonomisk overlevelse og annonceindtægterne er gået til nye mediespillere, der ikke ofrer penge på journalistik, så linker disse nye nyheds-kopi-producenter, nyheds-hælere og bloggere til indholdet på de gamle professionelle nyhedsmedier uden hvilket de overhovedet ikke ville kunne eksistere.

Af rapporten fremgår det, at 82 % af links i blogs linker tilbage til de gamle nyhedsmediers websider. De skaber ikke nyt indhold, men diskuterer, hvad andre frembringer. Da der i Danmark for nogle måneder siden blev offentliggjort en analyse af en nyhedsuge viste den, at det også her fortsat er de gamle nyhedsmedier – aviserne – der bærer mere end 70 % af nyt indhold frem til nyhedsstrømmen, fordi det fortsat er her, nye nyheder bliver fundet frem, og her der betales for den professionelle journalistik, mens andre lever af at diskutere og analysere på resultaterne af vores arbejde.

Det andet punkt i rapporten peger på at selv om antallet af nyhedsmedier er steget eksplosivt, så kommer der ikke mange flere nyheder og emner til. Der bruger bare mere og mere tid på at forklare og analysere og diskutere færre emner. 70 % af amerikanerne i undersøgelsen føler sig overvældet af informations-udbuddet og ikke mere velinformeret end tidligere. Måske er det samme tendens, vi kunne se i den danske nyhedsuge-analyse, som viste at færre havde fundet nyheder af relevans for dem på en uge end i samme måling for nogle år siden.

72 % af de amerikanske nyhedsforbrugere er kritiske overfor nyhedernes balance og objektivitet. De mener, at nyhederne er skævvredet eller har et kildevalg formet efter bestemte holdninger. En særdeles kritisk faktor i forhold til nyhedsmediernes troværdighed og uafhængighed. Vi har ikke en tilsvarende analyse af de danske nyhedsmedier. Men jo mere plads aktivistisk journalistik, analyse, kommentarer, følelses-journalisme og blogs tager i medierne, desto mere er det meningsdannelsen mere end nyhedsdannelsen og jagten på veldokumenteret, kritisk, kontroversiel ny viden og kulegravninger, der opleves som det væsentlige.

Det tredje punkt i den amerikanske rapport handler om nye forretningsmodeller, nu hvor det gamle medie-øko-system og den publicistiske tradition finansieret af annoncer og betaling for abonnementer er udfordret af massive gratistilbud på nettet og de nye teknologiske publicister som Google, Facebook med flere. Her er der desværre ingen opmuntrende løsninger. Kun hårdt arbejde og den klare besked, at vi ikke skal forvente mere loyale kunder i fremtiden, og at betalingsvilligheden for troværdigt, professionelt produceret kvalitets-nyhedsstof må og skal etableres på de nye medier.

28 kommentarer RSS feed

Jeg har fundet løsningen: I starter med at producere “troværdigt, professionelt produceret kvalitets-nyhedsstof”, så begynder vi at betale for det. For hvorfor skal jeg betale for at få bundet historier på ærmet af Thomas Larsen?

Ja der kunne Berlingske jo gaar i forfront, med at skrive om andet en det der sker i USA, og helst de totalt uinteresante ting, som ofte er paa side 10 i en amerikansk avis, og det er at finde paa forsiden i Berlingske.

Som i USA er danske nyheder meget lokale og med kun lidt indhold fra USA og EU. Hvad med den store verden i Oesten/Australien/NZ og Indien hvor der foregaar ting og sager, og hvor udviklingen gaar hurtigt. Ja saa hurtig at det snart er disse lande der er/bliver den 1st Verden og USA og EU bliver de gamle og formelt fallitterede lande, uden rigtig vaegst eller nytaenkning.
Naar Olien slipper op i Danmark og Norge, hvad er der saa at betale vaeldfaerdet med?

Berlingske skulle gaa i forfront med at oplyse om de nye lande og hvad der foregaar, som faar deres oekonomi til at vokse og befolkningerne til at faa en bedre levestandard.

Der er jo den mulighed, at man ligesom i musikbranchen betaler for at kopiere artikler/nyheder som andre reelt har produceret.

Det store problem for mig er, at jeg får nyheder via så mange, og så meget ligner hinanden.

Jeg har det samme med TV-kanaler. 40 stk på Stofa. Foruden de ovennævnte nyhder ser man samme tendens på en række andre typer udsendelser. Det bliver lavt og tyndt, ikke journalistisk kontrolleret og bearbejdet.

Det kedelige for mig er også, at der i en række vigtige sager for landet reelt ikke er en fælles referenceramme, hvor man kan regne med, at tingene er i orden og bliver skabt af alle eller mange.

Kære Lisbeth

Tak fordi du tager emnet op – det vidner om, at du er ægte bekymret over udviklingen og at du og dine folk tænker grundigt over hvad som sker og hvad I kan gøre.

Tallene som du opridser er spændende læsning – og jeg må med det samme sige at jeg ikke har læst rapporten du selv linker til – de giver et billede af, at der jo stadigt er et håb for Berlingske Tidende og øvrige skriftlige medier.

Ikke desto mindre synes jeg ikke du har greb om jeres egentlige problem – udfordringerne hober sig op for jer og det er som om I ikke kan sætte jer udover jeres egen ramme og se ind i den med friske øjne. Tunnelsynet synes at være sat ind og I er blevet gidsler af jeres eget “system”.

Avis-brancen – som rigtigt mange andre brancher og virksomheder – har fundamentale udfordringer. Vi tænker dem stadigt som de virksomheder de var og hvor de klart dækkede et behov i markedet. Behovet er bare blevet et andet, markedet er blevet et andet og teknologien i bred forstand har udfordret hvad vi dengang kaldte en virksomhed og avis. Det faktum at jeg her sidder og kommenterer på chefredaktørens indlæg og at selvsamme kommentar kan læses af de som er interesserede ved det at jeg trykker på “publish” er bare et eksempel.

Avisen som konstruktion skal re-tænkes. Radikalt re-tænkes og flere af de tiltage I allerede HAR taget er dog skridt på vejen, men slet ikke radikalt nok.

Jeg synes aviserne som sådan kan sammenlignes med SAS – det hæderkronede Skandinaviske flyselskab, som slet ikke har set mulighederne. Og da de først så dem, så var det for sent. (I parentes har de ikke set mulighederne overhovedet, de er fastlåste af strukturer som det ser ud til at de ikke selv har identificeret, eller måske har de men kan ikke gøre stort) Virgin, Ryan, Norwegian og hvad de hedder alle sammen er den radikale fornyelse. Modellen er totalt anderledes. Selskaberne flyver stadigt, og pengene betales nok stadigt af kunderne, men modellen har udviklet sig, radikalt. I stedet for SAS burde der stå SOS.

Det kan godt være at brugerne linker i udstrakt grad til indhold produceret af traditionelle medier, sandheden er også at der er kommet mage flere medier til. Nogle af os stoler mere på dem end de hæderkronede og måske der her ligger en del af problemet?

Lisbeth, I skal tænke radikalt ud af boksen, ellers tror jeg, at vi om 2-3-4 år oplever at du sender et SOS.

Bedste hilsner
Hans Henrik

Jeg ville da gerne betale for en avis, hvis jeg kunne finde en der var værd at betale for. Men aviser lever dels i fortiden og tror at de skal bibringe mig nyheder jeg allerede fik fra internettet i går til ved frokosttid. Dels laver aviserne de samme nyheder. Min lokale avis fortæller i virkeligheden meget lidt om den kommune jeg bor i, selvom der burde være masser af stod der. Og de landsdækkende har travlt med at have meninger, i stedet for at forholde sig kritisk til magthaverne. Meget meget sjældent bliver politikere holdt op på hvad de tidligere har sagt, hvordan de tidligere har handlet – og hvilke konsekvenser deres handlinger har. De fleste aviser har kvaliteter; Berlingske har også nogle, men ved dybest set ikke at der eksisterer et Danmark udenfor Valby bakke. Ang. netaviserne er det jo stort set det samme man ser der på dem allesammen – og historierne rutcher kun langsomt ned ad siden – der er for lidt gennemstrøm. Og en del af historierne som man finder, om X-factor, Paradise etc. er historier som jeg egentlig ikke forventer at seriøse aviser beskæftiger sig med. Så hvis I har problemer – så tag jer sammen! Det er kvalitet der løser problemet…

Tudefjæs

Set gennem mit okular kan man indlede med at stoppe journalistuddannelsen i 5 år i Danmark.

Det kunne måske få “rigtige og seriøse” journalister frem på banen, og få fjernet koret der tror de er med i X-journalistfaktor-så skal vi nok betale for varen, som Esbern Snare anfører øverst.

Senest har jeg lige set et glimt af “Presselogen” på news.- Hvor det korrekt` drejer sig om at tale om, hvad der tidligere er udgivet/sendt, og om det var “ansvarligt”. Undermåleren fra slamexpressen mente klart at udstillingen af “børnefamilien” var iorden. Børnene havde ACCEPTERET at det blev bragt.

-For en enkelt gangs skyld enig med Dybkjær. Det er aldeles ikke iorden at tampe rundt i snavsetøjet for åben skærm. Det skal gøres,grundigt, i andet fora.

Den sidste lille håndfuld kompetente aviser bør luse ud i menageriet, -og anlægge klare kritiske holdninger – så skal vi som anført nok betale.

Kære Lisbeth

Tak for linket til rapporten! Jeg har fulgt State of the Media, siden jeg engang skrev speciale om medier og demokrati i USA, og det er altid interessant at se, hvilke tendenser de vælger ud fra år til år.

Jeg har lidt svært ved at læse, hvad det er, du gerne vil have ud mellem linjerne i afsnit 2 om links og hvor nyhederne bliver skabt? Så vidt jeg ved (jeg tager muligvis fejl) undersøgte Anker Brink Lunds undersøgelse i efteråret (jeg antager, at det er den, du henviser til?) ikke noget om links og trafik fra danske blogs til nyheder? Da jeg i oktober hørte ham fremlægge undersøgelsen for en udvalgt skare tilhørere, handlede den om, hvilke nyhedsmedier der lukrerede på andre nyhedsmedier. Og her var billedet, at Ritzau telegrammer i dag fylder næsten dobbelt så meget som for 10 år siden, da Anker Brink Lund lavede sin undersøgelse af nyhedsugen første gang. Samtidig var antallet af gossip- og enkeltkilde-historier gået voldsomt op.

Jeg kan sagtens forstå, hvis du gerne vil ‘credit’ for, at aviserne stadig er blandt de primære formidlere af ‘originale nyheder’ i Danmark. Det har du jo også den tidligere statsministers ord for, da han skulle forklare, hvorfor aviserne favoriseres så voldsomt i forhold til eksempelvis digitale medier i forbindelse med mediestøtten.

Men hvis jeg skal tolke din kommentar “…mens andre lever af at analysere og diskutere på resultaterne af vores arbejde”, så opfatter jeg det som, at du lidt mener, at netmedier og blogs i bred forstand er en form for snyltere, hvis gratis videreformidling af jeres (avisernes) journalistiske arbejde blot forringer jeres mulighed for at kræve en rimelig betaling for jeres nyhedsformidling?

Til det synspunkt vil jeg gerne komme med denne kommentar:
For det første tror jeg ikke, at blogs og andre ‘gratis’ medier STJÆLER læsere fra aviserne. Som du selv påpeger, så viser State of the News Media, at 82 % af alle links i de undersøgte blogs viser tilbage til de originale nyhedsmediers dækning. Så om noget, så kunne man også argumentere for, at blogs er med til at få læsere, der ellers har droppet traditionelle nyheder, til at fortsætte med at være nyhedsforbrugere. Nu er det jo ikke bloggens skyld, at man ikke kan linke til en avis, der koster penge, men godt kan linke til jeres netudgave, som p.t. stadig ikke koster penge?

Men selv HVIS vi så tager det standpunkt, at de mange links på blogs og andre gratis online medier IKKE bliver fulgt – at læserne læser en blog i stedet for at læse nyheden på fx Berlingske.dk, og derfor får glæde af en nyhed, som Berlingske aldrig bliver kompenseret for – så ligger løsningen jo også lige foran jer:

Hvis blogs og lignende gratis online medier stjæler læsere fra traditionelle nyhedsmedier, så er det jo fordi blogs netop giver brugerne mulighed for at analysere og diskutere historierne – og det er tilsyneladende noget, som er i høj kurs hos læserne. Der er intet af det, som populære bloggere gør rigtigt, som aviserne ikke kan gøre efter. Der er intet argument for, at I ikke kan omlægge eller udvide således at I giver læserne nøjagtig den samme oplevelse og de samme muligheder som på en blog.

Og det skulle da kunne løse jeres problem med læsere, der vandrer andre steder hen? :-)

Kære Lisbeth

Tak fordi du tager emnet op – det vidner om, at du er ægte bekymret over udviklingen og at du og dine folk tænker grundigt over hvad som sker og hvad I kan gøre.

Tallene som du opridser er spændende læsning – og jeg må med det samme sige at jeg ikke har læst rapporten du selv linker til – de giver et billede af, at der jo stadigt er et håb for Berlingske Tidende og øvrige skriftlige medier.

Ikke desto mindre synes jeg ikke du har greb om jeres egentlige problem – udfordringerne hober sig op for jer og det er som om I ikke kan sætte jer udover jeres egen ramme og se ind i den med friske øjne. Tunnelsynet synes at være sat ind og I er blevet gidsler af jeres eget “system”.

Avis-brancen – som rigtigt mange andre brancher og virksomheder – har fundamentale udfordringer. Vi tænker dem stadigt som de virksomheder de var og hvor de klart dækkede et behov i markedet. Behovet er bare blevet et andet, markedet er blevet et andet og teknologien i bred forstand har udfordret hvad vi dengang kaldte en virksomhed og avis. Det faktum at jeg her sidder og kommenterer på chefredaktørens indlæg og at selvsamme kommentar kan læses af de som er interesserede ved det at jeg trykker på “publish” er bare et eksempel.

Avisen som konstruktion skal re-tænkes. Radikalt re-tænkes og flere af de tiltage I allerede HAR taget er dog skridt på vejen, men slet ikke radikalt nok.

Jeg synes aviserne som sådan kan sammenlignes med SAS – det hæderkronede Skandinaviske flyselskab, som slet ikke har set mulighederne. Og da de først så dem, så var det for sent. (I parentes har de ikke set mulighederne overhovedet, de er fastlåste af strukturer som det ser ud til at de ikke selv har identificeret, eller måske har de men kan ikke gøre stort) Virgin, Ryan, Norwegian og hvad de hedder alle sammen er den radikale fornyelse. Modellen er totalt anderledes. Selskaberne flyver stadigt, og pengene betales nok stadigt af kunderne, men modellen har udviklet sig, radikalt. I stedet for SAS burde der stå SOS.

Det kan godt være at brugerne linker i udstrakt grad til indhold produceret af traditionelle medier, sandheden er også at der er kommet mage flere medier til. Nogle af os stoler mere på dem end de hæderkronede og måske der her ligger en del af problemet?

Lisbeth, I skal tænke radikalt ud af boksen, ellers tror jeg, at vi om 2-3-4 år oplever at du sender et SOS.

Bedste hilsner
Hans Henrik

Hej Lisbeth

Du skriver, at de “nye medier” linker til de “gamle medier” og ud fra teksten at tyde, er det noget, du ikke er helt vildt tilfreds med?

Se det dog fra den positive side af. Det skaffer trafik til de gamle medier!

Blogs lever lige frem af, at der bliver linket frem og tilbage.

Mvh

Henrik Andersen
iPadBloggen.dk – Twitter.com/ipadbloggen

“så linker disse nye nyheds-kopi-producenter, nyheds-hælere og bloggere til indholdet på de gamle professionelle nyhedsmedier uden hvilket de overhovedet ikke ville kunne eksistere.”

Og journalisterne…?

Den gamle dame i pilestræde er vist ved at miste sin magt

Velkommen til virkeligheden fru K.( husker De Kafka ?)

Mobil nyhedsformidling er fremtiden, men er I med på vognen eller bare hønserøvsfornærmede?

Der er et stort dilemma forbundet med, at befolkningen er villige til at betale op mod 500kr for tv-kanaler, som de aldrig ser og overpris for mobilt internet hos diverse teleleverandører, men ikke en krone for nyhedsformidling.

Det betyder, at indholdsformidlingen skal radikalt gentænkes, sådan som der kommenteres fra flere i kommentarerne. Problemet er blot at ingen har svaret på, hvordan medierne kan begynde at tjene penge. Der skal en vis grad af dekonstruktion til, sådan så medierne fremstår mere rene. Måske helt tilbage til partipressens dage?

Der er også et dilemma i forhold til, at medierne gerne vil præsentere originalt indhold, men blander det op med ligegyldigt gossip og fællesstof for at løfte antallet af sidevisninger.

Det skyldes alene, at mediebureauerne herhjemme har dumpet priserne på bannerannoncer, som er det eneste, elendige, annonceformat, der findes i branchen. Min påstand er, at mediebureauerne er med til at fastholde en ikke-innovativ mediebranche, fordi medierne gerne vil kunne se en smule ROI i deres investeringer.

Jeg forstår ganske enkelt ikke, at disse mediebureauer ikke er ligeså innovative, sådan som mange first-movers efterspørger.

Fremtiden har andre formater end bannere, og det virker som om, at det er et spørgsmål om tid, før disse mediebureauer får savet den gren over, de selv sidder på. Derfor; medierne har selv et ansvar for at udvikle sig, men skal der være ræson i forretningsmodellerne, så kræver det at der sker et opgør hos annoncørerne og deres salgskanaler.

På den måde kunne andre virksomheder måske også fremstå mere tidsvarende i et mediebillede, hvor befolkningen sukker efter kreative produkter, holdninger og mod.

Uanset hvor høj kvalitet der er i nyhedsstoffet, så vil jeg ikke betale for det med penge, kun med hits.

Snart bliver det sådan, at nyhedsmedierne vil betale mig for at læse deres kvalitetsartikler.

Venlig hilsen
nyheds-kopi-producenten, nyheds-hæleren, copy-past-borgerjournalisten
Anni
facebook.com/anni.dk

Det er grænseløst hyklerisk at tale om “nyhedshæleri”, når en betydelig del af trafikken på Berlingske Medias hjemmesider stammer fra citathistorier og links til YouTube-videoer, herunder pirat-musikvideoer og videoklip fra tv-stationer, som ikke har givet lov til at sprede indholdet.

Se f.eks. Berlingske egen gengivelse af Gasolin’s ophavsrets-beskyttede sangtekster og link til musikvideo:
http://www.berlingske.dk/kultur/her-er-de-originale-x-factor-sange-hvad-goer-vi-nu-lille-du

For slet ikke at nævne det tilbagevendende indslag “Ugens YouTube” på Berlingske.dk. Prøv at kigge lidt på, hvad der bliver linket til af materiale, som ville medføre fogedforbud og erstatningskrav fra AntiPiratGruppen, hvis det havde ligget på min eller din hjemmeside.

“Lad den af jer, som er uden synd, kaste den første sten,” som der står i en bog, der er så gammel, at den trods alt ikke længere er beskyttet af ophavsretten.

Hold da op en gang tuderi!

Men helt ærligt: Det meste af indholdet i Berlingske Tidende (og mange andre danske medier) er da netop også “nyheds-kopi-producerende”. Jeg vil gætte på, at det sikkert er omkring 82 % af artiklerne i danske medier, der blot refererer indhold fra andre medier. I gentager hvad andre danske medier har skrevet, i kopierer Ritzau-telegrammer og i gengiver hvad amerikanske medier taler om. Det er under 20% af indholdet i Berlingske (og andre medier), der er original reseachet journalistik.

Og hvor der absolut ikke er noget krav om at ikke-journalistiske medier (blogge) skal levere original research, så er det netop kritisk at i journalister heller ikke gør det. Dit selvhellige tuderi bør du altså rette mod dig selv og dine kolleger…. Vi andre er i øvrigt ved at være godt trætte af det, Lisbeth.

Det er ikke alle mulige andres skyld, hvis du ikke kan få dine journalister til at levere et produkt, som andre vil betale for, eller at i ikke kan finde ud af at drive en virksomhed på anden vis. For at gentage et slogan, der ofte bruges i Berlingske Tidende: Drop offer-mentaliteten.

Lestat de Lioncourt.

Som forbruger synes jeg, Du skyder helt ved siden af. Hovedproblemet for mig er ikke om nyheder og uddybende stof kommer fra den ene alle den anden kilde.

Hovedproblemet er, hvor mange kilder jeg skal læse/søge igennem for at være sikker på at få det med, som jeg synes er vigtigt for mig.

Vi har 40 TV-kanaler, en række hjemmesider som Berlingske eller dårligere, en flok ugeaviser(kommunen informerer+lokale events) og så naturligvis også mobilen.

Oveni købet skal man i den grad så checke sine kilder, når noget virker forkert eller for godt til at være sandt.

Jeg tager stadig den med den ny hollandske kødproducent som en practical joke på samme niveau, som man kan blive rig af at gå og samle jern op langs kysten med en magnet; men det er måske bare mig.

I øvrigt læser jeg modsat mange andre her på disse sider også andres indlæg og kommenterer dem. En del skriver jo nærmest som om det var for at få afløb for deres aggressioner. Andre er så IKKE informerede, at de burde fratages stemmeretten, og de ønsker heller ikke at blive det.

I går var der skildring af Wikipidia som direkte løgnere i alt. Det var så noget om Eichmann fra en vistnok Holocostbenægter, som dog har styret sig så meget, at Eichman ikke bare var en venligsindet tysker, som solgte snørebånd til de jødiske ansatte i Dachau.

Jeg ser mest Lisbeth Knudsens kommentar som en ærgrelse over at verden ikke længere tilhører papiraviserne. Kom dog videre. Jeg giver ikke ret meget for “kvalitetsnyhederne”. Skal jeg have baggrund skal jeg ud i blogosfæren, den kan de socialdemokratiske danske aviser, radio og tv ikke tilbyde.

BILLEDSPROGET OVERHALER JOURNALISTERNE INDENOM!
Journalister er et industriprodukt med rødder
fra Gutenbergs tid, i billedsproget opfatter jeg min egen sandhed. (billedetsproget er grænseoverskridende og afslørende).
Det levende billed eller filmen er på vej til,
at blive overtaget af uddannede skuespillere, og TV mediefolk med en bedre professionel til
gang på trods af faggrænser.(iscenesættelse)

Pointen, specielt når man sammenligner det med et økosystem, må vel være at hvis forholdene ændrer sig må man omlægge produktionen derefter.

Aviser og de traditionelle nyhedsformidlere har siddet i en særskilt position dengang alle oplysninger fulgte ruten en-til-mange. Her var den journalistiske opgave at finde og udvælge de historier der havde de manges interesse, og følge dem tilbage til den ene som bedst kunne fortælle/forklare – sådan lidt firkantet sagt.

Nettet har ændret billedet, så hver enkelt nu selv kan formidle sine nyheder uden om det samlende led, og masserne frit kan vælge og sammensætte sine kilder. Det har elimineret nødvendigheden af et distributionsled, ganske som i de kunstneriske brancher. Forandringen kommer selvsagt ikke over natten, og der er mange der endnu af vane vælger den formidler de kender. Inden for branchen er der en hektisk aktivitet for at bevare sin relevans, og derved sit livsgrundlag.

Tager vi et kort sidespring til netop kunstformidlerne, så kæmper de en indædt kamp for at bevare en del af provenuet, hvor de tager både kunstnerne og publikum som gidsler. Det må dog på sigt være et tabt slag, fordi de kæmper for at bevare en ikke længere relevant sag.
For medierne er situationen en lidt anden. Her kan I stadig bidrage med noget værdifuldt, fordi netop tolkningen, vinklingen og kontekst har betydning. Et musikalbum ændrer sig ikke af at blive distribueret på cd i stedet for kabler, men en historie kan tage sig meget forskellig ud afhængigt af fortælleren.

Det medierne så desværre synes at have tendens til er at bevare et gammeldags fokus. Det gælder om at få flest muligt kunder, så historierne bliver udvalgt efter slagkraft. Det gør at medierne bliver enslydende, og vi får alt for meget stof om populære ligegyldigheder. En anden tilsvarende konservatisme er at nyheder skal komme dagligt, også selv når der ikke er meget nyt at berette. Så fladen bliver fyldt op uden den store skelen til indholdets kvalitet.

Hvis medierne fortsætter denne trend og blot bliver videreformidlere af budskaber, der i stigende grad kommer færdigforarbejdet fra afsenderen, vil de forsvinde. Hvorfor bevare et mellemliggende led når vi kan gå direkte til kilden? Der skal ikke mere til, end en semi-intelligent personlig nyhedsindsamlende robot, som hver enkelt kan installere og præferenceindstille, før avisen er helt overflødig.

Hvad medierne kan gøre for at overleve og bevare deres relevans er nok flertydigt. Dels kan de udvælge en vinkling som de konsekvent fastholder, for på den måde at få et trofast, omend mindre, publikum. Det kender vi fra medier som 180 grader eller modkraft.
De kan også satse på et fåtal kvalificerede medarbejdere som kan nuancere og forklare komplekse problemstillinger, men her er der hård konkurrence fra blogosfæren.
Mit bedste bud til medierne er at de kan tilbyde bredde, ikke ved at tage lidt om alle emner men ved at gå bredt omkring de enkelte emner. Sørge for at sætte ting i kontekst ved at benytte det enorme kildemateriale der allerede eksisterer. De kan tilbyde brugerne let tilgang til at kunne sammenholde eks. dagens poltik med de løfter som blev givet og glemt år tilbage. Det er noget som enkelte bloggere i ringe grad magter, en udnyttelse af de kilder som I har unik tilgang til, og det er en nødvendighed i en informationsverden med lysets hastighed.

Endelig skal der nok et paradigmeskifte til inden for journalismen. Det er ikke længere nok at nyheder er dugfriske eller følger tidens boblende interesser. Det skal være aktiv journalistik der finder den enkelte historie der har et perspektiv ind i det som alle andre teoretisk diskuterer, uden dog at gøre undtagelserne til mainstream. Medierne skal afskrive sig rollen som nyhedsformidlere, til at blive nyheds-skabere og -fortolkere.
Hvis Berlingske og andre formår dette har de fortsat et grundlag for at eksistere om 50 år.

Igen en fremragende artikel om et yderst vigtigt emne: Papiravisernes rolle nu og i fremtiden.
Ingen tvivl om at Berlingske er en seriøs kvalitets-avis. Dog kunne den godt give mere plads til kritik af magthavere og til læserbrevsdebat om samfundet. Men i sammenligning med en del andre aviser, som feks. JydskeVestkysten og Kristeligt Dagblad mfl., er Berlingske langt over i alsidighed, debatfrihed og undersøgende journalistik.

Mange aviser er særdeles sløve når det drejer sig om at udnytte den kolossale viden som de “almindelige” borgere TILSAMMEN har om samfundet og hvad der foregår. Man gør grin med borgerne ved at beskære, manipulere, eller standse, hvad menigmand har at fortælle om hvad der sker under velfærds-overfladen, bag kulisserne og de skurede facader.

Endnu værre eller langt værre står det dog til med TV-stationerne. Her bliver befolkningen jo kun præsenteret for nøje udvalgte og politisk korrekte sager og emner. Og selv nyhederne og vejrudsigten kan være med en politisk “vinkel”.

Det er beklageligt at der skal betales tvangslicens til sådanne TV-stationer, som svømmer over med pop, pjat, vås og vold. Hvis folk fik lov til at spare de penge, kunne de købe nogle flere seriøse papiraviser. Det ville være bedre for demokratiet og samfundet.

Nu står en kommentar jeg skrev på 22. time og “afventer bedømmelse”. Hvad er kriterierne for dette

Det er kun de arter, der ikke kan tilpasse sig udviklingen, der uddør.

Når virke3ligheden ændrer sig radikalt må man tilpasse sig ændringerne, eller uddø:

Fyr trykkeriarbejderne, sælg trykkeriet og fyr distributører og omdelere.

Bliv et renlivet netmedie, der blander mediaformerne, og brug i øvrigt de sparede penge på dybdeborende journalistik.

Giv os i det mindste mulighed for at få et billigere abonnement, ved at blive fri for den totalt overflødige papiravis.

I kan måske overbevise et nyt læsersegment – f.eks. de progressive borgerlige, der støtter Connie Hedegaard – om, at købe netavisen, hvis I – som sandt er – konstaterer, at en netavis sparer miljøet for gigantiske mængder fuldstændigt overflødig forurening, og vil have råd til at satse meget mere på selvstændigt produceret og dybdeborende journalistik.

Hvad med at lave aviser, som ikke er en blanding af gratisaviser, betalingsaviser og bøger. F. eks. Berlingske søndag undgår jeg som regel pga. de mange sider om bolig, jobs og hvad ved jeg. Jeg er ikke interesseret i 2 cm. reklamer og køber om søndagen en mindre volumen avis. Vil jeg have en bog

En avis som den franske “Aujourd’hui en France”, med få sider og reklamer, til ca. 1 euro/7,5 kr., passer mig til frokost i størrelse og indhold.

Hvorfor checker I ikke om der er brug for disse mastodont aviser, som forsøger at fortælle lidt om alt på een gang og henvender sig til alle med alt. Minimer avisernes størrelser og antallet af journalister og andre medarbejdere og lav overskud.

Personlig er min interesse kun kultur og nyheder og det gælder nok for mange andre. Medierne må specialisesig yderligere. Bryd den fede Berlinger op i 3 små aviser til 1/3 pris og spar 2/3 papir og trykning.

Giv os i det mindste mulighed for at få et billigere abonnement, ved at blive fri for den totalt overflødige papiravis.

Man kan nok ikke endnu helt afskaffe papiravisen. Der er nok lige nogle hundrede tusinde ældre, der ikke er PC-brugere, og der er nok også et antal læsere, der gerne vil have papiret over knæene sammen med madkassen i frokostpausen.
Men selvfølgelig bør det være muligt at købe et 100% netabonnement uden papiravis. Og lad os så bare betale en 5-10% overpris for i solidaritet og i en overgangsperiode at medfinansiere papiret.

Men man kan komme med lige så mange “tågede” ukonkrete anvisninger om “nytænkning” og “tænkning out-of-the-box” – det er og bliver “mystery buzz-words” uden reelt indhold.

Der er på internettet opstået en “gratis-kultur” baseret på en idé om, at reklame kan betale alt. Og den har forlængst vist at være helt uholdbar. Men samtidig kan der desværre ikke opnås bred konsensus om, at der skal betales for varerne. Antageligt fordi de er “immaterielle”. Der er jo intet menneske, der forventer at kunne gå ind i brugsen og hente 1 kg sukker gratis.

Det er dyrt – meget dyrt – at finde, kontrollere og formidle (ikke producere!) troværdige nyheder. Og en seriøs, uafhængig nyhedsformidling på internettet kan derfor på den lange bane kun opretholdes via en brugerbetaling, uafhængig af reklamer. Det skal medierne først enes om – og derefter skal det politiske system tillade det (forbrugerombudsmand, markedsføringslovgivning mod karteldannelse o.s.v.). Det synes ret utopisk, at det skulle kunne lade sig gøre.
Men en ren markedsstyring vil næsten naturlovsagtigt efterlade medierne i et X-faktor vacuum ud fra konstateringen af, at “middelmådigheden har bevidstgjort sig sin enorme overtallighed”.

Hübshmann.

Forrige år regnede nogen ud, at New York Times ville SPARE penge, hvis de forærede deres abonnenter en forgrundsbelyst læseskærm, og afskaffede papiravisen fuldstændigt.

En læseskærm er endnu nemmere at bruge, end en computer, så det er kun stærkt åndssvækkede personer (eller principielt stædige fjolser…), der vil blive hægtet af, hvis Berlingske Tidende træder ind i det nye årtusinde og bliver et rent netmedie, der kombinerer medieformerne, og som er opdateret 24/7/365.

ACTA-aftalen vil i øvrigt sandsynligvis gøre det nemmere at forsvare copyright på internettet, hvilket er i alles interesse, selvom de fleste internetbrugere er nogle kortsynede, uansvarlige fjolser, der ikke VIL fatte, hvor vigtigt det er, at forsvare den intellektuelle ophavsret, for at sikre en forstat produktion af intellektuelle produkter med en høj kvalitet.

Derfor er det virkeligt underligt, at de danske aviser har interesseret sig så lidt for ACTA-aftalen; for det kan blive den aftale, der redder deres overgang til at blive netmedier.

Relevant at tage avisbladet fra munden. Imidlertid bør du have med, at det digitale ikke er en fjende men vel også en gave til jer ift at spare papir, avisbude etc? Og teknologiske forandringer er vel ikke kommet som en revolution i forgårs. Det digitale har udviklet sig i årtier, og før det var fjernsynet vel en lige så stor forandring for mediernes øko-system? Det er vilkår.

Dine mange trængte aviser overlever nok, hvis de ikke bliver tyndere, dyrere og mere fyldt med ligegyldigheder, men mere relevante. Danskerne bliver klogere, og Børsen er vokset de senere år. Faren for aviser er ikke, at de citeres, men at de ikke citeres. Og det er jo ikke tilladt at stjæle det hele, kun at bringe det på jeres eget website, hvad i så også gør i en grad, så det efterhånden er et reelt alternativ til at holde avisen…

Pink Floyd sang for over 30 år siden om at have “thirteen channels of shit on the T.V. to choose from.” Nu er der mindst hundrede gange så meget flimrende shit, og meget af det er på nettet.

Gælder det om at komme først med en nyhed for enhver pris (lækagesagen TV2/Jyllands Posten)?

Gælder det om at komme først med en nyhed, selv om man ikke har nået at få den bekræftet helt eller lavet ordentlig research på den?

Gælder det om at fremme nogle politiske budskaber forklædt som nyhed?

Jeg er blevet meget skeptisk med hensyn til nyheder, jeg har slet ikke sammme tiltro til aviser og TV som tidligere. Følelsen af, at jeg skal vurdere om det sagte og skrevne er propaganda eller sandt, er uholdbar. Er f.eks. stoppet med at se presselogen mmm.
Fortæl mig, hvor jeg kan få journalistisk seriøsitet og troværdighed.

Jeg betalte gerne for nyheder på nettet, hvis artiklens forfatter gad gå i dialog med mig som læser i kommentarsporet.

Skriv en kommentar

Kun fornavn og efternavn bliver vist i forbindelse med kommentaren. Dog skal alle felter med * (stjerne) udfyldes

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites