WikiLeaks – lækagernes ansvarsfrie hjemsted
45 kommentarerVil eksistensen af websitet WikiLeaks med dets massive offentliggørelse i denne uge af mere end 92.000 militærfortrolige dokumenter om krigens forløb i Afghanistan for altid have forandret journalistikken og de professionelle mediers vilkår?
Eller er WikiLeaks med sin ideologi om det transparente samfund uden hemmeligheder og fortrolige oplysninger som et fristed for whistleblowers og rygtesmede svaret på en udvikling, hvor de professionelle medier ikke behøves længere som kontrollanter og garanter for troværdigheden i informationsformidlingen?
Eksisterer WikiLeaks udelukkende, fordi de professionelle medier har glemt, hvem de er til for, og svigtet den kritiske kulegravende journalistik for i stedet at blive en for magelig del af magten selv?
Det er kernen i den mediemæssige diskussion oven på en offentliggørelse af de mange dokumenter, som ikke reelt bød på nogen konkrete nyheder. Kun efterlader gennemlæsningen af dokumenterne en bekræftelse på, at krig er en beskidt affære, der ind i mellem desværre rammer civile, at krigens vilkår også er målrettede aktioner mod højtstående personer hos fjenden, at venner ind i mellem kan vise sig reelt at være fjender og at alting måske ikke går så godt, som man kunne håbe. Deri er ikke meget nyt.
WikiLeaks har eksisteret siden december 2006 og har offentliggjort tusindvis af fortrolige dokumenter, uden at det har givet det helt store gennembrud for det usædvanlige website. Selv kalder drivkraften bag sitet, Julian Assange, sin mission for »videnskabelig journalistik« baseret på rådata, og så må folk selv bedømme værdien af dem. Hvad angår Afghanistan dokumenterne, så havde han dog allieret sig med tre af de store gamle nyhedsorganisationer – New York Times, The Guardian og Der Spiegel – for at være sikker på at få gennemslagskraft på sagen. Også WikiLeaks har brug for penge, for privat sponsering og synlighed for at kunne eksistere.
I flere uger inden offentliggørelsen af dokumenterne havde de tre nyhedsorganisationer mulighed for at gennemgå papirerne og fandt ikke nogen kæmpe nye afsløringer. Det gælder også for Berlingske Tidendes gennemgang af de danske oplysninger i papirerne.
New York Times har kaldt fænomenet WikiLeaks for lige så vigtig som selve ytringsfriheden. WikiLeaks er et nyttigt instrument for lande, hvor der ikke er en fri og uafhængig presse, der kan kontrollere magthaverne og afsløre forsøg på at forhindre sandheden i at komme frem. Men det kan ikke erstatte de professionelle mediers ansvar for at kontrollere, om også WikiLeaks’ informanter kunne have en særlig politisk dagsorden. Om det er juridisk og samfundsmæssigt ansvarligt at bringe bestemte informationerne videre. Om WikiLeaks lækager giver et ensidigt billede af en sag gennem et selektivt udvalg af dokumenter. Om WikiLeaks er ude i en politisk mission.
At opbygge et uoverskueligt babelstårn af informationer er ikke en troværdig erstatning for de professionelle mediers kontrollerende funktion. De professionelle medier bør bruge WikiLeaks som en påmindelse om ikke at blive så afhængige af de offentlige myndigheder og politikere, som leverer en stor del af nyhedsstrømmen dagligt, at folk ikke kan kende forskel på, hvem der kontrollerer hvem.
WikiLeaks og de professionelle medier kommer utvivlsomt til at eksistere side og side, og at der kan være et sundt samspil viser eksemplet fra Afghanistan dokumenterne.
45 kommentarer RSS feed
“Eksisterer WikiLeaks udelukkende, fordi de professionelle medier har glemt, hvem de er til for, og svigtet den kritiske kulegravende journalistik for i stedet at blive en for magelig del af magten selv?”
Ja.
“Eksisterer WikiLeaks udelukkende, fordi de professionelle medier har glemt, hvem de er til for, og svigtet den kritiske kulegravende journalistik for i stedet at blive en for magelig del af magten selv?”
Hvilket man også så med EKSTREM stor tydelighed før og under COP15.
Magen til ensidig dækning fra mediernes side skal man i hvert fald lede længe efter…
En interessant, men ikke ny diskussion.
Ét perspektiv på WikiLeaks er, som ovenfor nævnt,
at deres eksistens opvejer den tilsyneladende manglende lyst
til at bedrive kritisk journalistik hos de etablerede medier.
Sandheden i denne påstand underbygges desværre af utallige, og mange endnu ukendte,
eksempler på, at de etablerede medier befinder sig i et afhængighedsforhold til
kilderne i de selvsamme regeringer og institutioner, de reelt burde
forholde sig kritisk til. Det er derfor glædeligt at se, at også store
og hæderkronede medier kan se værdien i WikiLeaks arbejde.
Jeg var blot ikke klar over, at nærværende avis tilhørte disse medier.
For spalterne i denne avis bliver flittigt brugt på at underspille
WikiLeaks betydning og avisen gengiver ofte ukritisk og uimodsagt
de officielle udmeldinger, såsom at de 77.000 lækkede dokumenter ikke bidrager med afgørende nyt,
at WikiLeaks blot underminerer det såkaldt humantiære arbejde,
som ‘donorlandene’ bidrager med, at afsløringerne vil koste
flere (danske, underforstået) soldater livet, at WikiLeaks er uansvarlige,
når de ikke blinder navne på afhoppede talibanere grundigere etc. etc.
Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Berlingske Tidende har lavet et stort arbejde
på at lokalisere og beskrive de episoder, der involverer danske soldater. Og tak for det.
Men ikke én eneste leder eller kronik, der forholder sig kritisk til spinnet
om krigen. Det er som om, at sådan er det bare. Det må vi (desværre) blot leve med,
sådan er krig (jo). Ikke én eneste selvstændig tanke fra avisens skribenter, om det oprørende i,
at vigtige informationer forholdes for offentligheden.
Hvor er eksempelvis Berlingske Tidendes nødvendige og vægtige kritik af regering og forsvar for at skjule, cencurere,
fordreje og fortie oplysninger om det danske engagement i Afghanistan?
Det ville således klæde avisen også at forholde sig til de overordnede perspektiver på de mange afsløringer.
Det er velsagtens dét der menes med kritisk journalistik?!
En interessant, men ikke ny diskussion.
Ét perspektiv på WikiLeaks er, som ovenfor nævnt, at deres eksistens opvejer den tilsyneladende manglende lyst til at bedrive kritisk journalistik hos de etablerede medier.
Sandheden i denne påstand underbygges desværre af utallige, og mange endnu ukendte, eksempler på, at de etablerede medier befinder sig i et afhængighedsforhold til kilderne i de selvsamme regeringer og institutioner, de reelt burde forholde sig kritisk til. Det er derfor glædeligt at se, at også store og hæderkronede medier kan se værdien i WikiLeaks arbejde.
Jeg var blot ikke klar over, at nærværende avis tilhørte disse medier.
For spalterne i denne avis bliver flittigt brugt på at underspille WikiLeaks betydning og avisen gengiver ofte ukritisk og uimodsagt
de officielle udmeldinger, såsom at de 77.000 lækkede dokumenter ikke bidrager med afgørende nyt, at WikiLeaks blot underminerer det såkaldt humantiære arbejde, som ‘donorlandene’ bidrager med, at afsløringerne vil koste flere (danske, underforstået) soldater livet, at WikiLeaks er uansvarlige, når de ikke blinder navne på afhoppede talibanere grundigere etc. etc.
Det skal dog retfærdigvis nævnes, at Berlingske Tidende har lavet et stort arbejde
på at lokalisere og beskrive de episoder, der involverer danske soldater. Og tak for det.
Men ikke én eneste leder eller kronik, der forholder sig kritisk til spinnet om krigen. Det er som om, at sådan er det bare. Det må vi (desværre) blot leve med, sådan er krig (jo). Ikke én eneste selvstændig tanke fra avisens skribenter, om det oprørende i, at vigtige informationer forholdes for offentligheden.
Hvor er eksempelvis Berlingske Tidendes nødvendige og vægtige kritik af regering og forsvar for at skjule, censurere, fordreje og fortie oplysninger om det danske engagement i Afghanistan?
Det ville således klæde avisen også at forholde sig til de overordnede perspektiver på de mange afsløringer.
Det er velsagtens dét, der menes med kritisk journalistik?!
Helt uoverskueligt kan dokumenterne ikke være, når Ritzau har fundet dokumenter, der handler om Søren Gade og hans meget gode vilje til at tilbyde amerikanerne både flyv støtte samt nogle danske jægersoldater, han skal bare have lov fra statsministeren.
Her er da noget at grave i. Gik Gade til Fogh Rasmussen, og hvad svarede Fogh Rasmussen, hvis altså? Er det for meget forlangt?
Ulf Timmermann spørger ovenfor, am det “er for meget forlangt”, at der graves i informationer “om (tidl. forsvarsminister) Søren Gade og hans meget gode vilje til at tilbyde amerikanerne flystøtte samt nogle danske jægersoldater etc.”…
Det er naturligvis ikke tilfældet! Tværtimod kan der stilles et helt rimeligt krav til de “professionelle medier” om i det mindste at supplere eller hellere ligefrem at erstatte det babelstårn af usandhed og propaganda, som udgør hovedparten af f.eks. Berlingerens produktion, med ægte bidrag til udvikling af kritisk (krigs) journalistik.
Men hvis Timmermann forstiller sig, at en Lisbeth Knudsen og/eller andre på Berlingske Tidende pludselig skulle forlade deres vante kødgryder for at give sig til at arbejde med kritisk journalistik, så er han nok mere naiv end han ellers umiddelbart lyder…
gl-j
Selvfølgelig skal der fortsat være plads til Lillestrand, og hendes dybdeborende teologi, i ytringsfrihedens navn.
Journalister ønsker at holde alle karriere muligheder åbne, i særdeleshed deres redaktører, derfor finder man sjældent kritik af de grundlæggende ideer, retninger og strømninger, der afføder forløbne op til de enkeltsager, der danner rammen om de historier der bringes.
Det er en behagelig måde at undgå den perspektivering, der ville kræve egntligt mod og satsning fra den journalist, der valgte at stille de ubehagelige spørgsmål.
Det korte postulat: Mange journalister vælger karrieren fremfor sandheden.
Undtagelsen der bekræfter reglen: Bo Elkjær.
WikiLeaks ideologi er vist ikke ubetinget om et samfund uden hemmeligheder og fortrolige oplysninger. Deres egne kilder er nok hemmelige.
Da jeg læste om WikiLeaks, tænkte jeg hurtigt på Hitlers Dagbøger fra 1983, som vist blev købt af bl.a. The Times og Der Spiegel og udråbt som en stor sensation, indtil de viste sig at være falske. En risiko ved kildebeskyttelse er, at andre ikke kan udføre kildekritik af hemmelige kilder. Det udnyttes i øvrigt jævnligt politisk til at stille kritiske spørgsmål til ministre med henvisning til unavngivne kilders historier i aviser. Vi andre har ingen chance for at vurdere, om sådanne historier er skrevet og plantet som støtte for en bestemt politisk holdning.
Jeg tror faktisk, der er tale om en helt ny form for journalistik!
Nyhedsreportagen; tja, der skal ikke så forfærdelig mange til at lave forsider. Et jordskælv f.eks. men baggrundsinformationen kan høvles frem meget hurtigere.
Dernæst har læseren en helt anden mulighed for at kontrollere journalisternes oplysninger, så man kan sammenholde kilders påstande mod andre oplysninger.
Her er blogjournalistikken både farlig og gavnlig. Tag bare Lene E, hvor andre deltog i nogle begivenheder, hvor Lene E også deltog – officielt på arbejde.
Det gavnlige er helt klart, at der kommer dels andre oplysninger frem og kilder kommer ikke til at stå helt så alene, dels er der mulighed for at komme med udlægninger og baggrund – også af teoretisk karakter, der sætter emnet i et ikke umiddelbart indlysende perspektiv.
Faren er uendelige mængder af irrelevant nonsens. Men redaktion er en journalistisk opgave. Uffe Ellemann er nådesløs med den røde blyant.
Det næste er udfordringen om i oplægget at skrive kort og klart for den intelligente; men uindviede læser.
Endelig fejlgrebet, hvor journalisten følger “mainstream”. Berlingske greb forfærdelig galt, da Brøchner Madsen fik kniven – her svigtede journalisten ved ikke, at grave i hvorfor dælen Brøchner var kommet til et andet resultat. Men om den risiko er større i dag end før – journalistik er et fag, der kræver erfaring og evne.
Wikileaks afslører først og fremmest den tendens sikkerhedsfolk har til at klassificere revl og krat som hemmeligt.
Jeg ved, at det Danske Forsvar på et tidspunkt klassificerede Erlangs logaritmetabel!
Dels ud fra dovenskab, dels ud fra filosofien om, at fjenden skal grave sig igennem så meget ligegyldigt, at guldklumperne bliver overset.
Problemet med den tilgang er, at andre muligheder består, der pr. definition SKAL være offentlig tilgængelige og reviderede. Personlig har jeg haft megen fornøjelse af årsregnskaber i andre end økonomiske sammenhænge. Revisor og regnskabsaflægger vil måske “frisere” tallene; men ledelsens skamrosen af sig selv, skal nok være ikke-faktuelt forkert.
Det har undret mig i Lene E sagerne, at jeg ikke har set nogen bruge tingbogen til at se hvordan hun personligt er interesseret i flexlånsredningen. Tager 5 min.
Det journalistiske gravearbejde har skiftet karakter; men omfanget er det samme. Oplysningerne er ikke så vanskelig tilgængelige; men arbejdet med uafhængig bekræftelse er blevet større og lettere.
“WikiLeaks og de professionelle medier kommer utvivlsomt til at eksistere side og side”…
Orkestret spiller mens Titanic synker…
Chefredaktøren mumler sine bønner.
:)
- men lad os da endelig få nogle professionelle medier, med professionel journalistik. Det er snart længe siden det ikke bare handlede om profit…
Det er dog ligegodt utroligt så mange medier og mennesker som er blevet optaget af 76.000 dokumenter som ikke udsiger noget nyt.
Skulle det virkelig være rigtigt, er det vist verdens omfangsrigeste IKKE-nyhed vi taler om, så det er det nok ikke!
Skulle Julian Assange have et formål med sin virksomhed så er det vist ikke ulig de drivkræfter som lå bag starten af Mærsk, Novo, Vestas, Microsoft, Google, Ford, VW, Amnesty International m.m.fl.
Helt ærligt, den troværdighed der nævnes har de traditionelle medier mistet for længst.
Hvor virkelighedsfjerne kan jeres ledere bliver?
A) Gennem flere år tegner I et stærkt fordrejet billede af krigen. Når så denne læk viser det modsatte billede påstår I pludselig at der intet nyt er I det.
B) I antyder at Wikileaks kun har en funktion i diktaturer. WTF? Det kommer fra en avis der trofast har støttet magthaverne, selv når de løj os i krig.
C) Forleden viderebragte I komplet ukritisk en amerikansk politikers (Peter King) tilsvinning af Bradley Manning, soldaten som mistænkes for lækagen. I “glemte” bare at fortælle at Peter King aktivt har støttet terrorgruppen IRA og derfor ingen reel troværdighed har.
D) Altid, altid er jeres tone så nedladende overfor jeres læsere. I skal altid “forklare” tingenes sammenhæng som om jeres læsere er pattebørn. Sjovt nok kombinerer I altid jeres “forklaringer” med massiv spin og fordrejning.
Det er da klart der er behov for Wikileaks med så inkompetente etablerede medier som Berlingske.
Troværdighed???? Kom ud af glas paladset, Lisbeth :)
Den er væk! Hvorfor tror du at de sidste 10 års bøger om hemmelige og ulovlige operationer, heroin og alt muligt andet samt Wikileaks er så nødvendig? I LADER SOM OM DE TING IKKE SKER.
Tænk sig at alle forbindelserne mellem CIA, ISI, Taleban og Hamid Gul har været kendt siden 2002. WTF? Jeg læste en kursten af en bog om bl.a. dette emne i 2004.
Jeres kildekritik omkring Afghanistan og “krigen mod terror” har siden forsiden, som hævdede at Twin Towers kunne kollapse fordi de kun blev holdt oppe af den særligt stærke facade (det er forkert, der var 47 enorme stålbjælker i begge bygningers midte), været under al kritik og direkte vildledende.
Det er min ærlige mening.
“At opbygge et uoverskueligt babalestårn…” Så vidt jeg ved, så kan man nemt søge på det man vil i dokumenterne. Men selvfølgelig, 91.000 sider er jo mange at forholde sig til, når man er vant til at regeringens spindoktorer ringer med krigs-historien op ad formiddagen.
Personligt er det mit håb, at journalister kommer tilbage til “gamle” dage, da de ikke blev styret af politikere. Kan WikiLeaks bidrage dertil, da lad dem endelig forblive. Og til slut tak til Lisbeth Knudsen for at stave sponsering på ordentligt dansk i tider,hvor medierne – både talte og skrevne – vrimler med dårligt sprog og stavefejl.
Måske er wikileaks opgave blot at presse politikere og magthavere til at være, bare lidt mere sandfærdige og lidt mere åbne.
Som nævnt er der ikke meget nyt i de omtalte dokumenter, så derfor var det vel ikke nødvendigt at hemmeligholde dem, måske er grunden nærmere at slippe for kritiske spørgsmål.
Problemet skyldes at alle de større medier mere eller mindre er blevet “embedded”. Alle deres informationer bliver serveret på et sølvfad fra de respektive militære medier “spin doktorer” eller andre større medie supermarkeder Ritzau/Reuters osv., hvor selvsagt samme spindoktorer har plantet de nyheder de finder passende. Det er jo nemt for en journalist og hive informationen ned og copy-paste, måske lige med en enkelt Google oversættelse inde over, istedet for selv kritisk at forholde sig til og være med til at fremskaffe data. Derved bliver kritikken automatisk forstummet. Lidt samme logik som Bush i sin tid fremførte, enten er i med os, eller imod os. Alle dem der er med, heriblandt Berlingske, kan ikke forholde sig kritisk til forholdene, man skærer jo ikke den hånd over der mader en.
Læst ud fra kommentarerne på denne blog, ser det dog ud som om at folk generelt er godt trætte af denne måde som Berlingske fører “kritiske kulegravende journalistik” på.
I mangel på dette tror jeg Wikileaks har sin berettigelse, nogen skal tage trykket af kedlen, nu når ingen almindelige medier vil.
Det er meget meget trist, at befolkningen er kommet dertil, at de finder det bydende nødvendigt at de laver deres egen research.
Du skriver:
“At opbygge et uoverskueligt babelstårn af informationer er ikke en troværdig erstatning for de professionelle mediers kontrollerende funktion”
Det er netop mediernes kontrollerende og manipulerende funktion, vi vælgere ikke bryder os om.
Det er skræmmende, at mange soldaters og civiles sikkerhed nu er i fare efter at wikeleaks har fundet det nødvendigt at offentliggøre samtlige papirer.
En offentliggørelse de har fundet nødvendig pga manglende tillid til medierne.
Det har vist altid været fornuftigt at begrænse sin ’tillid til medierne’ – og været nødvendigt i et vist omfang at ‘lave sin egen research’?
Det nye (og “meget meget triste”!) er vel, at medierne i Danmark har håndteret vores (idiotiske!) krigsdeltagelse (i Serbien 1999, Irak 2003 og stadig i Afghanistan) så katastrofalt uprofessionelt og ansvarsløst, at folk med rette har mistet (enhver?) tillid…
Det sjove er, at journalistik faktisk består i at begrænse informationer mest muligt! Det består fortrinsvis i at fjerne det irrelevante. Hvad der er relevant afhænger af læserne. I det gamle 4 avissystem, var der en avis for hver af samfundets hovedinteressentgrupper, hvorved aviserne faktisk kom til at virke som propagandakontorer for de politiske partier. Avisen skulle nok komme med den rette vinkling.
I dag har snart sagt enhver snedkermester sin “presseafdeling”, der skal udbrede tendensiøst spin og reklame.
Her har vi – specielt på det finansielle område – gennem adskillige år set, at journalisterne ukritisk har kolporteret “sandheden” i følge banken.
Når man hører, at Danske Bank har deres eget tv-studie, så kanalerne kan få “sandheden” fint og velredigeret i øret, så spekulerer jeg på om pressen er opgaven voksen.
Wikileaks og internettet er kilder på samme måde som alle andre – og man skal både som læser og journalist forholde sig kritisk til dem.
F.eks. må 92.000 dokumenter komme et sted fra. Antager vi 3 sider pr. dokument er det 300.000 sider. En bog=150 sider. Dvs. det er et bibliotek på 2.000 bøger ~ 100 hyldemeter.
Jeg ved at Lisbeth Knudsen er en flittig læser, grænsende til det afsindige; men hånden på hjertet – jeg tror ikke på, at du så meget som har skimmet materialet!
Nogen må have haft en interesse i at fylde internettet med det næsten udelukkende uinteressante – i betydningen, at det vidste vi i forvejen – materiale.
Det er formentlig det, der med et moderne udtryk hedder spam!
“New York Times har kaldt fænomenet WikiLeaks for lige så vigtig som selve ytringsfriheden. WikiLeaks er et nyttigt instrument for lande, hvor der ikke er en fri og uafhængig presse, der kan kontrollere magthaverne og afsløre forsøg på at forhindre sandheden i at komme frem.”
?? Kom med eksempler på at WikiLeaks har gjort nogen forskel i lande “hvor der ikke er en fri og uafhængig presse”? Det er jo ikke sket. WikiLeaks har aldrig leveret noget som helst som har ført til virksomheder, regimer eller militærapparaters fald. Har nogen ændret politik, forklaring eller strategi på baggrund af WikiLeaks-afsløringer? Er nogen blevet dømt i retten, eller fyret pga én eller anden afsløring?
Sagen er jo, at WikiLeaks hidtil kun har leveret konsekvensløst “ufarligt” indhold, som uden undtagelse har været kendt i forvejen. Vi ved da godt at islandske banker førte lemfældig kreditværdighedspolitik, vi ved da godt at der skydes civile i Afghanistan osv osv. Ingen hemmelig konspiration eller chokerende sensation er endnu blevet lækket på WikiLeaks.
Altså bidrager WikiLeaks ikke til åbenhed, ytringsfrihed, demokrati bla bla. WikiLeaks bidrager mest af alt til sit eget brand – ikke så meget til dybdeborende journalistik – og basalt set har lækkede videoer, dokumenter osv altid været blandt journalisternes værktøjer, også på nettet – også før WikiLeaks. WikiLeaks repræsenterer objektivt set ikke større kvalitet end hvad man tidligere har set, men større volumen og ikke mindst regulær markedsføring af “afsløringerne”.
Faktisk er WikiLeaks nok den perfekte platform for informationsstyring for f.eks Pentagon, multinationale selskaber osv, her i den moderne informationsæra. Hvem lægger alle de hemmelige (indholdsløse) dokumenter op? WikiLeaks har “dikteret” hvad alverdens medier skulle beskæftige sig med i sidste uge – og så længe medierne holdes hen i åndeløs spænding med at rode i 92.000 dokumenter, så spilder de i det mindste ikke tiden med at jagte de måske virkelig interessante historier :-)
Hvis jeg var Avis, ville jeg lægge kraftigt mærke til fremover hvornår WikiLeaks kommer med en “afsløring”, og hvad der så ellers ligger af potentielle historier på samme tid. WikiLeaks kan stensikkert udnyttes, på samme måde som når man som statsminister feks lancerer en nedskæring dagen efter Danmark har vundet VM i håndbold.
I forbindelse med, at der er offentliggjort navne på samarbejdspartnere i Afghanistan og – vistnok – Pakistan blev Julian Assange spurgt, om ikke oplysningerne kunne skade personer i området. Hans svar var skræmmende: “Vi er sikre på, at ingen uskyldige bliver ramt”! Så Wikileaks er altså nu både lovgivende, dømmende og udøvende magt i verdenssamfundet?
Kære Lisbeth Knudsen
Jeg synes du er dygtig, men der er to af dine blog-skribenter som har opført sig fordækt. Det viser sig at det er dem som sammen her på denne borgerlige avis’ blogs har sat et koordineret angreb ind mod Lene Espersen p.g.a. hendes manglende deltagelse i det ret ligegyldige møde i den helt nye organisation Arctic Five – hvor der iøvrigt var en dansk repræsentant med. Mødet blev efterfølgende kritiseret af Hillary Clinton fordi det var for snævert. (Se BBC’s hoistorie på min webside).
På min nye webside Karaktermodet på Lene Espersen (Tryk på mit navn) dokumenterer jeg, hvorledes de to DR-journalister, sønderjyder med tysk familie, med snobbistisk navne-konstruktion med tysk/dansk navn og anvendelse af bindestreg, Liberale Venstre-folk og tilhængere af den største strategiske fejltagelse i USA’s historie , – Irak-krigen — Uffe Ellemann-Jensen Niels Kause-Kjær — har kørt parløb på Berlingske blogs med deres infame tricks, i et (forsøg på at udføre) et karaktermord på Lene Espersen. Jeg viser hvordan Ellemann affyrede åbninssalven d. 31. marts kl 10.04 og blev sekunderet af NKK samme dag kl 14.13. Dette er første gang i Danmarkshistorien at elektroniske blogs på denne måde anvendes til at sværte en borgerlig kollega – ja juniorpartneren i regeringen.
Jeg efterlyser dine — og andres – kommentarer til hvad det borgerlige Danmark får ud af det?
J
Hvorfra ved David Konrad “da godt, at der skydes civile i Afghanistan” (2. august 2010 kl. 14:28)?
gl-j
PS: Det er klart nok, at “det siger sig selv”, at NATO (også) “skyder civile”. Det er nærmest utænkeligt, at det ikke skulle være tilfældet…
… men viden om omfanget, omstændighederne og sigtet m.v. kan da ikke ligefrem siges at være allemandseje?
Og vi kan vel heller ikke ligefrem rose Berlingeren (eller Lisbeth Knudsen m.fl.) for deres bidrag til vores oplysning?
Er det ikke sent at komme til den erkendelse? Mig bekendt kunne man læse det forholdsvis ukristisk på Berlingske.dk omkring offentliggørelsen af de mange dokumenter.
Hvis man virkelig skulle være så kritisk omkring kilden, så burde man jo ikke bringe nyheden videre eller kopiere det direkte fra Ritzau / Reuters pølsemaskinen.
Men det sælger jo ikke banner-reklamer på berlingske.dk…
Et eksempel fra de laekkede papirer er at det bringer baggrund for tidligere rapporterede sager. I flere tilfaelde paaviser dokumenterne at NATO styrkerne vidste mere om civile tab end de “pressemeddelelser” de udsendte.
Selv hvis materialet ikke kaster nogen Pullitzer af sig, saa kan det vaere at laekken holder militaerets kommunikationsfolk mere aerlige.
Ifm den Rolling Stones’ artikel der vaeltede Gen. McChrystal (http://www.rollingstone.com/politics/news/17390/119236) var CBS News Chief Foreign Correspondent Lara Logan ude med holdningen at man ikke maatte “genere” de militaerfolk man gik i blandt. Hvis det er holdningen blandt ledende etablerede journalister saa er der saa absolut brug for Wikileaks!
Ogsaa Jaeger-sagen kan bruges som eksempel (ikke saa meget Politiken’s maerkelige stunt, men andre mediers – herunder Berlingske’s falden paa halen for Forsvarets paakalden sig “trussel mod nationens sikkerhed”.
Der er ingen grund til at nedtone WikiLeaks betydning. WikiLeaks nemlig også frigivet information som var vigtig for os her i lille Danmark.
F.eks. frigav WikiLeaks en liste af de internet domæner der er registreret i det såkaldte “børneporno filter” – en central og ækel censur der udøves på det danske internet uden domstolskontrol og uden offentlig indsigt. Flere af disse domæne viste sig da også at være uden den fjerneste form for børneporno, og ejerne af disse legitime domæner anede ikke at de var censurerede.
Trods afsløringen af denne statslige censur, som er uden kontrol og uden offentlig granskning, skrev danske medier nærmest intet om sagen. Kun udenlandske medier noterede sig, at Danmark nu havde samme muligheder som Iran, Kina, Nordkorea m.v.: at foretage central censur af internettet, uden offentlig indsigt.
HVOR var Berlingske henne i den sag? Tør I ikke kritisere censur når i møder det, blot fordi ordet “børneporno” er brugt som det hellige ord der skal retfærdiggøre ugerningen?
Senest har WikiLeaks også frigivet oplæg og dokumenter vedrørende ACTA – et heftigt sammenkog af nye love og regler på ophavsretsområdet. Nye regler og love som vore politikere forhandler i hemmelighed om med kæmpe store medievirksomheder som Sony, BMG, Time Warner, osv.
Med andre ord: vore politikere er i fuld gang med at lave omfattende ændringer af ophavsretsloven og immateriel ophavsret, i hemmelige forhandlinger der udelukkende omfatter repræsentanter fra den magtfulde “indholdsindustri”.
HVOR er Berlingske henne i denen sag? Hele vores folkestyre er sat ud af spil, og magtfulde milliard-virksomheder er i fuld gang med at omskrive vores love om ophavsret … UDEN offentligheden har indsigt, uden modspil fra forbrugerorganisationer, uden modspil fra tekniske eksperter, og uden nogen som helst aner hvad der foregår.
HVORFOR har Berlingske ikke gransket ACTA dokumenterne og sat sagen på dagsordenen? Hvorfor er det ikke en skandale der er forsiden værdig, når vore politikere i dén grad hopper i seng med milliard-firmaer bag om ryggen på offentligheden?
HVAD er der sket, siden politikere og embedsmænd i så voldsomt omfang kan trampe på vore liberale frihedsrettigheder, uden at Danmarks liberale avis, Berlingske, åbner munden?
Tjah. Jeg vil lade det være op til redaktionen at svare på disse spørgsmål. Og i mellemtiden må jeg så konstatere, at hvis jeg vil have kritisk journalistik, må jeg klare min research selv. Eller læse udenlandske medier.
De danske redaktioner (på alle medier) er tydeligvis enten faldet i søvn, eller er så optaget af at kaste med mudder i personsager, at det nærmest er pinligt!
Kære Lisbeth: måske kunne din selvransagelse (oven for) være et wake-up-call for Jer alle?
… ej, ok, det tør jeg nok alligevel ikke håbe på …
- Jesper
@Jens Jacobsen; du skriver:
> I forbindelse med, at der er
> offentliggjort navne på samarbejdspartnere
> i Afghanistan og – vistnok – Pakistan
> blev Julian Assange spurgt, om ikke
> oplysningerne kunne skade personer i
> området. Hans svar var skræmmende: “Vi
> er sikre på, at ingen uskyldige bliver
> ramt”! Så Wikileaks er altså nu både
> lovgivende, dømmende og udøvende magt
> i verdenssamfundet?
Nej, det er de ikke. WikiLeaks er den kilde, som afslører for DIG, at dine folkevalgte politikere lyver for dig, fører dig bag lyset, ikke varetager dine interesser, og ikke er deres mandat i Folketinget værdigt.
Hvad vil du gøre ved det?
- Jesper
Prøv lige at tænke på, hvad der var sket, hvis Borup-kartoteket havde ligget på Wikileaks for 10-15 år siden.
Så havde vi måske undgået Poul Nyrups perfide angreb på Dansk Folkeparti: “Stuerene bliver i aldrig!”
Så havde man nemlig haft familietilknytningen til DNSAP – og en lang periode med hykleriske angreb.
At Simon Spies stod der – hvilket han heller ikke benægtede – havde jo ikke nogen konsekvenser, da han efterfølgende ikke havde udvist adfærd, der på nogen måde bekræftede de holdninger, han i et ungdommeligt øjeblik havde.
Med Gert Petersen stillede sagen sig lidt anderledes.
Hvornår lægger en behjertet sjæl den slags informationer på nettet: DKP’s medlemsliste f.eks.
At det skulle have nogen skadelig effekt – heller ikke på personerne, der lavede noget ikke helt pænt – er der ikke meget, der tyder på: Borup-kartoteket kan jo næsten ikke betegnes som hemmeligt, al den stund, at der er eksemplarer i omløb, som det ikke er vanvittig vanskeligt at få kikket i.
Personligt glæder jeg mig til 2016-17, hvor aftalerne om salget af de Dansk-Vestindiske Øer skulle være tilgængelige – jeg ser specielt frem til aftalerne omkring Grønland. Hvis jeg ikke tager fejl – og det gør jeg sjældent i slige sager, så indeholder den aftale nogle allonger vedr. USA’s rettigheder på Grønland – og koblingen til Sønderjylland.
At der er noget er givet – ellers var HC Hansen notatet ikke blevet offentliggjort. Det var så via Jyllands-Posten, at det kom frem. Det krævede godt nok, at nogen fortalte dem, hvordan man skulle spørge USA’s arkivmyndigheder, så de kunne finde dokumentet – i stedet for at blive forevist et par kilometer arkivhylder.
Jo visse sager omkring Grønland har 100 års hemmeligholdelse – så ved vi, at det vedrører forholdet til fremmede magter.(ps. det gøre Lene E’s optræden i Arctic noget mere pinlig!)
Men alt i alt er der ikke noget, der tyder på at den slags offentliggørelser skader.
@Jesper:
Hvis jeg mener, mine politikere ikke lever op til mine forventninger, så kan jeg selv stille op eller vælge nogle andre. Hvis en afghaner bliver udstillet for at have samarbejdet med f.eks. amerikanerne, så får han nok besøg af nogle folk, der bruger andre argumenter? Det kan man godt have nogle idealistiske betragtninger over, men jeg vil i al ydmyghed fremføre, at fordi man kan vise fejl i et system, så berettiger det ikke at der begås fejl i et andet – og at lægge magt i hænderne på nogen, der er uden for kontrol, det har generelt været en rigtig dårlig idé, sådan historisk set (nåja, ikke for dem med magten, forstås!).
Vil Jens Jacobsen ikke gøre andet og mere ved, at “folkevalgte politikere lyver for ham, fører ham bag lyset, ikke varetager hans interesser, og ikke er deres mandat i Folketinget værdigt”, end at “vælge nogle andre” eller evt. “selv stille op” (til Folketinget)?
Hvilket af følgende to scenarier foreslår Lisbeth Knudsen:
1) At optagelserne af amerkanske soldaters nedskydning af civile irakere forbliver uoffentliggjort.
2) At det personel der offentliggjorde det, stilles for en krigsret, og muligvis står til mange års fængsel.
Spørgsmålet må ikke gøres så simpelt, at det blot er et spørgsmål om hvrvidt Wikileaks er det ‘perfekte nye medie’ – det bør handle om hvorvidt, det tilføjer den moderne medieverden noget nyt.
Og her mener jeg, at svaret til gengældt er ret simpelt. For har vi ikke set amerikanske medier været nærmest hovedløst patriotiske efter 9/11 – var det reelt tilladt at stille spørgsmål omkring invasionen af Afghanistan dengang?
De traditionelle medier er bundne af for mange regelsæt og ‘uskrevne regler’. Det gælder osse danske medier – og det ved vi allesammen godt.
Så du vil finde svaret hvis du kigger indad – Wikileaks er et fænomen der opstår i det vakuum hvor traditionelle medier af den ene eller anden årsag ikke formår eller tør udfylde modtagernes behov.
@Jens Jacobsen:
Naturligvis har du ret i, at det er rigtig skidt og meget beklageligt at disse data er kommet for dagen med navne på specifikke personer der nu kan forfølges af ekstremister.
Men at moralens vogter (USA) reelt har opført sig dybt amoralsk, sammen med deres lejesvende (Danmark m.fl) har ført verdens befolkning og deres egne borgere bag lyset, er VIGTIGT AT VIDE!
Krig er en beskidt ting. Og jeg skal være den første til at anerkende, at man næppe kan føre en krig uden uskyldige civile tab. Men så kan man da – for €$£”#¤! – i det mindste stå ved det, og påtage sig ansvaret for det. Ikke løbe fra det, med løgn og svindet.
USA vidste udemærket godt at de fejlagtigt havde MYRDET bl.a. journalister fra Reuters, men de forsøgte at løbe fra ansvaret. Det er dybt forkasteligt, og den slags adfærd skal afsløres. En moralens vogter der ikke har moralen i orden, er ikke en brik bedre end de fanatiske mennesker der sidder på den anden side af skyttegraven med deres “hellige krig”.
Det vigtige i denne sammenhæng er, at dokumenterne fra WikiLeaks BEVISER at koalitionen har dræbt titusender af uskyldige – mens kritikken mod WikiLeaks går på at deres handling MÅSKE kan medføre tab af menneskeliv.
Man kunne kraftigt mistænke kritikken af WikiLeaks for at være et forsøg på at aflede opmærksomheden fra det blod koalitionen allerede HAR på deres hænder, mens de peger på det hypotetiske blod WikiLeaks MÅSKE bliver ansvarlige for.
Hvis du mener det WikiLeaks gør er så forkasteligt, hvad mener du så om de uhyrligheder der specifikt dokumenteres i afslørningerne???? Er de ikke vigtige????
- Jesper
Det var dog en besynderlig selektiv leder.
Glemmer redaktøren ikke at Island stort set kun undgik en statsbankerot fordi WikiLeaks afslørede hvad der foregik i bankerne ?
Siden da er WikiLeaks næsten blevet en statsinstitution på Island.
Men jeg glædes over de sidste par afsnit: De lover jo næsten at Berlingskes redaktion nu vil begynde at gøre sig arbejde ordentligt igen.
Tør vi håbe på at ligegyldigheder som f.eks hvorvidt Sarah Palins datter alligevel (ikke ?) skal giftes snart forsvinder til fordel for noget med flere vitaminer i ?
Poul-Henning
Vi er gamle nok til selv at danne vores egen mening ud fra både de professionelle medier og fra sider som Wikileaks. Så det er helt fint at det er der.
Lisbeth Knudsen har jo indirekte en væsentlig pointe: Hvorfor offentliggøre den mængde – reelt nonsens – det er jo ikke en Daniel Ellsberg med Pentagon papirerne!
Dernæst er det så enorme mængder! Der er ikke et lille bibliotek! Det har ikke været gratis: Hvem vil betale for det nummer?
Kunne det tænkes, at nogen forsøgte at sætte en dagsorden?
Hej Lisbeth
Du skrev Bloggen den 1 aug. det er nu 4 Aug og vi taler ikke om det mere, det er et afsluttet kapitel, endnu en gang er det lykkedes medierne både i Danmark og USA, at spinne det rundt, så vi ikke behøver at snakke om det mere..
Så nej, det har ikke ændret noget, det skal måske lige være at endnu flere mennesker er vågnet op til jeres (medierne) krigs probaganda, og i sælger endnu færre aviser, end i har gjordt tidligere…
Uden Wikileaks var disse sandheder – om f.eks. mordet på den 5-årige pige udført af en dansk soldat – aldrig kommer frem. De danske aviser ville aldrig have turdet at bringe sådan en artikel. Så tak til Wikileaks for at vise kilderne til alt det pressen ikke tør skrive!
Nu venter jeg så på at en fornuftig fyr fra forsvaret uploader navn og billede på den soldat som myrdede den 5-årige afghanske pige med et skud i hovedet. Hvem har lyst til at barnemordere går frit omkring iblandt os?
Man kan konstatere, at før Wiki-leaks, bestod den kritiske side af debatten af tørre fredsforskere på Information, det var der ikke mange der læste… Når man så fulgte med på BBC world, fik man et noget andet billede af Afghanistan end i de store danske medier. Først for nylig har jeg set Rasmus Tantholt med et kritisk indslag om de afghanske betjente. Det har i høj grad været det danske forsvar der har vundet informationskrigen indtil nu. Man kan sige, desværre, er vi idag nødt til at have en organisation som Wiki-leaks. Pressen har bare ikke været gode nok.
@Godfred Louis-Jensen
»PS: Det er klart nok, at “det siger sig selv”, at NATO (også) “skyder civile”. Det er nærmest utænkeligt, at det ikke skulle være tilfældet…
… men viden om omfanget, omstændighederne og sigtet m.v. kan da ikke ligefrem siges at være allemandseje?«
Men min pointe er (muligvis også Lisbeth Knudsens), at det jo præcis er tilfældet! Der er ikke beskrevet noget, som ikke allerede er vidst og kendt. Der er nogle sager hvor historier om f.eks civile dræbte i Pakistan ifb drone-angreb som allerede er omtalt i eksempelvis danske medier nuanceres en smule. Men der afsløres jo intet nyt, og slet ikke noget substantielt, der f.eks i det mindste kunne skabe en drejning i debatten om krigen i Afghanistan, rejse sager imod politikere eller militærpersoner, eller i det hele taget f.eks blot ændre billedet af om det går skidt eller godt en grad eller to.
Se den danske “afsløring” om Søren Gade, kramptropper og F16 fly fra 2007. Den historie kan altså fremfindes på mange avisers hjemmesider, blev diskuteret i militærfora osv, tilbage i sensommeren 2007. Men som dokument på WikiLeaks er det altså pludselig en sensation?
Og det er vanskeligt ikke at notere sig, at mønstret har været det samme ved hver og én dygtig markedsført WikiLeak-”afsløring”. Det gælder også taktikken med at love “mere og endnu mere sensationelt”, som aldrig kommer.
Thomas Borgsmidt’s pudsige historie om Erlangs logaritmetabel er et langt bedre billede end min lange tirade på hvad man kunne forestille sig WikiLeaks reelt kan bruges til.
WikiLeaks er nok mest af alt et tidsfænomen, hvis man skal være flink – en hype der muligvis kan fortælle noget om services på fremtidens internet, hvor “ren information” i stigende grad måske vil blive handlet som en vare. Man kan opfatte WikiLeaks som en webshop ala 1995, hvor betalingssikkerhed var en by i Rusland, og man skulle skrive en mail for at bestille en vare. Altså betragte WikiLeaks som et slags poinerarbejde.
Som journalistisk værktøj og troværdig kilde har WikiLeaks indtil videre vist sig ikke at være den guldgrube af rygende pistoler, som LK nævner at selv New York Times har ladet sig dupere af.
Hvis man skal pege på et medie som REELT har givet journalister en hel ny kildeplatform, en ny “indsigt” eller ny indgangsvinkel til historier de ellers ikke ville kunne finde – så er det sørgeligt nok Facebook.
De gamle aviser dør langsomt, heldigvis.
Det går lidt trægt med alternative danske medier, men trenden er klar og ses tydeligt i amerikanske medier, hvor der er masser af alternative og vel at mærke troværdige medier at finde på nettet.
“Eksisterer WikiLeaks udelukkende, fordi professionelle medier har glemt, hvem de er til for, og svigtet den kritiske kulegravende journalistik for i stedet at blive en for magelig del af magten selv?”
ja, en del af forklaringen findes vel der.
Den kendte australsle journalist, John Pilger, sagde for nylig i et interview med den amerikanske nyhedskanal, “Democracy Now”, at de fleste medier i f.eks. forbindelse med deres dækning af krigene i Irak og Afghanistan, i stedet for at dække disse krige med en kritisk indfaldsvinkel, var gået hen og blevet en promotor for de ledende Generaler og de ledende politikere der havde iværksat disse krige. Ved samme lejlighed sagde han, at de jornalister der dækkede krigene, var blevet så “embedded” med de miltære talsmænd, at de i stedet for at bedrive kritisk og kulgravende journalistik, var blvet til talsmænd for de militære talsmænd. I interviwet blev der også snakket lidt om, at en vigtig element i General McChrystals counterinsurgency i Afghanistan, var hvordan man manipulerede med medierne – interviewet hvor WikiLeaks lækæge af militær papirer også debatteres kan findes her, og er ganske interessant – http://www.democracynow.org
Skriv en kommentar