Sårbare børn i mediemøllen

Forleden opfordrede Helle Walsted Samuelsen og Maria Stetter Rubin fra Danners Krisecenter her i avisen medierne til at være mere tilbageholdende med detaljer i dækningen af sager om misbrugte børn. Et område, der desværre er blevet stærkt aktualiseret i de seneste måneder med ufattelige eksemplar fra en virkelighed, som man overhovedet ikke begriber, kan findes i et velordnet samfund som det danske velfærdssystem. Sexmisbrugssagerne fra Tønder, Brønderslev, Esbjerg, Mou og Mern er så grove, at det forekommer mere end besynderligt, at de har kunnet finde sted over mange år og i forholdsvis små samfund, hvor kendskabet til naboerne normalt er tættere.

I forlængelse af sagerne har kommunerne skærpet opmærksomheden om de sociale nomader, som flytter sig hver gang myndighederne kommer for tæt på deres forfærdelige hemmeligheder. Pædagoger, skolelærere og andre, som måtte komme i kontakt med børn i dagligdagen, har utvivlsomt fået skærpet opmærksomhed på problemet, som vi helst ikke vil tale om. Naboer til familier, som agerer anderledes end normalt, vil måske overveje en ekstra gang, om børnene ser ud til at trives. Men den skærpede opmærksomhed i kommunerne, i de politiske beslutningsniveauer, blandt pædagoger og lærere og naboer var ikke kommet uden en ganske betydelig medieopmærksomhed på disse tragiske sager.

Derfor er der tale om en meget vanskelig balancegang for medierne og om rigtigt svære sager at håndtere. Hvad kommer først? Hensynet til at undgå flere sager om misbrug af børn ved den store medieopmærksomhed som et effektivt forebyggende redskab og redskab til at alarmere politikere og myndigheder om behovet for en mere effektiv indsats eller hensynet til barnets privatliv og sårbarhed i det konkrete tilfælde?

Vi skal efter min mening tage opfordringen fra Danners Krisecenter alvorligt. Vi har her at gøre med nogle børn, som ikke selv har bedt om at komme i medierne, og som 5, 10, 15 år efter kan finde detaljerne om deres barndom udpenslet for alverdens nysgerrige øjne oven i, at de i forvejen må kæmpe med, at misbruget ofte har fundet sted inden for den nærmeste familie. Der har været bragt alt for mange stærkt intime detaljer i medierne fra retsmøder og andre kilder om karakteren af det misbrug, som disse børn er blevet udsat for.

Seksuelle detaljer og ekstremiteter, som vi ikke som offentlighed har brug for at kende for at vide, at noget forfærdeligt og et overgreb er foregået. Vi har selv i et enkelt tilfælde på b.dk bragt sådanne unødvendige detaljer fra et retsmøde, og valgte at trække artiklen tilbage og ændre den.

Vi kommer til i fremtiden at være meget opmærksomme på ordvalget og detaljeringsgraden i dækningen af disse sager, men uden at ændre på den opgave, som også er vores: at give offentligheden et klart indblik i, hvad der desværre kan være på bagsiden af den danske hyggestemning, hvis man kigger godt nok efter.

Vi kommer til at være klare og konkrete i opfølgningen i forhold til de kommuner eller andre myndigheder, som ikke lever op til alle de gyldne løfter, der er blevet givet i løbet af de seneste måneder om, at sådanne sager ikke må ske igen.