Ringenes herre – et sandt mareridt
12 kommentarerRingenes herre er et moderne eventyr i tre dele befolket med fantasi-figurer. Den politiske udgave anno 2012 af Tolkiens fantastiske fortælling er et mareridt befolket med forslåede politikere og en ring, der blev helt væk. Det blev udgangen på historien om trængselsringen for SF’s partiformand og udenrigsminister Villy Søvndal og Socialdemokraternes formand og statsminister, Helle Thorning Schmidt. Et af de mest højprofilerede emner i valgkampen i efteråret sidste år er taget af bordet og puttet ned i en kommission.
Hvem der står mest forpjusket tilbage efter trængselsringens frontalsammenstød med vælgerne og de socialdemokratiske omegnsbogmestre vil de kommende måneder vise. Men en ting er sikker. Den manglende evne til at håndtere denne krise må lære både Thorning og Søvndal, at regeringens sammenhold ikke kan plejes og gødes mens de to hovedpersoner cirkulerer rundt i verden for at hilse på og løse internationale kriser og konflikter.
I den kommende uge har regeringen planlagt, at den skal have hele armen under ledelse af beskæftigelsesminister Mette Frederiksen med fremlæggelse af reformer om fleksjob og førtidspension. Men stemningen mellem de to regeringspartier er dårlig, meningsmålingerne sender Socialdemokraterne til tælling og SF’erne føler sig forrådt af regeringspartneren.
Medierne har på forskellig måde været beskyldt for at have haft en særlig rolle i regeringens kurs mod grøften med trængselsringen, fordi der er lagt mere spalteplads til kritik end til medvind på cykelstierne for forslaget. Men problemet starter hos regeringspartierne selv. Regeringspartierne måtte erkende her i kampens hede, at man ikke havde regnet ordentligt efter på indtægterne fra betalingsringen under valgkampen, hvor ringen blev et kerneløfte til vælgerne. Senere strøg forslaget ind i regeringsprogrammet igen uden en mere detaljeret analyse. Så begyndte den interne uro og modstand mod ringen hos Socialdemokraterne og Finansministeriet fik tæsket rundt i tallene.
Med skrøbelige beregninger, manglende klarhed omkring selve gennemførelsen af forslaget og dets virkninger, massiv modstand i baglandet og intern kamp mellem regeringspartierne havde konflikten for længst passeret sin udløbsdato, da statsministeren endelig trak i nødbremsen og kasserede forslaget til gengæld for en traditionel kollektiv trafikpakke til SF’erne.
Flere medier gav SF formand Villy Søvndal prædikatet ringvrag og erklærede ham færdig. Spar på krudtet. Søvndal lignede ikke en færdig mand, da jeg traf ham på gennemrejse i Danmark i denne uge i Aftenshowet på DR1. SF opgiver ikke regeringsmagten så let, nu de endelig har fået den.
Den sag gik i selvsving på grund af dårligt politisk håndværk fra betalingsringtilhængerne, en uerfaren regering, en ikke eksisterende kommunikationsstrategi og en dygtig modstander-kampagne. Det er ikke medierne opgave at standse en kritisk dækning af en åbenlys konflikt og et uigennemtænkt forslag til løsning af et omend helt reelt problem.
Hvis Thorning skal vende de udfordrende meningsmålinger, så må hun trods en presset kalender i dette første halvår have bedre styr på sit projekt, på kommunikationen til medierne og styringen af regeringens arbejde. Hendes strategi er ikke til at få øje på.
12 kommentarer RSS feed
Problemet var ikke, at Statsministeren og Udenrigsministeren passede deres arbejde, der indebærer betydeligt rejseri. Problemet var, som du selv påpeger, at projektet ikke var ordentlig gennemarbejdet og gennemtænkt. Nu er betalingsringen død, og skaden er ikke stor for at sige det mildt. Man indså at slaget var tabt, og det er da ikke så dumt. Kan de få held med at rette op på økonomien, kan de få syndsforladelse. Det havde næppe været muligt, hvis de ikke havde droppet det umulige projekt. Men problemet var ikke kommmunikationen, problemet var substansen.
Pressens indflydelse bestod ikke kun i vinkling men også omfang og varighed af historien om en betalingsring om København. Det var blot den seneste af en række sager, hvor pressen bed sig fast med en styrke, der ikke levnede plads til ret meget andet i noget nyhedsmedie. Desuden blev et regionalt anliggende gjort landsdækkende.
Jeg er dog enig i, historien om betalingsringen også viste problemer hos regeringen. Socialdemokratiske borgmestre giver igen Helle Thorning større udfordringer, end SF gør, og De Radikale vandt endnu en sejr med pressens støtte. Desuden brød Københavns modvilje mod forandring igen ud i lys lue, og pressen fremstod igen som meget koncentreret i København City inkl. Christiansborg.
Betalingsringen er blot en af mange emner, hvor de blå medier og opposition kan få sendt deres autonome verbale brosten afsted i frustration over regeringsskiftet.Sålænge der ikke er nye emner koges, der tynd mediesuppe på de gamle.
USA’s politik i medierne er Obama,Obama, man ser det hele som et one man show i mediernes optik. Det gør det nemt at håndtere. Hele statsapparatet i USA hører vi meget lidt om.
Denne sag er nu Statsministerens og Udenrigsministerens??. Skal jeg pege på noget som de kunne have gjort anderledes, så ville det være at overlade isolerede aktiviteter til statsapparatet, ressortministeren og embedsmændene.
Af medierne får de stukket mikrofonen op i hovedet om dit og dat og det er åbenbart svært at henvise til de, der arbejder med spørgsmålene.
De skal holde sig fra enkeltsager og beskæftige sig med helheder i deres politik, enkeltsagerne bliver alene brugt af blå blok/medier til at intimidere regeringen udfra det blotte faktum at regeringsmagten for tiden er i rød stue.
Når man følger de blå medier og de blå politikere føler man sig tit hensat til situationen i Belgien, den flamske og den franske del.
Dansk politik er: “Først den ene vej, og så den anden vej, og tju og tju og skomagerdreng” Først havde vi blå blok der førte rød politik, nu har vi rød blok og de viderefører blås røde politik. De onde ler og de gode græder(betaler). Elendighederne vil ingen ende tage. Skaffedyrene træller videre til ingen verdens nytte.
Kære Lisbeth.
Dit indlæg er sådan set udmærket, men er kun en faktuel gennemgang af det vi alle ved.
Men du glemmer at stille spørgsmålet, har medierne erkendt om der er et trængselsproblem, eller er medierne på linje med Venstre, der siger/påstår at der ikke er et problem.
Per Mejlstrup, fra Mandag Morgen, har gennemgået de artikler der har været i de 5 største dagblade, og dokumenteret, at kun 13 procent har været vinklet til fordel for trængslen, støjen samt luftforureningen.
Og hans påstand er følgende:
“Det var medierne, der myrdede betalingsringen.”
Hvis en så stor skævvridning er korrekt, så handler det også om, at medierne har taget politisk parti.
Jeg håber da, at du vil anerkende at medierne spiller en stor rolle i den politiske diskussion i den demokratiske proces.
Og den folkelige modstand i denne proces er opfundet af medierne.
Og den med baglandet holder ikke i byretten.
I 2009 da vi så trængselsringen første gang var i S-SF oplægget som hedder Fair Forandringer.
Men du glemmer at skrive at 16 omegnsborgmestre i 2009 har sendt en opfordring til regeringen, om at se på trængslen omkring København.
Og du glemmer også det udvalg der har været nedsat har anbefalede en trængselsring.
Venlig hilsen
A.Jensen
Det er stadig et postulat at betalingsringen vil løse trængselsspørgsmålet. Bilerne er der stadig og den kollektive traffik lader meget tilbage at ønske. At der er tale om en skat snarere end et middel til reduktion af traffik ses på det enkle forhold at man også skal betale for at forlade København, selvom trængslen jo så. En bil mindre! Hvad er der egentlig i vejen med at bygge flere parkeringhuse, og fx. Ophæve blokeringen af Nørrebrogade og i det hele taget stoppe den bilfjendtlige politik i Kbh.
Mette Frederiksen fremstår endnu engang som en der ikke forstå ret meget, heller ikke når det kommer til flexjob. der var engang man talte om at brede skuldre skulle skulle bære mest, men når man er handikappet efter en blodprop i hjernen skal man straffes fordi ens skuldre ikke er så brede ! Først vill det være rart at vide hvor stor en del af flexjobber der har de 800.000 som mette´siger at vil kunne få på flexjob. Dernæst vil det være rart at vide hvilke plane mette har med de handikappet familier der vil blive ramt og hvilke udgifter det vil skabe for stat og kommune. Selvføligelig vil hun ikke gå i detaljer, det ville jo forudsætte en viden om emnet !
Det var godt for vores folkestyre, at HTS lyttede til græsrødderne, og huggede ringen over. Derfor mega amatøragtigt nåt Möger for åben skærm i aftes fortryder den åbne beslutningsproces. Manden må jo være indskrænket, når han selv lukker en i forvejen betændt sag med at underkende det eneste argument for at HTS traf et fornuftigt valg, nemlig beslutningsprocessen.
HTS var jo faktisk selv tidligt ude med en opfordring til offentlig debat om forslaget, og havde hun som sin Udviklingsminister udnyttet Politiekn til en mere topstyret debat, havde der jo iag ikke været et øje tørt over hendes demokratiske sindelag.
Iøvrigt er den verserende kritik af HTS helt skæv, fordi den antager, at hun er en ledertype som Fogh. Hendes hidtige optræden, ikke mindst i “ring-sagen”, viser jo, at hun snarere er samme ledertype som Schlütter, som baserede sig på en tæt koordinering af politisk stærke fagministre, i stedet for som Fogh at være den centrale, politisk udfarende kraft.
HTS nylige pressemøde var jo en klar indikation af, at hun tog hensyn til SF’s nederlag ved at give Søvndal muligheden for dagen efter pressemødet at udmelde “den gode løsning” i stedet for som en anden Fogh, at fyre forslaget af underpressemødet på bekostning af sin fagminister. Med HTS havde vi sandsynligvis aldrig haft en international Muhammed-tegning-krise, fordi HTS modsat Fogh ville have rådført sig med sin Udenrigsminister i stedet for med Bo Lidegaard.
HTS’s egentlige problem er derfor, at hun modsat Schlütter fra start har ladet sig tage til takke med et Team af langt mere uerfarne fagministre end Schlütter havde til sin rådighed – ja som Gintberg sarkastisk bemærkede i samme TV-udsendelse – bl.a. har accepteret så grønne ministre, at det grænser til “misbrug af børnearbejde”.
Der er en trængsel af biler, snart sagt alle steder. Der vil vokse også i fremtiden. Der bygges motorveje på livet løs, så der dårligt er steder tilbage, der ikke støjforurenes af tusindtallige biler. Naturen udryddes, klimaet nedbrydes og det bliver kun værre og værre.
Så derfor er det forkert at lave en trængselsring for København, når der i den grad er brug for en trængselsbegrænsende nedregulering af bilerne generelt.
Den mest effektive måde at gøre det på er at belægge bilerne med så mange afgifter, at det opleves helt vildt billigt at tage toget, bussen, cyklen eller måske hesten.
Overgangen kan naturligvis opleves besværlig, når man, som nu, bare kan sætte sig ud i bilen. Men det er kun i overgangen, det opleves sådan. Mennesket vender sig hurtigt til de nye vilkår. Vi har overlevet fra de tidligste mennesker ved netop at besidde denne evne. Nu skal vi så bruge denne evne igen for at overleve. Denne gang for at overleve os selv, og den skadevirkning vi udøver i forhold til livsgrundlaget, naturen. Mennesket er måske nok tænkende, men begavet er de bestemt ikke.
Derfor skal regeringen afstedkomme en samfundsindretning, der er byggende på en helhedsforståelse af de lovmæssigheder i naturen, som vi i dag overtræder i en sådan grad, at det kommer til at koste de kommende generationer så dyrt, at de måske slet ikke overlever. Her tænker jeg ikke kun på, at de allerede nu er blevet så infantile og overfladiske, på grund af samfundsindretningen, at de er mere til pynt, end til gavn. Men også på, at vi med vores ekstreme overforbrug af alting dels nedbryder naturen, og dels skaber så alvorlige klimaændringer, at det vil kunne tage livet af dem.
Nu er det jo i almindelighed kendetegnende politikerne, at deres væsentligste målsætning i livet er at blive genvalgt. Hvorfor målsætningen ikke er, at der skal komme mennesker efter os forældre. Der jo heller ikke selv tænker på, at der skal være et livsgrundlag for de børn, der kommer efter os.
Det er så her regeringen skal agere så ansvarlige i forhold til en radikal samfundsomlægning mod det lavteknologiske, at det de tænker mindst på… er et genvalg.
Problemerne med betalingsringen er ikke et spørgsmål om vinkling som nogle kommentatorer lidt fejlagtigt er inde på. Ikke at pressevinkling ikke kan have marginalt indflydelse, men hovedproblemet med betalingsringen er lidt simplificeret ”at befolkningen atter gjorde oprør imod Carina”.
Sat på spidsen, så er betalingsringen en ekstra skat på de borgere som pga. deres arbejde er nødt til at passerer betalingsringen – udover den meget betydelige merskat de i forvejen betaler fordi de ejer en bil.
Dette forhold kan hverken analyser, pressehåndtering, ministres rejseplaner eller hvad ved jeg, ændre på1
Det er simpelthen for snæversynet af især SF at tro at de borgere ville betale for at køre i bil, hvis der i forvejen fandtes et brugbart alternativ indenfor den offentlige transport.
Faktum er, at ”Carina” skulle have mere offentlig transport og at bilejerne (igen) skulle betale for at ”Carina” kunne få mere.
Så længe regeringen ikke har lært af Carina-sagen vil opstå nye folkelige protester i forbindelse med regeringens ”finansieringsforslag”.
Hvis regeringen mangler penge, så foreslår jeg en udligningsskat som pålægges ikke-bilejere fordi når skatteåret er gået, så har en bilejer betalt lange mere til samfundet end en ikke-bilejer en bil – uanset indtægtsforhold.
287
Dette tal bør alle huske fremover. Det er det antal gange som VK-regeringen hævede skatterne i deres regeringsperiode.
Så fremover – alle I der taler om løftebrud – så begik VK-regeringen 287 løftebrud på 10 år. Det må da være ny rekord.
Og så er det underligt, for ikke at sige uvederhæftigt, at berlingske ikke nævner dette med ét eneste ord. PINLIGT! Det minder mest om den måde en russisk avis behandlede sandheden på.
Det var lige det der´med den siddende regering! Da jeg har en krystalkugle kan jeg både se, og viderebringe, at regeringen vil sidde der i præcist fire år! Sikker? Ja, for jeg ser også i krystalkuglen, at forlader de Christiansborg, ja! Så kommer de aldrig ind igen, og det er noget som DANSKE POLITIKERE HAR RESPEKT FOR. Faktisk det eneste, som det dejer sig om for DANSKE politikere.
Skriv en kommentar