Googles sans for betaling

Af Lisbeth Knudsen 30

Søgemaskine-giganten Google har netop for få dage siden fået en gigantisk lussing på børsen i Wall Street for et dårligere tredje kvartal end forventet og et kæmpekiks omkring selve udsendelsen af børsmeddelelsen, som via selskabets PR-bureau slap ud til offentligheden i utide. Kvartalsregnskabet viste et fald på 20 % i Googles overskud i forhold til samme periode sidste år, og på en enkelt dag blev der lige høvlet godt 9 % af selskabets markedsværdi svarende til 20 milliarder dollars eller 116 milliarder danske kroner. Men selv om investorerne sikkert er meget triste over det, så er Google stadig en stærk pengemaskine.

Google hjemtog ifølge en analyse foretaget af søgemaskine-eksperten Wordstream trods alt bare i seneste kvartal annonceindtægter svarende til 121 millioner dollars eller 700 millioner danske kroner om dagen. De ufatteligt mange penge tages ud af et presset annoncemarkedet for andre medier så som dagbladene over hele verden, der i disse tider taber stort til søgegiganten. Google ligner en ny medievirksomhed, der ønsker den globale rolle som beriger og organisator af al information og med over 200 millioner forespørgsler om dagen. Hvordan sådan en kun 14 år gammel selvbevidst, global aktør optræder, når nogle af de mange indholdsleverandører synes, at de vil have penge for leverancerne, det fik den franske regering at føle for få dage siden.

Søgegiganten mener, at den gør så rigeligt godt for de traditionelle medievirksomheder ved at lede trafik hen til vores websider fra søgeresultatlisterne, så vi kan tjene penge på den. Den franske regering og kulturministeren foreslår imidlertid en lovgivning, der pålægger søgemaskiner som Google at betale for det indhold af nyhedsartikler, som de ønsker at medtage i deres tjenester, for at beskytte de professionelle mediehuse, som ellers får undergravet deres indtægter.

Google har svaret igen med, at kommer den nye lov, så fjerner de alle søgeresultater genereret fra de franske medier. Og Google har i et brev til de franske lovgivere skrevet lige ud, at sådan en lov vil true Googles eksistens. Den franske kulturminister har svaret igen med at sige, at man ikke forhandler med en demokratisk valgt regering ved hjælp af trusler. Medierne i Tyskland har samme holdning som de franske. Det samme gælder 154 avisudgivere i Brasilien, der har forladt den brasilianske udgave af Google News i protest mod en manglende aftale om betaling.

Selv om det er lykkedes danske avisudgivere indtil nu at stå sammen om at forhindre etableringen af et dansk Google News, så bør vi rejse diskussionen om betaling for indholdet på søgemaskinerne også herhjemme. Hvad mener de danske mediepolitikere om den sag, når de tør gøre noget ved det i Frankrig.

Vi kan ikke længere leve af idealet om den gode trafik fra Google til vores web-sider, når Google selv snupper hovedparten af det digitale annoncemarked over på deres sites til lavere priser og større trafiktal. Google er lige nu den største trussel mod, at dagbladene økonomisk kommer godt igennem med en ny og bæredygtig, digital forretningsmodel.

I USA er The Federal Trade Commission på jagt efter Google, som beskyldes for at favorisere egne services på søgelisterne frem for konkurrenters.

EU-Kommissionen har givet Google nogle få måneder til at forbedre privatlivsbeskyttelsen i forbindelse med udnyttelse af persondata på tværs af forskellige Google services. Google har efterhånden skabt sig mange fjender. Google har efterhånden skabt sig mange fjender.

Uden det rigtige indhold er selv verdens bedste søgemaskine trods alt intet værd.

30 kommentarer RSS

  1. Af Lars Petersen

    -

    @ Martin Olufsen.

    “Vil aldrig betale for at læse Berlinske net” (red).

    Men ville du betale, såfremt Berlinske anvendte sin
    journalistiske ekspertise på TV programmer, som via
    ISPérne, dukkede op her, som på din TV skærm mv. ?.

    Lad os antage Berlinske vågnede op, og sagde til sig
    selv.. Heey mander, hvorfor fanden skal vi side her
    og se på et TV2 NEWS, som køre rundt og rundt, nu da
    vores medarb., er LYSÅR mere kvalificerede til at
    lave fx. et R I G T I G T TV business magasin ?.

    Eller hvad hvis Berlinske opsatte 3X 50 m2 studier,
    med hver 5X 720P PTZ styrede kameraer (med WDR),
    styret af en Rumænsk producer, (via en VPN linie).

    Hvad hvis man forestilede sig, at ud over nævnte biz
    programmer, at Berlinske også lavede debat prog. i
    stil med DR2´s “Debatten”, und so weiter, und so >>

    Ville du da betale ?.. hvis prisen var ok, ville jeg

  2. Af Lars Petersen

    -

    @ Martin Olufsen.

    “Vil aldrig betale for at læse Berlinske net” (red).

    Men ville du betale, såfremt Berlinske anvendte sin
    journalistiske ekspertise på TV programmer, som via
    ISPérne, dukkede op her, som på din TV skærm mv. ?.

    Lad os antage Berlinske vågnede op, og sagde til sig
    selv.. Heey mander, hvorfor fanden skal vi side her
    og se på et TV2 NEWS, som køre rundt og rundt, nu da
    vores medarb., er LYSÅR mere kvalificerede til at
    lave fx. et > R I G T I G T >

    Ville du da betale ?.. hvis prisen var ok, ville jeg

  3. Af Per Esmann Jensen

    -

    Tre spørgsmål:

    1. Jeg synes ikke, dagbladene fylder specielt meget i Googles resultater. Skal alle de andre sites så også have betaling, eller skal medierne have endnu en særstatus oven på portostøtte, momsfritagelse m.v.?

    2. Hvis Google skal dele med jer, skal I så også dele med de aktører, hvis gøren og laden jeres forretning er baseret på? Jeg tænker på politikere, eksperter, sportsfolk, kulturpersonligheder m.v.

    3. Hvis I er så kede af at blive misbrugt af Google, hvorfor fjerner I så ikke bare jeres indhold fra søgeresultaterne? I skal bare lige rette “index,follow” til “noindex,nofollow”.

  4. Af Mikkel Jørnvil

    -

    Lisbeth, nu ville det være meget moderne og vise en fin forståelse for nutidens kommunikationssamfund, hvis du forholdt dig lidt til de mange indlæg i denne tråd.

  5. Af Anders Midtgaard

    -

    Kære Lisbeth
    Vågn op og nytænk hvordan man driver Avis, i fremtiden skal i være mindre og mere specialiserede kig på Politco og Huffinton de vinder over Nytimes og Washington Times fordi de er specialiserede. Hvad nytter det at pive og sige oh hvor er de slemme i Google. Hvis Google så skulle gå ned som du hvis inderligt håber, kommer der bare en ny spiller og dræner jer endnu mere. Uden mediestøtten ville der være 2 dagblade max i DK. Som sagt skær ned på jeres omkostninger, brug ekspert bloggere og skab bedre indhold til nettet, video mm.
    Held og lykke
    Anders Midtgaard

  6. Af Martin Olufsen

    -

    Lisbeth Knudsen, jeres IT-afdeling kan på få sekunder lave en robots.txt fil på jeres hjemmeside som vil få Google til helt at holde op med at indeksere jeres historier.

    Så vil de ikke blive “misbrugt” uden betaling.

    At der så ikke vil komme særlig mange brugere forbi som læser dem er så en anden sag.

    Berlingske har meget mere brug for Google end Google har brug for berlingske.

    PS: Jeg kommer aldrig nogensinde til betale for at læse berlingske på nettet, hvis I indfører betaling, så læser jeg noget andet.

  7. Af Mikkel Jørnvil

    -

    Sikke en gang klynk. Markedskræfterne må råde – også på medieområdet – hvor de gamle aviser må finde levedygtige modeller for sin forretning, hvis ikke de vil dø.

    Engang for lidt over 10 år siden, da jeg arbejdede i SAS og konkurrencen fra lavprisselskaberne begyndte at trænge sig på, sagde vi internt, at det ikke ville gøre så meget. Vi skabte en intern holdning om, at de jo henvendte sig til helt andre segmenter end vi – og vi tog dem ikke alvorligt. I dag kan det konstateres, at det var en fejl.

    Sådan kan man skabe et røgslør, der fjerner fokus fra det egentlige; at finde ud af, hvordan man bedst kan møde konkurrencen ved at skærpe sit produkt.

    At bruge tid på at analysere sine konkurrenters indtægter – for bare at bruge det til at blive sur over, at de ikke røg i egen kasse, er ikke andet end et røgslør.

    Derfor – Lisbeth; tilbyd mig produkter, jeg gider benytte – og find ud af, hvordan du kan tjene penge på det. Hvis du ikke har noget godt på hylderne, finder jeg det nok et andet sted.

    Og jeg kan jo bare google mig frem til det..

  8. Af Hans Lembøl

    -

    It’s cruel and simple, adapt or die.

  9. Af Claus Thomsen

    -

    Jeg synes det er utroligt, at Berlingske stadig brokker sig over, at deres forretningsmodel er død. Det har den jo sådan set været i mange år efterhånden, første død var da gratisavis boomet kørte i Danmark – hold op i beklagede jer, og prøvede da også selv at ride med på bølgen med begrænset succes!
    Udgiv jeres avis gratis på iPad med annoncer, og få flere læsere.
    Drop de totalt bremsende annoncer på websitet, som fx dem fra B&O – jeg får ikke lyst til at fortsætte til jeres website ved at få dem smasket i ansigtet!!
    Google har en global forretning, og vi har allesammen været med til at gøre dem til hvad de er.
    Høst jeres egne annonce kroner så vidt, det kan lade sig gøre for jer, at få aftaler i stand. Og fyld resten op med Google’s AdWords, hvis I ingen andre muligheder har.
    Hvis Google kan og vil lave nyheder, så begræns dem ved ikke at give lov til at bruge jeres – og så fortsæt med at gøre det bedre end de kan!

  10. Af Allan Noer

    -

    Det er blevet til et temmeligt hyklerisk blog-indlæg. Berlingske står frit for at blokere Google via robots.txt hvis de ikke vil være en del af Google. Men mon ikke Berlingske er mere afhængig af Google end Google er af Berlingske?

    Hvis I skal have penge for at levere snippets af indhold som er søgbar til Google skal Google vel også have penge for at levere organisk søgetrafik til jer?

    Det er en usmagelig kræve-mentalitet i desperation over at man ikke kan finde en forretningsmodel der passer på de gammeldags medier online.

  11. Af Kent Andersen

    -

    Iøvrigt ikke en virkelighed som KUN medierne er udsat for: Det er det samme for ALLE andre virksomheder, der har internettet som en vigtig del af deres “business”. Så stop dog tuderiet og kom igang med at arbejde!

  12. Af Kent Andersen

    -

    LK:
    > Uden det rigtige indhold er selv verdens
    > bedste søgemaskine trods alt intet værd.

    Traditionel arrogance fra danske medier om, at “de ihvertfald leverer det rigtige indhold”. Man skal ikke have set mange udsendelser af “Presselogen” på TV2 News før man kan mærke denne arrogance: Et program, som man ellers skulle tro handlede om, at pressen “forholder sig kritisk til sig selv” – men som dybest set ikke har anden besked til seerne end at “der ikke er noget at komme efter”. (Meget sigende, at dette program sendes på en kanal og på et tidspunkt, hvor der kun er få seere).

    Google er muligheden for, at folk SELV kan søge information og danne sig et kritisk billede, som man ikke kan få igennem de enøjede beskrivelser man ser i de traditionelle medier. OVERHOVEDET ikke overraskende at pressen (her LK) forsøger at skabe et monopol, hvor folk KUN har mulighed for at få information fra pressen. Dobbelmoralen er simpelhen så tyk at man ikke ved om man skal grine eller græde – når politiske tiltag handler om begrænsninger af danske mediers informationsmagt – så farer LK STRAKS i blækhuset og lufter sin forargelse. Men når nu det handler om en fremmed konkurrent som Google – så skal informationsfriheden sørme begrænses. PINLIGT, LK!!!

    Begynd dog på det som pressen OVERHOVEDET ikke kan finde ud af i disse tider: SELVKRITIK!!!!!

  13. Af Kenneth Nørgaard

    -

    Følgende spørgsmål rejser sig:

    Hvorfor er Google i stand til at tjene så mange penge om dagen?

    Fordi de har en forretning, AdWords, der virker bedre end for eksempel annoncer i en given avis.

    Hvorfor er de danske aviser bange for Google News?

    Som jeg ser det, har aldrig brugt Google News og vil ej heller gøre det efter at have besøgt siden i dag. Det fænger ikke. Men de viser en overskrift, to linjer og ind imellem et billede af en given historie. Vil man vide mere, sendes man rent faktisk videre til det pågældende medie og dermed både artiklen og annoncer. Hvordan kan det være skidt for aviserne? Og forestiller eksempelvis Berlingske, at de skal have penge for en overskrift, et billede og to linjer fra artiklen?

  14. Af Carsten Jacobsen

    -

    Lad os nu være ærlige.
    Blev papiraviser skrællet for annoncer, og skrællet ned til faktuelle “objektive” oplysnende artikler – .
    Kunne der spares temmeligt en del papir.

  15. Af Lars Petersen

    -

    INOVATIV = INNOVATIV

  16. Af Carsten Jacobsen

    -

    Preben – F1…

    Ser og læser du paradokset?

  17. Af Lars Petersen

    -

    ATT: Lisbeth Knudsen.

    GLEM GOOGLE, OG BEGÅ (PÅTRÆNGT) INOVATIV LEDELSE TAK

    Lad mig starte med at sige, at jeg udmærket forstår
    frustrationerne omkring annonceindtægternes svinden.

    MEN.. må også sige, at du (og andre), i mit point of
    view, længe har fremstået som de rene Dinosaurer når
    det handler om markedstilpasning og produktskabelse.

    I det konkrete tilfælde, taler vi alt fra konsekvent
    arrogance, og misbrug af mikrofonens magt, og ellers
    hele vejen over til manglende forståelse for nye Biz
    strategier, tilpasning, aflæsning af kundebehov mv.

    Alene ordne om den samlede front imod Google News,
    kontra tavsheden omkring DR´s 3.700 mio. kr., sir
    mig, at man hellere vil de 66 mio. tilskudskroner,
    for fortsat at lade verdens dyreste DR Stats medie
    dræne markedet på: Behov, Video, Radio, og Tekst.

    VAR JEG LEDEREN: Ville jeg allerede tilbage i 2008,
    (sammen med medarb.) have sammenfattet en egentlig
    TV prod. (på studie niveau), sådan at medarbejdernes
    ekspertise, (som langt overgår DR / TV2, og andre),
    leverede Biz, Debat, Kultur programmer, og mere til.

    Endelig ville jeg forlade den der øretæveindbydende,
    degenererede, arrogante, vi-er-os-selv-nok-form,
    som kort fortalt går ud på, at man lige lukt skider
    borgerne et langt stykke, idet man simpelthen nægter
    at gå ind under huden på >> H V O R << andres penge
    går hen, og misbruget af samme; KONTRA HELLERE VIL:
    Helle har åbnet en flanke for Løkke.. Jesus christ.

    Endelig har vi udnyttelsen af datalogien, hvor jeg
    ubetinget ville kreere min egen software, både for
    mobil, men så sandelig også Set-Top-Boxen, sådan at
    borgerne (inkl. via TVét), kunne gå i interaktion,
    og hvilken altid ville blive fulgt journalistisk op.

    Video på Lisbeth, plus nævnte, plus ikke nævnte, og
    man ruller – herunder sætter DR endelig, og helt ud
    af spillet, da det er DR, & ej Google den er gal med

  18. Af Carsten Jacobsen

    -

    Det er for morsomt.
    Eller rettere tragikomisk.
    Selvfølgeligt slår hestene sig i tøjret…
    Har det relevans – kommer det vel med i søgeresultaterne?

    ;)

  19. Af martin sørensen

    -

    dinosauren skræller stadigt i “nettet”.

    hvad har aviserne og magasinene tilfælles med musik branchen film branchen og alle andre ligende brancher, jo de har alle haft problemer med at se lyset på trods af at det er en ikke så lille reserve sol der lyser med nok så mange lux så det bør være umuligt at over se denne lyskilde, hvad var så svaret for musik brancen svaret for film industrien som der også er svaret for aviserne og nyheds magasienerne. streaming åben adgang, mod et retfærdigt beløb. betalt hver måned, netflix koster 79 kr/md, sportify 99 kr/md, og jeg er personligt stoppet totalt med at downloade musik og film siden jeg fik det hvorfor jo jeg gider ikke, det er meget nemmere at bruge den ærlige betalings tjenste, denne leksie bør aviserne også lære og holde op med at klynke, adapt or die

  20. Af Hans Schou

    -

    Det medie der ved allermest om robots.txt er rent faktisk Berlingske Officin, der i sin tid repræsenteret Rosendahl førte en sag i fogedretten mod newsbooster.

    Rosendahl krævede at newsbooster ikke harvestede Berlingskes sider, men nægtede samtidigt at gøre det med en robots.txt. Det er ret simpelt, så få det nu gjort.

    Åben en konsol og skriv:

    cat > /var/www/robots.txt
    User-agent: Google
    Disallow: /
    ^D

    Problemet er nok bare at Berlingske gerne vil optræde på Googles sider, men Berlingske vil have penge for det.

    Jeg vil også gerne have penge hver gang der er nogen der søger efter noget jeg har skrevet, men det kan altså ikke lade sig gøre. Jeg lever med det.

  21. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    PS: Annoncer i aviser er vist også stadig mere effektive end net-annoncer.

  22. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Papiraviserne er stadig pengene værd, vil jeg vove at påstå. For på nettet kan enhver lægge alle mulige falske historier og løgne ud, og hvor ringe kvaliteten af “historierne” end er, så har det ingen konsekvenser for “udgiveren”.

    Anderledes med papiraviserne. Hvis de ikke bevarer en vis troværdighed, og leverer en vis kvalitet, vil deres oplag falde og falde ned til næsten ingenting.

    På nettet kan selv den største tosse lægge alle mulige påstande ud, uden at der er skygge af tænksomhed eller research bagved. Den går ikke på papiraviserne, der har et renommé at forsvare.

    Dette renommé kunne dog blive bedre, hvis aviserne i højere grad tog borgernes bekymringer og problemer alvorligt.

    Berlingskes blogs har en ret høj kvalitet, en kvalitet som er langt højere end de tilsvarende blogs hos JP og Politiken. Og papiravisen bringer også mange ting frem om samfundet, som ellers ville forblive i mørke.

    Dog burde der også være blogs hvor forbrugerne, kunderne og borgerne kunne diskutere deres oplevelser på forskellige områder.

    Og papirudgaven burde endnu mere end det nu er tilfældet, forsvare nationalstaten, demokratiet og velfærden, samt de almindelige fem millioner danskere mod lovsjusk, magtmisbrug og andre politiske og bureaukratiske overgreb, svigt, dumheder og udskejelser, osv.

    Papiraviser har nu engang kvaliteter som nettet aldrig vil få. Bl.a. er de et mere praktisk, rart og behageligt selskab til morgenkaffen eller frokosten, end en computer.

  23. Af Mikael Hertig

    -

    LISBETH KNUDSEN HAR RET

    Dansk politisk debat har en tendens til selektivt principrytteri.

    I Knud Poulsens monolog “Politikeren”, som Ebbe Rode indspillede på plade, hed det: “Jeg agter og ærer den fri ugepresse. I vores samfund er den et nødvendigt onde, vi ikke kan være her for.”

    Men vi lever i nyhedsstrømmen, og vi forstår virkeligheden igennem den. De, der tror, at der ikke er journalistisk og redaktionelt arbejde bag de nyheder, medierne formidler, tager fejl. Uanset, hvor meget vi raser over dem, er det deres historier vi forholder os til, deres vinkler vi forstår virkeligheden igennem.

    Nu er sagen ikke, at vi står overfor et absolut valg mellem Google og nyhederne. Google er ikke internettet selv. Google er en forretning, der tjener på mere eller mindre ulovligt at sælge oplysninger om dig og mig.

    Google arbejder med at indbygge bias i de søgninger, vi foretager, af rent kommercielle hensyn.

    Aviserne er trængt, fordi de netop ikke kan beholde deres forretningsmodel med annonmceindtægter – fordi Google og Facebook har stjålet deres markedsandele.

    Google og Apple ejer også de systemer, de digitale medier er nødt til at gøre brug af.

    Mens vi er vant til at se fx Berlingske som en borgerlig nyhedsformidler, hvad er så Google?

    Jeg finder helt alvorligt, at den reale virkelighed, der truer pressen på brødet, ikke er gået op for langt de fleste.

    Pressen selv har måske været for fin til at formidle den, men aviserne bløder.

    Lad os få nogle Public Service søgemaskiner, lad algoritmer og datafangst vedr. persondata komme ind over debatten, og lad os beholde journalistisk nyhedsformidling. Gerne på nettet.

  24. Af tobias larsen

    -

    Kære lisbeth

    Jeres forretningsmodel er stendød. Jeg påskønner jeres produkt, men der er ingen chance overhovedet for at I kan overleve med den nuværende model. Et forsøg på at afpresse folk der indekserer og linker til jeres nyheder afspejler en fuldkommen mangel på forståelse for, eller foragt for, den måde nettet fungerer, og den værdi det kan bring hvis korrekt anvendt.

    Ligesom pladeselskaberne er jeres problem det, at jeres eksistensberettigelse stammer fra en tid hvor det at distribuere fysiske medier skabte værdi for samfundet. Dette er ikke længere tilfældet.

    Det er absolut en tragedie, hvis dette fører til journalismens endeligt… Men journalismen kan ikke forsvares ved at forsøge at lægge strafafgift på selve flytningen, søgningen af information. Det svarer fuldkommen til at lægge skat på biler for at beskytte hestevogne.

    Jeres virksomhed har desværre ikke den berettigelse den havde engang. Jeres fag, derimod, har endnu større berettigelse end nogensinde.

  25. Af Bjarne Hansen

    -

    Kære Lisbeth,
    Er det bedre, at Berlingske Nyhedsbureau stjæler/kopierer en nyhed fra en lokal avis og sælger den videre til bureauets kunder?

  26. Af Lasse Petersen

    -

    L.K.: Jeg mener ikke, at dine præmisser holder. Googles enorme annonceindtægter kommer primært fra reklamer, der vises i forbindelse med søgninger på kommercielle produkter – ikke ved søgninger på nyhedshistorier eller fra Google News (hvor der, så vidt jeg kan se, ikke engang er reklamer). Google viser jo højst et par linjer af en artikel og dirigerer ellers brugererne videre til det relevante medie. At I så har svært ved at få dem til at klikke på annoncer eller betale for indholdet, er jo ikke deres skyld.

  27. Af Karsten Aaen

    -

    Keep the internet free – please.

    Og atter engang skal vi høre på denne her klagesang – om at det altid er alle andres skyld, her Googles, at ingen gider læse, altså købe, papir-aviser mere. Det er da sjovt, at ingen var efter bibliotekerne, dengang Google ikke eksisterede.

    Google skal betale – for hvad dog? For at stille en søge-algoritme til rådighed? hvor jeg som lærer og minde studerende/elever kan finde information, også enkelte artikler mv.

    Og nej, Google er aldeles ikke truslen mod jer. Det er derimod jeres total tåbelige idé om at lade folk betale for at læse jeres digitale avis, efter at de har læst 10 eller 20 artikler om måneden. Tror I virkelig, at folk begynder at købe abonnenter hos jer i stedet for? Nej, de gør ej. De læser flere og flere gratisaviser og får så deres Information fra BT og EB, som aldrig kunne forestille sig at gøre noget så tåbeligt som det I nu lægger op til at gøre. Og om 10 år er der så ikke flere seriøse digitale aviser i det her land – eller i andre af verdens lande.

    Et andet aspekt af dette er jo at dette her:
    Store selskaber, globale mediekorporationer tjener en masse penge på at syndikere stort set det samme indhold over alt på jorden. Også i Danmark er der de samme artikler i BT, i Jyske Vestkysten, i JP, i POlitiken mv. Og hvorfor mon der er det?

    Pointen med ovennævnte er dette:
    De her globale mediekorporatiner hader google, fordi google leder folk hen til, eller kan lede folk hen til en anden virkelighed end den som magthaverne forsøger at bilde os ind er den rigtige.
    Folk kan søge på wikileaks, folk kan finde informationer om hvad adhd medicin gør ved kroppen, især hos de helt unge, folk kan søge viden som eksisterer udenom de officielle kanaler. Og dermed gøre sig af f.eks. den historie-skrivning som magthaverne, uanset hvem det, har besluttet, er den rigtige.

    I sidste instans kan dette betyde, at vi skal til at betale for at benytte os af google som søge-maskine på netttet. Og dermed bliver det (igen) kun de få, der har adgang til alle informationer.

    Og er det ikke sjovt at USA er igang med at undersøge Google – hvorfor mon? Er det fordi man via google kan finde vej til wikileaks telegrammerne? Og hvorfor er USA og EU aldrig gang med at undersøge Apple – det synes der nemlig mere at være brug for. Iær ift. internetbrowseren Safari som ogå er født ind i hvert styreystem fra Apple? Hvor mange aktier hae EU-elliten i det firma, der hedder Apple?

  28. Af John Ulrich Poulsen

    -

    Mon ikke de fleste, der læser internetaviser på PC, forlængst har afmærket deres foretrukne nyhedskilder som favoritter, så de sparer omvejen omkring Google?

    Noget andet er selvfølgelig Google News. Men hvem gider det?

  29. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    UDEN KRITISK TÆNKNING GÅR DET DEN VEJ HØNSENE SKRABER……

    Det ligger op til en boycot af papir-aviserne, skrives der kl. 00.17.

    Nej, det lægger op til en mindre brug af nettet, og en øget brug af aviser, bøger og samtaler.

    Vil man have alle nyheder gratis, ender det med en meget overfladisk viden om verden.

    For det handler jo om meget mere end nyheder. De kan være nok så underholdende, men hvis publikum ikke får noget baggrundsviden og dybdeborende journalistik om væsentlige problemer med sig, så forsvinder demokratiet og dermed den folkelige medindflydelse på samfundets udvikling og landets videre skæbne.

    Mange danskere er syge med at skulle underholdes. De går efter ren underholdning via romaner, pc-spil og “Vild med dans”, “Paradise Hotel”, lange kriminalserier med vold og mord, og endeløse serier med snask, snavs, udskejelser, perversiteter og løgnepropaganda.

    Men man kan ikke bygge en varig civilisation på underholdning og tomt gøgl. Hvis en hel befolkning forfalder til at bruge oceaner af tid på gratis eller billig underholdning, ender det 100% sikkert i et barbarisk og totalitært samfund.

    Gratis/ billig underholdning kan ende med at være dyrekøbt. Der skal også være tid til bøger, papiraviser og tænkning. Kun på den måde kan et menneskeværdigt samfund opretholdes.

    Det tankeløse menneske er sin egen værste fjende.

  30. Af Jakob Schmidt-Rasmussen

    -

    Det kan simpelthen ikke passe, at de anakronistiske papiraviser vil begrænse vores frie adgang til internettet, udelukkende for at beskytte egne, kommercielle interesser!

    Det ligger op til en boykot af papiraviser, der arbejder for at begrænse vores frie adgang til internettet, hvilket kun vil fremme udviklingen af nye, tidssvarende og billigere intermedier.

    Vi kan sagtens få dækket vore behov for nyheder af mange andre medier, end de danske papiraviser: Hvis I vil begrænse vores frie adgang til internettet, så vil endnu flere aktivt fravælge papiraviserne!

    Danmark mangler et Pirat-parti, der forsvarer den frie adgang til internettet, hvis regeringspartierne støtter denne politik.

Kommentarer er lukket.