Corydons farlige SMS

Af Lisbeth Knudsen 32

SAS har med en gigantisk redningsplan købt sig tid indtil 2015 til at vise, at selskabet kan vende mange års underskud til overskud og til en plads på et ekstremt konkurrencepræget marked. Tusindvis af arbejdspladser i Danmark er reddet. Men hvad fik den store omtale i medierne efter at redningsplanen kom på plads i starten af ugen. Det gjorde en sms fra finansministeren til en formand for en af de involverede personaleorganisationer – nemlig kabinepersonalet.

Hele koret af faglige ledere og arbejdsmarkedsforskere har stået på nakken af hinanden over den famøse sms. FOAs formand, Dennis Kristensen, er gået i selvsving og beskylder finansministeren for at spille stærk mand og for at slå med køller på den danske model på arbejdsmarkedet. FTF’s formand, Bente Sorgenfrey, og lærerformand, Anders Bondo Christensen, synger med i koret om, at finansministeren ikke må blande sig i de kommende overenskomstforhandlinger for de offentligt ansatte i kommuner og regioner. Det hele sitrer i mediere, der hidkalder forskere til at fortælle, hvor uhørt det er.

Kom nu ned på jorden og find landingsbanen. Danskerne sendte i første halvår 2012 5,7 mia. sms’er til hinanden og 65 mio. mms’er. Det er i gennemsnit 132 sms’er og 1,5 mms’er pr. mobilabonnement! Politikerne anvender ikke overraskende samme kommunikationsredskab som resten af befolkningen, og sms’er bliver brugt i alle mulige sammenhænge i forbindelse med forhandlinger både inde fra forhandlingslokalerne og uden for.

Der er intet som helst mærkværdigt i, at Bjarne Corydon i egenskab af aktionær på staten og skatteborgernes vegne i SAS sender en sms til forhandlingsdeltagerne på personalesiden. For det første kan modtagerne jo vælge at ignorere den. For det andet kunne de vælge at se den som en understregning af, at der ikke lå nogen PLAN B klar i regeringen, hvis SAS-planen glippede.

Er der noget fordækt eller mærkeligt i at fortælle forhandlerne det? Ikke det fjerneste. Her er den så, den sms, som har stjålet billedet: »Det er helt afgørende for selskabets overlevelse, at det danske personale nu følger alle andre i SAS. Ellers er risikoen for et sammenbrud stadig helt overhængende. Det vil være tragisk – ikke mindst i lyset af hvad vi fra dansk side har gjort for overhovedet at skabe denne mulighed i samarbejde med de andre stater og meget skeptiske banker. MVH Bjarne Corydon.«

Finansministeren ringede også til piloternes formand, og han følte sig ikke intimideret af samtalen, har han sagt. Skriver Corydon andet og mere, end at Danmark har lagt pres på, for at skaffe opbakning hos de andre lande bag SAS og hos bankerne, og derfor ser han meget nødigt planen falde til jorden, fordi det vil give både regeringen, Københavns kommune og rigtigt mange mennesker og virksomheder et kæmpe problem.

Forestiller man sig virkelig hos Dennis Kristensen, Bente Sorgenfrey og Anders Bondo Christensen, at Bjarne Corydon vil have så svært ved at holde fingrene i ro, at han under de kommende overenskomstforhandlinger mellem kommuner og regioner og de offentligt ansatte organisationer vil bombardere personalets organisationer med sms’er om, at de nu bør bøje sig? Det er jo absurd og spil for galleriet.

Sagen om SAS kan ikke sammenlignes med noget andet – heller ikke en overenskomstforhandling. Finansministeren er som medejer af SAS i sin gode ret til at kommunikere til de danske medarbejdere i SAS. Den danske model er ved at blive sådan et fortidens stolte skjold, der tages frem af våbenhuset, så snart nogen kommer for nær på behovet for at diskutere utraditionelle løsninger og fornyelser og så snart andre end lige præcis arbejdsmarkedets traditionelle parter har lyst til at mene noget om arbejdsmarkedsområdet.

32 kommentarer RSS

  1. Af P Christensen

    -

    I sagen om Vejlegården bad S om at Folketing eller regering ikke blandede sig, men alene overlod det til arbejdsmarkedets parter. Sagen var væsentlig for lømodtagernes fremtidige generelle rettigheder og lønniveauer.
    I tilfældet SAS, der dog var i eksistenskrise, blev lønmodtagerne af S bedt om at rette ind og æde en lønnedgang.
    Der er ikke noget at sige til at vælgerne af og til føler sig farveblinde. De røde er blå og vice versa.
    Tiden er præget af politisk oppurtunisme.

  2. Af Axel Eriksen

    -

    Ingen anelse – men visse kan åbenbart!

  3. Af Gerd Have

    -

    Tænk, at du gider! Det minder om snakken om Vejlegården i sommermånederne. Gudfader bevar mig vel! Hvordan kan man dog udstille sin smålighed på den måde?

  4. Af Axel Eriksen

    -

    @ søren sørensen!

    “…hele den “højkuturalle” elite” – ja og så dig!

  5. Af søren sørensen

    -

    Sidste gang jeg fløj med SAS var i 1995. Ja,lad møget gå konkurs det er og altid kun har været for borgerlige foretningsrejsende og andre nytteløse individer på “account”! Staten skal ikke betale så meget som en kr. mere til disse borgerlige bedragere over hele landet…De skal alle side i sæder med 27 cm benplads, ligesom når de som undertegnet er 1.91 cm høj og med ekstra længde lagt på benene der! De skal møde folket og deres dømelse og ikke sidde afsidet i første klasse, og 1.27 meter benplads…Men skal ikke kunne betale sig til eget helbred på andres menneskers helbreds bekostning…tag den SAS! SAS er bedst frasolgt,frasorteret,udsorteret og solgt…

    axel eriksen…hele den højkulturalle elite ude i aften igen?

  6. Af Axel Eirksen

    -

    @ r.vangkilde!

    Du har nok helt ret! Alt ret til de 2.000 kommunistiske medløbere, der på vegne af en befolkning på 1.300.000.000 vælger en ny “leder”!

    Lad os tilpasse den kinesiske “virkelighed” – og så få “flertalsdiktaturet” indført – men det har vi måske allerede??

  7. Af r. vangkilde

    -

    Axel E. – SAS er ikke alene i verden!
    SAS skal tilpasses virkeligheden i den globale konkurrence på priser og udbud ELLER indtægter
    og udgifter. ELLER “development” og tilpasses
    virkligheden et citat fra Kinas 18th kongress.

  8. Af Axel Eriksen

    -

    Nåh nej, den væsentligste danske/svenske grund til at opretholde SAS må være, at selskabet flyver på utallige destinationer.

    Hvordan skulle “indvandrerne” ellers komme hjem på ferie – og afkommet på “genopdragelse”?

  9. Af Axel Eriksen

    -

    @ r. vangkilde!

    Med en “akutpakke”, der skulle skabe 12.500 nye jobs – hvilket ikke har sin gang her på jorden – så er Corydons indblanding i forhandlingerne – dog en hjælp. Hvor mange flere jobs skulle der skabes, hvis SAS gik helt ned?

    SAS er et skandinavisk – og dermed også et dansk – brand. Skal vi følge Sydeuropa og lade pengene gå dertil? Over 25% arbejdsløshed – er det vi skal opnå?

    Når det er sagt, så kan man naturligvis ikke på statsligt niveau vedblive at understøtte et delvist statsejet foretagende, der år efter år og atter efter år kan fremvise milliardunderskud!

    Det sidste undeskudsår viste 2.600.000.000 DKK. Nu er det jo ikke Danmark, der skal “hoste op” med det hele – heldigvis – hvordan skulle der så her i landet frembringes 20.000.000.000 DKK til at underholde muslimske, antidemokratiske og analfabetiske indvandrere og deres utålige afkom?

  10. Af r. vangkilde

    -

    SMS´en! – er en BOOMMERANG! af statens/SAS dæknings
    bidrag, når politikerne blander politik og SAS beskæftigelsen sammen, ELLER lugter af en statslig reform! -citat 18th Kina kongres “reformmer skal
    tilpasses virkeligheden “Demokratiets fallit er,
    at man omfordeler overskud inden pengene er kommet er til stede.

  11. Af Bjarne Petersen

    -

    Man burde lade SAS går konkurs og så et Kinesisk flyselskab til at flyve til meget billiger priser og mindre omkostninger……det er jo det man gør mange steder i dansk industri, så hvorfor ikke her.Hvorfor skal de ” flyve drenge og piger ” være fredet….og nu kan man så vinke farvel til den danske model for vores arbejdsmarked, som socialdemokraterne jo var stor fortaler for…og lade den den udemokratiske og begyndende kommunistiske magtovertagelse fortsætte.

  12. Af Hasse Gårde-Askmose

    -

    Jeg vil da også vende den om:
    Det ville da være uansvarligt af Corydon IKKE at oplyse, at det er virkelig alvorligt og ikke det sædvanlige arbejdsgiver-/fagforenings- pladdertaktik.

    Det er egentlig “meget sjovt” at se, hvem det er, der råber op:

    Dennis Kristensen, Bente Sorgenfrey og Anders Bondo Christensen.

    Dennis kristensen, der har et syndigt rod omkring SIN pensionskasse.

    Og alle tre var i medierne for et par år siden, fordi de alle 3 på sædvanlig fagforeningspampermåde blev/bliver? aflønnet i den absolutte sværvægtsklasse.

    Ikke noget med SMS-sagen at gøre? næh, men ganske tankevækkende.Synes jeg.

  13. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvis man er ved sine fulde fem, og ikke er korrupt, kan man umuligt være tilhænger af den nuværende regering. Man kan kun ryste på hovedet, når man ser hvordan Helle, Vestager, Jelved, Annette og Johanne osv. fører sig frem. Det eneste regeringen leverer er tåbeligheder, sociale ulykker og nye ublu afgifter.

    Men VKO var også en skandaløs omgang. Man pralede løs om skattestop, bedre velfærd og begrænsning af indvandringen og kriminaliteten osv.

    Men indførte en masse formynderi og næsten 400 nye afgifter. Og i mange kommuner steg ejendomsskatterne mv. mellem 50 og 74%. Velfærden og infrastrukturen blev kraftigt forringet, indvandringen fortsatte og kriminaliteten steg og steg. Osv.

    Nu fortsætter de røde og de radikale så udplyndringen og ødelæggelsen af middelklassen. Og underklassen viser man ikke megen solidaritet, tværtimod. Man er mere “solidariske” med folk i Afrika og Mellemøsten end med sit eget folk.

    Den nuværende regering er endnu værre end den tidligere, men om jumbojetten Danmark styrter ned med 800 eller med 500 km i timen gør jo nok ikke den store forskel.

  14. Af Axel Eriksen

    -

    Nåh, gjorde VKO det: Hvad har de stjålet fra dig?

    Kontraktpolitik: Det man siger før et valg – gør man også efterfølgende – og ikke det stik modsatte- Søren Revsbæk!!!

  15. Af Søren Revser

    -

    Ja der var det trods alt nemmere med VKO.
    De gad ikke engang lyve om det; de stjal med både arme og ben uden overhovedet at forsøge at skjule det. Det skal vi have noget mere af.

  16. Af Axel Eriksen

    -

    @ Niels O. 24./11. kl. 20.25!

    Ja, det er meget “sjovt” og også lærerigt at læse de politiske jargoner!

    Uanset, hvad man mener om politikere – så er der dog en vis selverkendelse i flosklernerne!

    Jelveds yndlingsudtryk: “Grave grøfter” – ja mon ikke!

    Niels Helvegs: “Det er dybt BEKYMRENDE” – ja han lignede også altid sådan en meget bekymret person, inden kvinderne i partiet fik ham fjernet fra den offentlige sendeflade og uskadeliggjort!

    Og nu er det nye nøgleord : “Usympatisk”! Det kan jeg helt tilslutte mig, når man erindrer, på hvilke falske løfter, direkte løgne og løftebrud den nuværende regering med et meget spinkelt flertal kom til magten. Fint og meget dækkende udtryk for den!!

  17. Af Søren Revser

    -

    Kristian Olesen: Det må du dælme lige uddybe. Hvorfor ville det være et tab for Danmark, at nedlægge en massivt underskudsgivende forretning???

    Arbejdspladser for arbejdets skyld, er der sågu da ingen der har brug for(udover magthavere naturligvis); men der er sågu da vindmøller nok de kan puste på.

    SAS som ovenikøbet en forretning med mindst 50% for mange med/mod-spillere. Det er jo ren idioti.

    Nu hvor det igen er fastslået, at der ikke er mere kul og olie tilbage i hele verden, så er det da på høje tid, at få stoppet folk der for sjovt rejser verden rundt i en flyver med 1000 kilometer i timen.

    68′erne må så bare rejse til Thurø istedet for Thailand. Så bliver pengene også i Danmark – Ren win win.

  18. Af Ole Juul

    -

    Bjarne dog;0)

    Hvad har du dog gjort? Det havde været nemmere at lade hånt om dit ansvar, -og lade SAS-forhandlingerne sejle deres egen sø. Så kunne du også se bort fra Staten Danmark`s investering, -og lade den gå tabt!

    Det var squda lige til højrebenet, at lade “den danske model” køre også denne, snart sidste, store arbejdsplads i sænk. -Så vi kan få nogle flere på 2-årige dagpenge, betalt af naboen.

    Muligt at SAS går samme vej som mange andre store stolte luftfartsselskaber i tiden. Men bevar værdierne og arbejdspladserne, -også efter et “udbud”. Det er ansvarlig politik, -og den førte du i denne sag.

    Typisk cementtaurusserne fra LO ikke ser dette; sæt nu de kunne sættes i relief med nu- og fremtiden, og ikke datiden.

  19. Af Frank Lundager

    -

    Helt enig Lisbeth. Hvad de fleste misser i den generelle og mere principielle diskussion vedrørende tryk/indblanding fra andre parter end arbejdsgiver og tager, er at de flyvendes faglige organisationer og i særdeleshed CAU i årevis har nydt godt at usikker ledelse og frem for alt et imaginært sikkerhedsnet fra staterne. De har fremlagt og fået lov til at fremture med det ene ublu krav efter det andet fordi de aldrig har troet på at staten ikke ville redde dem, hvis det kom kom til stykket. Dette stykke kom det til nu og det Corydon helt rigtigt gjorde var at han understregede at der denne gang hverken fandtes sikkerhedsnet eller plan B. Om det så er nok ifht. tvivlsom top ledelse og frem for alt tvivlsom bestyrelse er en anden sag.

  20. Af Kristian Olesen

    -

    Hvad med at Corydons kritikere prøver at forestille sig, hvad der ville være sket, hvis SAS var gået konkurs og han derefter havde forsvaret sig med at han ikke måtte “blande sig” for at tækkes den “danske model”??

    Resultatet havde været et kæmpemæssigt tab for København og Danmark. Fulgt af en mistillidsdagsorden mod finansministeren, støttet af de borgerlige og Enhedslisten.

    Kontakter mellem topsocialdemokrater og de faglige repræsentanter under tilspidsede overenskomstforhandlinger har været reglen siden krigen, både når partiet har været i regering og i opposition. Dokumentation findes i rigt mål i Bo Lidegaards Krag biografi.

    Fortsætter Bjarne Corydon som han er begyndt, bliver sammenligningen med Krag uundgåelig. Den stoiske ro og evnen til at ikke at lade sig rive med af følelserne står i skarp kontrast til Venstres hidsigpropper Lars Løkke og Claus Hjort.

  21. Af Søren Revser

    -

    Vi venter spændt på tilsvarende sms’ere til resten af landets virksomheder som er på overførselsindkomst.

    Lad min nævne i flæng:

    DSB
    Danske Banker
    Samtlige Danske Medier, herunder Berglinske
    Vestas
    Solcelle industrien
    Landsholdet
    Alle øvrige mediegøglere, herunder Det Kongelige Teater.
    Folketinget
    Kommunalbestyrelser
    Hospitaler, herunder “privat” hospitaler.
    Murer og tømrer med håndværker fradrag.
    ..
    ..
    Osv.

    Den opmærksomme læser opdager hurtigt at 99% af den Danske befolkning skal ned i løn – Skal vi ikke starte med Berglingske og Folketinget?

  22. Af Søren Pedersen

    -

    Jeg er helt enig i, at det var en ansvarlig finansminister og storaktionær i SAS, der handlede med rettidig omhu.

    Dog skal man passe på med at acceptere allehånde gode intentioner og formål hos politikere som undskyldning for at blande sig.

    I foråret så man hvordan “fælleskassen” og “vores alle sammens velfærd” brugtes som undskyldning for at barbere en lille skive af borgerens retssikkerhed. Det skete ved at skatteministeren gav emsige skattekontrollanter, den nye tids ridefoged, hjemmel til blot at vade ind i folks private forhave, hvis kontrollanten kunne konstatere aktivitet af byggemæssig karakter, altså hvis der ligger en hammer, en pakke søm og et par brædder og flyder i forhaven.

    Min pointe er, at man skal passe uendeligt meget på med at acceptere tiltag, der undskyldes med et eller andet, som ingen eller få vel i grunden kan være uenig i. I exemplet med SAS at skidtet går ned og mange bliver arbejdsløse over-night.

    KOnsekvensen er, at frem over gider jeg ikke høre mere snak om “den danske model” fra socialdemokraterne. Den har I selv lagt i graven. Og fred være med den.

  23. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    De kommende lønforhandlinger bliver meget spændende.

    Danmark er på vej ud over afgrunden, derfor kræver stat og kommune, ophævelse af alle overenskomster.
    For utimativt at kræve, at anstatte på timeløn i stat og kommune.
    Lønnedgang på 15% af alle ansatte på timeløn.
    Samt 47,5 timers arbejdsuge.
    Fra 1/4 2012.
    Med en forøgelse af arbejdstid på 28%, kan staten og kommune så fyre 25% af alle anstatte på timeløn.
    Med virkning fra 1/5 -2012.

    Når det er gennemført går regering til folketing, og beder og ophævelse af alle forlig vdr. social overførsler. Da alle beløb skal nedsættes med min. 15%, med virkning fra 1/5-2012.

    Når de ansatte i SAS kan arbejde i 47,5 timer om ugen på en reduceret løn, er det jo kun moralskt rigtigt at vi alle, specielt de timelønnede og dem på sociale overførsler også bidrager til at topskatten sænkes, at der indføres kvoteringer på sygehuse.

    Staten glemmer dog en lille bitte ting.
    Når lønsum i samfund falder, falder statens indtægter på lønskat også.
    Så tab af moms, øget arbejdsløshed, pga faldende forbrug, samt lige det at 47,5 timers arbejdsuge ikke skaber arbejdspladser, men giver mulighed for samme arbejde udført af 25% færrer ansatte.

    Men selvfølge skal vi i newspeak samfundet have sms diktatur.

    Min holdning havde været at lade SAS gå fallit, lade de grådige banker tage et tab, bare for en gangs skyld.
    Og ganske som ved andre store koncern lukninger, ville der været opstået en række mindre virksomheder på resterne af SAS, dog uden den gæld som Banker nu ved de anstattes hjertebold vil have indrevet.

    Og jeg vil spå at SAS går fallit i samme øjeblik Bankerne mener at de kan få deres gæld eller den er blevet betalt.

    Men at en Socialdemokrat destruere den “Danske model”, er kun et bevis på at de aner ikke hvad en socialdemokrat er.

    Og at Fru Thorning sige det var rigtigt og fornuftigt, burde sende kuldegysninger igennem alle timelønnede.

  24. Af Thomas H. Rasmussen

    -

    At den røde løftebrudsregering på nogle få områder er blevet klogere skal den ikke klandres for og når Bjarne Corydon og Ole Sohn udtaler at der skal udvises løntilbageholdenhed hvis vi skal ud af det økonomiske dødvande så er det jo helt i overensstemmelse med hvad OECD og økonomiske eksperter siger – og ligesom det som Sverige har gjort med stor success og genskabelsen af tusindvis nye jobs til følge. At det er bedre at få skattelettelser end at få lønforhøjelser er jo det eneste rigtige hvis vi igen som land skal blive konkurrencedygtige og få genskabt nogle jobs i den private sektor som vi alle i sidste ende lever af! Det handler jo også mere om folks købekraft end størrelsen på lønnen! I den sidste tid har mange undersøgelser vist at flertallet af befolkningen er villge til at gå ned i løn hvis de kan beholde deres arbejde.

    Men selv om vi har stort statsunderskud, arbejdspladserne fosser ud af andet, stigende grænsehandel og har verdens dyreste offentlige sektor og verdens højeste skattetryk så rejser den røde løftebrudsregering verden rundt og deler 16 mia. kr. ud i ulandsbistand p.a. og importerer endnu flere socialklienter til vores lille land – for lånte penge! I går hørte jeg i radioen at Udlændingestyrelsen er på udkig efter endnu flere asylcentre! Nu skal det være slut med at alle disse bistandsklienter via deres sociale ydelser, skattefri boligsikring m.m. i realiteten kan få mere i nettoløn end kassedamer og andre med lav løn! Nu skal der stilles nogle krav til disse mennesker – hvoraf de fhv. fleste er indvandrere – som fiser den af dagen lang og arbejder sort ved siden af eller rejser hjem til de lande de angiveligt er “flygtet” fra på lange ferier hvor de kan leve kongeligt af de danske ydelser! De produktive er i mindretal herhjemme medens dem med snablerne i de offentlige kasser er i flertal. Det holder ikke på sigt og det holder jo heller ikke at løftebrudsregeringen fortsætter med at pumpe nye afgifter og skatter i hovedet på folk. Bristepunktet er nået for længst. Græske tilstande venter hvis vi ikke gør op med dette offentlige overforbrug og det kan vi ikke være bekendt over for vores efterkommere! Den offentlige sektor skal udsættes for et realitycheck a la SAS og slankes gevaldigt over de næste år.

    Problemet er bare at leflende politikere tænker mere på deres taburetter end at gøre det rigtige for landet!

  25. Af Børge R. Jensen

    -

    Arne Jensen,

    Jeg forstod udmærket bankerne. SAS har jo haft underskud i flere år, hvor besparelser vekslede med udsalg og forbedret service, og den ene strategi efter den anden kun delvis blev ført ud i livet. Bankerne var nok ligeglade med, hvordan SAS nedbragte sin gæld, men hidtil har SAS tydeligvis sænket sine priser i stedet for at afdrage på sin gæld. Jeg håber bare, mange medarbejdere har forladt SAS, før fristen for nedbringelse af gælden udløber. Hvis jeg var bankdirektør, ville jeg nok lukke for kreditten, hvis jeg ikke fik en god forklaring på financieringen af både det aktuelle udsalg og den planlagte åbning af nye ruter.

    Lufthansa og British Airways har også udsalg for tiden, men med et højere prisniveau end SAS på de fleste ruter.

  26. Af Peter Taitto

    -

    Lisbeth Knudsen

    Har du mistet jordforbindelsen?

  27. Af Arne. Jensen

    -

    Det er lidt underlig, at det er Bjarne Corydon,
    der bliver hængt ud for at blande sig i en
    overenskomst, de eneste der har blandet sig og stillet krav til de ansattes overenskomst i SAS, er de banker som har sagt, de vil smække kassen i, hvis ikke de ansatte går 15 % ned i løn.
    Det kan man da kalde at blande sig, de banker hvor
    ledelsen i de seneste år har holdt løn fest, for
    skatteydernes penge.
    De banker hvor Danske indskydere og skatteydere,
    har stillet sikkerhed for 4000 Mia. kroner.
    De banker som har fået aktiekapital for flere hundrede Mia. kroner, Danske skatteydere er blevet den største aktionær i den Danske banksektor.
    Og så fordi disse banker skal låne en statsejet
    virksomhed et par skallede Mia. kroner stiller de
    krav om løn nedgang for de ansatte.
    De kan bare vente sig de banker, ja de kan.

  28. Af Niels O

    -

    Ja, Axel Eriksen, jeg var på vej ind for at sige det samme:

    Havde det været Claus Hjort Frederiksen, der havde gjort det her…er du gal, der havde for alvor været ballade med støttedemonstrationer og ditto koncerter, og jeg skal komme efter dig!

    Samt en masse røde, der havde sagt, at det var vel nok “usympatisk” (det nye buzzword).

  29. Af Axel Eriksen

    -

    Nu har jeg stemt på Venstre i over 40 år – og været medlem af partiet i små 30. Hvis det var en Venstre-politiker, der havde sendt den SMS, så ville “fanden have været løs”! Undersøgelseskommision nedsat som standret øjeblikkeligt.*

    Men nu er det en S-minister – og lige i det her tilfælde vil jeg godt sige: Godt gået Corydon!!

  30. Af Børge R. Jensen

    -

    Nyt at pressen ikke kalder en sådan adfærd fra en minister for embedsmisbrug. Det kunne antyde, pressen endelig har erkendt, den er en statspresse. Det antydes også af, at pressen ikke anfægtede de fremførte påstande om effekten af SAS’ konkurs herunder forklarede, hvad en hub er i luftfart.

    Der er i høj grad noget fordækt ved sammenblanding af en virksomheds og et lands interesser, ligesom der er noget fordækt ved, at en storaktionær blander sig direkte i et selskabs ledelses arbejde.

    Så vidt jeg ved, er mellemlandinger det primære formål med hubs. Det er uklart for mig, hvordan mellemlandinger kan være afgørende for en storbys turisme og beskæftigelse. De fleste rejsende forlader nok ikke lufthavnen under en mellemlanding, med mindre de ankommer om aftenen og skal videre næste morgen. De benytter nok mest lufthavnens faciliteter. Adskillige storbyer som Hamburg, Berlin og Manchester klarer sig fint uden hub, så den påståede nødvendighed af en hub i Kastrup fortæller nok mest om København. Det blev endda nævnt, at SAS står for under halvdelen af trafikken i Kastrup. Derfor tror jeg, SAS var mest vigtig for den nationale stolthed og en vision om et skandinavisk fællesskab. Sjovt nok er statsejede DSB ikke omfattet af samme nationale stolthed men er lige så forhadt som SAS er elsket. Hvad går det lige ud på?

    Derfor er jeg ganske enig i, at SAS ikke kan sammenlignes med noget andet. Hele forløbet var meget underligt. Den danske model viste sig desuden at have en svaghed under kriser, hvor forringelser også gennemføres kollektivt.

    Heldigvis tyder noget på, DSB bliver reddet af sine europæiske samarbejdspartnere. I hvert fald kom DSB med en optimistisk kvartalsrapport i samme uge, som de frigav sine nye køreplaner til andre europæiske togselskaber, og få uger efter, tyske DB offentliggjorde en rammeaftale med DSB om teknisk bistand til DSBs tog ved nedbrud o.lign. En måned tidligere ville DSBs ledelse ikke konkurrere men bare skabe sammenhæng i landet. De nye køreplaner blev frigivet kun tre uger før ikrafttrædelse. Det er sent, når billetsalget normalt åbner to måneder før afrejse.

  31. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Ja, det er fjollet at gøre sms’en til SAS til en sag. For i denne sag er der intet at bebrejde S og Corydon.

    Til gengæld er der 1000 andre ting man kan bebrejde regeringen, S, SF, EL og R. Men det må vi tage fat på en anden dag.

  32. Af Knud Madsen

    -

    Det var da hans forbandede pligt at gøre de vilde tjenere og servitricer, pilotwannabees, klart, at der ikke igen var en statslig redningskrans at klamre sig til igen, igen, igen.
    Resultatet af deres stædighed ville kunne rive titusindvis andre med ud i udsigtsløs arbejdsløshed.
    Jeg vil sandelig også håbe, at dette mandfolk også vil holde de grådige og kyniske fagforeninger grundigt i ørerne ved de kommende overenskomstforhandlinger. Men lad os i det hele taget får likvideret den fortidige og dybt tåbelige “dansk model” aflivet hellere i går end i dag.

Kommentarer er lukket.