Mediernes rette plads i Folketinget

Af Lisbeth Knudsen 20

Jeg forsikrer, at det bliver meget sjældent, pladsen i denne klumme skal bruges på Ekstra Bladet. Det skal det ene og alene i denne omgang, fordi en journalist og en fotograf fra avisen er blevet pålagt seks måneders karantæne, hvor de er forbudt adgang til Christiansborg, fordi de efter præsidiets opfattelse har overtrådt Folketingets temmelig generøse spilleregler for pressens adgang til at arbejde på Borgen.

Det er helt sikkert, at folkestyret ikke kommer til at lide skade ved de tos fravær, og det er lige så sikkert, at det vil blive dyrket helt ud i det ekstreme som et særligt martyrium på Ekstra Bladet. Chefredaktør Poul Madsen, der i øvrigt plejer at forfægte det synspunkt, at journalisterne slet ikke burde være så meget på Borgen men ude i virkeligheden, prøver nu at gøre dette til en skandaløs sag og – hold da fast – et angreb på pressefriheden. Det er grotesk, skriver han i en kommentar. Det er nu politikerne, der reelt selv kan vælge, om de ønsker at blive stillet kritiske spørgsmål. Det er ikke et folkestyre værdigt, tordner Madsen.

Det her har intet at gøre med pressens mulighed for at stille kritiske spørgsmål til politikerne eller folkestyrets værdighed. Det her har noget at gøre med, at Ekstra Bladet iscenesætter en jagt rundt på gangene af en politiker, i dette tilfælde den konservative partiformand Lars Barfoed, som meget tydeligt ikke ønsker at svare på bladets spørgsmål, hvad han jo dybest set ikke har nogen pligt til. En politiker kan jo ret beset frit vælge at stå til regnskab overfor vælgerne og ikke overfor Ekstra Bladet. Så må Ekstra Bladet jo skrive, at han ikke vil svare på spørgsmålene og fortælle læserne det.

Vi har et enestående system i Danmark, hvor folketingsmedlemmer, ansatte i Folketinget og de politiske journalister deler arbejdsplads og færdes rundt i mellem hinanden i det store hus med hver de roller og opgaver, som de nu skal varetage. Medierne har en usædvanlig nem adgang til politikerne i Danmark, og det giver nogle klare fordele i forhold til at kunne sikre en hurtig formidling af nyheder og i forhold til at kunne varetage en seriøs behandling af både Folketingets processer og kontakten til kilderne.

I 2011 lavede Folketingets præsidium nogle enkle spilleregler for sameksistensen på Borgen i øvrigt på baggrund af en anden konservativ sag og mediejagt på gangene. Det hedder i disse regler: »Det journalistiske arbejde må ikke hindre medlemmernes eller ansattes muligheder for at bevæge sig i huset. Af samme grund må der ikke i Folketinget opstå paparazzi-lignende tilstande, hvor fotografer eller journalister »jagter« politikere eller andre, som har tilkendegivet, at de ikke ønsker at deltage i interview eller film- og fotooptagelser.«

Det er på ingen måde urimelige regler, og alle andre end Ekstra Bladet kan få det til at fungere i det daglige og selv i højspændte politiske situationer. Ekstra Bladet ligger, som de har redt, med deres særlige sans for sensationsopbygning og spin. Først overtræder avisen klart de gældende spilleregler. Derefter gør avisen det til en dyd at beskrive, hvordan den overtræder reglerne og jagter politikerne rundt på gangene med kamera og mikrofon på læsernes vegne selvfølgelig. Og når politikerne ikke makker ret, så bringes en video, hvori den forfulgte påstås at »rase« over, at bladet overtræder spillereglerne. Det er ikke alene helt ude af proportion men direkte smagløst og selvforherligende at kalde dette her et angreb på pressefriheden eller på retten til at stille kritiske spørgsmål. Det er trods alt ikke ulovligt at vælge at sige nej til at svare Ekstra Bladet.

20 kommentarer RSS

  1. Af Jens Hansen

    -

    En U. Lindum skriver om argumenter.
    Jamen Øffe Lindum.
    Lad os dog se dit potentiale.
    Ikke være så beskeden.

  2. Af Hasse Greiner

    -

    Meget kan man sige om Lisbeth Knudsen, men hun er konsistent. LK synes ikke, at man ubetinget skal finde sig i dumme/kritiske spørgsmål og kommentarer, og det stemmer godt med, at hun lader sine journalister sætte kritiske læsere – mig feks – på spamlisten, så de (jeg) ikke kan kontakte berlingske.

    Mon ikke mange politikere ville ønske, at deres kontakt med journalister alene var via email, så de bare kunne trykke ‘uønsket mailafsender’ og vips, var alt igen fjong?

  3. Af Uffe Lindum

    -

    Tænk, hvis JEns HAnsen en gang måtte vågne op til den erkendelse, at postulater kun bliver til fakta, hvis de 1) kan argumenteres fyldestgørende og 2) kan modstå evt. modargumenter. Det vil blive en stor dag, ikke mindst for Hansen!

  4. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Jeg tror at det er gået et lys op for mig.
    Med denne nye “reform” som blev fremlagt for offentligheden idag, har regeringen villet sikre sig på forhånd, at journalister fatter der skal ikke stilles spørgsmål på gangene, vdr. dette sociale mord på unge.
    Med denne bombe under det Danske velfærdssystem kan en del nærgående spørgsmål vel forventes, derfor regingens støtte til at straffe EB.
    Som Hr. Lykketoft sagde i direkte tv på TV News, “Der skulle statueres et eksempel”.
    Jo tak og timet med offentliggørelse af denne visionsløse politik, som vil sende tusinder ud i social armod.
    I dette lys, er sanktion mod EB, endnu mere grel og latterlig.

    Off topic. Hr Preben F1 Jensen.
    Enhver der har læst om “Mid staffordshire hospital enquiry”, kan kun dele deres frygt.
    Alene af den årsag det er sket i UK, privatiseringens “Mekka” gør, at måske nogle dagblade bør følge deres opfordring.
    Men erkend at skandalen i UK, skete for at skabe profit, gennem privatisering.
    Iøvrigt efter at have set denne overdrevent sminkede, parodi på en socialdemokratisk minister, fremlægge så radikale forandringer for tusinder af socialt svage, gør at jeg.
    Synes deres sprogbrug, angående kvindelige politikere fra denne regering, er meget mildt og tangere en ros :)

    “Man kan tvinge hesten til truget, men man kan ikke tvinge den til at drikke”, er et ordsprog som disse neoliberale Thacher kloner, åbenbart aldrig har fattet hvad betyder.

    Men nu skal de unge tvinges til truget, disse Exelfreaks, har set et resultat i deres 2020 plan, hvor de fatter at de er på planten jorden i 2013, er et meget godt spørgsmål.

    Hvem tør stille dem det ?, eller andre kritiske spørgsmål ?.
    Der er nu så mange og der må være en del medlemmer af folketinget som krummer tæer, og bestemt ikke ønske at svare journalister på gangene.

    jeg vil igen spå, der vil komme mange mange eftersidninger til journalister nu, ellers har det at statuere et eksempel virket alt alt for godt.

  5. Af Jens Hansen

    -

    Hvodan er det lykkes for Jens Ag helt at isolere sig fra omverdenen?
    De borgerlige aviser, inclusiv Politiken, har kørt en perfid og løgnagtig personhetz imod HTS i flere år.
    Det som Ag kalder smædekampagner.

    Ingen beder Lisbeth Knudsen om at jagte folketingsmedlemmer igennem gangene på Christiansborg.
    Så de flygter ind på kontorerne.

    Men lidt kritisk journalistik kunne hendes avis vel udøve?
    Udover smædekampagner imod HTS.

    Berlingske Tidende var en slesk og ukritisk mikrofonholder for VKO regeringen.
    Næsten lige så ukritisk som JP.
    Og så er det slemt.

  6. Af Balther Jensen

    -

    @ Soren Revser

    Nu maa du jo lige huske hvem det er som betaler Redaktorernes og Journalisternes lonninger ?

    Man gor jo kun det som ens arbejdsgiver siger, og man kan ikke gore lige som man selv vil, heller ikke Berlingske Tidende.

  7. Af Jens Hansen

    -

    Lisbeth Knudsen skriver: “Vi lader ikke nogen slippe nemt om ved noget – hverken høj eller lav, hvis der er grundlag for kritiske spørgsmål.”

    Rent hykleri.
    Perioden med VKO regeringen var den periode i Danmarkshistorien, hvor der var mest behov for en kritisk presse.
    Under VKO var pressen følgagtig, ukritisk, underdanig, leflende.
    Især Berlingske Tidende, JP og BT.
    Dt er de fortsat overfor VKO.

    Så desværre Lisbeth Knudsen.
    Din avis er dybt utroværdig.

  8. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Til Lisbeth Knudsen………

    Her er et forslag til overvejelse:

    Hvad med at sætte en energisk og intelligent journalist til at grave i hvad der foregår på hospitalerne af slendrian og vanvittige forløb. I vil kunne finde frem til massevis af krænkelser af menneskerettighederne, lægeløftet, psykiatriloven og straffeloven og en række interne forskrifter. Blot ved at tale med pårørende vil I kunne komme på sporet af mange modbydelige og grusomme overgreb mod patienterne, og I vil kunne afsløre nogle afdelinger i at fungere fuldstændig perverst.

    I kommer næppe til at mangle eksempler på total umenneskelighed overfor både syge og pårørende.

    Og så er der fejl der gentages og gentages igen og igen og igen. Så det ikke længere ligner fejl, men kyniske forbrydelser, for ikke at sige mord.

  9. Af Ole Chemnitz Larsen Larsen

    -

    Mediernes rette plads i spillet om især at sætte den politiske dagsordenen i det offentlige rum.

    Dette må være den reelle dagsorden i denne sag.

    Hvor mediernes indbyrdes kamp om især at få de gode lunser fra især de bærende partier i Folketinget

    ikke ligefrem styrker mediernes position.

  10. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Hvis vi sammenligner Berlingske med DR, falder sammenligningen unægtelig ud til Berlingskes fordel. For DR er i den senere tid sunket ned til at være et af de mest latterlige foretagender i landet.

    Selv radioaviserne bruges nu til løgnepropaganda eller det mest fjollede og ligegyldige ævl om dyr, kogebøger og filmpriser. Eller vi fyldes 200 gange om ugen med nonsens om co2, global opvarmning, multi-kulti, ligestilling, dalende kriminalitet og andre fikse kommunistiske idéer.

    Og så er der alle de langtrukne jingles. Og de programmer der starter med stilhed fordi man har glemt at trykke på en knap. Eller man fylder på med et forkert indslag.

    Så er der også de mange programmer med følelses-porno om en husmor i Afrika eller en bonde i Langtbortistan. Endelig er der et par tandløse satire-programmer der ikke har meget med satire at gøre.

    Mere og mere er DR tidsspilde. I modsætning til en betalingsavis som Berlingske m.fl.

    Afskaf tvangslicensen, så vi kan bruge pengene til aviser og bøger mv.

  11. Af Lisbeth Knudsen

    -

    Ingen kan bruge den her slags generelle sure opstød til noget som helst. Berlingske har en meget stærk journalistisk linje og er førende på sober, kritisk journalistik. Vi lader ikke nogen slippe nemt om ved noget – hverken høj eller lav, hvis der er grundlag for kritiske spørgsmål. Vi har et kritisk kulegravende hold af journalister til de store sager og vores fagmedarbejdere har både indsigt og kompetencer til at udføre den kritiske journalistik med både begavelse og høj etik. Nej, det er rigtigt, at vi ikke er Ekstra Bladet, og det ønsker vi heller ikke at være. Det er de meget bedre til end os.

  12. Af Kristian Andersen

    -

    Det er lettere at smide Journalister ud fra Christiansborg end at svare på spørgsmål ang. ens korrupte adfærd! Føj hvor er jeg træt af vores Politikere. Fyr hele banden!

  13. Af Niels J. Christensen

    -

    Demokratiet er “godt hjulpet” med aviser som Berlingske, Børsen, JP m.fl.
    Ingen kritiske spørgsmål – kun artikler, klummer m.v. om lovprisning af de borgerlige dyder, opbakning af trykkefrihedsselskabet, der alt andet absolut ikke går ind for ytringsfrihed, m.v.
    Jeg er absolut ikke enig i alle Ekstrabladet måde at agere på, men ser med gru hen til, at der kun er blade som Berlinske, Børsen, JP og lignende til at stille de såkaldte “kritiske” spørgsmål.

  14. Af Allan Hansen

    -

    Flot tale af Lisbeth Knudsen
    i Trykkefrihedsselskabet.

    Tak for det.

    Lev Vel.

    Mvh. Allan Hansen.

  15. Af Torben Knudsen

    -

    Netop Lisbeth, dette handler ikke om Ekstrabladets ytringsfrihed ligesom dit indlæg på Trykkefriheds seancen, flot sat op af den mordtruede, heller ikke handler om ytringsfrihed, men om ytringsfrækhed og den frækhed hvormed Ekstrabladet skaffer frækheden frem.
    Fred være med Ekstrabladet. Kunne de dog blot stå frem, komme ud af skabet og erklære, at de bevidst iklæder deres journalistik snask, ellers kan de ikke overleve. Er det Ekstrabaldets skyld naturligvis ikke. De sælger nyheder iklædt snask fordi vi vil snask eller mange vil snask.
    Når du sætter snaskartikler op på din avis på forsiden om overgeb i Brønderslev med mange detaljer, så hævder du, at det er journalistik dybdeborende journalistik, meget vigtigt at få frem.
    I den opsætning du sætter dem op, er det jo snask. Der lægges ikke moralske eller etiske fingre imellem når jeres journalister skal detaljere en sag. Derudover strammer redaktøren som regel overskriften, så den fanger, snaskfanger.
    Jeg køber din avis, når der ikke er snask på forsiden. At i har givet historien et par spalter inde avisen er helt fint.
    Jeg lever så med, at i f.eks.bringer artikler fra den konservatie pressetjensete som fremstår som interview, men som jeg tror I har fået på mail. Senest ‘Danskerne er dovne med Brian Mikkelsen.
    At du går ind i debatten om Ekstrabladets paparattiovergreb er vel også snask, måske ubevidst, men du vil gerne vise hvor i står-var det nødvendigt er du i tvivl?

  16. Af Helge Ebbe Nørager

    -

    Kan ikke lade være med at tænke, kunne Hr. Barford ikke blot have besvaret spørgsmål om hans ny bolig.

    At Hr. Barford, har ret til at afvise at svare, bør også respekteres, hvilket kan diskuteres om den ret blev respekteret af journalister.

    Men karantæne, det virker lige så barnligt som når en skolelærer i frustration sender en uvornen knægt uden på gangen.

    Off topic. Prioriteter i debat, er ofte en underlig størrelse, jeg tror det er fordi nogle problemer er så store de ikke kan tackles, og derfor bliver afvist af mennesker mentalt.
    Danmarks statestik anslår antal af dødsfald, på Danske hospitaler pga. fejlbehandling/sjusk/læger på stoffer/eller blot teknisk uheld vi beklager til ca. 2500 årligt.
    Et tal som har ligget stablit igennem mange år.
    Dog forventes det nye fejl indberetningssystem at reducere dette tal, andre tiltag sker også, så internt arbejdes der på det problem.
    Dertil skal lægges de som nu også dør af infektioner pga. blandt andet udlicitering af regøring til private firmaer, dette tal er langt sværer at finde, da det er en sammenkøring af forskelle tal.
    Årsagen til at det er svært at få klare tal, er at både denne og tidligere regeringer ikke ønsker at indrømme noget så simpelt som udlicitering af regøring, og fejl desværre koster menneskeliv.
    Privatisering er jo et mantra for mange.

    Hvad jeg skriver er ikke en kritik af de ansatte, men kritik af de vilkår som politikere har givet dem.
    Jeg har stor respekt for de mange mennesker som knokler løs på sygehuse, for at holde sammen på tingene.
    Og heldigvis er der mange hvis liv bliver reddet dagligt, pga disse ildsjæle.
    Hvis vi skal forandre sundheds system, bør vi først have en politiskt debat om hvem som skal leve eller hvem som er for dyre i drift, at holde i live.

    Men denne debat får vi aldrig, de politiske kujoner overlader til til læger på de forskellige afdelinger, som under mere eller mindre offentlige vejledninger, bestemmer hvor afdelingens midler kan bruges.
    Jeg tror ikke, det er en magt læger ønsker at forvalte, de har vel egenligt nok at gøre med at skulle redde folks liv.

    Men igen, respekt for alle dem som kæmper en daglig kamp, for at holde system kørende, de mangler ros.

  17. Af Jens Hansen

    -

    Endvidere.
    Lisbeth Knudsen påpeger vigtigheden af, at medierne kender deres rette plads.

    Men kære Lisbeth Knudsen.
    Ingen tvivler da på, at I kender jeres plads.
    Det så vi jo i de elendige år under Fogh og VKO.

    Ingen medier stillede kritiske spørgsmål.
    Hvad angik VKO´s udskejelser.
    Medierne, Lisbeth Knudsen, var krybende, ukritistiske og følgagtige under VKO.
    Så dit oplæg forekommer noget overflødigt.

  18. Af Jens Hansen

    -

    Lisbeth Knudsen skriver: “Jeg forsikrer, at det bliver meget sjældent, pladsen i denne klumme skal bruges på Ekstra Bladet.”
    Hvad mener hun?
    Indikerer hun, at Ekstra Bladets moral er af en beskaffenhed, som ikke gør avisen værdig til at blive omtalt i Berlingske Tidende?
    Er EB´s moralske beskaffenhed på et lavere stade end Berlingske Tidende`s?
    Det var nyt for undertegnede.

    Men Lisbeth Knudsen har da lidt ret.
    Journalister fra hendes avis er jo ikke kendt for at stille kritiske spørgsmål til politikere fra VKO og LA.
    Tværtimod kan man vel sige.

    Nå.
    Når Lisbeth Knudsen vågner op til dåd.
    Eller hvad højrefløjens talerør nu engang gør.
    Så slettes undertegnedes indlæg.

  19. Af PREBEN F1 JENSENH

    -

    Barfodens “boligsag” er jo uvæsentlig. Den burde der ikke spildes mange ord på. Her har EBs sans for proportioner svigtet. Der er f.eks. mere grund til at jagte de skurke og skurkinder der har forvandlet visse hospitalsafdelinger til lyssky gøgereder og rædselskabinetter, hvor værgeløse patienter ganske unødvendigt påføres frygtelige og langvarige lidelser, mens de pårørende systematisk holdes udenfor indflydelse og indsigt, selvom netop disse pårørende ofte er de eneste der ikke er smittet af den forvirring, den slendrian, de skøre rutiner og den totale menneskeforagt der hersker blandt dele af personalet.

    Pressen har været ude at fortælle om tusindvis af “kunstigt” forværrede sygdomme og tusinder af unødvendige dødsfald i dele af sundhedsvæsnet. Der kan snart ikke graves dybt nok i hvad visse gøgereder og andre hospitals-afdelinger tillader sig af hårdkogte metoder overfor patienterne og deres nærmeste pårørende.

    Når bare et relativt lille netværk kan indsamle talrige eksempler på forbrydelser mod de syge, så må der være anledning til at se nærmere på de forrykte og uhyggelige tilstande.

  20. Af Knud Madsen

    -

    Hvem tager dog Smudstidende og Polledrengen alvorligt???
    Spild dog ikke tid på det! :)

Kommentarer er lukket.